Søndagsmusik



  • Bing Crosby: Manhattan
  • Helen Schneider · Till Brönner: Dream A Little Dream
  • David Benoit · Russ Freeman: After The Love Has Gone
  • The Manhattan Transfer · Ruth Brown · B.B. King: The Thrill Is Gone
  • The Cooltrane Quartet: Smoke on the Water
  • Art Pepper: You Go To My Head
  • Daniel Roure: J'ai Vu
  • Karrin Allyson: Sous Le Ciel De Paris
  • Gerry Mulligan Sextet: Everything Happens To Me
  • Jane Monheit: Taking a Chance on Love
* * *

Hele playlisten kan høres her på Spotify.

Kategori: , | 2 kommentarer

Tilstandsrapport uge 47



Sammen med Tyskland, Østrig, Grækenland og Holland besluttede Danmark at oprette et udrejsecenter i Rwanda. Efter planen skal det stå klar i 2027 og huse 100 afviste asylansøgere uden børn fra de fem lande. Det bliver 20 fra hvert land – og tre fra Danmark, hvis der skal fordeles forholdsmæssigt efter størrelse. Dansk Flygtningehjælp og Amnesty International har advaret mod projektet på grund af Rwandas menneskerettighedshistorik, og Europarådet har også udtrykt bekymring. Hvad det hele kommer til at koste, ved ingen endnu, men det er også forbundet med visse vanskeligheder at sætte pris på en politisk idé, især når regningen først dukker op senere. På grund af diverse konventioner omfatter arrangementet i øvrigt ikke udvisningsdømte kriminelle med ukonventionelle spidskompetencer. De kan nu ånde lettet op og fortsætte med at gå uforstyrret omkring på Udrejsecenter Kærshovedgård og omegn og vedligeholde deres kompetencer.

Så vidt vides er det nye konsulat indtil videre ikke udstyret med en balsal for det tilfælde, at Trump skulle komme forbi for at slå gækken løs

Mens nogle skal sendes langt væk fra Europa, er andre interesseret i at komme tættere på Grønland. Torsdag trådte forsvarsaftalen mellem Danmark og Grønland officielt i kraft, efter at Folketinget og det grønlandske parlament Inatsisartut havde godkendt den og sendt det blåstemplede dokument over Atlanten til USA. Samtidig har USA fået et nyt superkonsulat midt i Nuuk. Det lille træhus ved havnen er afløst af en treetagers bygning med skudsikkert glas, garage og plads til pansrede køretøjer. Personalet skal have 17 medarbejdere, det vil sige mere end fire gange så mange som hidtil. Bygningen rummer blandt andet et Public Diplomacy Room, en Executive Suite og et konferencelokale. Den amerikanske ambassade kalder det en 'fremragende ramme for amerikansk diplomatisk virke'. Så vidt vides er det nye konsulat indtil videre ikke udstyret med en balsal for det tilfælde, at Trump skulle komme forbi for at slå gækken løs. Hvem fra Trump-administrationen der skal flytte ind, vil man ikke oplyse. Diskretion er en dyd i diplomatiet, især når man har pansrede køretøjer stående klar i garagen til at rykke ud.

Længere mod øst har ukrainerne haft en mere håndfast tilgang til international politik. Natten til tirsdag blev Kertj-broen, der forbinder Krim med Rusland, bombet, og en stor del af den brasede sammen. Broen var Putins personlige prestigeprojekt efter annekteringen af Krim i 2014. Omkring 10.000 biler passerer dagligt, og den har været en vigtig forsyningslinje til halvøen. Med bombningen har Putin fået et alvorligt hul i sit visitkort, som det vil tage noget tid at lappe, eftersom han ikke er kendt for at være nogen specielt ihærdig brobygger.

