Uffe Jerner

Der er uger, hvor Danmark lister gennem nyhedsstrømmen som en kat på uldsokker. Og så er der uger som denne, hvor mediebilledet sitrer af begivenheder, og selv den mest sindige læser må tage en dyb indånding.

Meningsmålingerne hopper rundt som forårskåde påskekyllinger i utide

Pludselig stod man dér, som hvis man havde fået stukket et tændt kanonslag i hånden af en tilfældig forbipasserende. Mette Frederiksen udskrev valg med den pludselige beslutsomhed, man normalt forbinder med at ringe efter en taxa klokken tre om natten. Den 24. marts skal vi gå i tænke- og stemmeboks, og i mellemtiden er nationen forvandlet til én lang paneldiskussion, hvor alle taler i munden på hinanden, mens meningsmålingerne hopper rundt som forårskåde påskekyllinger i utide. Venstrefløjen aner et rødt flertal. Højrefløjen aner et blåt øje. Vælgerne aner ikke, hvilket ben de skal stå på.

Som om det ikke var nok, har Grønland igen indtaget rollen som hovedperson i det geopolitiske teaterstykke, hvor kulissen er isblå, og replikkerne leveres med diplomatisk stiv overlæbe. Diskussionen om Grønlands status har i ugens løb haft et dramatisk præg, der minder om en tv-serie, hvor manuskriptforfatterne hele tiden finder på et nyt plot-twist. Trumps tilbud om et hospitalsskib blev mødt med en høflig, men tydelig nordatlantisk afvisning og en bemærkning om, at her har alle altså noget, der hedder et sygesikringsbevis, og det var der for resten nogen, der kunne lære noget af ...

Pludselig stod man dér, som hvis man havde fået stukket et tændt kanonslag i hånden af en tilfældig forbipasserende

Samtidig er forholdet til USA blevet behandlet i medierne som et skrøbeligt porcelænsstel, der både skal vises frem og pakkes forsigtigt ind. Grønland er ikke bare en ø. Det er et strategisk krydsfelt, en identitetspolitisk lakmusprøve og en uudtømmelig kilde til overskrifter med ord som suverænitet og sikkerhed. Man ser de politiske reportere for sig, der sidder klar hver morgen ved tastaturet og tænker: Hvad mon Arktis har fundet på i dag?

Imens diskuterer vi internationale studerende, forsvarsbudgetter og EU-sanktioner med en intensitet, der giver selv de mest hærdede debatprogramværter nervøse trækninger. Forsvarsudgifterne beskrives som en krigskasse, der er så godt som tom. Det lyder dramatisk, men minder også lidt om en dansk families husholdningsbudget sidst på måneden; der er stadig noget i fryseren, hvis man er lidt kreativ.

Mens de store ord runger i spalterne, fortsætter hverdagen med nødvendige indkøb, vasketøj og madpakker Valgkampen er i gang. Grønland er på dagsordenen. Verden banker på døren.

• Efter en historisk voldsom, langvarig og selvantændende shitstorm suppleret med stribevis af klummer og kommentarer trak den kontroversielle identitetstyveridømte Sisse Sejr sig som vært på podcasten 'Nedsmeltning'. Mod forventning var Sisse Sejr ikke nævnt som en af de 100 kvinder, der har indskrevet sig i historen og gjort sig fortjent til en statue.
• Sikandar Siddique, som er imod ulovlige bosættelser, valgte i stedet en midlertidig, administrativ bosættelse i København. Kommunen har nu annulleret flytningen. Det er aldrig før sket, at nogen er blevet deporteret fra en adresse, de aldrig har befundet sig på.
• Efter en bølge af røverier ansætter flere dagligvarebutikker sikkerhedsvagter, der skal holde øje med røverne. Samtidig kan de måske forklare kunderne, hvorfor der stadig kun er én kasse åben, når køen bugter sig som en spejderlejr i modvind.
• Efter mange uger med frost og deraf følgende forsinkelser kan reparationen af facaderne på det nye hospital i Aalborg endelig færdiggøres. Det positive er, at hospitalet har opnået værdifuld erfaring med langvarige forløb og uforudsete komplikationer.
• En frisør fra Viborg er blevet foreviget af Google Street View foran sit hus i underbukser og Crocs og er nu bekymret for, hvad det vil betyde for hans forretning. En løsning kunne eventuelt være at tilbyde rabat til kunder, der lover ikke at zoome ind.
• Coop har fået en kunstner til at tegne en ny version af den velkendte madpyramide. Anledningen er, at madpyramiden har eksisteret i 50 år – men vi har stadig ikke helt forstået, at toppen ikke er en indkøbsliste.
• DRTV, HBO Max og Netflix viser i øjeblikket hver sin hospitalsserie. Det er, som om streamingtjenester og tv-stationer i øjeblikket konkurrerer på livet løs om at levere det mest realistiske billede af elendighed, blod, død og forbindinger. Man begynder efterhånden at føle, man burde kunne springe første år af medicinstudiet over.
• Team Danmark-elever bruger flittigt deres mobiltelefon både inden træning og inden kampe, og det går ud over præstationerne. Før i tiden talte man om mental forberedelse – nu handler det mest om signalstyrke i omklædningsrummet.
• Novo Nordisk halverer listeprisen på vægttabsmedicinen Wegovy i USA. Det er første gang, en dansk virksomhed går ind på det amerikanske marked og siger: 'Ved I hvad? I skal ikke betale overpris. Det klarer vi selv i Skandinavien.'
• I forbindelse med valgudskrivelsen blev der sagt om SVM-regeringen, at 'fortællingen om modige politikere ved voksenbordet holdt ikke'. Voksenbordet viste sig at være et campingbord fra sommerfesten, en anelse vakkelvornt og med en tendens til at klappe sammen på de mest ubelejlige tidspunkter. Der var ellers dækket pænt op, men knive og gafler pegede ikke helt samme vej.

