Uffe Jerner

Ugen begyndte lovende i Nuuk, hvor smilene sad løst, da Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen kom på besøg for at annoncere en milliardinvestering i Grønland. Den grønlandske regeringsleder Jens-Frederik Nielsen erklærede, at 'Grønland har brug for EU, og EU har brug for Grønland', mens Ursula von der Leyen kvitterede med, at Grønland er en 'strategisk allieret og en betroet ven'. Sammen med Mette Frederiksen blev der skrevet under på en fælles erklæring, og alle smilede så bredt, som man nu gør, når tre politikere står ved siden af hinanden og lige har opdaget, at de er enige om noget. Det er den slags, der får en pressefotograf til at føle, at han har valgt det helt rigtige erhverv.

Men så loggede Donald Trump på Truth Social og delte endnu en gang et landkort, hvor Grønland var blevet iklædt stjerner og striber. Island havde tilsyneladende også fået den amerikanske makeover, hvilket fik islandske politikere til at kræve opslaget fjernet, mens den amerikanske ambassadør måtte en tur til samtale hos udenrigsministeren. En interessant udvikling i international politik: Tidligere kunne man overtage et land ved hjælp af soldater, skibe og et vist mål af brutalitet. Nu kan man begynde med et opslag på sociale medier og en æske farvekridt.

Alle smilede så bredt, som man nu gør, når tre politikere står ved siden af hinanden og lige har opdaget, at de er enige om noget

Det var også i uge 37, at Danmark besluttede at Agpalilik skal hjem. Den 20 ton tunge jernmeteorit, som faldt ned i Nordvestgrønland for omkring 10.000 år siden, blev fundet af i 1963 og fragtet til Danmark to år senere. Siden har den stået foran Statens Naturhistoriske Museum i København og betragtet danskerne med den tavse værdighed, der tilkommer en sten, som har været på Jorden længere end de fleste civilisationer. Men nu skal den tilbage. Aki-Matilda Høegh-Dam havde allerede i maj krævet, at Agpalilik skulle tilbage til Grønland, for den havde kulturel betydning og havde blandt andet været anvendt i ritualer i forbindelse med overgangen fra barn til voksen.

En sten, der har været brugt til at markere overgangen fra barn til voksen, vender altså tilbage til Grønland samtidig med, at danske skoleelever tilsyneladende har svært ved at gennemføre overgangen fra TikTok til en tekst på tre sider. For så kom PISA og ødelagde den gode stemning. Det har ikke noget at gøre med det skæve tårn i Pisa – det er hele den danske folkeskole, der er noget skævt ved. Den internationale PISA-undersøgelse kunne denne gang afsløre, at danske skoleelever igen er blevet dårligere til at læse, regne og forstå naturfag. Især læsningen ser skidt ud, og næsten hver tredje elev er helt væk, også selv om han/hun undtagelsesvis møder op, for der pjækkes også mere end nogensinde.

Danske skoleelever har tilsyneladende svært ved at gennemføre overgangen fra TikTok til en tekst på tre sider

PISA er blevet en genudsendelse af den samme forestilling. Der bliver talt om lærerens autoritet, ro i klassen, forældrene, fraværet, mobil-telefonerne og skærmene. Alle er enige om, at situationen er alvorlig, og at det naturligvis ikke kan fortsætte sådan. Så går der et par år, før den næste PISA-rapport kan fortælle, at det fortsatte alligevel. Dansk Folkeparti foreslog, at man skulle dele undersøgelsen op, så man bedre kunne se forskellene mellem indvandrere, efterkommere og elever med dansk oprindelse. Mette Frederiksen pegede på skærmene og mobiltelefonerne, som hun ville have helt forbudt i skolen og behovet for mere ro og autoritet. Men hvad nu, hvis læsning bare er overvurderet? Ifølge Politiken var en dansklærer fra Østerbro ikke alarmeret over, at eleverne er blevet dårligere til dansk, for 'så kan de noget andet.' Blandt andet er de blevet 'superdygtige til engelsk'. Så who cares?

Midt i det hele blev Venstre ramt af sin egen version af en meteor. 6,4 procent er den dårligste måling nogensinde i Megafons målinger, der går tilbage til 1998. Det gamle magtparti er dermed kun Folketingets ottendestørste parti og i blå blok mindre end både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Man kan næsten høre partiets historiske vingesus, eller måske er det bare vinden, der blæser gennem det tomme lokale. Det er ikke første gang, et parti opdager, at vælgerne har lært en vigtig lektie: Man behøver ikke stemme på dem, bare fordi man plejer.

Det er ikke første gang, et parti opdager, at vælgerne har lært en vigtig lektie: Man behøver ikke stemme på dem, bare fordi man plejer.

Men Donald Trump har sin egen løsning på den slags problemer. Han lover 5.000 dollar – godt 32.000 kroner – til alle amerikanere, hvis Republikanerne vinder midtvejsvalget. Tippet er hermed givet videre til Troels Lund Poulsen.

Og så var der ejendomsvurderingerne. Her præsenterede ministeren en ny idé til at rette op på det system, der efterhånden har opnået en særlig status i dansk forvaltning. Det er systemet, der kostede omkring fem milliarder kroner at opbygge, og som nu åbenbart kan forbedres ved at give boligejerne mulighed for at få en ejendomsmægler eller vurderingsmand til at komme med en second opinion. Der er altså brugt fem milliarder kroner på at skabe et offentligt system til at vurdere, hvad folks huse er værd. Og når systemet skal forbedres, foreslår man, at borgerne får lov til at spørge en privat ejendomsmægler. Det svarer nogenlunde til at købe et schweizisk luksusur, der går forkert, og derefter få at vide, at man skal huske at medbringe et solur.

