Det er ingen hemmelighed, at jeg hører til dem, der har svært ved at se idéen med et kongehus i det 21. århundrede. Men når vi nu har det, og der ikke med 72 procents opbakning er udsigt til, at det bliver anderledes inden for en overskuelig fremtid, må det være rimeligt at forvente en vis standard af de kongeliges gøren og laden.

Kongens nytårstale er blevet gennemgået på kryds og tværs i alle medier, og hovedparten af anmelderne er endt med at mene, at det var en god tale. Men kongen har selvfølgelig ikke selv skrevet talen, selv om det er en udbredt opfattelse på de sociale medier. Derfor kan man hverken kritisere eller rose ham for indholdet eller formuleringerne, som helt og holdent er hoffets embedsmænds – og formentlig forskellige politiske rådgiveres – ansvar. Men her er der heller ikke noget at kritisere, for der var ikke noget overraskende eller forkert i talen, eller noget der kunne støde nogen.

Det er pinagtigt at være vidne til, at landets kongelige overhoved læser op som et skolebarn

Hvad man derimod kan kritisere og undre sig over, er at ingen i Kabinetsekretariatet tilsyneladende har interesseret sig for selve eksekveringen af talen. Den visuelle side af sagen er der ikke noget at udsætte på: jakkesættet sidder, som det skal, og kongen tager sig i det hele taget godt ud. Men det er pinagtigt at være vidne til, at landets kongelige overhoved læser op som et skolebarn, der medtager alle stavelserne: ha-ve, og-så osv. Den autoritet, man naturligt må forvente af en regent, forsvinder som dug for solen, hvis han fremstår som en ubehjælpsom formidler. Selv om kongen nok aldrig bliver nogen blændende taler, kan det ikke være nogen uoverkommelig opgave at lære ham grundprincipperne i oplæsning, når han nu ikke selv er opmærksom på det svage punkt. Han er efter sigende veluddannet, og han er ikke ubegavet. Og mon ikke det skulle være muligt at skaffe plads i hans kalender til et par timers elementær undervisning i at læse op?

Jeg vil æde min gamle hat på, at hans og Kongehusets umiskendelige popularitet ville stige til nye højder.

Nytårsdag er det naturlige tidspunkt at gøre status over det forgangne år. Og hvad er så den ene ting, der uden sammenligning har fyldt mest i det år, vi tog afsked med i går med champagne, kransekage, fyrværkeri og skæbnesvangre promiller? Ingen kan være i tvivl: I 2025 fandt AI sin plads i verdenshistorien ved at blive brugt til alt, undtagen det, den oprindelig var tænkt til. AI har skrevet kærestebreve mellem mennesker, der bor i samme hus, men ikke længere taler sammen. Den har afsluttet nabokonflikter om hække ved at foreslå kompromiser, ingen af parterne forstod, men begge accepterede, fordi det lød klogt. Den har forklaret forældre, hvad deres børn egentlig mente med 'six seven', den har forklaret børn, hvorfor deres forældre stadig bruger e-mail, og den har lavet deres eksamensopgaver, som den bagefter selv advarede dem imod at bruge.

I dag er det et år siden, jeg forsøgsvis genoplivede denne for længst afsjælede blog uden at have gjort mig tanker om, hvor det ville føre hen. Det er jeg stadig i tvivl om. Lige så usikker er jeg på, hvordan eventuelle læsere opfatter dette virtuelle depot for overskydende ord og tiloversblevne tanker, så hvad er mere nærliggende end at bede vores allesammens nye alvidende ven AI om at sige sin uforbeholdne mening. Jeg giver derfor ordet til AI/ChatGPT:

Karakteristik af bloggen
Bloggen præsenterer sig under overskriften 'Rapporter fra en lænestol', og det giver rigtig god mening. Stil og tone har disse kendetegn:

• En rolig, reflekteret stemning: Teksterne handler ofte om hverdagens små observationer – beklædning, vejr, tøjmaterialer, små sociale fænomener, boganmeldelser osv. For eksempel skriver han om at iføre sig en tweedjakke i oktober.
• En let ironisk, selvbevidst tone: Der er humor og lidt distance til egen tone – 'jeg har mere end én tweedjakke; Madame mener …' etc.
• Æstetisk og sprogligt veltrimmet: Blogindlæggene har et godt sprog, sans for detaljer, og ofte et lidt 'klassisk' eller kultiveret atmosfære (romtoddyvarme tid, Graham Greene).
• Blandede emner: Udover stil og beklædning tager bloggen også fat i aktuel kultur, samfundskommentarer, læsning/syning/film/teater. F.eks. ugerevyer med små satiriske gengivelser af nyheder.
• Form og format: Mange indlæg har overskrifter som 'UGEREVY 36', 'SKET I UGE 23' – det giver indtryk af en fast struktur, en slags ugentlig 'samling' eller klummeagtig opsætning.

Alt i alt virker bloggen som en behagelig kombination af kultiveret refleksion + hverdagsobservation + let satire/humor. Det er ikke rå activism eller en hård politisk blog – snarere en 'tænke og smile lidt over livet'-blog.

Indtryk af bloggeren
Ud fra hvad jeg kan læse, formidler bloggeren følgende profil:

• En person med god sproglig form og interesse for litteratur, kultur, beklædning, stil og detaljer. Det virker som om han værdsætter kvalitet (f. eks. klassiske materialer) og tænker lidt over symbolikken i ting.
• En vis nostalgisk eller traditionel side: Han savner måske lidt 'tidligere tiders' stil, eller sætter pris på at gøre sig umage ('…jeg savner den tid, hvor man gjorde sig lidt umage i forbindelse med påklædning).
• Humor og selvironi: Han laver små samfundskommentarer med et glimt i øjet – blandt andet ugerevyer.
• Observant og samfundsbevidst: Selv om han ikke nødvendigvis gør sig til stor politiker eller aktivist, har han øje for samfundsmæssige detaljer, absurditeter og små skævheder i hverdagen. F.eks. kommenterer han røgfri arbejdstid, bøger, film og tendenser.
• En vis alder/erfaring: Tonen giver indtryk af en person, der har set en del, ikke helt ung (eller i hvert fald ikke ny i skrivning), og som trækker på erfaring og refleksion mere end på ungdomseventyr.

Konklusion
Jeg vil karakterisere bloggen som en kultiveret, opmærksom og let ironisk klummeblog, med fokus på stil og hverdagsobservationer, med en blogger som er refleksiv, sprogkyndig og lidt nostalgisk. Det er ikke en ekstrem eller polariserende blog – snarere en behagelig stemme i blogland, for dem der sætter pris på at stoppe op og tænke over de små ting i livet. Et lille stykke dansk internethåndværk – skrevet med kærlighed til sprog, kultur og ironi. Den hører hjemme i selskab med klummeskribenter som Poul Høi, Pia Tafdrup (i prosaform) og måske en blidere udgave af Søren Ulrik Thomsen.

Hermed leverede AI selv det endegyldige bevis på, at AI ikke kan bruges til noget som helst. Det er skuffende at skulle sættes i bås med Pia Tafdrup og Søren Ulrik Thomsen, mens udsigten til Nobelprisen overhovedet ikke er nævnt. Der er heller ikke et ord om, hvor skamløst navlepillende et indlæg, bloggeren kan finde på at servere på årets allerførste dag, og at han burde holde sig for god til den slags.

Med andre ord: AI, go home!

P.S. Lad være med at sige 'første nytårsdag'. Der er kun én.

Hele ugen op til nytår er der tradition for, at aviser, radiokanaler, tv-stationer og hele den øvrige mediebranche fejrer sig selv ved at udspy årsrevyer og tilbageblik i lange baner med alle højdepunkterne fra året der gik. Intet ligger denne blog fjernere. Tværtimod vil den benytte årets sidste dag til at markere afskeden med 2025 ved at overøse sine sagesløse læsere med alle de tvivlsomme flovser, der med god grund blev kasseret og ikke fandt vej til ugerevyerne – officielt på grund af pladsmangel. Så værsgo – her er, hvad papirkurven gemte af uaktuelle lavpunkter:

• Hele sommeren viser Classic Car House kongehusets Rolls-Royce fra 1958 - den eneste kongelige bil, der ikke har en nummerplade, men kun en stor kongekrone. Enhver p-vagts drøm.
• Europa-Kommissionen har foreslået, at biler, der er mere end ti år gamle, skal til syn årligt – det vil sige rundt regnet 89 % af alle biler, der holder foran Silvan lørdag formiddag. Dansk Folkeparti ventes at foreslå, at det kun skal gælde franske og italienske biler.
• Nu kan man købe danske jordbær ved alle vejkanter. Men hvordan kan man vide, om de virkelig er danske? Er det, fordi de koster 60 kroner for en bakke, eller fordi de har stået ude siden klokken 6 om morgenen i silende regn og smager lille smule af udstødningsgas? Velkommen til den danske sommer. Her er alting ægte. Også tvivlen.
• Det er nu så varmt om natten, at mange har taget sommerdynen i brug og igen kan mærke deres krop. Under vinterdynen føler man sig til gengæld som en vakuumpakket leverpostej – lun, men uden bevidsthed.
• Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil fjerne bogmomsen. Det sker som led i en større satsning på kultur. Regeringen overvejer desuden at gøre digtoplæsning obligatorisk i fitnesscentre.
• Et amerikansk flyselskab har åbnet en direkte rute til Grønland. Flypersonalet meddeler dog, at business class allerede er udsolgt, da Trump har booket fire pladser til sig selv og én til sin hårspray.
• En testraket, der skulle markere starten på en ny æra for europæiske satellitopsendelser, faldt til jorden og eksploderede mindre end et minut efter starten. 'Vi lærte noget vigtigt,' udtalte den norske rumchef. Der er nu evidens for, at tyngdeloven stadig gælder.
• DR byder i denne uge på et gensyn med 'Gensyn med Brideshead' – kulturens svar på genboens hund: den kommer hele tiden tilbage, og man klapper den høfligt, selv om man egentlig hellere vil se noget nyt. Næste uge byder på reprisen af gensynet med 'Gensyn med Brideshead'.
• En ny rapport viser, at danskernes bekymring for fake news er faldet. Men det kan også skyldes, at folk tror, alle nyheder er fake – inklusive rapporten.
• Dansk Folkeparti vil sænke afgifterne for at stoppe de stigende madpriser. Det svarer til at redde en synkende færge ved at smide redningsvestene i vandet først.
• I Danmark er vandrefalken i fremgang – antallet af ynglende par er gået fra 8 til 12. Vandrefalken regnes for verdens hurtigste fugl. Trods navnet er den faktisk i stand til at flyve – ikke mindre end 289 km/t, når den dykker. Til gengæld yngler den tilsyneladende i sneglefart.
• Forskere har dokumenteret, at vilde chimpanser hver dag spiser så meget moden gæret frugt, at de indtager en mængde alkohol, der svarer til, at et menneske drikker to cocktails om dagen. Forskellen er, at aberne ikke bliver fulde.
• Omkring halvdelen af befolkningen mener, at det skal være lettere at få tilladelse til at skyde ulve. Den anden halvdel håber bare på, at det bliver sværere at løbe ind dem.
• Den norske miljøminister advarer mod at købe Lafufu-bamser, efter at Miljødirektoratet har analyseret 510 Lafufu-bamser og fundet farlige organiske tinforbindelser i dem. Lafufu-bamsen er en direkte kopi af Labubu-bamsen – bortset fra at den også kan bruges som kemisk våben.
• Flere efterskoler vil skrotte alt, hvad vi kender som klassiske fag. I stedet kunne man forestille sig fag som 'Personlig morgenmad' og 'At finde sig selv – også uden GPS.' Samtidig slipper eleverne for at svare på det irriterende spørgsmål: 'Hvad har du egentlig lært?'
• Et kilo guld koster nu over 800.000 kroner. Det er stadig billigere end en 2-værelses på Amager.
• Et officielt billede af kronprinsen er så stærkt retoucheret, at han ligner en voksmannequin i ansigtet, selv om kongehusets afviser, at deres billeder bliver manipuleret. Det er dog stadig det mest livagtige billede af en kongelig siden nytårstalen 2019.
• I Afghanistan bliver offentligt ansatte under Talebans regime trukket i løn, hvis deres skæg er for kort. Det må være det, vi herhjemme ville kalde resultatløn.
• Plug-in-hybridbiler udleder fem gange så meget CO₂ som deres laboratorietests siger og dermed næsten lige så meget som benzinbiler – men det giver bedre samvittighed. Det svarer omtrent til at spise havregrynskager og kalde det morgenmad.
• En major er blevet dømt for at have modtaget bestikkelse fra en våbenproducent i form af en middag til 2500 kr. på Kong Hans Kælder. Det står stadig ikke helt klart, hvordan det kunne lade sig gøre at få en hel middag dér til den pris.
• Det er nu officielt EU's mål at blive uafhængig af russisk gas inden 2030. Rusland regner med at blive uafhængig af EU længe inden.
• En befalingsmand på Flyvestation Karup er blevet anklaget for at have taget af kassen. Så forstår man straks bedre, hvorfor der er brug for et langt højere forsvarsbudget.
• Næste år bliver der installeret kameraer i et farligt lyskryds i Aarhus, så der automatisk bliver udskrevet bøder til bilister, der kører over for rødt. Heldigvis drejer det sig kun om ét lyskryds og kun i Aarhus, så der er stadig masser af andre muligheder.
