Uffe Jerner

Efter knap to års udenrigspolitisk drama nåede grønlandskrisen tirsdag aften det punkt, hvor alle gode diplomatiske kriser til sidst ender: Der blev skrevet under på noget, der egentlig ikke var nødvendigt, alle smilede til hinanden, og bagefter var der øl.

Det er imponerende, så mange superlativer man kan få til at passe på en aftale, der bare handler om, at alle tre parter er enige om, at det er bedst, at de stadig er venner

Donald Trump beskrev forløbet som 'en fantastisk rejse med vidunderlige mennesker'. Det er en bemærkelsesværdig beskrivelse af en rejse, der blandt andet har indeholdt en amerikansk ambition om at få fingre i Grønland og en periode, hvor forholdet mellem Danmark og USA var på frysepunktet. Men nu er vi heldigvis venner igen! Ved underskriftsceremonien i FN-bygningen i New York trak Trump stolen ud for Mette Frederiksen, muligvis fordi han havde glemt, at det var hende, han ikke ville give hånd til ved NATO-topmødet i Ankara i juli. Men præsidentens stolestunt blev et atypisk galant øjeblik, som på mange måder opsummerede hele aftalen: USA tilbyder at holde stolen, Danmark sætter sig ned, og alle lader som om, det hele er fuldstændig normalt. Først bruger man halvandet år på at skændes med amerikanerne om Grønland, og så ender man i et lille lokale med tre statsledere, der smiler, smisker og skriver under, som om intet var hændt, og selv om ingen er sikre på, om man nu også helt kan regne med Trump.

Aftalen bekræfter Kongeriget Danmarks suverænitet og Grønlands ret til selv at bestemme. Til gengæld får USA lov at fylde op med soldater og permanente baser og ret til at bede alle andre lande om at skrubbe af, hvis de skulle komme for tæt på. Aftalen har ingen udløbsdato, og alle er glade. Mette Frederiksen kaldte aftalen 'større og bedre' end den gamle, næsten enslydende aftale fra 1951. Jens-Frederik Nielsen kaldte den 'win-win-win' og ventede – formentlig med Zelenskyj in mente – til bagefter med at tage sin anorak på. Og Trump kaldte aftalen historisk. Det er imponerende, så mange superlativer man kan få til at passe på en aftale, der bare handler om, at alle tre parter er enige om, at det er bedst, at de stadig er venner. Der blev givet hånd og krammet, og da det hele endelig var overstået, drak Mette Frederiksen en kold øl sammen med den danske delegation. Lars Løkke var ikke til stede, så der var ingen til at dele smøger ud, men ellers var det eneste, der manglede, at Trump sagde: 'Skal vi ikke bare lade som om, vi aldrig taler om Grønland igen?' Men det gjorde han altså ikke.

Man siger, at en fjendes fjende er en ven, og i dette tilfælde hedder vennen Mark Carney

EU og Canada har indledt en hed flirt, som kulminerede med et stævnemøde mellem Canadas premierminister Mark Carney og Frankrigs Emmanuel Macron på Saint-Pierre og Miquelon, et lille fransk oversøisk territorium kun 25 kilometer fra Canada. Det er ikke helt det samme som Venstre Seinebred i Paris, men kærligheden har som bekendt aldrig været afhængig af postnummeret. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har oven i købet luftet tanken om at gøre Canada til associeret medlemsland. Det samme tilbud har Australien og New Zealand fået. Det er på sin vis et forståeligt frieri. Når ens gamle partner på den anden side af Atlanten begynder at opføre sig utilregneligt, kan man jo være nødt til at kigge sig omkring. Man siger, at en fjendes fjende er en ven, og i dette tilfælde hedder vennen Mark Carney, hvilket må være en lettelse for europæerne. Han har både jakkesæt, økonomisk erfaring og en geografisk placering, der gør ham til et oplagt alternativ, hvis det amerikanske forhold skulle blive lidt anstrengt.

Venstres folketingsgruppe har tilsyneladende besluttet sig for at begå kollektivt harakiri

Apropos anstrengt er det vist et ord, man roligt kan bruge om forholdet mellem Donald Trump og den amerikanske presse. Trump har igen været utilfreds med CNN og andre medier og deres fake news med det resultat, at de blev nægtet adgang til Det Hvide Hus. Men de øvrige amerikanske tv-stationer havde åbenbart også fået nok. ABC, CBS, NBC og selv Fox News meddelte i et fælles brev, at de ville stoppe den fælles dækning af præsidentens arrangementer i solidaritet med de medier, der var blevet udelukket. Et par dage senere var der desuden en dommer, der fastslog, at udelukkelsen stred mod den amerikanske forfatning, så Trump blev pålagt at give medierne deres adgang tilbage. Det må have været lidt af en skuffelse, ikke bare for Trump, men også for alle dem, det gik op for, at forfatningen faktisk stadig gælder, selv for præsidenter. At Trump så alligevel fortsætter med at udelukke de medier, der passer ham, er en anden sag.