Men det smukkeste ved uge 37 er måske, at det hele hænger sammen, Grønland vil have sin meteorit hjem, skoleeleverne vil have deres mobiltelefoner med i skole, Venstre vil gerne have sine vælgere tilbage, boligejerne vil gerne have en vurdering, de kan stole på, og politikerne vil gerne have en forklaring på, hvorfor PISA-tallene bliver ved med at gå den forkerte vej.

Så vidt vides fik kongen den fred, som journalist-standen forgæves havde søgt undervejs

Politikerne er blevet gode til at erkende og undskylde problemerne. Men hvorfor lærer skolen ikke børnene at læse? Hvorfor mister politiske partier vælgere? Og hvorfor udløser fem milliarder kroner ikke nødvendigvis et fungerende vurderingssystem? Vi ved det ikke.

Måske skulle man begynde med at læse brugsanvisningen. Eventuelt på dansk, hvis nogen stadig kan finde ud af det.

Afslutningsvis havde redaktionen håbet at kunne bringe et kort referat på et par hundrede sider af Kong Harald af Norges gravfærd. Desværre er den hjemvendte hofreporter langtidssygemeldt som følge af udbrændthed efter at have ydet en heroisk journalistisk indsats under de særdeles vanskelige arbejdsforhold, der opstod, da han måtte kæmpe sig gennem den talstærke menneskemængde for at overvære begivenheden på nærmeste hold. Men så vidt vides fik kongen den fred, som journaliststanden forgæves havde søgt undervejs.



UGENS LAVPUNKTER:

• Regeringen har udsendt et lovforslag om at fastsætte en ny aldersgrænse på 15 år for at få adgang til techplatforme som TikTok, Snapchat og Instagram. Men det skal først gælde fra 1. juli næste år, så de har ni måneder til at blive afhængige.
• Til gengæld har MobilePay åbnet for en ny version, som giver børn ned til syv år mulighed for at bruge appen: 'Mor, jeg har lige sendt en betalingsanmodning.'
• Igen har Zoologisk Have forsøgt at få de to pandaer til at reproducere sig naturligt, men heller ikke i år er hunpandaen blevet drægtig. Noget tyder på, at de er på vej ind i et langt parforhold uden samtaler.
• Vurderingsstyrelsen erkender, at 100.000 ejendomsvurderinger er beregnet forkert. Det er cirka som at få sin bil synet og bagefter opdage, at synsmanden aldrig så bilen.
• Et lavt elforbrug og kontoudtog, der afslører indkøb i et sporadisk omfang tæt ved folkeregisteradressen, har sat en stopper for Sikandar Siddiques politiske karriere på Københavns Rådhus. Ingen elskerinde. Ingen champagne. Bare en Netto-bon og en mistænkeligt kold radiator.
• Fem orangutangunger er blevet fundet i en skov i den indiske delstat Odisha flere tusinde kilometer fra de tropiske regnskove i Indonesien og Malaysia, hvor de hører hjemme. Den asiatiske version af at tage toget til Aarhus og vågne i Hamborg.
• Onsdag var det i flere timer ikke muligt at komme i telefonisk kontakt med anklagemyndigheden. Det er stadig uopklaret, hvem der hele tiden lagde røret på.
• Nyt internationalt studie viser, at psykiatere ofte vurderer de samme symptomer forskelligt, og de er kun enige om diagnosen i halvdelen af tilfældene. Patienten kan i det mindste være sikker på, at én af dem tager fejl.
• Ved kvindernes VM i basketball i Berlin stjal den 19-årige kineser Zhang Ziyu opmærksomheden. Hun er den højeste kvindelige basketballspiller nogensinde med sine 223 cm. Ved fødslen blev jordemoderen assisteret af en landmåler.
• Den såkaldte hævnkjole, prinsesse Diana bar få timer efter, at prins Charles havde indrømmet, at han havde været hende utro, kommer på auktion til december og ventes at blive solgt for lige under to millioner kroner. Sidespringet, der endte som en god investering.

• Dinah Washington: September In The Rain
• Billy Paul: Me and Mrs. Jones
• Carmen McRae: Guess Who I Saw Today
• Burt Bacharach: Wives And Lovers
• Carly Simon: Nobody Does It Better
• George Michael: Kissing a Fool
• Artie Shaw: Begin the Beguine
• Pink Martini: Hang On Little Tomato
• Bryan Ferry: September Song
• Gene Kelly: Singin' In The Rain

Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI

Danmark er blevet et land, hvor vi holder øje med hinanden på kryds og tværs. Det mest overraskende er måske, at ingen endnu har foreslået en særlig myndighed til at kontrollere, om Venstres folketingsgruppe stadig befinder sig på samme side af partilinjen. Det ville ellers have været på sin plads i denne uge.

Torsdag skulle den omdiskuterede kvælstoflov stemmes igennem i Folketinget og forud var gået en protestaktion, der på smukkeste vis demonstrerede, hvor vanskeligt det kan være at kæmpe for et renere miljø. På initiativ af aktivisterne i organisationen, der kalder sig Bæredygtigt Landbrug med samme selvfølgelighed, som man ville kalde en cigarforretning for Røgfrit Danmark, kørte en kortege af 300 dieselosende traktorer tirsdag morgen til København til fremme af hovedstadens luftforurening for at demonstrere foran Christiansborg mod kvælstofloven. For hvis den blev gennemført, 'er der ingen stegt flæsk med persillesovs', som en landmand truende udtalte i P1. Vel egentlig et ret beskedent afsavn for at redde livet i danske fjorde og have, skåne 40 millioner grise for en kummerlig tilværelse og 9 millioner fra at blive kasseret som affald eller brugt som biobrændsel.