SET:
Johansens sidste ugudelige dage
Dansk dramaserie, 3 episoder, 1989 – dr.dk
★★★★☆☆

Johansen lever et trygt provinsliv med job i trælasten og brandøvelser i fritiden, indtil en ung kvinde dukker op og bestiller otte ruller tapet. En underspillet sommerhistorie om længsel, midtvejskrise og forelskelse, og om hvor lidt der skal til for at ryste et solidt dansk hverdagsliv. Lidt langsom for nutidens tempo, og selv om serien ikke er et mesterværk, er den et stemningsfuldt stykke dansk tv-historie. Den excenriske skuespiller Claus Nissen er perfekt valgt til rollen som Johansen.

Instruktion: Steen Rasmussen · Michael Wikke



Familien (August: Osage County )
Amerikansk drama, 2013 – dr.dk
★★★★☆☆

En far forsvinder, tre døtre vender hjem, og den pille- og sandhedsafhængige mor Violet (spillet isnende skarpt af Meryl Streep) serverer barske sandheder. Familiehemmeligheder eksploderer, især i de verbale slagsmål mellem hende og datteren Barbara, spillet af Julia Roberts. Filmen er ikke hyggelig eller let, men den er velspillet og seværdig.

Instruktion: John Wells
Se trailer






To fremmede, der helst ikke vil slå hinanden ihjel (Two Strangers Trying Not to Kill Each Other)
Britisk dokumentar, 2024 – dr.dk
★★★★★☆

Filmen følger det aldrende ægtepar, den verdensberømte fotograf Joel Meyerowitz og den britiske kunstner Maggie Barrett. Om deres kærlighed, rivalisering og fælles afhængighed, hvor jalousi, identitet og frygten for at blive glemt udspiller sig i hverdagens små, men eksplosive øjeblikke. Altså ikke et portræt af et sødt, gammelt ægtepar, men en klog film om ægteskabet som både livslang duet og daglig styrkeprøve.

Instruktion: Manon Ouimet · Jacob Perlmutter
Se trailer



PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Jytte Pilloni · Anders Roland · Finn Olafsson: Himlen over dig (fra 'Johansens sidste ugudelige dage')
Blid, dansk himmelstemning – som en sommeraften med kaffe på kanden og længsel i luften.

Den jazzede
Chet Baker: Thank Heaven For Little Girls
Fløjlstrompet og charme i velsiddende habit.

Den fodflyttende
M People: One Night in Heaven
90’er-dansegulv for fuld udblæsning

Den poppede
Belinda Carlisle: Heaven Is a Place on Earth
Powerpop med vind i håret – himlen ligger lige bag 80’ernes permanent.

Den nostalgiske
Gitte Hænning · Dirch Passer: Lille Frøken Himmelblå
Sødmefuld charme og dansk revyhumor – som sukker på jordbær.









ARTIKLER:
Permanent Style/Max Papier: Suits like cities: One way to understand Italian tailoring
Mest for nørder: Italiensk skrædderkunst afspejler sine byers temperament. Milano står for struktur og autoritet, Napoli for lethed og liv, og Firenze for balanceret, jordnær tilbageholdenhed – og valget handler i sidste ende om personlighed og livsstil, ikke om rigtigt eller forkert.