Hvis udviklingen fortsætter, ender trosbekendelsen som en brugervenlig introduktion

Herhjemme er der også nogen, der mener, at gamle institutioner trænger til en gennemgribende renovering. Bibelselskabet har offentliggjort en prøveoversættelse af Fadervor. 'Vor Fader' bliver til 'Vores far', mens 'helliget vorde dit navn' ændres til 'lad dit navn være helligt'. Bibelselskabet vil have et mere nutidigt sprog, mens dåbsritualer, vielsesritualer og salmebogen også er under eftersyn. Kristeligt Dagblad beskriver modstanden som massiv, og i en TV 2-afstemning sagde knap to tredjedele af 6.000 deltagere nej til en nyoversættelse. Afstemningen er ganske vist ikke repræsentativ, men det har sjældent forhindret danskere i at have en meget repræsentativ mening. Man kan snart høre kirkegængerne sukke. Først skal man vænne sig til nye salmer, så nye ritualer, og nu skal man også lære at bede på en anden måde. 'Vores herre bevares!', må de tænke. Hvis udviklingen fortsætter, ender trosbekendelsen med at udkomme som en brugervenlig introduktion.

I den hjemlige politiske andedam er der også rigeligt at tage fat på. Løsgænger Jacob Harris har endnu en gang formået at dominere medierne med konspirationsteorier. I ugens løb har han blandt andet fremsat antisemitiske påstande om, at jøder styrer Danmark, optrådt på den russiske propagandakanal Russia Today og hævdet, at regeringen ønsker krig med Rusland.

I dansk politik er der som bekendt ingen grænse for, hvor meget opmærksomhed man kan få ved at hævde, at alle andre tager fejl

I øvrigt mente han, at det var nærliggende at lade russerne få Bornholm i påkommende tilfælde. Dermed har han slået sin egen tidligere skørhedsrekord. Flere partier vil have ham fjernet fra udvalg, hvor han kan få adgang til fortrolige oplysninger, men det er kun vand på Harris' konspiratoriske mølle: Når systemet begrænser hans adgang til hemmeligheder, må det jo være, fordi han er kommet for tæt på sandheden. Sådan fungerer den harrisseske logik, og med den fart, han har på i medierne, vil det ikke undre, hvis han bliver næste folketingsvalgs store stemmemagnet. I dansk politik er der som bekendt ingen grænse for, hvor meget opmærksomhed man kan få ved at hævde, at alle andre tager fejl.

Og så til Sønderborg, hvor den socialdemokratiske borgmester Erik Lauritzen har fået en mere jordnær påmindelse om, at loven gælder for alle. Han blev kendt skyldig i at have kørt et par hundrede meter i sin bil en frostklar morgen i februar uden at have skrabet forruden ordentligt fri for is. Straffen blev en betinget frakendelse af kørekortet og en bøde på 2.500 kroner. Han beholder dog kortet, hvis han både består teoriprøven og en praktisk køreprøve. En kontant påmindelse om, at selv en borgmester kan komme på glatis, og at man ikke skal tro, man er noget.

Det var uge 47 i store træk. Nogle skal til Rwanda, andre over Atlanten, Putin mangler en bro, folkekirken mangler en sprogkyndig, Jacob Harris mangler den sut, han har tabt, og Sønderborgs borgmester mangler muligvis en isskraber. Hvis der er en fælles lære af ugens begivenheder, må det være, at intet fundament er helt sikkert. Broer kan styrte sammen, en bøn kan lyde som en joke, politiske karrierer kan tage uventede retninger, og selv en kort køretur uden udsigt giver indsigt i færdselsloven.

Skulle nogen spørge, hvad vi egentlig beder om i disse tider, kunne en ny version af Fadervor måske lyde:

Vores far, du som er i himlen. Giv os i dag vores daglige overblik, tilgiv os vores politiske udtalelser, og led os ikke ud i konspirationer. Fri os fra frost på forruden, uigennemsigtige milliardprojekter og diplomatiske overraskelser. Thi magten, æren og Executive Suiten er din i al evighed.

Amen.