I landbruget har man den opfattelse, at hvis en forsker ikke selv har siddet på en traktor, kan han ikke vide noget om landbrug

Landbruget overdriver konsekvenserne helt vildt, mente professor Stiig Markager, hvis efternavn allerede indestår for ekspertisen. Den grønne trepart vil ifølge ham kun reducere landbrugets produktion med ti procent. Og eftersom cirka 80 procent af produktionen eksporteres, er der ingen fare for, at vi ikke har adgang til dansk smør, mælk eller grøntsager, som landbruget påstår. I øvrigt er den danske landbrugsproduktion en underskudsforretning, som dagligt koster samfundet 125 millioner. Men det er ikke noget, der gør indtryk på landmændene, for i landbruget har man den opfattelse, at hvis en forsker ikke selv har siddet på en traktor, kan han ikke vide noget om landbrug. Et interessant videnskabsteoretisk princip, som overført til et andet område må betyde, at en hjertekirurg, der ikke selv har haft et hjerteanfald, også er en verdensfjern skrivebordsteoretiker.

På trods af de kvælstofglade landmænds protester blev kvælstofloven vedtaget med opbakning fra Venstre, men Søren Gade og fire andre prominente Venstre-profiler stemte imod partilinjen. 'Venstre ved du, hvor du har,' lød Venstres slogan for år tilbage. Nu ved Troels Lund Poulsen ikke, hvor han har sine folketingsmedlemmer. Måske er han begyndt at se en grund til, at Søren Gades bryllup i weekenden blev holdt på Vedbygaard Gods, hvor TV 2 optager denne sæson af 'Forræder'.

Liberal Alliances havordfører Pernille Vermund og Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne bidrog i øvrigt også til underholdningen. Dengang Pernille Vermund var formand for Nye Borgerlige, var hun bedste ven med Inger Støjberg og viste billeder fra cafébesøg, hvor de to storsmilende fik et glas hvidvin sammen. I torsdags gik hun i flæsket på Inger Støjberg, fordi hun ikke havde stemt for kvælstofloven og beskyldte hende for ikke at ville tage ansvar. Det ophidsede angreb blev dog nedladende affærdiget af den gamle danmarksdemokratiske slyngveninde, som nu kaldte hende 'fru Vermund'.

Man er selv ude om det, hvis man har mareridt om at blive jaget ud af sit kolonihavehus en kold decembernat af en flok dyneløftere i Stasi-uniform

I Ballerup har kommunen kastet sig over en anden form for samfundstruende aktivitet: kolonihaveejere, der overnatter i deres kolonihaver om vinteren. Ballerup Kommune sender betjente eller private vagter ud på uanmeldte kontrolbesøg for at undersøge, om folk rent faktisk bor i deres kolonihavehuse. Det har vakt harme, for kan man forestille sig en større krænkelse, end at nogen holder øje med, om man overholder loven? Men Ankestyrelsen har nu slået fast, at kontrollen er helt i sin orden og ikke krænker privatlivets fred, så man er selv ude om det, hvis man har mareridt om at blive jaget ud af sit kolonihavehus en kold decembernat af en flok dyneløftere i Stasi-uniform.

Rusland fylder endnu engang i ugens nyheder. Tyskland hævder, at Rusland stod bag de droner, der blev fundet ved lufthavnene Leipzig og Halle. Dronerne var forsynet med sprængladninger, som til alt held ikke blev udløst. Herhjemme advarer PET samtidig om, at russiske efterretningstjenester planlægger sabotageaktioner mod danske virksomheder i forsvarsindustrien. Almindelige danskere kan endda blive forsøgt rekrutteret til små opgaver. Ifølge en lektor i samfundssikkerhed skal man holde øje med det, der afviger fra normalbilledet: en bil, der holder et mærkeligt sted, nogen der fotograferer en port eller et indbrud, hvor der ikke bliver stjålet noget. Men man skal huske at se på helheden, siger lektoren. Noget, der sidder på en lås, er ikke nødvendigvis russisk sabotage. Det kan også bare være en åndsfraværende nabo, der har glemt sine nøgler.

Engang kunne man uden videre kalde hinanden komplet uduelige i Folketinget. Nu får man en næse for at være rap i replikken.

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt har fået en næse af Folketingets skatteudvalg, fordi han i sine svar til Liberal Alliances Mads Strange blev lidt for friskfyragtig. Strange havde spurgt, om ministeren havde koordineret priser med supermarkedskæderne i forbindelse med den planlagte lavere fødevaremoms. Engel-Schmidt afviste det og kunne samtidig fortælle Liberal Alliance, at han ikke var kommunist eller stalinist og ikke havde planer om at indføre sovjetisk planøkonomi. Det mente Mads Strange var flabet og arrogant, og et enigt skatteudvalg gav ham ret. Man må herefter konstatere, at der er sket noget med den parlamentariske tone. Engang kunne man uden videre kalde hinanden komplet uduelige i Folketinget. Nu får man en næse for at være rap i replikken. I Danmark kan. man diskutere kvælstof, spionage, kolonihaver og fødevaremoms, men en sarkastisk formulering i et folketingssvar! Dér går grænsen alligevel.

Den grønlandske spiralsag er foreløbig endt med to rapporter, fordi eksperterne var uenige, og hvis man ikke kan blive enige om virkeligheden, må man lave hver sin version af den. Fra grønlandsk side mener man, at Danmark bør indgå i en forsoningsproces, og Mette Frederiksen støtter idéen. I det mindste kan man håbe, at en forsoningskommission ikke ender med at kræve en afstemning i Venstres folketingsgruppe, for det ville kræve, at der blev udarbejdet tre rapporter: én fra Troels Lund Poulsen, én fra Søren Gade og én fra den del af gruppen, der endnu ikke har besluttet sig.

Endelig var der Island, hvor 52,8 procent stemte nej til at genoptage forhandlingerne om EU-medlemskab. Det er måske det mest fornuftige standpunkt i hele uge 36, for islændingene har tydeligvis kigget på resten af Europa og sagt: 'Vi venter lige en omgang.'