Men vi behøver slet ikke at skele til Washington for at finde nogen, der gerne vil bestemme, hvad andre siger om dem. Folketingets formand, Søren Gade, har valgt at trække en mand ved navn Jakob Klink i retten. Han er gift med Søren Gades partifælle i Venstre Trine Jepsen, så hvem kunne ikke godt tænke sig at være en flue på væggen til familiefrokosten? Sagen handler om nogle beskyldninger, som Klink skrev om Gade efter folketingsvalget. Opslaget er siden slettet, men Klink har blandt andet beskyldt Søren Gade for at have sikret førtidspension til Henrik Sass og dermed støttet en børnepornodømt. Klink har nægtet at sige undskyld, og Gade mener, at der er grænser for, hvad man skal finde sig i som politiker. 'Så må jeg jo trække en streg i sandet,' fastslog han. Politisk kommentator Jarl Cordua, som aldrig har lagt skjul på sit tilhørsforhold til Venstre, reagerede på Gades beslutning ved at konstatere, at 'Venstres folketingsgruppe har tilsyneladende besluttet sig for at begå kollektivt harakiri.'

Når man ikke kan argumentere imod en politisk beslutning, kan man altid prøve at få den til at lyde som en menneskerettighedskrise, også selv om ofrene har klove

Mens nogle diskuterer retten til at sige grimme ting om hinanden, har regeringen i denne uge taget en mere håndfast beslutning: Der er kommet grisestop. Med øjeblikkelig virkning er der indført forbud mod nye konventionelle svinestalde de kommende 12 måneder. Måske fordi landets største svineproducent, Martin Lund Madsen, netop har fået tilladelse af Billund Kommune til at udvide produktionen med mere end 400.000 årlige slagtesvin. Det er ikke længere en svineproduktion – det er nærmere en mindre nation med krølle på halen. Svineproducenterne formand Jeppe Bloch kalder regeringens øjeblikkelige grisestop racistisk. Når man ikke kan argumentere imod en politisk beslutning, kan man altid prøve at få den til at lyde som en menneskerettighedskrise, også selv om ofrene har klove. Så mangler der kun, at svineproducenterne kræver en sandhedskommission, erstatning for historiske krænkelser og en mindeplade for den sidste nybyggede konventionelle svinestald.

Men ugens blandede fortrædeligheder handler allesammen om magt og om, hvem der ender med at trække grænsen. Det er måske i virkeligheden den røde tråd gennem hele uge 39. USA, Danmark og Grønland er langt om længe blevet bonkammerater igen (sådan da) på Trumps nåde, Canada kigger mod Europa på Ursula von der Leyens initiativ, amerikanske medier siger fra over for Trump, en dansk politiker går rettens vej på grund af et Facebook-opslag, og regeringen sætter en stopper for nye svinestalde.

Der er tilsyneladende blevet tegnet en hel del streger i sandet. Og altså også i indlandsisen.



UGENS LAVPUNKTER:

• Efter sidste weekends halvmaraton i København blev der indsamlet 15 ton tøj, som løberne havde smidt fra sig på ruten. Det svarer cirka til en gennemsnitlig dansk teenager, der har ryddet sit værelse.
• Fra 1. maj til 31. august tog Dyrenes Beskyttelses internater imod 3.767 katte. Det lader til, at sommeren er højsæson for både jordbær, festivaler og at erkende, at man ikke kan styre en kat.
• Påfuglen Carsten, der tilhører Børnehuset Ønskelandet i Ikast, har været efterlyst i tre måneder, men er endelig blevet fundet. Gode nyheder for Ønskelandet og dårlige nyheder for Carsten, som nu igen skal tilbringe hele dagen sammen med børnene.
• I Givskud slap tre kænguruer ud fra en privat indhegning. Sydøstjyllands Politi oplyser, at de er blevet orienteret, men så længe kænguruerne ikke udgør nogen trafikal fare, har man ikke tænkt sig at gøre noget. Hvis de begynder at hoppe over for rødt, er det en anden sag.
• Lige nu er det meget billigere at tanke i Sverige end herhjemme. Derudover oplyser bornholmerne, at man også kan spare penge på kaffe, laktosefrie produkter og tandlægebesøg. Inden længe er det nemmere at flytte til Sverige end at lave et budget.
• En bus har siden 1. februar kørt 328 ture for at transportere praktiserende læger fra København til Nykøbing Sjælland. Ingen læger har benyttet sig af muligheden. Men en million kroner for at dokumentere, at læger ikke tager en bus, de ikke har bedt om, er vel også en slags forskning.
• I år er omkring 250 ladekabler til elbiler blevet klippet af og stjålet. Kobberprisen er høj, og kablerne repræsenterer en værdi på mellem seks og syv millioner kroner. Politiet anbefaler, at man parkerer sin elbil sikkert. Kobbertyvene anbefaler, at man parkerer tæt på en skrothandler.
• Efter en skudepisode i Aarhus efterlyser politiet en mand på el-løbehjul, som er set ved gerningsstedet. Manden beskrives som farlig. Mest for trafiksikkerheden.
• Et fortroligt dokument i Rigsarkivet afslører, at Frederik VII var født med en misdannet penis og små kønsorganer. Det må være den eneste kongelige hemmelighed, hvor historikerne efter flere hundrede år må konkludere, at der ikke var noget at komme efter.
• I går blev et nyt portræt af kong Frederik afsløret på Frederiksborg Slot. Billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen har brugt to år og mere end 50 skitser på at skabe værket. Noget tyder på, at hun har arbejdet efter princippet: 'Den er lige ved at være der!'