Kategori: , | 5 kommentarer

Ansøgning



Nu hvor Nvidia har skilt sig af med sin administrerende direktør, Jensen Huang, og derfor står uden leder, har jeg efter moden overvejelse besluttet mig for at komme virksomheden til undsætning ved at tilbyde min assistance:

Til ansættelsesudvalget

Jeg søger hermed stillingen som strategisk og visionær CEO hos jer, da jeg ser en unik mulighed for at tappe ind i en organisation, der står på en spændende brændende platform med et enormt potentiale for fremadrettet at transformere og vækste.

Jeg er i besiddelse af strategisk udsyn, operationel forståelse og har begge ben solidt plantet i et udviklingspotentiale. Grundlæggende er jeg et menneske, der er på en rejse, hvor jeg konstant er nysgerrig på nye perspektiver, udfordrer status quo og tør tænke ud af boksen uden hensyn til, om boksen eventuelt allerede skulle fungere optimalt.

Som leder tror jeg på, at de bedste resultater skabes gennem stærke relationer, fælles værdier og en kultur, hvor vi tør række ud til hinanden. Jeg lægger stor vægt på at italesætte potentialer frem for begrænsninger og på at skabe et miljø, hvor medarbejderne oplever, at de har min ryg. For når vi spiller hinanden gode, kan vi sammen skabe noget, der er større end summen af de enkelte dele.

Min mest efterspurgte kompetence er uden tvivl evnen til at tage afsæt i organisationens eksisterende processer og kortlægge de muligheder, der ligger gemt i krydsfeltet mellem strategi, mennesker og synergier. Jeg er overbevist om, at der altid er potentiale for at optimere, effektivisere og vækste, selv om det endnu ikke står helt klart, hvad det er, der skal optimeres.

Min ledelsesstil er inkluderende, involverende og faciliterende. Jeg tror på værdien af at spørge ind, lytte aktivt og være nysgerrig på det, der ikke nødvendigvis bliver sagt højt. Jeg er samtidig ikke bange for at tage de svære samtaler og italesætte elefanten i rummet, ikke mindst hvis elefanten kan omsættes til et strategisk udviklingspotentiale.

Jeg har stor erfaring med forandringsledelse og implementering af nye strategiske retninger. Jeg ser det som en no-brainer, at medarbejderne skal kunne se sig selv i organisationens kerneværdier, og at værdierne skal tages ned i øjenhøjde og omsættes til lavpraktisk handling inden for en overordnet strategisk rammesætning.

Jeg er hurtig til at facilitere workshops og udarbejde et skriv, der skaber fælles forståelse for en retning, som alle kan bakke op om. Jeg har en særlig evne til at få komplekse problemstillinger til at fremstå overskuelige, gerne ved at opdele dem i mindre strategiske indsatsspor og nedsætte en tværgående arbejdsgruppe, der kan kigge ind i mulighederne.

Jeg er ikke bange for at udfordre organisationen, men jeg tror på, at forandringer skal ske gennem involvering og ejerskab. Min erfaring er, at det kan noget at starte ud med at spørge medarbejderne: Giver det mening? Og hvis svaret er nej, vil jeg uden betænkning foreslå, at vi tager en proces om, hvordan vi fremadrettet kan skabe en fælles forståelse af, hvorfor det alligevel giver mening.

Jeg ser det som min fornemste opgave at sikre, at organisationen ikke blot leverer på de eksisterende målsætninger, men også bliver rustet til at visualisere nye muligheder, aktivere sit fulde potentiale og skabe bæredygtig vækst.

Jeg er overbevist om, at min profil vil kunne bidrage positivt til den fortsatte rejse mod at blive en endnu mere agil, værdiskabende og fremtidsorienteret organisation.

Jeg ser frem til at mødes for sammen at udforske, hvordan vi kan skabe et strategisk fundament for fremtidens vækstrejse. Jeg er åben for en onboardingproces, hvor vi i fællesskab kan forventningsafstemme, hvad det egentlig er, jeg skal lede. Jeg tænker, at vi med fordel kan vente med de helt konkrete detaljer, indtil vi har fået etableret den strategiske retning.

Men jeg er allarede klar til at trække i arbejdstøjet, så lad os springe jobsamtalen over, da den i dette tilfælde må betragtes som en overflødig formalitet. Dog går jeg ud fra, at jeg ikke forventes at skulle begynde med de 50 millioner dollars om året, Jensen lod sig spise af med.

Med venlig hilsen
Jerner Huang

P.S. For en ordens skyld skal jeg tilføje, at jeg aldrig har ladet mig distrahere af kvinder, hverken af asiatisk eller anden herkomst, og at jeg ikke har planer om at slække på denne praksis.

Kategori: , , , | 6 kommentarer

Søndagsmusik



  • Ella Fitzgerald · Oscar Peterson: In A Mellow Tone
  • Chet Baker: I Fall In love Too Easily
  • Bent Fabricius-Bjerre: Temaet fra Olsen Banden
  • Laura Fygi: I Will Wait For You
  • Elis Regina · Toots Thielemans: Wave
  • Diana Krall: The Boy From Ipanema
  • Stan Getz · João Gilberto · Antõnio Carlos Jobim: Doralice
  • Cleo Laine: That Old Feeling
  • Manhattan Jazz Quartett · Debbie Davis: You Are The Sunshine Of My Life
  • Suss von Ahn: My Baby Just Cares For Me
* * *

Hele playlisten kan høres her på Spotify.

Kategori: , | 2 kommentarer

Tilstandsrapport uge 46



Vi begynder med Alternativets stemmeslugende folketingsmedlem Signe Wenneberg, der har gjort bæredygtighed til en mærkesag. På de sociale medier kritiserede hun et ægtepar, der havde revet et hus ned, og fremstillede det som et eksempel på danskernes lemfældige omgang med ressourcerne.

At blive siddende må siges at være en politisk protest, der ikke kræver den store anstrengelse

Der var bare den detalje, at huset ikke var den bevaringsværdige perle, man kunne få indtryk af. Pælene under huset var rådne, huset var skredet 40 centimeter, og det var hverken muligt at få ejerskifteforsikring eller kreditlån. En renovering var kort sagt ikke realistisk. Den nye ejer havde forsøgt at genbruge materialer, blandt andet blev alle indvendige døre og de fleste vinduer givet videre til sælgerens børn. Da ægteparret forsøgte at korrigere Wennebergs opslag, blev kommentarfeltet lukket, og opslaget senere slettet. Wenneberg gav bagefter køberne en uforbeholden undskyldning. Så gik der et par dage, hvorefter hun skrev et nyt opslag med det samme indhold. Nu har ægteparret politianmeldt hende for blandt andet uberettiget adgang til haven, fotografering og bagvaskelse. Men Alternativet har ikke taget afstand fra den alternative form for markedsføring og betragter det tilsyneladende som en tiltrængt synlig fjer i hatten ud fra princippet om, at dårlig omtale er bedre end ingen. Via Alternativet har Signe Wenneberg fastholdt, at hun kun fotograferede huset fra offentlig vej. Siden har det vist sig, at hun sidder i bestyrelsen for et nedrivningsfirma, og at hun selv har fået revet et sommerhus ned for at bygge et nyt. Men det er noget helt andet, siger hun. Sommetider kommer den grønne glorie til at sidde lidt skævt, når man går den efter i sømmene.

Næsten lige så meget opmærksomhed fik Danmarks besøg af en mand med lidt større nedrivninger at slås med: Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. Besøget bød på audiens på Amalienborg, kransenedlæggelse på Kastellet, en historisk tale i Folketinget og 4,8 milliarder med hjem i inderlommen. Zelenskyj blev den første udenlandske statsleder, der talte fra Folketingets talerstol, og blev mødt med stående klapsalver. Næsten alle var med på den, men løsgængeren Jacob Harris nægtede at rejse sig op, fordi han opfattede begivenheden som politisk iscenesættelse. Han beskrev Mette Frederiksen som 'en diktator der kan fortælle, hvem der kan stå på en talerstol'. Også en måde at markere sin selvstændighed på. At blive siddende må dog siges at være en politisk protest, der ikke kræver den store anstrengelse, men selv en historisk tale om europæisk sammenhold kan ende som en hjemlig diskussion om talerstole og siddestillinger. Vi er et lille land, men vi kan altid få en stor begivenhed til at handle om os selv.

