På trods af mine manglende rejse- og ferieplaner tager jeg troligt hver sommer til en lille fransk badeby for at være i selskab med M. Hulot alias Jacques Tati. Les Vacances de Monsieur Hulot (Festlige feriedage, som filmen hedder på dansk) har ikke noget egentligt plot, ingen dramatiske konflikter og ingen psykologiske dybder. Alligevel er halvanden time forbi, før man opdager det. Man har ganske enkelt været på ferie.

Hver episode vokser langsomt frem, ikke gennem traditionel slapstick, men minutiøs timing

Feriegæsterne ankommer til et lille badehotel ved Atlanterhavskysten. De samme mennesker spiser morgenmad, går tur på stranden, spiller kort, sladrer, drikker aperitif og keder sig på hver deres karakteristiske måde. Alt er genkendeligt, og netop derfor bliver det morsomt.

Så ankommer Monsieur Hulot tøffende og knaldende i sin skrantende plimsoller af en bil. Hulot er langlemmet, piberygende og iført alt for korte bukser, kiksede sokker og en uforlignelig evne til at befinde sig præcis dér, hvor han utilsigtet kan skabe maksimal uro. Ikke fordi han er specielt klodset. Han er bare en mand, hvis logik aldrig helt falder sammen med omgivelsernes.

Katastroferne er små og høflige. En dør smækker, en båd driver væk, en hest bliver forskrækket, en bildør falder af, et fyrværkeri går af på det forkerte tidspunkt. Hulot er altid oprigtigt overrasket over, at verden endnu engang har misforstået hans bedste hensigter.

Filmens mest berømte sekvens – måske en af de sjoveste i filmhistorien – udspiller sig på tennisbanen. Hulot beslutter sig for, at han må lære denne dannede feriesport. Han går derfor ind i den lokale sportsforretning for at købe en ketcher. Ekspedienten, en myndig og professionel dame, demonstrerer omhyggeligt, hvordan man holder den. Hun viser grebet, håndleddets bevægelse og svingbanen med en alvor, som var hun ved at instruere en kirurg i en hjerteoperation. Hulot lytter med største opmærksomhed. Han nikker, øver bevægelsen og forlader optimistisk butikken. Problemet er bare, at han tager undervisningen for bogstaveligt. På tennisbanen udfører han hvert eneste slag med mekanisk præcision. Ikke som en tennisspiller, men som en mand, der minutiøst følger en brugsanvisning uden nogensinde at spørge, hvad formålet er. Resultatet er ubetaleligt. Hans serv er en blanding af katapult og salut. Forhånden udføres med militær disciplin. Hvert eneste slag er teknisk absurd, men umuligt at returnere. Modstanderne, der har spillet tennis hele livet med korrekt fodarbejde og aristokratisk selvbeherskelse, bliver én efter én reduceret til statister i Hulots egen fortolkning af sporten. De løber forvirret rundt, mens Hulot med den største uskyld sender sine håbløse bolde afsted.

Man opdager pludselig, hvor lidt ord egentlig betyder, når billederne er så præcist koreograferet

Man morer sig mindst lige så meget over de rutinerede spillere, der er så fastlåste i forestillingen om, hvordan tennis bør spilles, at de er totalt forsvarsløse over for en mand, som ikke kender de uskrevne regler. Det er typisk Tati. Han gør aldrig grin med den uerfarne. Han gør grin med konventionerne, og sådan fortsætter det filmen igennem. En begravelsesagtig hotelmiddag bliver forstyrret af en dør, der går op og i i ét væk. Et uskyldigt bilhorn udvikler sit eget liv. En picnic kollapser uden egentlig grund. Hver episode vokser langsomt frem, ikke gennem traditionel slapstick, men minutiøs timing.

Tati behøver næsten ingen dialog. Han komponerer med lyde: knirkende gulve, klaprende døre, bølgeskvulp, bildæk på grus, fjerne stemmer og Hulots karakteristiske piberygning. Man opdager pludselig, hvor lidt ord egentlig betyder, når billederne er så præcist koreograferet.

Derfor ældes filmen heller ikke, selv om den er fra 1953. Hvor så mange komedier er bundet til deres tid, er Les Vacances de Monsieur Hulot stadig frisk mere end halvfjerds år efter. Dens humor bygger på menneskelig adfærd. Vi genkender stadig den pensionerede oberst, der ved alt om tidevand, den evigt bekymrede hotelvært, den stereotype tjener, børnene, der straks accepterer Hulot som én af deres egne, og de voksne, der aldrig helt ved, om de skal beundre ham eller undskylde for ham.

Filmen er i virkeligheden en kærlighedserklæring til alle de mennesker, der aldrig helt passer ind. Monsieur Hulot ødelægger ganske vist glansbilledet, men han gør det med en høflighed og en uskyld, som gør verden en lille smule mindre stiv og mere menneskelig.

Når ferien er slut, er hotellet uforandret. Men tilskueren er blevet lidt gladere og lettere.

Tennisscenen kan ses her. Der er ingen unertekster i denne version, men som sagt er ordene uden betydning.

Hele filmen kan ses ganske gratis på her.

