- Percy Faith & His Orchestra: The Theme from 'A Summer Place'
- Ella Fitzgerald: It's A Lovely Day Today
- Paul Desmond: I've Got You Under My Skin
- Nina Simone: My Baby Just Cares for Me
- Billy Taylor Trio: I Wish I Knew (How It Would Feel To Be Free)
- Diana Krall: Fly Me To The Moon
- Ben Webster: Don't Get Aound Much Any More
- Billie Holiday: All of Me
- Heather Rigdon: Couleur Cafe
- Kim Larsen: We Have All The Time In The World
* * *
Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her. Collagen ovenfor er AI's forslag til en illustration efter at være blevet præsenteret for musikken. Det er den da sluppet meget godt fra, eller hva'?

Inden længe bliver man sikkert også inviteret til en fernisering, der (kun) indeholder AI illustrationer.
Kunstmalerens sædvanlige arbejdsredskaber som lærreder i forskellige størrelser, både tomme og færdige, maling i olie-, akryl- eller akvarelfarver, pensler i mange størrelser og former, palet til at blande farver på, paletknive til at blande eller påføre maling, tegnegrej, såsom blyanter, kul, kridt og viskelædere, farveglas og opløsningsmidler, f.eks. terpentin eller linolie (ved oliemaling), klude og papir til aftørring er alt sammen stuvet af vejen efter at have været fødekæde for et AI-genereret foto.
Medens der mentalt drøvtygges på det uopslidelige begreb ”classic style”, kan man meget passende lytte og reflektere over ”Fly Me To The Moon” med en præsentable Diana Krall.
@Erik Hulegaard: Jeg tror nu ikke, kunstmalerne behøver at sætte penslerne på DBA helt endnu. Historien har vist, at nye teknologier sjældent afskaffer de gamle, men bare supplerer. Kameraet tog ikke livet af maleriet, synthesizeren afskaffede ikke flyglet, og e-bøger fik heller ikke papirbøger til at forsvinde. Det ene udelukker heldigvis ikke det andet.
Illustrationen har jeg fået AI til at komponere ud fra mine beskrivelser og bagefter finpudse gennem en del iterationer. Det minder mere om at have en utrættelig illustrator, der aldrig bliver fornærmet over at blive spurgt, om han ikke liiige ...
Ja, Diana Kralls fortolkning af Fly Me To The Moon er glimrende baggrundsmusik til at reflektere over, hvordan nye teknologier ændrer vores syn på kreativitet, uden nødvendigvis at udslette det, der kom før.
Jeg har så lige opdaget én ting, som AI er god til: At tegne! Jeg har altid gerne villet kunne tegne, men det bliver noget værre klamp, som ingen ville ofre mere end et enkelt, medlidende blik.
Det her var faktisk ret godt gået, og det lyder ret ideelt bare at kunne læne sig tilbage i sofaen og udstede ordrer til 'tegneren' - som ikke engang bliver fornærmet over kritik😄
Men jazz, Uffe? Det er så godt nok en genre, som vi aldrig ville kunne blive enige om er lytteværdig, men vi behøver heldigvis ikke at have samme smag i musik 😘
@Ellen: Jeg tror, vi har været omkring det før, men jeg er nødt til at påtale, at du betragter jazz som én stor, homogen masse, der altid lyder ens. Det er som at sige, at mad ikke er noget for én, fra smørrebrød og pizza til chili con carne og coq au vin. Jazz er en ret bred paraply, fra det stille, melodiske og næsten klassiske til noget, der lyder, som om instrumenterne er kommet op at slås med hinanden. Det sidste bryder jeg mig heller ikke om. Selvfølgelig behøver vi ikke ikke at være enige om, hvad der er lytteværdigt, men jeg nægter at tro, at der ikke skulle være et eneste jazznummer, du kan holde ud. Selv om jeg fx under ingen omstændigheder kan tåle at høre en sang med Rasmus Seebach, er der en hel masse popmusik, jeg godt kan lide.
Til gengæld glæder det mig, hvis det afskyvækkende indlæg kunne overbevise dig om, at AI ikke nødvendigvis er lige til at smide i skraldespanden :)
Tak for kommentaren, og god fornøjelse med tegneriet!
Du har sikkert ret i, at jeg ikke giver jazzmusik chancer nok, og du har sikkert også ret i, at der vil kunne findes enkelte numre, der falder i min smag, og dine argumenter om, at jazz ikke bare er jazz, lige som pop heller ikke bare er pop, kan jeg ikke modstride ... måske lige bortset fra, at pizza og smørrebrød godt nok er en del af 'mad', men så er jazz altså også en del af 'musik', og jeg kan generelt godt lide musik - og mad 🙂
@Ellen: Godt ord igen, jeg holder mig jo heller ikke ligefrem tilbage med generaliseringer :) Bortset fra det, vil jeg mene, at samtlige numre på den famøse playliste er melodiøse og iørefaldende uanset genre – tre af dem har ikke noget med jazz at gøre, og en fjerde er lige på kanten.
Jeg regnede nu heller ikke med den store interesse for mine musikalske præferencer. Listen er først og fremmest til eget brug, når jeg snor min bil gennem trafikkens hvirvler eller bare glider tilbagelænet gennem landskabet.