• Jazzystics: Walking on Sunshine
• Neil Richardson: Prestige Production
• Nathalie Merchant: One Fine Day
• Buddy DeFranco: Autumn Leaves
• Carly Simon: I've Got You Under My Skin
• Warren Hill: Fallen
• Monica Zetterlund: Att agöra en brygga
• George Benson: Beyond the Sea
• Diana Krall: 'S Wonderful
• Peggy Lee: It's A Wonderful World

Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI

Lad os begynde i det høje nord, hvor statsminister Mette Frederiksen på et europæisk topmøde i Finland erklærede sig 'ret optimistisk' med hensyn til at finde en løsning med USA om Grønland. Der skal nu nedsættes en arbejdsgruppe på højt niveau mellem Grønland, Danmark og USA om tættere samarbejde om sikkerhed og forsvar. Det lyder umiddelbart betryggende. Der er noget særligt nordisk over problemer, der løses ved at nedsætte en arbejdsgruppe. Hvis ikke problemet forsvinder af sig selv, kan man i det mindste få det organiseret i et regneark.

Hvis ikke problemet forsvinder af sig selv, kan man i det mindste få det organiseret i et regneark

På Socialdemokratiets årsmøde i weekenden lovede Mette Frederiksen, at hun ville blive siddende som statsminister perioden ud og gerne tage en periode mere, hvis partiet ville have hende. Så gik der omtrent fire dage, før spekulationerne om et internationalt topjob igen tog fart. Ursula von der Leyen holdt sin State of the Union-tale og foreslog et europæisk sikkerhedsråd, og straks begyndte politiske kommentatorer at se Mette Frederiksen som den oplagte kandidat til jobbet. Det er ikke nemt at være statsminister. Man kan knap nok nå at love, at man bliver hjemme, før kommentatorerne har pakket kufferten for én.

Men ellers begyndte ugen med en slags festfyrværkeri, da en russisk fregat affyrede to nødblus mod en dansk forsvarshelikopter i internationalt farvand syd for Gedser. Det ene signalblus passerede tæt forbi helikopteren, men ramte altså ikke. Forsvarsminister Jeppe Bruus kaldte det uprofessionelt sømandskab, og den russiske ambassadør blev indkaldt til en samtale hos udenrigsministeren. Det russiske svar på den diplomatiske irettesættelse var at give kaptajnen på fregatten en udmærkelse for sin indsats. Samtidig oplyste det russiske forsvarsministerium, at fregatten udførte 'operationer i neutralt farvand', og at de to signalblus var affyret som svar på den danske helikopters provokation. Hvilke operationer, der var tale om, fremgik ikke. Man kan håbe, at operationerne også i fremtiden holder sig til nødblus, og helikopterpersonalet husker at lukke døren forsvarligt efter sig.