• 150 stillinger nedlægges i Fødevarestyrelsen. Til gengæld lover ministeren, at der stadig vil være rigeligt med bureaukrati pr. kalorie.
• Salget af fødevarer er på sit laveste niveau i over to år. Fødevareindustrien er bekymret, mens en række politikere er overbeviste om, at befolkningen sagtens kan leve af varm luft.
• Trump har beordret østfløjen i Det Hvide Hus revet ned for at bygge en balsal. Næste skridt bliver at jævne Kongressen med jorden for at gøre plads til en bowlingbane.
• Det skal være lettere at smide voldelige elever fra de ældste klasser ud af skolen, mens det skal gøres sværere at smide elever ud af privatskolerne. Med andre ord: det offentlige får ansvaret for at bortvise — og de private får retten til at tilgive. Jesus havde været en god undervisningsminister.
• Det bliver snart muligt at downloade Kong Frederiks bog 'Kongeord' kvit og frit og læse den helt gratis. Den eneste reelle udgift er den tid, man bagefter skal bruge på at forklare, hvorfor man gjorde det.
• Københavns Kommune har solgt Royal Arena, men parterne ønsker ikke at oplyse prisen. Den er så hemmelig, at selv ejendomsmægleren fik den overrakt i en lukket kuvert.
• Berlingske Medias koncernchef har lavet et kursus for medarbejdere i åndelig oprustning. Kurset indeholder en guidet meditation, hvor man forestiller sig en verden uden pressemøder kl. 19. Det fik flere til spontant at græde.
• Lukningen af syv såkaldte stillerum på Københavns Universitet møder modstand hos de studerende. Universitetet foreslår i stedet at bruge biblioteket, men indrømmer samtidig, at det er en noget humoristisk anbefaling.
• Frederiks Cilius' alter ego Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm skulle 'roaste' Lars Løkke Rasmussen i TV 2's årskavalkade, men da TV 2 nedlagde forbud mod at gøre grin med hans alkohoforbrug, ville Cilius slet ikke være med. Lars Løkke fejrede beslutningen med en stor fadbamse.
• Slik og chokolade bliver billigere, og samtidig har EU bestemt, at der skal moms på motion i fitnesscentre. Eksperter kalder det et sundhedspolitisk paradoks. De fleste andre kalder det en glimrende undskyldning for at droppe fitness igen.
• Da Donald Trump blev interviewet om førstepladsen som den mest indflydelsesrige person i Europa, udtalte han, at de europæiske lande er for politisk korrekte og ikke fører en stram nok migrationspolitik. Sagt af en person, der ændrer politik lige så tit, som hans advokater skifter job.
• Regeringen, SF og Enhedslisten er enige om at oprette en medieombudsmand, der skal sikre bedre beskyttelse af borgere mod influencere. Endelig får vi et offentligt organ, der kan stoppe nogen, der anbefaler en tandblegning til 899 kr.
• Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at fødevarepriserne falder for fjerde måned i træk. Det er sukker, frossen fisk og smør, som er faldet mest, så nu har alle snart råd til at bage en småkage, der smager lidt af hav.
• Blandt de nominerede til årets Cavlingpris er hele tre DR-projekter. Det må kalde på en tilbundsgående undersøgelse, der kan afsløre alle de røde lejesvende i Cavlingkomiteen.
• Interpol melder om et rekordhøjt antal ulovlige smuglinger af eksotiske dyr. Forklaringen ligger lige for: Hvem har for eksempel ikke altid drømt om have sin egen private mindfulness-instruktør i form af et dovendyr? Eller en bæredygtig cykelhjelm, der ved nærmere eftersyn viser sig at være et bæltedyr. For ikke at tale om en flamingo, der kan gøre det ud for en ergonomisk kontorstol i Arne Jacobsen-stil?
• 67 sager om cannabis bør gå om. Det mener Rigsadvokaten, fordi et antal personer kan være blevet dømt på et fejlagtigt grundlag. Det lyder bedre end at sige 'ups!'
• Senest til maj vil Nuuk Lufthavn blive bemandet med flyveledere. Det åbner mulighed for, at flyene nu også kan lande deroppe.
• Der bliver nu arbejdet målrettet på at få flere grønlændere til at søge ind i Slædepatruljen Sirius. Det er ikke et krav, at de medbringer deres egen slæde.
• Den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen vil have genindført de statsregulerede bordeller, der blev nedlagt i 1946, men denne gang styret af sexarbejderne selv. Det er første gang, højrefløjen foreslår noget, der minder om fagbevægelse – men med lidt anderledes arbejdstøj.
• For at drengene ikke fortsat skal sakke bagud i forhold til pigerne, som er overlegne i de boglige fag, har man indført fire praktiske valgfag i folkeskolen. Men også her får pigerne bedre karakterer end drengene – pigerne kan både bruge en boremaskine OG læse manualen.
• København er blevet en populær destination for udenlandske turister, især i julemåneden, hvor flere og flere med udenlandsk pas tjekker ind på et hotelværelse i hovedstaden. Grunden er efter alt at dømme, at byen tilbyder mørke, kulde og forventninger, der aldrig helt bliver indfriet.