Permanent Style/Max Papier: My experience with Florentine tailors
Mere nørderi: En refleksion over personlig udvikling gennem håndværk. Artiklen beskriver, hvordan skræddersyet tøj kan signalere tid, erfaring og identitet, og hvordan tilfredsstillelsen ikke ligger i at eje mere, men i at leve med det, man har valgt.

Der findes få udtryk, der på samme tid rummer sproglig og mental forurening som 'vi tager kritikken til efterretning'. Det er sprogets pendant til at smile og hælde mere kaffe op. Man anerkender, at noget er blevet sagt. Man registrerer det, og man kvitterer. Hvorefter man går videre, som om intet var hændt. Udtrykket er en slags institutionaliseret trækken på skulderen. En grammatisk airbag, en sproglig brandslukker uden vand.

At 'tage til efterretning' er krisehåndteringens svar på at sætte en post-it på køleskabet og ignorere den, indtil den falder ned af sig selv

En populær podcasttjeneste har for nylig lanceret en podcast med en tidligere straffet person som vært. Kritikere har reageret ved at påpege det forargelige i at udstyre nogen med den baggrund med både mikrofonadgang og løn. De sociale medier er kogt over, kommentarsporene har sitret, og korpset af meningsdannere har rullet sig ud med moralske analyser og klummer om ansvar og værdier. Efter temmelig lang betænkningstid har podcasttjenesten svaret: 'Vi tager kritikken til efterretning.'

Men podcasten bliver liggende, algoritmen arbejder videre, og episoderne vil udkomme som planlagt. Æv bæv!

Ordet 'efterretning' lyder ellers alvorligt nok. Man tænker på embedsmænd, dokumentmapper og arkivskabe i mørkt træ. Men i denne sammenhæng betyder det i praksis: 'Vi hører, hvad I siger, vi har forstået det, og vi har noteret det i et mentalt Excel-ark. Men vi har ingen planer om at ændre noget.'

At 'tage til efterretning' er krisehåndteringens svar på at sætte en post-it på køleskabet og ignorere den, indtil den falder ned af sig selv. Udtrykket passer sådan set perfekt til den danske konsensuskultur. Vi kan godt lide ro, vi kan godt lide dialog, og vi kan især godt lide formuleringer, der signalerer lydhørhed, uden at der følger forpligtelser med.

Det er konfliktens skumfidus, der tager brodden ud af realiteten og skaber illusionen af indflydelse

I stedet for at sige: 'Vi er uenige' eller 'Vi mener ikke, det er et problem' eller 'Vi prioriterer forretningen over moralen', vælger man den bekvemme mellemvej: 'Vi tager det til efterretning.' Det interessante er, at alle kender spillet. Offentligheden ved godt, at 'tage til efterretning' sjældent betyder handling, og virksomheden ved godt, at offentligheden ved det. Alligevel overlever ritualet.

For det kræver et vist mod at sige ligeud, hvordan landet ligger: 'Vi har vurderet, at kritikken ikke ændrer vores beslutning.' Men med klarhed og ærlighed følger risikoen for at optrappe konflikten. 'Vi tager kritikken til efterretning' er rundere. Det er konfliktens skumfidus, der tager brodden ud af realiteten og skaber illusionen af indflydelse, mens strukturerne forbliver de samme: 'Vi har registreret jeres følelser. Forretningsmodellen fortsætter uændret.' Eller: 'Vi tager kritikken til efterretning. Derefter går vi til frokost.'

Er der for resten ikke snart nogen, der tager utilfredsheden med klimaforandringerne og den mangelfulde snerydning til efterretning?

Opdatering 23. februar: Ser her til morgen, at den kontroversielle podcastvært nu selv har trukket sig fra projektet. Men beslutningen er altså truffet, uden at podcasttjenestens tagen til 'efterretning' har haft nogen indflydelse. Den meningsløse brug af ordet vil uden tvivl leve videre i konflikternes verden.

• Over halvdelen af alle udeboende 18-29 årige får penge hjemmefra. Forældrene betaler typisk mobilabonnement, streamingtjenester og andre forudsætninger for at overleve. Før læste man godnathistorier for sine børn. Nu betaler man for, at Netflix gør det.
• I den syditalienske region Puglia kollapsede klippeformationen Kærlighedsbuen på Valentinsdag. Man kunne kalde det en symbolsk gestus fra naturens side: kærligheden overvinder alt, men ikke vindstyrke 12.
• Det er rekordvarmt i Grønland, mens vi fryser i Danmark. Golfstrømmen tog en omvej for at opleve isbjerge på tæt hold, men faldt i staver og endte med at blive hængende deroppe.
• Nationalbanken sender en ny 50-kroneseddel i omløb med ekstra sikkerhed mod forfalskning. Når en falskner rører ved den, hvisker den diskret: 'Har du overvejet at tage en erhvervsuddannelse i stedet for?'
• Cyklistforbundet fortryder sin udtalelse om, at snerydningen er sexistisk, fordi bilerne bliver prioriteret over cykelstierne, og der er flere mænd end kvinder, der kører i bil. De opdagede, at sneen faktisk falder lige meget på begge køn og derfor må antages at være kønsneutral.
• Frost på kirkegårdene er et problem, og det har fået salget af elvarmemåtter til at stige. Ikke fordi de døde klager, men de ligger meget stille i protest.
• Flere danske dagligvarebutikker er begyndt at sælge en ramadankalender med 30 låger, der til forveksling ligner en julekalender. Vi har nu officielt gjort fasteperioder kompatible med chokolade – integration på højt niveau!
• Elnetselskaberne har intensiveret jagten på tyve, der stjæler strøm fra kabelskabe til varmepumpen, saunaen og jacuzzien. Før i tiden stjal man cykler. Nu stjæler man kilowatt. Det er, som om kriminaliteten har været på kursus.
• Ni ud af ti gymnasieelever bruger AI til opgaveløsning i en grad, som de selv betegner som snyd. Det er trods alt imponerende, at de stadig magter at møde op til timerne.
• Ved Fanø er der nu strandet yderligere 4 kaskelothvaler. Det står endnu ikke klart hvorfor. Kommunen overvejer at sætte skilte op: 'Blind vej – gælder også for havpattedyr.'

LÆST:
Frank Allan Rasmussen: Kongens og arbejdernes by – Industriens vugge i Frederiksværk
2025
★★★★★☆

En bog for nørder og lokalpatrioter – historie med puls, personlighed og en snert af 'jysk' (i dette tilfælde nordsjællandsk) stædighed. Det lykkes faktisk at gøre Frederiksværk til hovedpersonen i et overraskende medrivende drama.








SET:
The Pitt
Amerikansk dramaserie, 2 sæsoner à 15 episoder, 2025-2026 – HBO Max
★★★★★☆

En intens hospitalsserie, der foregår på en hektisk akutmodtagelse i Pittsburgh – heraf titlen – med fokus på pres, ansvar og svære valg, der følger med arbejdet i sundhedsvæsenets frontlinje. Det hele er så realistisk, at man undertiden må vende sig væk – jeg måtte i hvert fald. Hver episode dækker én time af den samme lange vagt. Samtidig tegner patienterne fra alle samfundslag et overbevisende billede af USA.

Se trailer




Dag & nat
Dansk dramaserie, 2022 og 2026, 2 sæsoner à 8 episoder – TV 2 Play
★★★★☆☆

Endnu en hospitalsserie, men tilsat en knivspids romantik. Rammen er en travl børneafdeling, hvor både patienter og personale balancerer mellem professionalisme og personlige udfordringer døgnet rundt. Meget dansk og i øvrigt velspillet af især Ann Eleonora Jørgensen og Anders W. Bertelsen. De to sæsoner kan ses uafhængigt af hinanden.

Instruktion: Lone Scherfig
Se interview med de medvirkende fra sæson 2




PLAYLISTE:
(Kan høres på Spotify her)

Den klassiske
DR Symfoniorkestret/Ulf Schirmer: Carl Nielsen: Ouverturen til Maskarade
Festfyrværkeri i noder: dansk lune, dansetrin i kjole og hvidt.

Den jazzede
Massimo Farao Trio: The Masquerade Is Over
Blød, klassisk jazz – maskerne falder stille, og klaveret er solidarisk.

Balladen
Quincy Jones/James Ingram: One Hundred Ways
Silkeblød 80'er-soul med virkelig mange romantiske råd.

Den poppede
Sergio Mendes/Black Eyed Peas: Mas Que Nada
Samba og feststemning i seks minutter uden pause.

Den gakkede
Analogik: Farligt Monster
Skæv, dansabel energi – et monster på dansegulvet.

• Fastelavnsboller sælger nu så godt, at Sevel Bageri mellem Viborg og Holstebro overvejer at lave dem hele året. Hvem har ikke altid drømt en en fastelavnsbolle med risengrød i december?
• Noget af det tidligst producerede Lego, der dengang blev lavet i træ, kommer nu på auktion hos Bruun Rasmussen, og samlere står klar til at byde. Det er de samme mennesker, der kalder rod på loftet for en alternativ investeringsportefølje.
• I årevis har Socialdemokratiet afvist at genindføre store bededag, men efter at det er blevet en mærkesag for SF, er Socialdemokratiet nu åben for at diskutere spørgsmålet. I politik findes der to slags helligdage: Dem man afskaffer af ansvarlighed, og dem man genovervejer af nødvendighed.
• Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har nedsat Rådet for Kulturel Modstandskraft, der skal udarbejde anbefalinger til Folketinget om, hvordan politikerne kan iværksætte 'kulturel oprustning'. Oprustning plejer at handle om våben, men det er trods alt mere os at slå igen med revyer og rundkredspædagogik.
• Forsvarets miljøskibe er taget delvist ud af drift, fordi deres dieselmotorer forurener så meget, at besætningen udsættes for sundhedsfare. Som at lukke et rygestopkursus, fordi underviseren hoster for meget.
• Ifølge organisationen Transparency Internationals seneste måling kan Danmark igen bryste sig af titlen som verdens mindst korrupte land. Målingen viser også, at USA er mere korrupt end Saudi-Arabien. Somme tider serverer tallene selv pointen.
• Den franske regering tager nye midler i brug mod infertilitet – nu får 29-årige af begge køn et brev fra staten, der spørger, om ikke det er på tide at få børn. Ens livsvalg er nu et nationalt anliggende. Næste skridt er en vedlagt kalender og en kuglepen.
• Hospitalerne i hovedstadsområdet får 187 millioner kroner at lappe utætte tage for og forhindre træk. Det er ikke helbredelse, men patienterne fryser mindre. Næste fase bliver at lukke vinduerne.
• Flere steder har folk stået på venteliste for at få en campingplads i de kolde måneder, og det er særlig pensionister der er interesseret. De vil gerne mærke, at de lever – og at det trækker.
• I weekenden blev halvdelen af kæben på den strandede kaskelothval ved Blåvandshuk Fyr stjålet. Tirsdag var resten af kaskelottens tænder også væk, og nu oplyser Miljøstyrelsen, at hvalen er drevet til havs. Eller også er der nogen, der er rendt med det hele.

LÆST:
Jonathan Tropper: Sy satans lange dage (This Is Where I Leave You)
Amerikansk roman, 2009
★★★★★★

Judd Foxman befinder sig på sit livs lavpunkt. Han har mistet sit ægteskab og sit job næsten samtidig med, at hans far dør. Faderens sidste ønske er, at familien skal samles i barndomshjemmet og overholde den traditionelle jødiske sørgeperiode. Det betyder syv dage i tæt selskab med Judds dominerende mor, hans succesrige, men selvoptagede bror, den sorte får-bror med temperament og den overtilpassede søster plus en række ekskærester, naboer og gamle bekendtskaber, der alle dukker op med hver deres bagage. Handlingen udspiller sig primært i huset, hvor fortidens konflikter hurtigt blusser op. Gammel jalousi, søskende-rivalisering og uforløste kærligheds-affærer vælter frem, mens sorgen over faderen ligger som et bagtæppe. Judd bliver tvunget til at konfrontere både sin egen andel i ægteskabets forlis og sin plads i familien. Undervejs opstår absurde, pinlige, rørende og tragikomiske situationer, og det er vanvittigt underholdende. Personerne siger ting, man måske selv har tænkt, men aldrig turdet sige højt, og man griner, selv om det egentlig gør lidt ondt. Det er en roman, der kredser om familie, tilgivelse, voksenlivets desillusioner og spørgsmålet om, hvorvidt man nogensinde helt slipper fri af sin barndom. En varm og vittig historie om, at familie kan være det mest frustrerende i verden og det mest uundværlige. Der er en fin balance mellem humor og alvor, og man er heller ikke fri for at sidde tilbage med en klump i halsen.


SET:
Skandalesøstrene Mitford (Outrageous)
Britisk komediedrama, 2025 – dr.dk
★★★★★☆

Et saftigt, veloplagt og til tider chokerende drama om de berygtede Mitford-søstre – en aristokratisk søskendeflok, der i mellemkrigs-tidens England kombinerer privilegier, politik, skandaler og søskenderivalisering i samme cocktail. To blev berømte forfattere, den tredje stak af til den spanske borgerkrig, den fjerde hørte til Hitlers inderkreds, den femte giftede sig med den engelske fascistleder sir Oswald Mosley. Den yngste blev hertuginde og døde 94 år gammel i 2014 som den sidste af Mitford-søstrene. Udgangspunktet er den tilsyneladende idylliske familie, men det varer ikke længe, før facaden krakelerer. Der er tale om kvinder med stærke viljer, vidt forskellige ideologier og en evne til at havne midt i historiens mest kontroversielle begivenheder. Vi møder den vittige og skarptungede Nancy, der observerer familiens kaos med både kærlighed og sarkasme; den rebelske Diana, som lader sig forføre af fascismens glamour; den fanatisk politiske Unity, der går all in på sin beundring for Hitler; og Jessica, som i protest mod hele aristokratiet vælger kommunismen og løber hjemmefra. Serien balancerer elegant mellem familiedrama og historisk fortælling. Den er underholdende, men aldrig tandløs. Den viser, hvordan ekstrem politik også kan opstå i saloner med sølvbestik og silkegardiner. Samtidig er den fuld af sort humor, skarpe replikker og en næsten absurd kontrast mellem søstrenes tætte bånd og deres totalt modsatrettede verdenssyn. Tempoet er højt, dialogen knivskarp, og man sidder ofte og har svært ved at tro, at det kan være sket i virkeligheden, men det gjorde det faktisk. Det et historisk drama med bid, vid og kant – lige så elegant som det er ubehageligt – og et fremragende eksempel på, hvordan én familie kan spejle en hel tidsalders galskab. Hele vejen igennem sidder man med et smil om munden, selv om det hele faktisk er ret skrækkeligt. Miljøtegningen, kulisserne og kostumerne er som altid lige i øjet, når BBC er indblandet. Det er sådan en serie, jeg kunne få lyst til at se igen i morgen!
Instruktion: Joss Agnew, Ellie Heydon
Se trailer


De arktiske reddere
Dokumentar, 2024 og 2026, 2 sæsoner à 4 episoder – dr.dk
★★★★★☆

Allerede fra første afsnit fik jeg dyb respekt for den helikopterbesætning med base i Kangerlussuaq, serien følger på missioner over indlandsisen og de arktiske fjorde. Størst indtryk gjorde kontrasten mellem den barske, nådesløse natur og den varme menneskelighed hos redderne. Man mærker tydeligt, hvor alene man kan være i Arktis, og hvor meget man er afhængig af hinanden. Når alarmen går, er der ingen heltemusik eller store armbevægelser, bare mennesker, der handler hurtigt og professionelt. Jeg blev rørt over den stille koncentration før en mission, lettelsen når en redning lykkes, og den eftertænksomhed, der følger, når udfaldet ikke er givet. Serien gjorde det meget klart, hvor stor en personlig belastning arbejdet kan være, og hvor meget ansvar redderne bærer, både fagligt og menneskeligt. Samtidig er serien utrolig smuk. De arktiske landskaber er betagende, og flere gange tog jeg mig selv i bare at sidde og betragte dem, selv om jeg vidste, at idyllen hurtigt kunne vende sig til fare. Det er en serie, der bliver hængende længe efter rulleteksterne, og som minder én om, hvor meget mod, ro og medmenneskelighed der findes, også under de mest ekstreme forhold.


PLAYLISTE:
(Kan høres på Spotify her)

Den klassiske
Vestjysk Kammersemble: Carl Nielsen: Tågen letter
Lys nordisk klang.

Den jazzede
Artie Shaw: A Foggy Day
Elegant swing med storbydis; let melankoli pakket ind i sofistikeret klarinetjazz.

Balladen
Sarah Vaughan: Misty
Fløjlsblød romantisk tåge.

Den ukendte
Tómas R. Einarsson: Dimma
Stemningsmættet nordisk jazz – mørke og eftertænksomhed smelter sammen.

Den gakkede
Sophia Loren: Zoo Bee Zoo Be Zoo
Legende, charmerende 60'er-pop.

Vi havde ellers vænnet os til, at det knap nok var vinter længere, og vi ikke havde brug for tykke dunjakker mere, for det var jo blevet helt almindeligt med 8 plusgrader i februar. Vi havde bare ikke taget højde for, at vinteren kunne bliver fornærmet over, at vi efterhånden ikke tog den alvorligt.

Noget tyder på, at vinteren har været på efteruddannelse i Norge og lært nye teknikker

Men vinteren er åbenbart en nærtagende størrelse, der ikke længere vil finde sig i, at julen i årevis har været mere grøn end hvid, at den sparsomme sne kun har været symbolsk, og at børnene har været henvist til at lave snemænd af knust is fra fryseren. Så den har lagt planer i mellemtiden. Noget tyder på, at den har været på efteruddannelse i Norge og lært nye teknikker: Strategisk snefald kl. 07.43 på hverdage, intensivering præcis i DSB's spidsbelastningsperioder og næsten konstant sidevind i en vinkel på 45 grader, som får paraplyer på stribe til at vende den gale vej.

Derudover har den taget det helt bogstaveligt, når nogen har sagt 'hold da op, hvor jeg savner rigtig vinter ligesom i gamle dage!' Så da tilpas mange danskere havde givet udtryk for længslen efter knirkende sne, røde kinder og rindende øjne, besluttede universet sig for at levere minus 14 grader, kaskader af sne og isslag, som gjorde balancegang på fortovet til en olympisk disciplin.

Sydsjælland, Lolland-Falster, Sydfyn og Nordjylland meldte i sidste uge om 25 centimeter sne. I fredags blev der målt 17 centimeter i København, og siden har det ikke været muligt at færdes på fortove, cykelstier og veje uden risiko for liv og brækkede lemmer.

Vinteren har med andre ord fået nok af vores manglende respekt og har bestemt sig til at genindtage Danmark med autoritet. Så næste gang der skal skrabes is af bilruderne klokken 6 om morgenen, er det klogest at undertrykke eventuelle vredesudbrud og andre følelsesudladninger, for vinteren lytter med og overvejer allerede opfølgende tiltag i næste sæson.

I foråret 2000 aflyste den tyske klimaforsker Mojib Latif vinteren og hævdede, at vi ikke længere ville blive udsat for vintre med stærk frost og store mængder sne i denne del af verden. Det siges, at han har sat sin mobil på lydløs for tiden.

• Den 1. februar var det første landsdækkende isdøgn i Danmark i 5 år. For første gang siden pandemien var befolkningen samlet om noget, der ikke krævede pressemøder. Til gengæld tog alle ekstra strømper på og talte om det i tre døgn.
• Det er blevet modtaget med en blanding af chok, vantro og overraskelse, at den norske kronprinsesse, Mette-Marit, var at finde i de mere end tre millioner nye dokumenter fra Epstein-sagen. Ikke som hovedperson, men som det, man ville kalde 'noget, der kræver en forklaring'.
• Donald Trump vil ikke bruge mere krudt på Epstein-filerne og siger, at det er på tide at komme videre. Den norske kronprinsesse er enig.
• TV2's dokumentar om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen blev kaldt et flop på linje med Melania Trumps film om sig selv. Det er betryggende, at internationale standarder stadig gælder.
• Amsterdam forbyder udendørs reklamer for blandt andet flyrejser, fordi de opfordrer til klimaskadelig adfærd. Der er indtil videre ingen planer om at nedlægge lufthavnen.
• Delebilsplatformen GoMore vil i slutningen af februar lukke for funktionen samkørsel. Direktøren forklarer lukningen med, at man ikke tjener nok penge på det. Kunderne tog simpelt hen firmaets navn for bogstaveligt.
• I mandags lancerede luksuskonditoriet Maison d'Angleterre en fastelavnsbolle med bladguld og creme af de sidste hvide vintertrøfler til 495 kroner. Pludselig forstod alle, hvorfor det haster med den forkætrede fødevarecheck.
• Lars Fruergaard, der stoppede som Novo-direktør sidste år, forlod posten med en lønpakke på 22,2 millioner plus pension, bonus, godtgørelse i forbindelse med en konkurrenceklausul og en fratrædelsesgodtgørelse på 101,4 millioner kroner, i alt 123 milloner kroner. Formentlig er han også berettiget til en fødevarecheck.
• Ved årsskiftet overtog DAO brevomdelingen fra PostNord, og siden er det væltet ind med tusindvis af klager, fordi brevene er forsinket. Efter alt at dømme har DAO sat en ære i at videreføre PostNords praksis.
• I landets folkeskoler har det været 'Uge Sex' med ekstra fokus på seksualundervisningen, og på en skole i Esbjerg har en kvindelig lærer hver dag haft et nyt nøgenkostume på for at 'tage pinligheden ud af emnet'. På andre skoler nøjedes læreren med at tage sandalerne af.

LÆST:
Hanne-Vibeke Holst: Knud, den store
Roman, 2014
★★★★★☆

Hanne-Vibeke Holst vender blikket indad mod sin egen familiehistorie og især mod sin far, den folkekære og produktive forfatter Knud Holst. Det er en personlig, kærlig og til tider nådesløs roman om at vokse op i skyggen af et stort talent og et endnu større ego. Romanen skildrer Knud Holst som et menneske fuld af modsætninger: charmerende, kreativ, arbejdsom, men også selvoptaget, dominerende og følelsesmæssigt fraværende. Han er 'den store' både i betydningen berømt og betydnings-fuld, men også i en mere problematisk forstand. Han er en far, der fylder meget uden at levne meget plads til sin kone og sine børn. Handlingen følger datterens barndom og ungdom, hvor familien lever et liv med litteratur, kunst og intellektuelle ambitioner, men også med uro, konflikter og en konstant kamp for anerkendelse. Faderen skriver, drømmer og kræver, at familien indretter sig efter hans temperament og behov. Det underholdende, men også smertefuldt morsomme, er Hanne-Vibeke Holsts ærlige blik på både faren og sig selv. Hun skriver uden at lægge fingrene imellem, men heller ikke uden forståelse. Knud Holst fremstilles hverken som skurk eller helgen, men som et komplekst menneske med følelsesmæssige mangler. Romanen er vel det, man vil kalde autofiktion, og befinder sig et sted mellem beundring og opgør. Det er ikke bare en bog om Knud Holst. Det er også en bog om, hvordan man som voksen forsøger at forstå sin barndom (og sin far) både kærligt og kritisk.

Jeg har ikke læst bogen for nylig, men jeg blev mindet om den, da jeg hørte podcasten Døde forældres klub på DR Lyd, hvor Hanne-Vibeke Holst både fortæller om sin far og sin mor, Kirsten Holst, der også var forfatter. Hvis man ikke orker at læse romanen, er podcasten en fin erstatning.


SET:
Shiva Baby
Amerikansk komediedrama, 2020 – Filmstriben
★★★★★☆

Danielle er ung, forvirret, akademisk ambitiøs og følelsesmæssigt under renovering så at sige. Hun tager modvilligt med sine forældre til en shiva – den indledende syvdages sørgeperiode i jødedommen, der følger umiddelbart efter begravelsen af en nær slægtning. Hun tror, det bare bliver nogle akavede kram, tørre donuts og upassende spørgsmål om hendes fremtid. Men det går anderledes, for ind ad døren træder slægtninge, der spørger alt for meget, en ekskæreste, hun ikke er helt færdig med, og som prikken over i'et: hendes sugardaddy, ledsaget af sin meget gravide kone og deres lille barn. Danielle forsøger desperat at holde styr på løgne, hemmeligheder, blikke og små kommentarer, mens hendes indre panik vokser. Alt foregår næsten i realtid ét sted, og spændingen skrues konstant op, som om det var Hitchcock, der havde instrueret en familiekomsammen. Rachel Sennott er fremragende som Danielle: sarkastisk, sårbar, irriterende og helt menneskelig. Dialogen er hurtig, og der er stort set ingen flugtveje for Danielle. Det er en film, man ser med krumme tæer, grin og med en sær følelse af lettelse bagefter. En slags romantisk komedie 2.0 med bid, og noget af det sjoveste, jeg har set længe.
Instruktion: Emma Seligman
Se trailer


Kvinden med kameraet
Dokumentar, 2024 – dr.dk
★★★★★☆

En rolig og tankevækkende dokumentar om fotografen Susanne Mertz og hendes måde at se verden på. Filmen handler ikke kun om hendes billeder, men mindst lige så meget om hendes liv, holdninger og stædighed. Hun har siden 1960'erne brugt kameraet til at dokumentere miljøer, mennesker og byliv på en måde, der føles ærlig og personlig snarere end pæn eller poleret. Der sker ikke voldsomt meget i klassisk forstand, men det er heller ikke pointen. Susanne Mertz er et menneske, der har insisteret på at gøre tingene på sin egen måde, også selv om hun ikke altid har passet ind i kunstverdenens forventninger. Hun fortæller med både alvor og humor om sit arbejde med blandt andre Kim Larsen, Gitte Hænning, Anne Marie Helger og Jytte Abildstrøm, og man mærker tydeligt, at hendes kunst ikke bare er et job, men noget der ligner et kald. Filmen minder lidt om Susanne Mertz’ fotografier: Den haster ikke, men giver sig tid til at dvæle. Man sidder tilbage med en følelse af at have mødt et menneske, der tør se og vise det, som ikke altid er smukt eller behageligt, men som er ægte.
Instruktion: Torben Skjødt Jensen


PLAYLISTE:
(Kan høres på Spotify her)

Jenö Jandö: Franz Liszt Liebestraum no. 3
Romantisk klaverdrøm, hvor følelserne giver sig god tid.

Den jazzede
Lars Gullin: Dannys Dream
Nordisk jazz med melankoli på lavt blus og bløde kanter.

Balladen
Gitte Hænning: Drøm en lille drøm om mig
Naiv charme og uskyld, som om verden stadig er lidt venlig.

Den poppede
OneTwo: Midt i en drøm
80’er-pop med store følelser og syntetisk håb.

Den gakkede
Dizzy Gillespie: Ooh-Shoo-Be-Doo-Bee
Bebop i højt gear, hvor humoren spiller om kap med trompeten.