SET:
Diamanti
Italiensk komediedrama, 2024 – Filmstriben
★★★★★☆

En filminstruktør samler sine absolutte yndlingsskuespillerinder med ambitionen om at skabe en film om dem. Problemet er, at han ikke helt har gjort sig klart, hvad filmen skal gå ud på. Men pludselig falder brikkerne på plads med klichéen 'klæder skaber folk', og filmen bliver til et farverigt kalejdoskop af historier. Midtpunktet er et stort, nærmest eventyrligt skrædderi fyldt med vidunderlige kjoler og endnu mere vidunderlige kvinder, 'diamanter'. Hver af dem bærer på sin egen fortælling og sin egen smerte, inklusive rivalisering og jalousi, så det slår gnister. Men også et intenst sammenhold og en fælles drift mod at finde den ultimative skønhed, hvad den så end betyder. Mændene er henvist til kulissen. De er nødvendige, men fungerer mest som kontrast, som noget 'diamanterne' kan spejle sig i, måle sig imod og i sidste ende overstråle. Filmen bevæger sig elegant gennem 1970'ernes Rom – en tid og et sted, der emmer af stil, passion og dramatik – før den slutter i et næsten tomt hus mange år senere. Et stille, eftertænksomt ekko af alt det liv, der engang fyldte rummene. Filmen er både teatralsk, sanselig og kaotisk, men det er netop charmen. En meget anderledes film, stort set uden handling, men utrolig fascinerende. Ikke mindst på grund af det temperament, italienske kvinder er i stand til at mobilisere.
Instruktion: Ferzan Özpetek
Se trailer



Mord i Sogn
Norsk krimiserie, 4 episoder, 2026 – dr.dk
★★★★☆☆

Endnu et bidrag til den nordiske krimitradition, hvor naturen næsten spiller lige så stor en rolle som karaktererne. Handlingen udspiller sig i det vestnorske fjordlandskab, hvor idylliske omgivelser hurtigt viser sig at gemme på mørke hemmeligheder. Det begynder med et tilsyneladende enkeltstående mord, der udvikler sig til noget langt mere komplekst. Mistanken falder på flere i det lille samfund, hvor alle kender alle og netop derfor også har noget at skjule. Vi følger chefen for en lille politistation der er truet af nedlæggelse, men en dag får stationen en ny politielev, der ikke helt er den, hun giver sig ud for at være. Parallelt med opklaringsarbejdet får vi indblik i politichefens personlige problemer, der giver serien en ekstra psykologisk dimension. Tempoet er dejligt tilbagelænet nordisk, og styrken ligger i karakteropbygningen og den trykkede atmosfære. Dialogen er troværdig, og skuespillet solidt, om end enkelte bipersoner kan virke lidt skabelonagtige. Fokus er kort sagt mindre på action og mere på relationer og moral, men ikke desto mindre var serien spændende nok, til at jeg slugte alle fire episoder på én gang.
Instruktion: Kristoffer Metcalfe



PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Bernard Herrmann: Overture (fra 'North By Northwest')
Musik, der giver én lyst til at se filmen for vistnok 8. gang.









Den jazzede
Lester Young & Oscar Peterson Trio: Almost Like Being In Love
Let, swingende, ubesværet, cool, smilende jazz.








Den poppede
Macy Gray: You Are The Sunshine Of My Life
Rå, varm og skæv som solskin med en raspende sjæl.








Balladen
Adele: Someone Like You
Hjerteskærende kærestesorg. Kleenex påkrævet.









Den nostalgiske
Hans Kurt: Pigen fra Fyn
Som en sommerdag i Danmark for længe, længe siden.

SET:
Paterson
Amerikansk drama, 2016 – Filmstriben
★★★★★☆

Enhver film af Jim Jarmusch adskiller sig markant fra klassisk Hollywood-fortælling ved det rolige tempo og den minimalistiske stil. Hvor de fleste film er drevet af dramatisk spænding og tydelige konflikter, er Jarmusch mere optaget af stemning, tid og de små øjeblikke i hverdagen. Hans fortællinger udvikler sig langsomt og uden en klar dramatisk kurve. Der er plads til refleksion og eftertanke, og Paterson er ingen undtagelse. Filmen følger buschaufføren Paterson i en uge, hvor han hver dag tager på arbejde, lytter til sin kone, som han elsker højt (men som konstant er på jagt efter nye projekter), lufter hunden og drikker en øl på den samme bar. Desuden skriver Paterson små digte i sin notesbog. Dialogen er sparsom og præget af pauser, hvor det usagte får lige så stor betydning som det sagte. Samtidig anvender Jarmusch en tør og underspillet humor, der opstår i de absurde eller akavede situationer, karaktererne havner i. Paterson er ikke en film for utålmodige gemytter, og jeg kan afsløre, at jeg så den alene.
Instruktion: Jim Jarmusch
Se trailer



Imperfect Women
Amerikansk psykologisk thriller, 8 episoder, 2026 – Apple+
★★★★☆☆

Tre kvinder med styr på livet (tror de selv) får rodet godt og grundigt op i fortiden, og pludselig vælter skeletterne ud af skabene. Der skiftes mellem nutid og fortid og gradvist bliver det afdækket, hvordan venskab, jalousi og svigt binder dem sammen – og river dem fra hinanden. Serien lever højt på intense blikke, lange pauser og en trykket stemning, hvor man ved, at noget snart går galt – og det gør det selvfølgelig. Tempoet snubler lidt undervejs, men karaktererne er tilpas rodede og menneskelige til, at man bliver hængende alligevel. Altså ikke perfekt, men bestemt værd at sladre med om bagefter.
Instruktion: Flere forskellige
Se trailer


PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Burt Bacharach: South American Getaway (fra 'Butch Cassidy And The Sundance Kid')
Som et elegant røveri planlagt af en mand i jakkesæt, der aldrig før har haft travlt.