For at undgå bøvl en anden gang kunne man måske holde næste klimatopmøde på Teams, så alle kan deltage hjemmefra

Apropos grønne idealer: Klimaminister Samira Nawa rejste til klimatopmøde i Antalya i Tyrkiet sammen med dronning Mary. Transporten foregik med privatfly fra Blackbird Air, der ejes af rigmanden Anders Holch Povlsen. Det er praktisk at ankomme veludhvilet til et klimatopmøde, hvor man skal tale om at mindske verdens CO₂-udledning uden at skulle tænke på, at privatfly i gennemsnit belaster klimaet 17 gange så meget som rutefly. Det fik Mads Busck, klimapolitisk rådgiver i Oxfam Danmark, til at kritisere ministerens valg af transportform. Hun kunne jo selvfølgelig have bestilt en plads på monkeyclass i et rutefly, men omvendt var hun jo sammen med dronning Mary og sparede på den måde en billet. For at undgå bøvl en anden gang kunne man måske holde næste klimatopmøde på Teams, så alle kan deltage hjemmefra.

Den grønne balancegang viste sig også i regeringens nye skatteaftale med Dansk Folkeparti. Partiet har fået opfyldt sit krav om en midlertidig sænkelse af benzin- og dieselafgiften på omkring to kroner pr. liter. Men kun i et i år, så det gælder om at fylde nogle reservedunke op, man kan have stående i carporten. Lempelsen træder i kraft, samtidig med at det hidtidige kørselsfradrag udløber, så det ender med at blive 1.000 kroner dyrere at køre bil. Den gamle sang om gyngerne og karrusellen bliver en hit til regeringens julefrokost.

Måske har man også undersøgt, om der under romantiske middage blev serveret mistænkeligt meget kinesisk mad, eller om samtalerne hovedsagelig koncentrerede sig om halvleder-teknologi

Ugens mest pikante historie skal vi uden for landets grænser for at svælge i. Den drejer sig selvfølgelig om den nu afgåede topchef for den amerikanske teknologigigant Nvidia, Jensen Huang. Manden, hvis virksomhed har leveret nogle af de mest eftertragtede mikrochips i verden, og hvis produkter har gjort det muligt at træne kunstig intelligens til at skrive digte, analysere aktiemarkeder og sikkert også snart forsyne politikere med bortforklaringer. Nu skal Huang vidne i Kongressen inden for to uger. Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i, men det pirrende element er, at det amerikanske justitsministerium endnu ikke har fundet ud af, om forretningskvinden Alice Huang, som Jensen Huang havde en affære med, er kinesisk spion. FBI har sikkert allerede gennemgået telefonopkald, e-mails, rejseaktiviteter og banktransaktioner. Måske har man også undersøgt, om der under romantiske middage blev serveret mistænkeligt meget kinesisk mad, eller om samtalerne hovedsagelig koncentrerede sig om halvlederteknologi. Men hvorfor ikke lade Nvidias egne chips hjælpe med efterforskningen? En tilstrækkelig avanceret sprogmodel kunne måske endda formulere konklusionen i et sprog, som både Kongressen, FBI og de involverede parter kunne forstå, og afdække, hvad der egentlig foregår mellem to mennesker, når den ene er forelsket, og den anden muligvis er interesseret i noget helt andet. Resultatet imødeses med spænding.

Det var så ugens bidrag til den kollektive erindring. Af hensyn til den kollektive tålmodighed har vi i dag valgt diskret at forbigå en række mindre presserende emner såsom minimumsnormeringer i daginstitutionerne, manglen på pædagoger, bemandingskrisen på hospitalerne, kommunale besparelser og skolelukninger. Men vi ser frem til, at et hurtigtarbejdende udvalg snarest udarbejder et forslag til en handlingsplan, som kan sendes i høring hos den kollektive fortrængning med forventet enstemmig tilslutning.

Kategori: , | 4 kommentarer

Den Store Facebookkrig



I det seneste par uger har det været en populær spøg blandt facebookbrugere at få AI til at lave et portræt af en selv, som om man havde levet i en anden historisk epoke. Nogle er blevet romerske senatorer, andre victorianske gentlemen, middelalderlige adelsfrøkener eller stenaldermennesker. En digital selskabsleg, mange har haft meget sjov ud af.

Men den slags billeder bruger jo energi, og så er det efter nogles mening pludselig en alvorlig sag. Det har nu udviklet sig til en veritabel forargelsesbølge over et ressourceforbrug, der tilsyneladende er så bekymrende, at man må uddele løftede klimapegefingre til alle, der har moret sig med at lave et AI-portræt.

Det er fint at interessere sig for energiforbrug. men man kunne måske også ønske sig en smule sans for proportioner. De klimamoralske vagthunde er som regel knap så opvakte, når det drejer sig om betydelig mere ressourcekrævende aktiviteter.

De klimamoralske vagthunde er som regel knap så opvakte, når det drejer sig om betydelig mere ressource-krævende aktiviteter

For eksempel bliver der revet ganske udmærkede, ældre huse ned, der med lidt modernisering kunne have fungeret glimrende i mange år endnu. I stedet bliver de jævnet med jorden, murbrokkerne kørt på affaldspladsen, og der bliver produceret nyt beton, stål, glas, isolering og inventar. Det kaldes udvikling, og udviklingen har fået vokseværk. Ifølge Bolius var gennemsnittet for et nybygget dansk parcelhus i 2025 213 kvadratmeter. Til sammenligning var det 122 kvadratmeter i 1963. Det er altså ikke små, beskedne hytter, der bliver bygget. Der skal være plads til køkkenalrum, walk-in-closet, hjemmekontor, mindst to badeværelser, bryggers og måske et ekstra værelse til den dårlige samvittighed. En undersøgelse fra Aalborg Universitet af 39 danske parcelhuse fandt en median for de indlejrede CO₂-udledninger fra materialer på omkring 394 kg CO₂ pr. kvadratmeter over en beregningsperiode på 50 år. Overfører man det tal til et hus på 213 kvadratmeter, svarer det til cirka 84 ton CO₂ alene i materialernes klimaaftryk. Alligevel er det helt almindeligt at rive ned og bygge nyt. Men et AI-portræt? Dér går grænsen alligevel!

En velfungerende benzinbil, som starter hver morgen og kan køre familien på arbejde, til skole og på ferie, bliver efterhånden anset for en miljømæssig skamplet. Den skal helst skiftes ud med en elbil. Elbiler har utvivlsomt klimamæssige fordele, når de først triller på vejene, men de kommer ikke dalende miljøvenligt ned fra himlen. De skal produceres, og batterierne kræver litium, nikkel, kobolt og store mængder energi. Ifølge en europæisk undersøgelse fra International Council on Clean Transportation (ICCT) fra 2025 medfører produktionen af et gennemsnitligt batteri til en elbil i mellemklassen en klimabelastning svarende til 3,9 ton CO₂. Det er alligevel noget.

Ingen kan forklare, hvad det er for et strengt nødvendigt samfunds-mæssigt formål, det tjener at lade mennesker køre rundt i en karrusel, drøne skrigende op og ned i en rutsjebane eller spise candyfloss til overpris

Så er der hele fornøjelsesindustrien. Tivoli, Bakken, Legoland og alle de andre forlystelsesparker går strygende, selv om ingen kan forklare, hvad det er for et strengt nødvendigt samfundsmæssigt formål, det tjener at lade mennesker køre rundt i en karrusel, drøne skrigende op og ned i en rutsjebane eller spise candyfloss til overpris. Der er også festivaler, koncerter, fodboldkampe, krydstogter og skiferier. Man flyver til Sydeuropa for at ligge ved en swimmingpool, som man kunne have ligget ved herhjemme. Man tager på wellnessophold med spa, sauna og opvarmet swimmingpool.