Man kan håbe, at operationerne også i fremtiden holder sig til nødblus, og helikopterpersonalet husker at lukke døren forsvarligt efter sig

Som et andet eksempel på politisk handlekraft må nævnes erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaards indsats, da han indviede en ny afdeling af supermarkedet Alma i Rungsted ved at klippe et mørkeblåt silkebånd over. Men han nøjedes ikke med den traditionelle ceremoni. Han besluttede sig for at købe ind til en treretters efterårsmiddag på ét minut og blev filmet, mens han styrtede rundt mellem hylderne med åbentstående jakke og kastede kartofler, kantareller, palmekål og en 'helt vidunderlig og økologisk kylling' i kurven. Undervejs nåede han at overveje både kantareller med fløde på ristet brød og pasta. Det er naturligvis ikke uden betydning, at en erhvervsminister kan handle hurtigt og resolut i et supermarked, men en professor fra Roskilde Universitet hævede øjenbrynene og talte om det forkastelige i at lave skjult reklame for en bestemt forretning. Martin Lidegaard forsvarede sig i første omgang med, at han med glæde gør reklame for mange virksomheder, men fortrød alligevel et par dage senere og fjernede videoen fra Instagram. Det viste sig dog, at Martin Lidegaard slet ikke fik varerne med hjem, og kantarellerne og palmekålen blev lagt tilbage på hylderne efter optagelsen. Så ingen tabte penge på den radikale gimmick, men det lykkedes den radikale minister at tabe ansigt på under et minut.

På dieselområdet var der til gengæld masser af penge at tabe. Da literprisen nåede 19,19 kroner, krævede Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt Folketinget indkaldt til hastedebat. 'Regeringen har dumpet fuldstændigt i håndteringen af sagen,' skrev han på Facebook. Det er muligvis første gang, at ordet 'dumpet' har været brugt om en regering i samme uge, som danske skoleelever fik dumpekarakter af PISA-undersøgelsen for deres læse- og regnefærdigheder. For denne gang var tallene ikke som sædvanlig bare blevet dårligere, men meget dårligere. Her kom mobiltelefonen og skærmene straks under mistanke. Statsminister Mette Frederiksen kaldte resultaterne dybt bekymrende og pegede blandt andet på mobiltelefoner, sociale medier, manglende ro i klassen, lærerens autoritet, trivsel, inklusion, støj og indeklima som dele af forklaringen, men understregede samtidig, at der ikke er én enkelt forklaring på udviklingen. Undervisningsminister Magnus Heunicke bidrog med en ekstrabevilling 50 millioner kroner, så der nu er 200.000 flere bøger på vej ud til landets skoler. Det kan vise sig at være et genialt træk. Det kan også bare vise sig, at eleverne bruger bøgerne til at hæve skærmen, så den står bedre.

Man skal ikke være økonom for at forstå, at naturbeskyttelse åbenbart kan være en ganske udmærket investering, hvis bare man sørger for at få den annulleret

Regeringspartierne har indstillet Henrik Frandsen fra Moderaterne til at blive Folketingets nye formand. Traditionelt er det et job, der kræver erfaring, dømmekraft og parlamentarisk tæft, men derudover har Henrik Frandsen vist sig også at være i besiddelse af et usædvanligt handelstalent. Efter aftale med staten fik han i 2001 645.000 kroner for at lade sin jord være beskyttet natur. En aftale, der ikke bare blev hvisket under en frokost eller noteret på bagsiden af en serviet. Det blev også tinglyst, at jorden ingensinde måtte dyrkes igen. Men tyve år senere, da Henrik Frandsen var blevet borgmester i Tønder, bad han kommunen om at ændre jordens status tilbage, så den igen måtte dyrkes. Han kom lige til at glemme at gøre opmærksom på den tinglyste klausul, så tilladelsen gik glat igennem. Da jorden nu igen kunne dyrkes, steg ejendommens værdi med en million, og kort efter solgte Henrik Frandsen ejendommen. Man skal ikke være økonom for at forstå, at naturbeskyttelse åbenbart kan være en ganske udmærket investering, hvis bare man sørger for at få den annulleret. Det hele kan naturligvis være en ulykkelig kombination af dårlig rådgivning, kommunal sagsbehandling og et par forlagte læsebriller. Og måske fører historien bare til, at Moderaterne vedtager en ny definition af begrebet gennemsigtighed: Man skal kunne se igennem reglerne, især hvis de står i vejen for en god handel.

Det bedste ved den tid, vi lever i, er at der stadig findes mennesker, der har styr på tingene. De ved, hvornår der skal nedsættes en arbejdsgruppe, hvornår der skal indkaldes til en samtale, hvornår man skal udtale sig på Facebook, hvornår man skal fjerne en video fra Instagram, og hvornår man skal sælge sin netop dyrkningsgodkendte landbrugsjord. Resten af os kan så passende forsøge at følge med, og hvis det hele på et tidspunkt bliver lidt for indviklet, er der heldigvis hjælp at hente, hvis vi ellers har husket at installere IA-app'en på vores telefon.