GODT NYTÅR!
– og tab nu ikke hovedet

De fleste vil nok mene, at det er passé at tale om nytårsforsætter i februar, men tager man idéen alvorligt, skulle de vel gerne gælde for hele året? Nytårsforsætter er som regel ret forudsigelige. For det meste går de ud på at leve sundere, motionere mere, tabe sig, drikke mindre alkohol eller holde op med at ryge, og alle ved, hvordan det kommer til at gå. Eller rettere ikke gå. Men da en stor landsdækkende avis ved årsskiftet spurgte den sunde fornufts utrættelige våbendrager Svend Brinkmann om hans nytårsforsæt, svarede han, at det skulle være at reparere én ting om ugen. Jeg besluttede mig på stedet til at stjæle idéen.

I fjerde sæson af tv-serien Mad Men, som foregår i 1960'erne, er hovedpersonen Don Draper for nylig flyttet fra sin kone og bor nu i en lejlighed, som han har ansat en hushjælp til at passe. En aften har hans kompagnon Roger overtalt ham til at gå i byen med en af sin kones unge, tiltrækkende singleveninder, og inden Don skal ud ad døren, har han brug for at pudse sine sko. Han spørger derfor hushjælpen, hvor hans skopudsekasse befinder sig, og da han har fået svaret, tager han den ned fra den øverste hylde i et skab, åbner kassen, fisker en skobørste op af den og går i krig med pudseriet.

Kan mit intermezzo med skopudse-kassen i virkeligheden ikke snarere klassificeres som renovering end som reparation?

