Folk og fæ 2.0



Noget tyder på, at DR har besluttet sig til at efterkomme mit ønske om hurtigst muligt at sikre sig rettighederne til at vise nyindspilningen af Folk og Fæ, som havde premiere på den britiske Channel 5 for mindre end to måneder siden. Allerede i går eftermiddags viste DR 1 første afsnit!

Kun med nød og næppe undgår husholdersken en alvorlig påtale fra klichépolitiet, men man må retfærdigvis have in mente, at historien udspiller sig i 1930erne

Det kan være vanskeligt at abstrahere fra de små hundrede episoder af den oprindelige, fyrre år gamle udgave af All Creatures Great and Small, der har lagret sig i baghovedet, men det skylder man det gode initiativ at gøre. Man må viske tavlen ren og give det nye hold af skuespillere en chance og bedømme dem alene på deres præstationer, ikke på ligheden med deres forgængere. De gør det faktisk alle sammen godt, selv om jeg må indrømme, at jeg savner den gamle, koleriske dyrlæge Siegfried i Robert Hardys skikkelse. Den nye, spillet af Samuel West, mangler indtil videre den mere charmerende og flamboyante side af figuren, som Hardy beherskede suverænt, men det kan være, at det kommer. Ellers ligger den nye serie stilmæssigt meget tæt på den gamle – der er på ingen måde tale om en nyfortolkning, så der er (heldigvis!) tale om feel good fra ende til anden. Den mest bemærkelsesværdige forskel er husholdersken Mrs. Halls rolle, der er langt mere fremtrædende i den nye version. Ud over at hun har gennemgået en overbevisende foryngelseskur, har hun nu nærmest fået en funktion som en slags hustru til ungkarlen Siegfried, hvor hun (som nogle kvinder gør med deres mænd) behandler ham som en uvorn unge med en blanding af moderlig omsorg, overbærenhed og hovedrysten, men trods alt velment og kærligt. Kun med nød og næppe undgår figuren en alvorlig påtale fra klichépolitiet, men man må retfærdigvis have in mente, at historien udspiller sig i 1930erne, og at den slags nok hører med til genren.

Det er næsten overflødigt at nævne, at den rekvisitørmæssige side af sagen som altid i britiske retroserier er impeccable, og billederne er en fryd for øjet og nostalgien.

De resterende 5 afsnit bliver sendt over de kommende lørdage, men hele sæson 1 er allerede tilgængelig på dr.dk indtil oktober 2021, og mon ikke jeg snupper et afsnit til i aften.

Hov! Jeg ser lige, at hele 1. sæson af den gamle serie nu også er tilgængelig indtil juni, så her er muligheden, hvis nogen skulle have lyst til at sammenligne.

* * *
P.S. Bare rolig, serien er skam i farver – det er kun denne blog, der holder sig for god til at benytte sig af kulørte virkemidler ...

Kategori: . Bookmark permalink.

8 svar på Folk og fæ 2.0

  1. Erik Hulegaard skriver:

    Robert Hardy var netop "impeccable", men af naturlige årsager er en reprise ikke mulig. "Overbevisende foryngelseskure" er ellers noget, der varetages af rekonstruktionskirurgien, men kan også associeres til repriser. Blogejerens smittende intro for den nye version er noteret og den vil sikkert glæde mange og med tiden skal der nok indsættes en ny reol i det hjemlige film-o-tek.

    Der bringes meget godt på dr.dk, som også jeg nyder lejlighedsvis. Ligeledes nyder jeg, at blogejeren nu har igen har skruet låget af blækhuset med det digitale blæk.

  2. Uffe Jerner skriver:

    @Erik Hulegaard: Tak for velkomsten. I disse triste tider skal der virkelig noget særligt til for at trække denne blogejer hen til tastaturet, men det er da glædeligt, at en vellykket tv-serie kan 'do the trick', som man siger ...

  3. Henny Stewart skriver:

    Jeg har allerede set det, der ligger på dr.dk. Jeg må indrømme, at jeg er overbevist. Det er bedre end den gamle udgave. De har måske ligefrem læst bøgerne, har de!

  4. Uffe Jerner skriver:

    @Henny Stewart: Jeg er tilbøjelig til at give dig ret.

  5. Ellen skriver:

    Måske skulle man give den nye udgave en chance ... vi så de sidste fem minutter af første afsnit, fordi vi skulle se det, der fulgte efter, så det var et ganske kort indtryk.
    Man kan næsten se på billedet, at Siegfried ikke virker voldsomt charmerende.
    Tim kendte ikke serien - eller den yorkshireske dyrlæge - før han så et gammelt afsnit under et besøg hos os. Han blev så fascineret af det, at jeg til næste jul gav ham nogle af hans mange bøger, som han læste med rekordfart.

    Kvinden, som engang kartede noget fåreuld for mig, var vokset op på en farm i Yorkshire Dales (men boede i Nordsjælland på det tidspunkt, jeg havde brug for hende ...), og hendes forældre havde haft James Herriot (som i virkeligheden hed James Alfred Wight) som dyrlæge. Det er vildt langt ude, men jeg syntes alligevel, at hun og jeg havde noget tilfælles, fordi jeg holdt så meget af den serie - og også havde læst flere af Herriots bøger :-)

  6. Det lyder som en serie for mine forældre - jeg må lige få tippet dem. De elsker den britiske stemning, og ser jeg tv, synes jeg også netop det er det mest charmerende.

  7. Uffe Jerner skriver:

    @Ellen: Hvor sjovt, at du nærmest er i familie med virkelighedens Herriot – jeg kan sagtens følge dig :)

    Hvis du ser den nye serie med åbent sind, er jeg sikker på, at du vil synes om den, men jeg indrømmer, at det også var svært for mig helt at lægge den gamle bag mig. Nu krydser jeg bare fingre for, at den nye Siegfried opper sig i de følgende afsnit.

  8. Uffe Jerner skriver:

    @Venterpaavin: Jeg vil tro, at engelsk landsbyidyl taler til alle aldersklasser, så måske skulle du også give serien en chance :)

Skriv en kommentar