UGENS LAVPUNKTER:

• Tænketanken Røgfri, der præsenterer sig selv som uafhængig, er finansieret af sammenslutningen Nikotinbranchen. Hvornår opretter Danske Slagerier en tænketank om vegetarisme?
• En gårdejer i Hundested politianmeldte i mandags en elg, der løb rundt på hans grund, hvor den desuden havde ødelagt et hegn. Anmeldelsen blev registreret, men det blev oplyst, at det ikke er politiets opgave at regulere elgens frie bevægelighed. Den blev derfor ikke taget ind til afhøring.
• I det såkaldte ultraløb Mors 100 Miles satte en mand ny dansk rekord ved at løbe de 161 kilometer på 12 timer, 17 minutter og syv sekunder. Der foreligger ikke noget om, hvor lang tid det tog ham at komme sig over, at han frivilligt havde meldt sig til det.
• Beredskabsstyrelsen Midtjylland har fået en kongeligt indviet fane. Kongen slog blandt andet søm i fanen som en del af den ceremonielle indvielse af fanen: Ét for kongen, ét for fædrelandet og ét for Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Hvis Danmark nogensinde skulle blive ramt af en katastrofe, er vi altså nu dækket ind på fanefronten.
• Foreningen Efterskolerne opfordrer sundhedsministeren til at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol til 18 år, men forslaget møder ikke den store opbakning hos eleverne. Som at spørge rygerne, om de synes, cigaretter burde være dyrere.
• Unge vælger landbrugsuddannelserne trods krisestemningen på Christiansborg. Endelig nogle unge, der ikke drømmer om at blive influencere, men om at få indflydelse på jordens pH-værdi.
• Med en robot og god internetforbindelse har en kirurg på Sygehus Sønderjylland opereret en patient, som lå på en operationsstue på Færøerne mere end 1200 kilometer fra ham. Nu venter vi bare på, at tandlægerne begynder at tilbyde rodbehandlinger over Teams.
• En model af kongeskibet Dannebrog, som i de sidste 28 år har hørt hjemme i Legoland i Billund er blevet solgt på auktion hos Bruun Rasmussen til 60.000 kroner. Kongefamilien vil blive udbudt stykvis.
• Michelinrestauranten Alchemist vil holde lukket fem måneder om året for at udforske måden at drive restaurant på. Blandt andet skal gæsterne fremover ikke længere selv kunne vælge, hvad de vil drikke til maden. Næste skridt er, at restauranten også vælger, hvem der må spise der.
• Politiet undersøgte onsdag formiddag et mistænkeligt forhold på den vej i Gladsaxe, hvor forsvarsminister Jeppe Bruus bor. Forsvarets bomberyddere var også til stede, men kunne konstatere, at der var tale om en drone til hobbybrug. Godt at vide, at Forsvaret er klar til alt. Også hvis nogen i Gladsaxe får en hobby.

Bare rolig, der følger ingen fortrolige bekendelser eller en klagesang om ægteskabets fortrædeligheder. Det drejer sig ganske enkelt om, at flere og flere mænd er begyndt at omtale deres kone som deres hustru. Hvorfor vides ikke, men måske for at fremstå som særlig opmærksomme på sprogets finere nuancer.

Man skulle tro, nogen havde fået øje på ordet i en montre på Nationalmuseet og var blevet inspireret til at puste nyt liv i det

Ikke fordi jeg har noget imod ordet 'hustru'. Det er et glimrende gammelt ord, som gennem århundreder har gjort tjeneste i det danske sprog, og jeg har ingen indvendinger mod, at det fortsat eksisterer. Men hvorfor skal et gammelt ord, der blev udfaset i daglig tale for flere årtier siden, pludselig indtage pladsen som det pænere, mere moderne og frigjorte alternativ til det helt uskyldige 'kone'? Man skulle tro, nogen havde fået øje på ordet i en montre på Nationalmuseet og var blevet inspireret til at puste nyt liv i det, så det blev til det progressive, bevidste og muligvis ligefrem feministisk korrekte ord. For 'kone' kunne måske give associationer til patriarkat, brun sovs og mænd, der stadig mener, at en kvinde hører hjemme i køkkenet.

Jeg siger 'kone', som jeg altid har gjort, og jeg har ingen planer om at lave om på det. Når jeg siger 'min kone', forestiller jeg mig ikke et menneske, der er underlagt mig. Jeg forestiller mig det menneske, jeg er gift med. På samme måde forestiller jeg mig heller ikke, at ordet 'mand' indeholder en særlig kønspolitisk erklæring, når en kvinde siger 'min mand'.

Det er klart, at ord kan få forskellige betydninger og bibetydninger. Men der er også noget, der hedder sproglig indarbejdelse. Når et ord har været brugt af millioner af mennesker i generationer, mister det som regel den betydning, nogen måske engang kunne have fundet på at tillægge det. 'Kone' er så almindeligt, at ingen normalt tænker: 'Ah! Her har vi et menneske, der sprogligt markerer kvindens underordning i det heteronormative ægteskab.' Man tænker vel bare: 'Nå, han er gift.'