Den jazzede
Nina Simone: I Wish I Knew How It Would Feel to Be Free
Soul så stærk, at selv klaveret virker, som om det står ret.








Den poppede
Buddy Holly: Heartbeat
Teenagerhjerte i panik, men stadig pænt hår.









Balladen
Elton John: Your Song
Verdens mest charmerende måde at sige 'jeg anede ikke hvad jeg skulle skrive, men her er det alligevel.'








Den nostalgiske
Theis Jensen: Bare Jeg Ku' Huske Hvad Hun Hed
Romantik møder hukommelsessvigt – og taber stort.









PODCAST:
Bjørnetjenesten, Politiken
Som ældre læsere vil vide, er en bjørnetjeneste en velment, men uheldigt udført tjeneste eller hjælp, der gør mere skade end gavn. Men en del repræsentanter for yngre generationer bruger ordet i den stik modsatte betydning, som om der er tale om en handling, der til stor hjælp for nogen. Til ærgrelse for nogle (herunder mig) er begge betydninger nu blåstemplet af ordbogen. Den slags sproglige udviklingstendenser, henholdsvis irritationsmomenter og deraf følgende diskussioner, har Politiken lanceret en podcast om, hvor sprogforsker Marianne Rathje og journalist Søren Korsholm hver uge inviterer en gæst i studiet for at belyse, hvad den måde, vi bruger sproget på, fortæller om os selv og om generationsforskelle. Nogle vil kalde det ligegyldigt pindehuggeri og tidsspilde, andre vil finde det interessant og underholdende. Hvis nogen skulle være i tvivl, hører jeg til de sidstnævnte.

Der er et nyt afsnit hver tirsdag, som kan høres i Politiken Lyd (app). Første afsnit 'Hvad en smile-emoji siger om din alder' kan høres gratis på Spotify.

ARTIKLER:
I sidste uge var det 114 år siden, Titanic ramte et isbjerg og forliste i Nordatlanten under sin jomfrurejse fra Southampton til New York, og i den anledning har The New Yorker to ældre, men meget, meget interessante og meget, meget lange artikler. De kræver begge abonnement, som til gengæld i øjeblikket er meget, meget billigt ($1 om ugen):

Daniel Mendelsohn: Unsinkable
Ultrakort resumé: Titanic er mere end en historisk ulykke; den er blevet en fortælling, vi vender tilbage til, fordi den siger noget grundlæggende om mennesket. Fascinationen skyldes ikke kun selve forliset, men de temaer, vi læser ind i det – teknologiens grænser, menneskeligt overmod og sociale forskelle. Historien følger samtidig en klassisk tragisk struktur: et skib, der 'ikke kunne synke' går under på grund af menneskelige fejl og/eller fejlvurderinger på grund af vejrforhold (se tidligere blogindlæg), mens både heltemod og svigt udfolder sig undervejs. En kombination af skæbne og tilfældighed. Derfor lever Titanic videre som en myte snarere end bare historie – en fortælling, der kan bruges til at forstå os selv.

Ben Taub: The Titan Submersible Was 'an Accident Waiting to Happen'
OceanGate var den amerikanske privatejede virksomhed, der leverede bemandede ubåde til dybhavsturisme og forskning. Virksomheden ejede ubåden Titan, som imploderede katastrofalt i juni 2023 under en ekspedition til Titanic-vraget, hvor alle fem personer om bord omkom. Artiklen indeholder interviews og e-mails med ekspeditionsledere og medarbejdere, der afslører, hvordan OceanGate ignorerede de alvorlige advarsler både internt og eksternt i virksomheden.

LÆST:
Philip Ardagh: Rejsen mod den grumme ende (Awful End)
Roman, 2000
★★★★★☆

Man kunne kalde det en humoristisk børnebog, der kombinerer absurd komik med en parodi på klassiske victorianske fortællinger – men det er nok de færreste børn, der vil forstå den. Historien følger den unge Eddie Dickens, som må flytte ind hos sine excentriske slægtninge, da hans forældre bliver ramt af en mystisk sygdom. Man bliver præsenteret for en verden fuld af groteske situationer, skæve karakterer og sproglige finurligheder. Humoren er hele bogens fundament, med ordspil, overdrivelser og en absurditet, som gør historien både uforudsigelig og underholdende. Der bliver leget med betydninger og misforståelser, og det vil nok være en udfordring for yngre læsere, men for dem, der fanger humoren, er tiden godt investeret. Det er kort sagt ikke en bog for alle, men hvis man kan lide en røverhistorie, der minder om en blanding af Charles Dickens og Monty Python, er det en perle.