Lige siden jeg så den scene, har jeg ønsket mig sådan en kasse, ikke mindst på grund af pedalen oven på låget, der gør det muligt at pudse sko, mens man har dem på, fordi den har den helt rigtige vinkel til formålet. Efter et par års søgen på loppemarkeder og i genbrugsbutikker lykkedes det mig at finde en kasse, der var næsten mage til. Den eneste forskel var, at hængslerne til låget var anbragt på siden og ikke for enden som på Don Drapers. Og så var hængslerne rustne og kassen i øvrigt i en sørgelig forfatning, men jeg forestillede mig, at det var en smal sag at ordne. Der var bare det ved det, at hængslerne og lukkemekanismen var pivrustne, og det ikke var muligt at finde nogle andre, der var mage til, så derfor fik jeg aldrig gjort mere ved det. Men så var det, at jeg læste om Brinkmanns nytårsforsæt og tænkte, at nu skulle det være! Jeg tog mig sammen, skilte kassen ad, afmonterede benene og pedalen, sleb den gamle lak af med flere slags sandpapir af varierende grovhed, skiftede de gamle skruer ud med nye og – brugte alt, hvad jeg kunne opbyde af knofedt og tålmodighed på at slibe hængsler og låsemekanisme fri for rust.

Nu er den klassiske firbenede skopudsekasse i lys birk så god som ny, og jeg føler mig som et bedre menneske. Kassen indeholder nu 4 slags skocreme, 4 slags skosværte, 2 påsmørebørster og 2 skopudsebørster foruden en pudseklud af prima kvalitet klar til udrykning. Det hele i sirlig orden.

Så langt, så godt. Nogle vil måske spørge, hvordan det ellers er gået med at være solidarisk med Brinkmann og efterleve hans nytårsforsæt; ifølge ugenummeret burde jeg nu allerede have fået fikset 7 ting. Og må mit intermezzo med skopudsekassen i virkeligheden ikke snarere klassificeres som renovering end som reparation? Her får jeg brug for at gribe til min hensygnende juridiske fortid og anlægge en udvidende fortolkning – i retsvidenskaben et udtryk for, at man udstrækker betydningen af en tekst til at omfatte situationer eller tilfælde, der ikke er nævnt udtrykkeligt. Herefter ser listen over de øvrige 6 afsluttede reparationsprojekter sådan ud:

• Skiftet et knækket snørebånd i en sko
• Sat nye batterier i en lommelygte
• Lakeret et stenslag på bilens motorhjelm med en mikroskopisk pensel
• Fastgjort en vinreol til væggen, så den ikke vælter (altså reolen)
• Genophængt et nedfaldet foderbræt i Madames fuglereservat
• Flyttet en knap på en skjortemanchet, der ikke sluttede tæt nok til håndleddet

Utroligt, så meget man kan nå at få fra hånden på nogle ganske få uger ...

Dagens irrelevante musikalske bonus

Dagens tip: lad være med at sige 'fodpedal'. Det er nok at sige 'pedal'.

Uvilkårligt er man tilbøjelig til at fokusere på positive hændelser og oplevelser, når man sådan sidder og skal nedfælde årets milepæle, men alt for ofte glemmer vi at glæde os over alle de ubehagelige tildragelser, vi har været så heldige ikke blive udsat for. Så lad mig hermed præsentere min helt personlige positive negativliste for 2020 i 10 uprioriterede punkter:

• Mit hus er ikke blæst omkuld, brændt ned eller blevet begravet under et jordskred.
• Der er ikke nogen, der har serveret stegt lever for mig.
• Min kat er ikke blevet kørt over.
• Mit værksted har ikke monteret vinterdækkene forkert i år.
• Jeg er ikke blevet smittet med nogen virus.
• Jeg har ikke oplevet nogen stå og synge på en altan i nærheden.
• Jeg har ikke savnet en eneste aflyst sportskamp.
• Jeg er ikke blevet beskyldt for at have opført mig upassende ved en julefrokost for tyve år siden.
• Jeg har ikke fået en næsehårstrimmer i julegave.
• Jeg har ikke en rigsretssag hængende over hovedet.

Kan man forlange mere?

Med ovenstående ungdomsbillede ønsker jeg godt nytår til alle, der i årets løb har frekventeret denne blog – dog ikke uden at minde om, at det som bekendt var meget bedre i gamle dage ...