Et nyt køkken er et must – 'Alle har ret til et fedt køkken', selv om det gamle fungerer udmærket. Badeværelset bliver skiftet ud, fordi fliserne er blevet umoderne. Man køber nyt tøj, selv om klædeskabet bugner, og udskifter mobilen, fordi den nye model har et bedre kamera, ingen i virkeligheden har brug for. Der bliver pyntet op til halloween med plasticgræskar, og der bliver tændt millioner af julelys fra oktober og året ud.

Alt sammen aktiviteter, der eksisterer, fordi vi godt kan lide det. Det er ikke nødvendigvis forkert. Men det er værd at huske, næste gang nogen får moralske opstød over et AI-billede.

Det Internationale Energiagentur (IEA) har i sin rapport Energy and AI fra 2025 anslået strømforbruget ved generering af ét AI-billede til cirka 1,7 watt-timer i et kontrolleret forsøg med en bestemt billedmodel. Det svarer til omtrent en niendedel af den strøm, der bruges på at oplade en almindelig mobiltelefon én gang. Forbruget varierer selvfølgelig med model, hardware og indstillinger, og tallet omfatter ikke hele teknologiens samlede miljøaftryk. Men det giver en fornemmelse af størrelsesordenen.

Et nyt køkken er et must – 'Alle har ret til et fedt køkken', selv om det gamle fungerer udmærket

Måske er reaktionen på AI-billederne et moderne ekko af tidligere tiders maskinstormere. Da industrialiseringen tog fart, var der mennesker, der frygtede maskinerne. Bilen blev mødt med skepsis, telefonen blev betragtet som en forstyrrende opfindelse, fjernsynet ville ødelægge familielivet, computeren overflødiggøre os, og mobiltelefonen gøre os asociale. Hver generation har haft sin teknologiske syndebuk. Selv om de forskellige opfindelser skabte reelle problemer, tog vi dem til os, fordi fordelene og mulighederne viste sig at være større end ulemperne. Nu er det så kunstig intelligens, der står for skud, og måske er noget af modstanden i virkeligheden udtryk for en helt naturlig skepsis over for det nye, iført tidens mest populære moralske klædedragt: klimaet.

Det går ikke ud på at frikende AI. Datacentre bruger energi, og teknologien kræver hardware, køling og infrastruktur. Men der er forskel på en saglig diskussion om ressourceforbrug og på at udskamme mennesker for at deltage i en lille digital fornøjelse.

Det er heller ikke for at pege fingre ad andre, der gør noget, der er meget værre. Det er bare en efterlysning af en realistisk målestok og en skelnen mellem små og store poster på det samlede ressourcebudget. Hvis alt, hvad vi foretager os, skal have et fornuftigt formål, og enhver fornøjelse skal forsvares med et godkendt klimaregnskab, er jeg alvorligt bange for, at kedsomheden vil få selvmordsstatistikkerne til at eksplodere. Ikke alt, hvad der er sjovt, behøver vel at være fornuftigt eller nyttigt. Og ikke alt, hvad der bruger ressourcer, er pr. definition forkert. Hvis vi skal redde verden, kunne man måske begynde med de store poster på regningen, inden man går løs på folks fem minutters digitale adspredelse.

Kategori: | 4 kommentarer

Søndagsmusik



  • Ann Hampton Callaway: A Kiss To Build A Dream On
  • Snorre Kirk · Stephen Riley: West Indian Flower
  • Laura Anglade: Manhattan
  • Artie Shaw: It Had To Be You
  • Peggy Lee: A Taste Of Honey
  • Carmen McRae: I Only Have Eyes For You
  • Stan Getz · Bob Brookmeyer: A Nightingale Sang In Berkeley Square
  • Laura Fygi: Vincent
  • Shania Twain: You've Got A Way
  • John Scofield: You're Still The One
* * *

Hele playlisten kan høres her på Spotify.

Kategori: , | Kommentarer