SET:
Mor
Kortfilm/drama, 2023 – Filmstriben
★★★★☆☆

En intens og følelsesmæssigt ladet kortfilm, hvor Trine Dyrholm leverer en stærk, nuanceret præstation som en mor på en skæbnesvanger weekend med sin søn. Filmen begynder som et stille familiedrama, men udvikler sig gradvist til noget langt mørkere. Der er skabt en trykkende stemning i de isolerede omgivelser, hvor relationen mellem mor og søn langsomt afsløres lag for lag. Trine Dyrholms spil er filmens klare højdepunkt. Hun føles både kærlig og lidt skræmmende på samme tid, og man er hele tiden i tvivl om, hvad der egentlig foregår under overfladen. Filmen er ret enkel, men stemningen er stærk, og den bygger langsomt op til noget urovækkende. Den forklarer ikke alting, og den bliver hængende længe efter, at den er slut.
Instruktion: Tom Austen
Se forsmag


PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Neil Hefti: The Odd Couple (fra 'The Odd Couple')
Som et musikalsk mundhuggeri mellem to, hvor den ene rydder op, og den anden laver mere rod.








Den jazzede
Elsie Bianchi Trio: The Shadows of Paris
Sofistikeret caféjazz på venstre bred.









Den fodvippende
Toots Thielemans · Elis Regina: Corrida De Jangada
Brasiliansk tempo og høj puls.









Den poppede
The Beatles: Penny Lane
Som en solrig søndag for længe siden, hvor selv trafik og frisørsaloner virker poetiske.








Den nostalgiske
Lise Reinau: Herlev
Også danske forstæder har deres egen historie.

Det har været en uge, hvor man kunne få den tanke, at verden hænger sammen, men måske ikke lige på den måde, man havde håbet. Efterretningstjenesterne kunne heldigvis berolige os med, at der ikke har været tegn på fremmed påvirkning af valgkampen. Men eksperter advarer om, at Danmark stadig er i fare for at blive udsat for misinformation. Lige det er det nu egentlig gået glimrende med under valgkampen uden assistance udefra, vil nogle nok mene.

På det mere gennemskuelige plan er 5.437 bilister blevet sigtet for vanvidsbilisme siden 2021. Hermed har både den menneskelige dårskab og sproget nået nye højder: Før var der bare dårlige bilister – nu har vi fået en premium-udgave. 'Vanvidsbilisme' lyder som noget, man kan tilkøbe i en leasingaftale.

Hvis man længes efter disciplin efter en tur i trafikken, kan man lade sig inspirere af prinsesse Isabella, der nu skal aftjene 11 måneders værnepligt. Det er angiveligt frivilligt, hvilket formentlig gør det til den længste periode, et ungt menneske i nyere tid har valgt at være helt væk fra WiFi.

Og mens nogle øver sig i at marchere, øver andre sig i at lande – eller i hvert fald næsten. For første gang i over 50 år er mennesker igen på vej mod Månen. Denne gang tager de bare lige en tur rundt om den først for at samle erfaring. Det er betryggende at vide, at selv i rumfart begynder man med en prøvetur. Fire astronauter er med i Artemis II-raketten – tilstrækkelig mange til at komme op at skændes om, hvem der glemte at tage snacks med.

Herhjemme er huspriserne taget på deres egen himmelfart. De er nu højere end under corona, og luksus er ikke længere et sommerhus ved havet, men en kolonihave med udsigt til en vandpyt. Alt er relativt – herunder statussymboler.

På Christiansborg har der været forårsrengøring. Forargelsen over et ekskluderet medlem fra Liberal Alliance med trippelmandat og en årsindkomst på 1,7 millioner har fået tre politikere fra andre partier til at droppe deres egne trippelmandater. Det er den politiske version af at lukke 47 faner i browseren og håbe på, at computeren bliver hurtigere, selv om man godt ved, at problemet måske ligger et helt andet sted.

Og nu vi taler om at skære ned, har kirkerne taget kampen op mod madspild. Her må man tit smide en halv flaske udrukket altervin ud, fordi den kun kan holde sig en uge efter åbning. For at forhindre at vinen går til spilde, er en leverandør derfor begyndt at sælge altervin i poser med taphane à la Bag in Box og i små flasker med kun 150 milliliter. Det giver nadveren et strejf af festival – nu mangler man bare nogle 'to go'-oblater, et armbånd og en lille orange scene i alterområdet.

Ovre i USA arbejder man videre med præsidentens branding. Palm Beach International Airport i delstaten Florida kommer nu til at hedde 'President Donald J. Trump International Airport'. Man kan forestille sig, at duty free-butikken udvider sortimentet, så man både kan købe parfume og whisky og få en officiel forklaring på, hvorfor forsinkelserne er en stor succes.