Og hvem kan bebrejde dem? Vi, der er medlem af EU, har 300 traktorer, der demonstrerer mod en kvælstoflov, en partiformand, der forsøger at holde sammen på Venstre med gaffatape, en Søren Gade, der stemmer imod sit eget parti, en kommune, der kontrollerer folks sengetider, russiske droner, en minister, der får en næse for at være flabet, og et Folketing, hvor man skal have tilladelse til en ironisk bemærkning. Vi skal redde fjordene uden at ødelægge landbruget, diskutere politik uden at fornærme Mads Strange, afsløre russiske spioner uden at mistænkeliggøre naboen og sætte en stopper for ulovligt kolonihaveophold uden at krænke privatlivets fred. Og Troels Lund Poulsen skal få Søren Gade til at forstå, at Venstre ikke længere er en filial af landbruget.

Det sidste bliver nok ugens mest krævende disciplin. Måske skulle Troels Lund Poulsen begynde med at servere en gang stegt flæsk med persillesovs for Søren Gade. Så har man da én ting, Venstre stadig kan samles om. Indtil videre.



UGENS LAVPUNKTER:

• Danmarks foreløbig største sølvskat fra vikingetiden er fundet i Rebild i form at 18,5 kilo sølv, blandt andet et værdifuldt armbånd, som en museumsinspektør sammenligner med et Rolex. Der er dog den forskel, at på vikingernes årmbånd står der ikke 'Swiss Made', men 'Neglet i England'.
• Østjyllands Politi har den seneste tid oplevet, at 12-årige børn har elløbehjul, der kan køre 80 km/t. Den moderne version af: 'Mor, jeg går lige ud og leger.'
• Før 2018 blev de praktiserende lægers henvisninger stort set aldrig afist af sygehusene, men siden er antallet af afviste henvisninger eksploderet. Læger sender henvisninger, og sygehusene sender dem tilbage. Sundhedsvæsenets version af bordtennis.
• Naturstyrelsen vurderer, at der er brugt omkring 250 mandskabstimer, svarende til cirka 200.000 kroner, på at skyde den berygtede problemulv ved Nørre Nebel. Ministeren kalder de økonomiske omkostninger sekundære. Der kommer til at stå 'diverse' på finansloven.
• Afviste asylansøgere og kriminelle på Kærshovedgård har hidtil haft tv-pakker, hvor de kunne se Al Jazeera og TV3+ på skatteydernes regning. Det vil justitsminister Nicolai Wammen nu sætte en stopper for. Kærshovedgård kan herefter ikke længere tilbyde all inclusive-ophold.
• Frederikshavn vil gerne have de værnepligtige til at blive i byen efter endt værnepligt. Derfor har kommunen iværksat en offensiv indsats, der indtil videre består af en sandwich og en rabatordning. Hvis det virker, bliver næste års strategi gratis kaffe og en parkeringsapp.
• På papiret er der bud efter seniorernes erfaring hos landets virksomheder. Men en undersøgelse viser, at virksomhederne tøver med at ansætte nye medarbejdere over 55 år. Det er arbejdsmarkedets svar på Tinder: 'Du ser interessant ud. Men du er lidt for gammel til, at vi tør swipe højre.'
• På den russiske skole i København får børn militærundervisning. Hvem der underviser børnene og bestemmer over skolen, besluttes i Moskva. Så mangler de bare nogle skolebusser med larvefødder.
• Samtlige 1.694 underjordiske beskyttelsesrum rundt om i landet er fyldt med skimmel og skadedyr. Først skal man altså have bugt med skimmelsvamp og rotter. Så mangler vi bare fjenden.
• Det Hvide Hus har lanceret et videospil med jagt på migranter. Inger Støjberg, go home!

Dansk Sprognævn lancerede tidligere på året kampagnen 'Kan vi på dansk?', og nu har en undersøgelse kortlagt de engelske ord, som danskere bliver mest irriterede over.

Øverst på top-ti-listen ligger sale. Det danske ord er udsalg. Vi har haft det længe, inden nogen i Danmark havde hørt om Black Friday, og det beskriver præcis, hvad der foregår: En butik forsøger at få én til at købe noget, man ikke vidste, man manglede, fordi det nu koster 40 procent mindre end det, man heller ikke havde tænkt sig at betale. Udsalg er altså et udmærket dansk ord, og jeg kunne aldrig selv finde på at sige andet. I øvrigt har jeg heller aldrig hørt andre sige sale, men butikkerne elsker at skrive det. Det er der jo ingen grund til.

Nice er et ord, der er forbeholdt ungdommen, men den vil sikkert tage det med sig videre, og det skal den være velkommen til

På andenpladsen kommer nice, som ifølge undersøgelsen helst skal erstattes af dejlig. Vi har et familiemedlem på 20, og hun siger hele tiden 'nice'. Jeg kan ikke fordrage det, men jeg lader som ingenting, selv om det gibber i mig hver gang. Men det betyder faktisk ikke helt det samme som dejlig og har en langt bredere anvendelighed. 'Nice!' kan betyde, at kaffen er god, at bussen kom til tiden, at nogen har sendt et sjovt billede, eller at man har vundet 50 kroner i Lotto. På den anden side ville det være helt til grin, hvis jeg begyndte at sige 'nice'. Det er et ord, der er forbeholdt ungdommen, men den vil sikkert tage det med sig videre, og det skal den være velkommen til.

Et andet ord på hadelisten, som heller aldrig vil passere mine tænders gærde, er random, som man gerne vil have erstattet med tilfældig. Det er på papiret en glimrende oversættelse. Problemet er bare, at sproget ikke altid fungerer på papir. 'Det var lidt tilfældigt' og 'det var totalt random' betyder ikke nødvendigvis det samme. Random har efterhånden fået sin egen plads i dansk og bruges ofte om noget mærkeligt, uventet eller uden nogen synlig sammenhæng. Hvis nogen indleder et møde på kontoret med at fortælle om sin frimærkesamling, kan man sige, at det var random. Man kan også sige, at det var tilfældigt, men så lyder det, som om frimærkesamlingen var dukket op helt af sig selv som mug i et sommerhus.

Listen indeholder også fuck, som man foreslår at erstatte med øv. Det er måske undersøgelsens mest optimistiske forslag. 'Fuck!' og 'øv!' er ganske enkelt ikke synonymer. Hvis man spilder sin kaffe ned i tastaturet, kan man sige 'øv'. Hvis man opdager, at man har sendt en meget privat kærlighedserklæring til hele arbejdspladsen, kan man sige 'fuck'. Der er simpelt hen situationer i livet, hvor 'øv' ikke har den nødvendige sproglige tyngde. Men heller ikke 'fuck' føler sig hjemme i min mundhule.

Cringe er et ord, jeg desværre heller ikke har kørekort til, men det er bare ikke det samme som pinligt

Onboarding skal erstattes af introduktion. Her er kritikken til gengæld sværere at afvise. Onboarding er et af de ord, der optræder i en verden, hvor en ny medarbejder ikke længere bare bliver ansat og sat ind i arbejdet, men skal gennem en 'onboarding journey', hvor vedkommende 'alignes' med organisationens værdier, 'connecter' med 'stakeholders' og får adgang til en digital platform, hvor man kan se en video om virksomhedens vision. Alt sammen før man får at vide, hvor kaffemaskinen står. Her kunne man ærlig talt godt bruge noget lidt mere dansk.

Cringe ligger også blandt de ti mest forhadte ord og foreslås erstattet med pinligt. Cringe er et ord, jeg desværre heller ikke har kørekort til, men det er bare ikke det samme som pinligt. Det beskriver den særlige følelse, man får, når man ser et andet menneske gøre noget så desperat akavet, at man får lyst til at kravle ind under sofaen på vedkommendes vegne. Når en far på 54 år laver en TikTok-dans, mens børnene ser på, er det ikke bare pinligt. Det er cringe.

Og så er vi nået til AI, som ifølge undersøgelsen helst skal hedde KI. Det er selvfølgelig logisk. AI står for Artificial Intelligence, altså kunstig intelligens. Derfor burde vi på dansk have KI. Men der er bare den hage ved det, at alle siger AI. Alle ved, hvad AI betyder, og hele den teknologiske verden bruger AI. Hvis vi pludselig begynder at skrive 'KI', risikerer vi at komme til at ligne et folk, der har besluttet sig for at oversætte internettet med tilbagevirkende kraft.

Det er her, sprogrensningen begynder at blive meningsløs. For sproget er ikke et museum, hvor hvert eneste fremmedord skal afleveres ved indgangen. Dansk har altid lånt ord. Vi siger garage, restaurant, bureau, café, computer, weekend, job og stress uden at ligge søvnløse om natten af national skam. Nogle ord er simpelt hen blevet danske, fordi vi har brugt dem i så lang tid. Det er sådan, sprog fungerer.

Sproget er ikke et museum, hvor hvert eneste fremmedord skal afleveres ved indgangen

På hadelisten står også doorstep, som helst skal erstattes af pressemøde. Her er jeg næsten enig. Doorstep bruges om et kort pressemøde, hvor journalister står og venter på en politiker, som bliver bombarderet med spørgsmål i tre minutter og derefter forsvinder igen, som regel uden at have sagt noget, der kan bruges til noget. At kalde det et pressemøde er som at kalde en pølsevogn for en restaurant. Men man kan kunne jo bare kalde det, hvad det er: et kort pressemøde.

CEO skal ifølge listen erstattes med administrerende direktør. Her er der måske mest tale om længsel efter en tid, hvor visitkortene var tykkere end sproget. 'Jeg er CEO' er ganske kort. 'Jeg er administrerende direktør' lyder, som om man forventer, at alle rejser sig med ærefrygt. Men selvfølgelig er administrerende direktør et udmærket dansk udtryk. Det skal bare ikke være et sprogligt krav, at alle ord til hver en tid skal være så danske som muligt.

Endelig har vi lowkey, der ifølge undersøgelsen bør erstattes med lidt, og her er jeg 100 procent enig.

Men hele problemet med idéen om at udskifte engelske ord systematisk er vel, at det bliver fjollet, når man gør det fuldstændig konsekvent. Man behøver bare at se til Norge for at opdage, hvor galt det kan gå. Nordmændene har det med at finde norske erstatninger for alle engelske ord og udtryk. Nogle er glimrende. Andre er så søgte, at man burde holde fast i engelsk for at bevare værdigheden. Språkrådet foreslår for eksempel motemolo som norsk afløser for catwalk. En mole, altså en stensætning, der beskytter en havn mod bølger. Man ser modellerne for sig komme vraltende ud over havnen i højhælede sko. Nogle gange bliver resultatet så demonstrativt, at det næsten får karakter af en sproglig joke. Jeg mener vittighed.

Shitstorm er et af de ord, nogle gerne vil have forvist fra det danske sprog. Men det engelske ord er efterhånden fuldstændig indarbejdet. Alle forstår det, og det har en ganske særlig dramatisk kraft. Men ifølge nogle af forslagene i Sprognævnets undersøgelse kunne det erstattes af brokkebølge. Det lyder som noget, der bliver klaget over på en kommunal Facebook-side, når nogen har sat en bænk tre meter for langt til venstre. Shitstorm giver associationer til mørke skyer, vindstød og flyvende affald. Brokkebølge får én til at tænke på en indebrændt pensionist, der har skrevet et langt læserbrev til lokalavisen.

'Jeg er administrerende direktør' lyder, som om man forventer, at alle rejser sig med ærefrygt

Der findes masser af engelske ord, som vi sagtens kunne bruge mindre. Især når de bruges, fordi afsenderen gerne vil have noget helt almindeligt til at lyde, som om det er udviklet af en international managementafdeling. Omvendt bliver dansk ikke bedre af, at vi for enhver pris forsøger at rense det for alt engelsk. Det er et levende system, der hele tiden optager, tilpasser og forvandler ord. Nogle fremmedord falder hurtigt ud igen. Andre bliver hængende, fordi de udfylder et hul, fordi de er korte og præcise, eller ganske enkelt fordi folk synes, de fungerer. Det afgørende er ikke, om et ord er engelsk, men om det er godt dansk.

Hvis sale erstatter udsalg i en sammenhæng, hvor det bare er smart for smarthedens skyld, kan man da godt sukke over det. Hvis en virksomhed skriver en pressemeddelelse på dansk, men fylder den med stakeholders, performance, feedback, roadmap, touchpoints og low-hanging fruit, er det heller ikke urimeligt at spørge, om nogen har glemt, hvilket land de befinder sig i.

Men hvis weekend, computer, job, nice, cringe, AI eller shitstorm efterhånden fungerer naturligt på dansk, er der ingen grund til at sende dem i eksil. Vi skal selvfølgelig kunne tale dansk. Men vi behøver ikke bevise det ved at diktere et dansk, de fleste danskere ikke har lyst til at bruge. Der er trods alt en grænse for sproglig patriotisme. Den går omtrent dér, hvor man står med en helt almindelig shitstorm og insisterer på at kalde den en brokkebølge.

Og nogle gange er det også i orden at sige 'nice', hvis man har alderen til det.

Illustration: KI

• Woody Herman & His Orchestra: Early Autumn
• Julie London: Blue Moon
• Benny Goodman: If I Had You
• Natalie Cole: This Will Be
• Harry Connick, Jr. · Carla Bruni: And I Love Her
• Astrud Gilberto: Wailing Of The Willow
• Fred Astaire: A Fine Romance
• Blossom Dearie: Manhattan
• Glenn Miller: Little Brown Jug
• Mel Tormé: Don't Get Around Much Anymore

Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI

Lad os begynde i København, hvor teknik- og miljøborgmester Line Barfod har foreslået, at hastighedsgrænsen for biler sænkes til 30 kilometer i timen i hele byen. Formålet er at gøre det 'mere trygt at være cyklist i vores cykelgader, hvor cyklister og biler deler vejbanen'. Spørgsmålet er bare, om det er nødvendigt, eftersom København helt af sig selv har opfundet et avanceret system, hvor biler ikke er i stand til at køre mere end 30 kilometer i timen, takket være cyklisterne, der bevæger sig efter et mere frit princip: rødt lys er vejledende, fortove er alternative cykelstier, ensretninger er geografiske forslag, og fodgængere ved højresving betragtes som et interessant naturfænomen. At krydse en cykelsti som fodgænger kan til gengæld være en manøvre, der kræver både mod og en opdateret livsforsikring. At sænke bilernes hastighed til 30 kilometer i timen vil med andre ord have omtrent samme effekt som at indføre hastighedsbegrænsning på en kørestol.

At krydse en cykelsti som fodgænger kan være en manøvre, der kræver både mod og en opdateret livsforsikring

Fra København kan vi passende tage til Sverige, hvor en ny undersøgelse viser, at omkring 62.000 svenske elever i niende klasse dumper til prøven i læseforståelse. Ifølge en Pisa-undersøgelse fra 2022 lever hver fjerde svenske elev ikke op til OECD's minimumskrav. En historieprofessor fra Lunds Universitet er dybt bekymret. Han lærte selv at læse, før han begyndte i skole, og betegner udviklingen som et dystopisk skrækscenarie. Hvis man ikke kan læse, bliver demokratiet hurtigt en abstrakt fritidsinteresse. Man forstår ikke nyheder, kender ikke forskel på løgn og sandhed og får vanskeligheder med tolerance, solidaritet og demokrati. Det minder kort sagt en del om situationen på denne side af Øresund.

Men vi har også andre problemer herhjemme. Eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt Isam B's sang 'Ramadan i København' fortsat skal være i Højskolesangbogen. Socialdemokratiets integrations- og udlændinge-ordfører mener nej. Højskolesangbogen skal åbenbart fungere som en slags sikkerhedsgodkendelse: Man må godt synge om Danmark, men først skal man igennem et udvalg, der vurderer, om sangen er dansk nok.

Samtidig har Morten Messerschmidt fundet en ny og rundere tone. I en video til gymnasieelever siger han: 'Du er dansker, uanset hvor du er født. Uanset hvor dine forældre er født.' Det bliver kaldt et 'smart move' af flere, fordi videoen kommer i fortsættelse af retssagen mellem Martin Lidegaard og Morten Messerschmidt, hvor Messerschmidt mener, at hans ære blev krænket af Lidegaards udtalelser under valgkampen. Dansk politik er efterhånden blevet så avanceret, at selv en video til gymnasieelever kan have tre strategiske formål, to politiske signaler og en juridisk sidegevinst.

Den amerikanske statsgæld er eksploderet. Siden Donald Trump kom til i 2017, er den fordoblet til 40 billioner dollar. Det er et beløb, der ligger så langt uden for almindelig menneskelig forestillingsevne, at man lige så godt kunne have skrevet 'rigtig mange penge'. Donald Trump har ellers aldrig været kendt for at være tilbageholdende med store tal. Men 40.000.000.000.000 er alligevel et beløb, hvor selv Donald Trump burde kunne blive imponeret af Donald Trump.

Først finder vi en løsning, derefter finder vi ud af, hvad den koster, og til sidst ansætter vi nogen til at administrere konsekvenserne

I Danmark diskuterer vi til gengæld, om momsen på fødevarer skal sænkes. Det lyder umiddelbart enkelt: Lavere moms, billigere mad, gladere danskere. Men sådan fungerer dansk skattepolitik ikke. En beregning viser, at en differentieret moms vil kræve op mod 400 ekstra statsligt ansatte til at kontrollere og administrere de forskellige satser. Dansk Industri mener endda, at det reelle behov kan være ti eller tyve gange større. Vi vil altså gøre maden billigere ved at gøre staten større. Det minder lidt om at spare penge på benzinen ved at ansætte flere til at holde øje med benzinmåleren. CEPOS har samtidig beregnet, at de rigeste ti procent vil spare omkring 6.150 kroner om året, mens de fattigste ti procent vil spare omkring 3.400 kroner. Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde har derfor, i modsætning til Pelle Dragsted og Enhedslisten, foreslået at droppe halveringen af momsen på fødevarer, fordi den er alt for dyr i forhold til den effekt, den har på priserne. Det hele efterlader det indtryk, at danske politikere opererer efter stategien: først finder vi en løsning, derefter finder vi ud af, hvad den koster, og til sidst ansætter vi nogen til at administrere konsekvenserne.

Men heldigvis har Folketinget fået mulighed for at tale med en præst, hvis det hele bliver for uoverskueligt. Det begyndte med Ida Auken, som begejstret foreslog, at Folketinget skulle have en eller flere præster tilknyttet Christiansborg. Det udløste politisk ballade og blandt andet krav om, at Ida Auken blev smidt ud af Socialdemokratiet, men nu er sagen efter Ida Aukens eget udsagn landet et godt sted: Folketingsmedlemmer kan fremover ringe til en præst, hvis livet begynder at gøre ondt. Løsningen består i et telefonnummer, og det bedste er, at det er gratis. Hvordan det kan lade sig gøre, står ikke helt klart. Måske er forklaringen, at præsten bare har en telefonsvarer, der siger 'Det skal nok gå altsammen.' Det er under alle omstændigheder en billigere ordning end 400 nye medarbejdere i Skat.

Vi kan se frem til, at hvis Mette Frederiksen går hen og bliver forkølet her til efteråret, vil det få verdens-omspændende presseomtale

Og så kommer vi til ugens mest internationale næse. Mette Frederiksen blev tilbudt at få 'fikset den lille plet' på næsen af en plastikkirurg. Det afviste statsministeren indigneret og erklærede, at hun er tilfreds med sin snart 50-årige kvindekrop og ikke har brug for, at en mandlig plastikkirurg har holdninger til den. Det kan man kalde en effektiv måde at få en næse til at fylde mere, end den egentlig har krav på. Mette Frederiksens svar gik verden rundt, fra Rusland til Filippinerne, og en cand.comm., strategisk rådgiver og brandingekspert forklarede, at succesen skyldes, at det private, uperfekte og sårbare skaber 'nærhed og relaterbarhed'. Vi kan se frem til, at hvis Mette Frederiksen går hen og bliver forkølet her til efteråret, vil det få verdensomspændende presseomtale, fordi det skaber autenticitet.

Midt i alle de danske og internationale bekymringer døde Dolly Parton tirsdag aften, hvilket udløste landesorg over det meste af verden. Blandt andet sendte den britiske kongefamilie Band of the Coldstream Guard, et af de ældste og bedst kendte militærorkestre, ud foran Buckingham Palace for at trutte Dolly Partons megahit '9 to 5' iført røde uniformer og bjørneskindshuer. En mere britisk måde at sørge over en amerikansk countrydronning kan man dårligt forestille sig. I hendes og Guds eget land dekreterede Donald Trump flagning på halv stang over hele USA i en uge. Mere bemærkelsesværdigt er det, at han endnu ikke har taget æren for Dolly Partons popularitet.

Norges Kong Harald, der døde i går, fik knap så meget opmærksomhed. Det forstår man godt. Dolly Parton havde trods alt '9 to 5' på repertoiret. Kong Harald havde kun Norge.

Sådan sluttede en uge, hvor københavnerne skulle sænke farten, svenskerne skulle lære at læse, danskere diskuterede sangbøger, Morten Messerschmidt blev rundere, Mette Frederiksen forsvarede sin næse, Folketinget fik telefonnummeret til en præst, momsen skulle ned, antallet af embedsmænd skulle op, og den amerikanske statsgæld overgik enhver menneskelig forestillingsevne. Man kunne fristes til at konkludere, at der ikke er nogen sammenhæng mellem ugens begivenheder, men det er der, for de handler allesammen om det samme: Vi har efterhånden organiseret samfundet så grundigt, at vi har brug for stadig flere mennesker til at forklare, hvorfor det ikke fungerer helt som planlagt.



UGENS LAVPUNKTER:

• Lægemiddelstyrelsen opfordrer læger, der udskriver recepter til mænd, der vil undgå hårtab, til at være opmærksomme på en række problematiske bivirkninger ved indholdsstoffet finasterid, der kan forårsage nedsat sexlyst, impotens eller depression, angst og selvmordstanker. Den gode nyhed: Vi kan muligvis forhindre, at du mister håret. Den dårlige nyhed: Du kan risikere at miste interessen for, hvorfor du overhovedet var så optaget af det.
• Æg kan holde sig betydeligt længere end den dato, der står på pakken. Ifølge Fødevarestyrelsen er der derfor ingen grund til at smide sine æg ud, bare fordi de har overskredet datoen. Det er ligesom med mænd over 50: De kan sagtens stadig bruges, man skal bare lige tjekke dem først.
• Verdens have er varmere end nogensinde før, viser tal fra EU’s klimatjeneste Copernicus. Kort sagt: havene bliver varmere, isen smelter, og vejret bliver mere ekstremt. Heldigvis kan vi stadig diskutere, om det er klimaets skyld.
• Kræftens Bekæmpelse har endnu engang kortlagt de unges alkoholvaner. Konklusionen er, at selv om danske unge drikker mindre end tidligere, ligger Danmark fortsat i toppen i Europa. Ungdommen har med andre ord formået at reducere alkoholforbruget uden at slække på ambitionen om at indtage førstepladsen.
• De studerende synes, at det er befriende, at Københavns Professionshøjskole har droppet alkoholen, så introdagene foregår uden fokus på at drikke. Man slipper både for tømmermænd og det klassiske spørgsmål dagen efter: 'Hvem var det egentlig, der drak af min sko?'
• Årets første seks måneder mistede DSB kunder, blandt andet på grund af problemer med at opretholde normal drift. Andet halvår tegner lovende: Der er stadig mange kunder tilbage at miste.
• Få dage efter, at den første fynske bæver var blevet udråbt, viste det sig, at det drejer sig om den uønskede sumpbæver, som er en invasiv sydamerikansk art. Selv naturen har problemer med identitetspolitik.
• Danske Handicaporganisationer oplever i stigende grad, at handicapparkeringskort bliver stjålet eller forfalsket. De er blevet så eftertragtede, at man snart må formode, at der findes mænd, der har dem i inderlommen og diskret viser dem frem på værtshuset.
• Københavnske bilejere bør for fremtiden betale 30.000 kroner for en parkeringslicens, mener Alternativet. Det er måske den første parkeringsordning, hvor det kan betale sig at tage en taxa for at hente bilen. Man begynder at forstå, hvorfor Alternativet hedder Alternativet.
• Natten til fredag var der 93 procents måneformørkelse, men skyerne spolerede udsigten i Danmark, så der var ingen der så det. Næste måneformørkelse er 31. december 2028, så der er god tid til at finde et sted med frit udsyn. Eller bare blive hjemme og se vejrudsigten.

Der er noget besynderligt ved mode. Ingen har valgt en statsminister, der bestemmer, hvor brede vores bukser skal være. Ingen minister bekendtgør, at slips fra næste mandag skal være mindst otte centimeter brede, og at overtrædelse medfører bødestraf. Alligevel kan millioner af mennesker næsten samtidig beslutte, at deres bukser skal sidde tættere end en våddragt eller være så vide, at man får mistanke om, at de er syet til en familie på fire. Det sker uden tvang, og måske netop derfor er det så effektivt. Mode er en slags frivillig uniform.

For nogle år siden skulle herrebukser være så smalle, at man kunne få mistanke om, at de var designet af en ortopædkirurg med et horn i siden på knæleddet. Buksebenene sad tættere end kompressionsstrømper. Knæet havde ikke længere bevægelsesfrihed, men måtte nøjes med at være på tålt ophold.

Buksebenene er blevet så brede, at man kan gå rundt med benene i hvert sit lokale

Nu er pendulet svinget den anden vej. Buksebenene er blevet så brede, at man kan gå rundt med benene i hvert sit lokale. Når man sætter sig, er det ikke længere bukserne, der følger kroppen, men kroppen, der drukner i bukserne.

Sådan er det med mode. Først får vi at vide, at noget er moderne, så bruger vi penge på at anskaffe os det, og endelig vænner vi os til det. Og netop som vi begynder at synes, at det faktisk ser meget godt ud, kommer modeindustrien og meddeler, at vi tager fejl. Det er et genialt forretningsprincip. Man kan næsten høre mødet:

'Hvad gør vi med alle de bukser, folk allerede ejer?'

'Vi erklærer dem forkerte.'

Men her er det måske værd at skelne mellem mode og stil. Mode er det, der forandrer sig. Stil er det, man ikke skiller sig af med. Mode fortæller os, hvor brede buksebenene bør være i år. Stil handler om, hvad der faktisk klæder én. Mode kan være inspirerende, mens stil kræver dømmekraft. En stilbevidst mand kan sagtens tage brede bukser på, men han behøver ikke samtidig at købe den brede jakke, det brede slips, de brede sko og en lejlighed med brede døråbninger. Mode kan købes, men stil må man selv finde frem til, og det er ikke nødvendigvis dem, der følger moden, der er bedst klædt. Nogle mennesker kan tage tøj på, som er tyve år gammelt og se ud, som om de har truffet et bevidst valg. Andre kan iføre sig hele den nyeste kollektion og ligne en voksmannequin, der har forvildet sig ud af butikken efter lukketid.

Om nogle år vil vi stå foran et spejl og presse os ned i et par bukser, der får nutidens flagrende permissioner til at ligne gardiner

Stil har mindre at gøre med at være moderne end med at vide, hvad man selv vil. Det interessante er, at vi accepterer skiftene i moden uden større protest. Vi ville næppe acceptere, at bilproducenter hvert andet år meddelte, at nu var det forældet med fire hjul, og at man burde købe en bil med seks.

I dag skal buksebenene være brede. I morgen bliver de smalle igen. Om nogle år vil vi stå og presse os ned i et par bukser, der får nutidens flagrende permissioner til at ligne gardiner, og mene, at de smalle er langt mere elegante.

Mode er ikke en lige linje, men et pendul med dårlig hukommelse, så der er ingen idé i at være first mover. Den dag, hvor man ser sig i spejlet og tænker: 'Endelig! Nu sidder bukserne helt perfekt', kan man være sikker på, at modebranchen allerede er i gang med at planlægge det stik modsatte.

Det eneste, der er konstant i buksemoden, er forandringen. Og måske også vores villighed til at betale for den.