Hvis ens ægtefælle virkelig er den bedre halvdel, må man nødvendigvis selv være den dårligere halvdel, restaffaldet

Siger man 'hustru', får det pludselig et strejf af højtidelighed. Man markerer, at man har taget stilling til noget og vedhæfter et lille usynligt bilag med oplysning om, at man har gennemtænkt sit ordvalg.

Men faktisk har jeg et langt større problem med udtrykket 'min bedre halvdel'. Det er ganske vist på sin vis demokratisk, fordi det kan bruges om både mænd og kvinder, men det gør ikke sagen bedre. Det lyder som en vittighed, der blev opbrugt engang i 1987, men som ingen fik fortalt, at den var død. Hvis ens ægtefælle virkelig er den bedre halvdel, må man nødvendigvis selv være den dårligere halvdel, restaffaldet.

Man kan også vælge at være ung med de unge og sige 'wifey'. Det er en kandiseret udgave af det engelske 'wife'. Det er jo sødt, eller det er i hvert fald meningen, at det skal være sødt. Men det lyder mere som noget, man skriver under et billede på Instagram, hvor der står et par med bare fødder foran en solnedgang på Bali, og teksten lyder: 'Forever my wifey', efterfulgt af en hjerteemoji. Man får straks en mistanke om, at der også findes et matchende kaffekrus: 'World’s best wifey'. 'Wifey' er wife med en lille lyserød sløjfe på, ligesom når voksne mennesker siger 'hunni' om en hund. Der er ikke noget galt med engelske ord, når de udfylder et hul, dansk ikke allerede har dækket. Men jeg har svært ved at se, hvilket hul 'wifey' skulle udfylde.

'Wifey' er wife med en lille lyserød sløjfe på, ligesom når voksne mennesker siger 'hunni' om en hund

Nu vi er ved fremmedsprog, er der et andet udtryk, som er direkte myrekrybfremkaldende, og som ofte optræder på sociale medier: 'manden min.' Her har dansk grammatik tilsyneladende været på studietur til Norge og glemt at komme hjem igen. Jeg har ikke noget imod nordmænd, men man kan altså ikke uden videre importere syntaks, bare fordi man synes, at den ser hyggelig ud. Hvor kommer det fra? Der er vel ingen danskere, der siger 'bilen min står ude i garagen' eller 'huset mit er solgt'', 'hunden min er stukket af' eller 'skatten min er steget'. Der er selvfølgelig den mulighed, at 'manden min' er blevet indført, fordi 'min mand' efter nogens mening er blevet for konventionelt. Det ligger i forlængelse af den sproglige trend, hvor man markerer, at man er bevidst om køn, at man ikke vil støde nogen, at man har overvejet et ords historiske bagage, og at man er inkluderende.

Men jeg insisterer altså på at sige 'min kone'. Hvis nogen synes, det er undertrykkende, vil jeg være ked af, at et substantiv har fået så stor magt over deres tilværelse, og hvis nogen spørger mig, hvorfor jeg ikke siger 'min hustru', kan jeg kun svare: 'Fordi hun er min kone.' Og hvis jeg sagde 'min wifey' til min kone, tør jeg slet ikke tænke på det blik, jeg ville få.

• Ella Fitzgerald · Louis Armstrong: Autumn In New York
• André Rieu: And The Waltz Goes On
• John Coltrane · Johnny Hartman: My One And Only Love
• Marilyn Monroe: I Wanna Be Loved by You
• Shirley · Daniel: I Close My Eyes And Think of You
• Lars Gullin: Danny's Dream
• Nat King Cole: Tis Autumn
• Toots Thielemans: Bluesette
• Lisa Nilsson: En kort en lång
• Rugsted & Kreutzfeldt: Endnu Et Efterår

Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI

Ugen begyndte lovende i Nuuk, hvor smilene sad løst, da Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen kom på besøg for at annoncere en milliardinvestering i Grønland. Den grønlandske regeringsleder Jens-Frederik Nielsen erklærede, at 'Grønland har brug for EU, og EU har brug for Grønland', mens Ursula von der Leyen kvitterede med, at Grønland er en 'strategisk allieret og en betroet ven'. Sammen med Mette Frederiksen blev der skrevet under på en fælles erklæring, og alle smilede så bredt, som man nu gør, når tre politikere står ved siden af hinanden og lige har opdaget, at de er enige om noget. Det er den slags, der får en pressefotograf til at føle, at han har valgt det helt rigtige erhverv.