Så mens verden enten er på vej mod Månen, ind i en kolonihave eller ud i venstre vognbane med hovedet under armen, kan man konstatere, at udviklingen går stærkt, men ikke nødvendigvis til hvis fordel. Vi tester grænser i rummet, i trafikken og i politik, og hvis det hele går lidt skævt, kan vi altid skylle det ned med et glas pastoral papvin eller en lille flaske altervin med skruelåg i Underberg-størrelse. Hvem ved, måske venter der ligefrem Folkekirken en anselig medlemstilgang?

LÆST:
David Nicholls: One Day
Roman, 2009
★★★★★☆

Emma Morley og Dexter Mayhew mødes første gang den 15. juli 1988, dagen efter deres dimission fra universitetet. Historien er bygget op omkring netop den dato, hvor man får et indblik i deres liv på samme dag gennem tyve år. Emma er idealistisk, intelligent og vil forandre verden, mens Dexter er charmerende, men også selvcentreret og usikker på sin retning i livet. Gennem årene udvikler deres forhold sig fra venskab til noget mere komplekst. De oplever op- og nedture, karriereændringer, kærligheds-forhold til andre og personlige kriser. Dexter jagter succes og berømmelse, men mister gradvist fodfæstet, mens Emma langsomt opbygger et stabilt liv og finder sin egen stemme som forfatter. På trods af deres stærke forbindelse går der mange år, før de finder sammen på den måde, de begge egentlig ønsker. Da de endelig gør det, tager historien en tragisk drejning, som understreger bogens tema om livets uforudsigelighed. Men det er samtidig en humoristisk og realistisk kærlighedshistorie. Jeg har læst den adskillige gange og med lige stor fornøjelse hver gang.


SET:
Smagen af sult
Dansk romantisk drama, 2021 – dr.dk
★★★★☆☆

Et intenst drama om ambition, kærlighed og prisen for at ville være blandt de bedste. Filmen følger ægteparret Maggie og Carsten, der driver en gourmetrestaurant med én altoverskyggende drøm: en Michelin-stjerne. Mens Carsten jagter perfektion i køkkenet, forsøger Maggie at holde sammen på både forretningen og familien, men presset slider på deres forhold. Ikke mindst da der dukker et brev til Carsten op, om at Maggie elsker en anden. Det er en visuelt smuk, men også ubehageligt genkendelig fortælling om, hvad der sker, når ambitionen kræver store afsavn.

Instruktion: Christoffer Boe
Se trailer


Boston Strangler
Amerikansk thriller, 2023 – dr.dk
★★★★☆☆

Filmen, der bygger på en autentisk historie, følger journalisten Loretta McLaughlin, der arbejder for avisen Record-American i 1960'ernes Boston. Hun begynder at undersøge en række mord på ældre kvinder og opdager et mønster, som ingen andre har lagt mærke til. Sammen med sin kollega Jean Cole kæmper hun for at få historien frem i offentligheden, selv om de møder modstand i en mandsdomineret branche. Efterforskningen bliver mere og mere kompleks, og sagen om seriemorderen viser sig at være langt mere uklar og uhyggelig, end man troede i første omgang. Filmen er solid og velspillet – især på grund af Keira Knightley. Den skaber en troværdig og dyster stemning, og den skiller sig ud ved at fokusere på journalistikken frem for klassisk 'who done it'-spænding.
Instruktion: Matt Ruskin
Se trailer


PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Henry Mancini: A Shot in the Dark (fra 'A Shot in the Dark ')
Som en elegant detektiv, der falder over sine egne ben med stil.









Den jazzede
The Take Vibe E.P.: Golden Brown
Som solskin med et strejf af natteliv.










Balladen
Gregory Porter: Good Goodbye
En afsked så varm, at man håber på, at den ikke er virkelig.









Den fodfyttende
Japanese City Pop: Tokyo Bay
Højglanspoleret pop, havbrise og cocktails.









Den nostalgiske
Preben Uglebjerg: Bare det var mig
Som at stå bagerst i køen til sit eget liv og alligevel fløjte fornøjet.

• Kunstmaleren Kristian von Hornsleth blev anholdt af Københavns Politi, efter at han på valgdagen udlovede et af sine egne originale malerier, hvis folk stemte på Enhedslisten. Det er strafbart at købe stemmer – at det så minder om noget, politikere gør hele tiden, er en anden sag.
• Ugens mest omtalte billede var et pressefoto af Lars Løkke, der sidder på valgaftenen og tørrer sine tårer væk efter at have set den første exitpoll. Normalt er det vælgerne, der står for den del.
• Beboerne på Amager er plaget af en tung benzinlugt, og Københavns Kommune går nu i gang med at lave luftmålinger. Lugten har været der i et år, og ejendomsmæglerne er for længst begyndt at lokke med 'Charmerende bolig med diskret note af oktan.'
• Tivoli havde i 2025 den højeste omsætning nogensinde – 1,3 milliarder kroner. Noget tyder på, at det måske ikke kun er ballonerne, der er pustet op – men ikke desto mindre imponerende, at noget kan føles hyggeligt og samtidig få én til at tjekke sin netbank bagefter.
• Sneuglen er uddød i Sverige, og et symbol på den vilde, nordiske natur er forsvundet. Snart er det vildeste, man kan opleve i Sverige, en lidt for stærk kop kaffe.
• Norges oliefond vil fremover lade kunstig intelligens træffe nogle af sine investeringsbeslutninger. Næste skridt er, at pengene selv begynder at klage over skat.
• Thrilleren 'Shy Girl', der officielt er skrevet af en forfatter ved navn Mia Ballard, er under så kraftig mistanke for at være delvist AI-genereret, at forlaget har trukket bogen tilbage. Ikke fordi den var dårlig, men fordi den var lidt for god.
• Grev Nikolai har haft sin filmdebut i den svenske thriller 'Doktor Glas'. 'En udmærket film til en mørk aften', skrev Berlingskes anmelder og gav filmen 3 ud af 6 stjerner. Det er sådan en anmeldelse, hvor man ikke ved, om man skal købe billet eller bare vente, til den bliver vist på DR2 klokken 3.15.
• Den dybdeborende journalist på Weekendavisen Søren K. Willemoes har skrevet en bog om smørrebrødet, som han kalder Danmarks sande nationalret. Han mener, at stegt flæsk, der blev kåret i 2014, var en ærgerlig vinder. Det kan også være svært at tage en nationalret alvorligt, når den mest lyder som en utilsigtet sideeffekt.
• 67 nye politikere gør deres entré på Christiansborg i disse dage. Folketinget har i den anledning lavet en 'velkomstby', hvor der er pyntet op med balloner, og de nyvalgte blandt andet får hjælp til IT. Antagelig fordi det er første gang, de skal logge ind på noget, der ikke er TikTok.

LÆST:
Zadie Smith: White Teeth
Roman, 2000
★★★★★☆

Farverig, kaotisk og morsom roman om London, hvor tre familier med rødder i Jamaica, Bangladesh og England vikles ind i hinandens liv på kryds og tværs af generationer. Kort sagt en historie om identitet, tilfældigheder og om at høre til. Vi følger især Archie Jones og Samad Iqbal, to gamle venner, hvis liv udvikler sig i vidt forskellige retninger, men alligevel bliver filtret sammen igen gennem deres børn. Der er alt fra religiøse konflikter og genetiske eksperimenter til teenageoprør og kulturelle sammenstød. Det er som et stort, sprudlende virvar af skæbner, hvor ingenting går som planlagt. Zadie Smith skriver med humor, varme og skarp ironi, så selv de mest alvorlige temaer bliver levende og underholdende. Det kan til tider være lidt rodet med de mange karakterer, men energien og sproget gør det hele værd.


SET:
Your Friends & Neighbors
Amerikansk komediedrama/krimi, 9 episoder, 2025 – Apple TV+
★★★★☆☆

Jon Hamm (Don Draper fra min yndlingsserie Mad Men) spiller en velhavende investeringsrådgiver, der mister både ægteskab, job og status og pludselig står uden den luksustilværelse, han er vant til. I stedet for at skrue ned for forbruget (gys!), begynder han at stjæle snedigt og systematisk fra sine egne rige naboer. Men efterhånden bliver det tydeligere og tydeligere, at naboerne gemmer på andet end luksusure, designerhåndtasker og dyre vine. Det er en elegant mellemting mellem satire over overklassen og spændingsdrama, og det er både underholdende og en smule ubehageligt på en frydefuld måde. Perfekt hvis man er til historier om moralsk forfald, luksus og folk, der træffer virkelig dårlige, men fascinerende beslutninger.
Se trailer


PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Francis Lai: Un homme et une femme (fra 'Un homme et une femme')
Som at cykle langsomt i modvind på en romantisk måde.









Den jazzede
Al Jarreau · Oleta Adams: Waters of March
En musikalsk rodebunke, der på mystisk vis giver mening.








Den fodflyttende
Luther Vandross: Ain't No Stoppin' Us Now
Iørefaldende selvtillid på flaske.









Balladen
Peggy Lee: Is That All There Is?
Eksistentiel krise serveret med poetisk skuldertræk.









Den nostalgiske
Daimi: Jeg sætter min hat som jeg vil
Anarkistisk manifestation med smilehuller.

• Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh indrømmede, at han har taget kokain 'en eller højst to gange' til fester i den første tid som partileder. Normalt siger politikere kun den slags, når de allerede er blevet opdaget af tre journalister, en praktikant og en mand med en mappe fra 2009, som han truer med at åbne.
• Efter at have kritiseret Vanopslagh på grund af kokainsagen, er Liberal Alliances eneste kandidat på Lolland-Falster til folketingsvalget blevet ekskluderet af partiet. 'Liberal' er et ord, der ikke altid skal tages helt bogstaveligt.
• Efter Lars Løkkes mening er det realistisk at arbejde, til man fylder 79. Han har sikkert ret, hvis begrebet arbejde også inkluderer at sukke højlydt, lede efter sine briller og kigge ud ad vinduet.
• Under valgkampen har en række politikere truffet en strategisk beslutning om at outsource deres personlighed til garderoben. Martin Lidegaard har fx skiftet tøjstil fra slips og blåt jakkesæt til pedelskjorte i maostil à la københansk hipster i erkendelse af, at hans vælgere ikke stemmer på holdninger, men på hvem der er bedst til at ligne en, der har styr på sin surdej.
• SVM-regeringen afskaffede Store Bededag, men Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen siger, at det ikke var dem, der fik idéen. Til gengæld kan de bekræfte, at der blev holdt et møde om Store Bededag, og efter mødet var den væk.
• Et par hundrede breve, som skulle have været omdelt af DAO, er blevet fundet uåbnet på en genbrugsstation i Fredericia, blandt andet inde i nogle pizzabakker. Næste skridt: anbefalet post med hvidløgsdip.
• En kinesisk mand forsøgte at smugle 2.000 myrer ud af Kenya. Årsagen er stigende efterspørgsel efter havemyrer i Europa og Asien, hvor samlere holder dem som kæledyr. Hvis det fortsætter, vil der snart være influencer-myrer på Instagram: 'Hej venner, i dag tester jeg en ny sandtype til boligen.' René Redzepi menes ikke at have noget med sagen at gøre.
• Den mystiske, verdenskendte kunstner Banksys rigtige navn er blevet afsløret af Reuters, men Banksys fans er rasende over det. Nu er han bare en mand med spraydåse og en meget dårlig undskyldning for at være på arbejde klokken 3 om natten.
• Danmark har ikke været kåret som verdens lykkeligste land siden 2016, men er blevet overhalet af både Finland og Island. Men vi er stadig tilfredse. Det er næsten det samme.
• Alle førstegangsvælgere får, hver gang der er valg, et brev med en opfordring til at stemme. Denne gang er opfordringen også blevet sendt til 13.000 unge, der alligevel ikke har stemmeret, fordi de ikke er danske statsborgere. Måske bliver det næste, at man sender bøder ud til folk, der ikke har bil, for ikke at have parkeret korrekt.

LÆST:
Anneli Berg: Kærlighed er corny
Roman, 1972
★★★★☆☆

Af uransagelige grunde kom jeg i tanker om denne gamle ungdomsroman, fik lyst til at læse den igen og fandt den på antikvariat.net. En sød fortælling om ung forelskelse, skildret spontant, poetisk og frem for alt meget, meget morsomt. Samtidig et præcist tidsbillede af 70'erne. Glædeligt gensyn efter rundt regnet 50 år. Vistnok Anneli Bergs eneste roman. Hun var i øvrigt den kæreste, der gav Dan Turèll idéen til de sortlakerede negle, som blev hans varemærke – men det er en anden historie ...





SET:
Blue Lights
Britisk politiserie, 3 sæsoner à 6 episoder, 2025 – dr.dk
★★★★★☆

Serien følger en gruppe nye politibetjente i Belfast, der hurtigt mister deres uskyld i mødet med kriminalitet, loyalitetskonflikter og et lokalsamfund præget af historie og spændinger. Over tre sæsoner vokser de fra nervøse nybegyndere til hårdt prøvede betjente, hvor grænsen mellem rigtigt og nødvendigt bliver stadig mere uklar. En rå, troværdig og menneskelig politiserie, der bliver mørkere og bedre for hver sæson.

Se trailer for sæson 3





Tehran
Israelsk spionthriller, 3 sæsoner à 8 episoder, 2020-2024 – Apple+
★★★★☆☆

Ung, kvindelig Mossad-agent på stadig farligere missioner i Iran, hvor infiltration, dobbeltspil og personlige tab gradvist presser hende fra idealist til desillusioneret overlever. Historien vokser fra klassisk spionthriller til en mørkere fortælling om identitet, loyalitet og konsekvenser, hvor selv ens egne allierede kan blive fjender. Intens, politisk ladet og efterhånden ret kynisk, men også ret spændende.

Instruktion: Daniel Syrkin
Se trailer for sæson 3






PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Nino Rota: Amarcord og La Fogaracccia (fra 'Amarcord')
Som en nostalgisk cirkusparade gennem barndommen – selv om man aldrig har været i Italien.









Den jazzede
Carmen McRae · Dave Brubeck Quartet: Take Five
Jazz med styr på det hele – også når det bevidst går i ulige takt.








Den sophisti-poppede
Swing Out Sister: Twilight World
Så elegant, at alle bekymringer tager blazer på og sætter håret.









Balladen
Caroline Henderson: Vil du være min i nat
En kærlighedserklæring så stilfuld, at man næsten glemmer at svare.








Den nostalgiske
Stig Lommer: For sent
Når erkendelsen rammer – og den gør det med slips, selvironi og et suk.










I ØVRIGT:
Turèll-samlingen
I anledning af 80-årsdagen i torsdags for Dan Turèlls fødsel har jeg gransket den utrolig omfattende og detaljerede mindeside for den produktive forfatter, der døde som 47-årig i 1993. Hjemmesiden handler ikke kun om forfatterskabet, men også om hans liv og levned, og der er alt, hvad man kan ønske sig af udklip og fotos. Imponerende arbejde.

• René Redzepi, grundlæggeren og indehaveren af den verdensberømte trestjernede Michelinresturant Noma, er trådt tilbage, efter at tidligere ansatte har beskyldt ham for korporlig vold. På Noma har man altid kunnet få fermenterede myrer og strandurter. Menukortet er nu udvidet med stribet flæsk og bankekød.
• På Michelinrestauranten Udtryk i København er køkkenchefen blevet fyret for at slå en tjener i ansigtet. Selv siger køkkenchefen, at der var tale om en mislykket highfive. Problemet var, at tjeneren ikke havde hånden oppe.
• Det er 150 år siden, den første forståelige telefonsamtale fandt sted. Dengang var alle imponeret over, at man kunne tale gennem en ledning. I dag er man imponeret, hvis nogen overhovedet tager telefonen.
• Et borgerforslag om klarere regler for parkeringsselskaber har rundet mere end 50.000 underskrifter og skal derfor behandles af Folketinget. Parkeringsselskaberne mener selv, at reglerne er tydelige nok. Forudsat at man har en lup og en juridisk kandidateksamen og kan stå på ét ben i vindstyrke 12.
• I Oksbøl er en jæger blevet sigtet for at have skudt en ulv uden grund. I Danmark er en ulv som bekendt et lige så sjældent syn i naturen som en ledig parkeringsplads er i København – og nu er der så én mindre.
• Det har vist sig, at tre ud af de fire egetræer, som Esbjerg Kommune havde konstateret stjålet og derfor havde politianmeldt, er blevet fældet af kommunen selv. Som at tyverianmelde sin cykel, og så opdage, at man sidder på cyklen på vej til arbejde.
• Onsdag kunne man opleve snevejr i den nordvestlige del af Algeriet, hvor sneen dækkede det karakteristiske rødlige ørkenlandskab. Snevejr i Sahara er ikke helt almindeligt – på den anden side ikke mere overraskende, end når solen skinner en uge i træk i Danmark.
• Ifølge Politiken er præster, provster og biskopper stadig 'påvirket' af at have mistet Store Bededag. Man forstår godt, det er hårdt for dem, men forhåbentlig kommer de snart videre. De er trods alt vant til at arbejde med tilgivelse.
• Som hjælp til strandede borgere har Udenrigsministeriet arrangeret en fælles nordisk busafgang fra Qatar til Saudi-Arabien lørdag klokken 7 lokal tid. Der har længe været trængsel i læskuret ved stoppestedet.
• Danmark vil frigive 1.246.000 tønder olie fra de danske nødlagre. Det skal være med til at lægge en dæmper på de stigende oliepriser. Det svarer nogenlunde til at skrue ned for varmen ved at åbne vinduet. Klima-, energi- og miljøministeren kan da heller ikke love, at priserne falder. Men han kan love, at pressen får en pressemeddelelse.

SET:
The Knick
Amerikansk hospitalsdrama, 2 sæsoner á 10 episoder, 2014-15 – HBO Max
★★★★★☆

Endnu en hospitalsserie, der denne gang foregår på The Knickerbocker Hospital i New York omkring år 1900, hvor kirurgi stadig er farlig, eksperimentel og blodig. Hovedpersonen dr. Thackeray er modelleret over virkelighedens William Halsted, en banebrydende (men kokainafhængig) kirurg. Et brutalt, fascinerende indblik i medicinens vilde vesten før antibiotika og før etiske regler.

Instruktion: Steven Soderbergh
Se trailer



F1
Amerikansk sportsdrama, 2025 – Apple+
★★★★☆☆

Brad Pitt er en aldrende racerkører, der vender tilbage til Formel 1 for at hjælpe et ungt talent og et presset team. Høj fart, rivalisering og spænding i ét. Kort sagt: Klassisk sportsfilm med spektakulære racerløb med alt, hvad man kan ønske sig af drama og halsbrækkende uheld. En lille romance mangler heller ikke.

Instruktion: Joseph Kosinski
Se trailer







Verdens bedste restaurant: Noma på kogepunktet
Dansk dokumentar, 2010 – dr.dk
★★★★☆☆

Livet bag kulisserne på Noma, hvor der arbejdes intenst og skældes ud (uden stegegaffel!) for at perfektionere retter, som nogle gange består af noget, de fleste danskere normalt ville fjerne fra haven. En fascinerende dokumentar om ekstrem ambition og perfektionisme, og om hvor meget stress der kan ligge bag en tallerken med tre blade og en myre.

Instruktion: Christian Vorting






PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Rachel Porchman: We Had Today (fra 'One Day')
Lyden af en søndag eftermiddag, hvor man både bliver rørt og får lyst til at kigge eftertænksomt ud ad vinduet.

Den jazzede
Wynton Marsalils: When It's Sleepytime Down South
Jazz, der får dansk forår til at føles som en lun aften på en veranda med en imaginær cigar.

Den fodflyttende
The Nolans: I'm in the Mood for Dancing
Selv folk med to venstreben tror pludselig, de er med i 'Vild med dans'.

Balladen
Anjani Thomas: Blue Alert
Musikken til det øjeblik, hvor man stirrer ned i kaffen og overvejer livets store spørgsmål. Eller bare vejret.

Den nostalgiske
Dirch Passer · Ove Sprogøe: Der kommer altid en sporvogn og en pige til
Dansk livsfilosofi kogt ned til tre minutter.