Men så loggede Donald Trump på Truth Social og delte endnu en gang et landkort, hvor Grønland var blevet iklædt stjerner og striber. Island havde tilsyneladende også fået den amerikanske makeover, hvilket fik islandske politikere til at kræve opslaget fjernet, mens den amerikanske ambassadør måtte en tur til samtale hos udenrigsministeren. En interessant udvikling i international politik: Tidligere kunne man overtage et land ved hjælp af soldater, skibe og et vist mål af brutalitet. Nu kan man begynde med et opslag på sociale medier og en æske farvekridt.

Alle smilede så bredt, som man nu gør, når tre politikere står ved siden af hinanden og lige har opdaget, at de er enige om noget

Det var også i uge 37, at Danmark besluttede at Agpalilik skal hjem. Den 20 ton tunge jernmeteorit, som faldt ned i Nordvestgrønland for omkring 10.000 år siden, blev fundet i 1963 og fragtet til Danmark to år senere. Siden har den stået foran Statens Naturhistoriske Museum i København og betragtet danskerne med den tavse værdighed, der tilkommer en sten, som har været på Jorden længere end de fleste civilisationer. Men nu skal den tilbage. Aki-Matilda Høegh-Dam havde allerede i maj krævet, at Agpalilik skulle tilbage til Grønland, for den havde kulturel betydning og havde blandt andet været anvendt i ritualer i forbindelse med overgangen fra barn til voksen.

En sten, der har været brugt til at markere overgangen fra barn til voksen, vender altså tilbage til Grønland samtidig med, at danske skoleelever tilsyneladende har svært ved at gennemføre overgangen fra TikTok til en tekst på tre sider. For så kom PISA og ødelagde den gode stemning. Det har ikke noget at gøre med det skæve tårn i Pisa – det er hele den danske folkeskole, der er noget skævt ved. Den internationale PISA-undersøgelse kunne denne gang afsløre, at danske skoleelever igen er blevet dårligere til at læse, regne og forstå naturfag. Især læsningen ser skidt ud, og næsten hver tredje elev er helt væk, også selv om han/hun undtagelsesvis møder op, for der pjækkes også mere end nogensinde.

Danske skoleelever har tilsyneladende svært ved at gennemføre overgangen fra TikTok til en tekst på tre sider

PISA er blevet en genudsendelse af den samme forestilling. Der bliver talt om lærerens autoritet, ro i klassen, forældrene, fraværet, mobil-telefonerne og skærmene. Alle er enige om, at situationen er alvorlig, og at det naturligvis ikke kan fortsætte sådan. Så går der et par år, før den næste PISA-rapport kan fortælle, at det fortsatte alligevel. Dansk Folkeparti foreslog, at man skulle dele undersøgelsen op, så man bedre kunne se forskellene mellem indvandrere, efterkommere og elever med dansk oprindelse. Mette Frederiksen pegede på skærmene og mobiltelefonerne, som hun ville have helt forbudt i skolen og behovet for mere ro og autoritet. Men hvad nu, hvis læsning bare er overvurderet? Ifølge Politiken var en dansklærer fra Østerbro ikke alarmeret over, at eleverne er blevet dårligere til dansk, for 'så kan de noget andet.' Blandt andet er de blevet 'superdygtige til engelsk'. Så who cares?

Midt i det hele blev Venstre ramt af sin egen version af en meteor. 6,4 procent er den dårligste måling nogensinde i Megafons målinger, der går tilbage til 1998. Det gamle magtparti er dermed kun Folketingets ottendestørste parti og i blå blok mindre end både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Man kan næsten høre partiets historiske vingesus, eller måske er det bare vinden, der blæser gennem det tomme lokale. Det er ikke første gang, et parti opdager, at vælgerne har lært en vigtig lektie: Man behøver ikke stemme på dem, bare fordi man plejer.

Det er ikke første gang, et parti opdager, at vælgerne har lært en vigtig lektie: Man behøver ikke stemme på dem, bare fordi man plejer.

Men Donald Trump har sin egen løsning på den slags problemer. Han lover 5.000 dollar – godt 32.000 kroner – til alle amerikanere, hvis Republikanerne vinder midtvejsvalget. Tippet er hermed givet videre til Troels Lund Poulsen.

Og så var der ejendomsvurderingerne. Her præsenterede ministeren en ny idé til at rette op på det system, der efterhånden har opnået en særlig status i dansk forvaltning. Det er systemet, der kostede omkring fem milliarder kroner at opbygge, og som nu åbenbart kan forbedres ved at give boligejerne mulighed for at få en ejendomsmægler eller vurderingsmand til at komme med en second opinion. Der er altså brugt fem milliarder kroner på at skabe et offentligt system til at vurdere, hvad folks huse er værd. Og når systemet skal forbedres, foreslår man, at borgerne får lov til at spørge en privat ejendomsmægler. Det svarer nogenlunde til at købe et schweizisk luksusur, der går forkert, og derefter få at vide, at man skal huske at medbringe et solur.

Men det smukkeste ved uge 37 er måske, at det hele hænger sammen, Grønland vil have sin meteorit hjem, skoleeleverne vil have deres mobiltelefoner med i skole, Venstre vil gerne have sine vælgere tilbage, boligejerne vil gerne have en vurdering, de kan stole på, og politikerne vil gerne have en forklaring på, hvorfor PISA-tallene bliver ved med at gå den forkerte vej.

Så vidt vides fik kongen den fred, som journalist-standen forgæves havde søgt undervejs

Politikerne er blevet gode til at erkende og undskylde problemerne. Men hvorfor lærer skolen ikke børnene at læse? Hvorfor mister politiske partier vælgere? Og hvorfor udløser fem milliarder kroner ikke nødvendigvis et fungerende vurderingssystem? Vi ved det ikke.

Måske skulle man begynde med at læse brugsanvisningen. Eventuelt på dansk, hvis nogen stadig kan finde ud af det.

Afslutningsvis havde redaktionen håbet at kunne bringe et kort referat på et par hundrede sider af Kong Harald af Norges gravfærd. Desværre er den hjemvendte hofreporter langtidssygemeldt som følge af udbrændthed efter at have ydet en heroisk journalistisk indsats under de særdeles vanskelige arbejdsforhold, der opstod, da han måtte kæmpe sig gennem den talstærke menneskemængde for at overvære begivenheden på nærmeste hold. Men så vidt vides fik kongen den fred, som journaliststanden forgæves havde søgt undervejs.



UGENS LAVPUNKTER:

• Regeringen har udsendt et lovforslag om at fastsætte en ny aldersgrænse på 15 år for at få adgang til techplatforme som TikTok, Snapchat og Instagram. Men det skal først gælde fra 1. juli næste år, så de har ni måneder til at blive afhængige.
• Til gengæld har MobilePay åbnet for en ny version, som giver børn ned til syv år mulighed for at bruge appen: 'Mor, jeg har lige sendt en betalingsanmodning.'
• Igen har Zoologisk Have forsøgt at få de to pandaer til at reproducere sig naturligt, men heller ikke i år er hunpandaen blevet drægtig. Noget tyder på, at de er på vej ind i et langt parforhold uden samtaler.
• Vurderingsstyrelsen erkender, at 100.000 ejendomsvurderinger er beregnet forkert. Det er cirka som at få sin bil synet og bagefter opdage, at synsmanden aldrig så bilen.
• Et lavt elforbrug og kontoudtog, der afslører indkøb i et sporadisk omfang tæt ved folkeregisteradressen, har sat en stopper for Sikandar Siddiques politiske karriere på Københavns Rådhus. Ingen elskerinde. Ingen champagne. Bare en Netto-bon og en mistænkeligt kold radiator.
• Fem orangutangunger er blevet fundet i en skov i den indiske delstat Odisha flere tusinde kilometer fra de tropiske regnskove i Indonesien og Malaysia, hvor de hører hjemme. Den asiatiske version af at tage toget til Aarhus og vågne i Hamborg.
• Onsdag var det i flere timer ikke muligt at komme i telefonisk kontakt med anklagemyndigheden. Det er stadig uopklaret, hvem der hele tiden lagde røret på.
• Nyt internationalt studie viser, at psykiatere ofte vurderer de samme symptomer forskelligt, og de er kun enige om diagnosen i halvdelen af tilfældene. Patienten kan i det mindste være sikker på, at én af dem tager fejl.
• Ved kvindernes VM i basketball i Berlin stjal den 19-årige kineser Zhang Ziyu opmærksomheden. Hun er den højeste kvindelige basketballspiller nogensinde med sine 223 cm. Ved fødslen blev jordemoderen assisteret af en landmåler.
• Den såkaldte hævnkjole, prinsesse Diana bar få timer efter, at prins Charles havde indrømmet, at han havde været hende utro, kommer på auktion til december og ventes at blive solgt for lige under to millioner kroner. Sidespringet, der endte som en god investering.

• Dinah Washington: September In The Rain
• Billy Paul: Me and Mrs. Jones
• Carmen McRae: Guess Who I Saw Today
• Burt Bacharach: Wives And Lovers
• Carly Simon: Nobody Does It Better
• George Michael: Kissing a Fool
• Artie Shaw: Begin the Beguine
• Pink Martini: Hang On Little Tomato
• Bryan Ferry: September Song
• Gene Kelly: Singin' In The Rain

Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI