Uffe Jerner

Bare rolig, der følger ingen fortrolige bekendelser eller en klagesang om ægteskabets trængsler. Det drejer sig ganske enkelt om, at flere og flere mænd er begyndt at omtale deres kone som deres hustru. Hvorfor vides ikke, men måske for at fremstå som særlig opmærksomme på sprogets finere nuancer.

Man skulle tro, nogen havde fået øje på ordet i en montre på Nationalmuseet og var blevet inspireret til at puste nyt liv i det

Ikke fordi jeg har noget imod ordet 'hustru'. Det er et glimrende gammelt ord, som gennem århundreder har gjort tjeneste i det danske sprog, og jeg har ingen indvendinger mod, at det fortsat eksisterer. Men hvorfor skal et gammelt ord, der blev udfaset i daglig tale for flere årtier siden, pludselig indtage pladsen som det pænere, mere moderne og frigjorte alternativ til det helt uskyldige 'kone'? Man skulle tro, nogen havde fået øje på ordet i en montre på Nationalmuseet og var blevet inspireret til at puste nyt liv i det, så det blev til det progressive, bevidste og muligvis ligefrem feministisk korrekte ord. For 'kone' kunne måske give associationer til patriarkat, brun sovs og mænd, der stadig mener, at en kvinde hører hjemme i køkkenet.

Jeg siger 'kone', som jeg altid har gjort, og jeg har ingen planer om at lave om på det. Når jeg siger 'min kone', forestiller jeg mig ikke et menneske, der er underlagt mig. Jeg forestiller mig det menneske, jeg er gift med. På samme måde forestiller jeg mig heller ikke, at ordet 'mand' indeholder en særlig kønspolitisk erklæring, når en kvinde siger 'min mand'.

Det er klart, at ord kan få forskellige betydninger og bibetydninger. Men der er også noget, der hedder sproglig indarbejdelse. Når et ord har været brugt af millioner af mennesker i generationer, mister det som regel den betydning, nogen måske engang kunne have fundet på at tillægge det. 'Kone' er så almindeligt, at ingen normalt tænker: 'Ah! Her har vi et menneske, der sprogligt markerer kvindens underordning i det heteronormative ægteskab.' Man tænker vel bare: 'Nå, han er gift.'

Hvis ens ægtefælle virkelig er den bedre halvdel, må man vel nødvendigvis selv være den dårligere halvdel, restaffaldet

Siger man 'hustru', får det pludselig et strejf af højtidelighed. Man markerer, at man har taget stilling til noget og vedhæfter et lille usynligt bilag med oplysning om, at man har gennemtænkt sit ordvalg.

Men faktisk har jeg et langt større problem med udtrykket 'min bedre halvdel'. Det er ganske vist på sin vis demokratisk, fordi det kan bruges om både mænd og kvinder, men det gør sagen ikke bedre. Det lyder som en vittighed, der blev opbrugt engang i 1987, men som ingen fik fortalt, at den var død. Hvis ens ægtefælle virkelig er den bedre halvdel, må man nødvendigvis selv være den dårligere halvdel, restaffaldet.

Man kan også vælge at være ung med de unge og sige 'wifey'. Det er en kandiseret udgave af det engelske 'wife'. Det er jo sødt, eller det er i hvert fald meningen, at det skal være sødt. Men det lyder mere som noget, man skriver under et billede på Instagram, hvor der står et par med bare fødder foran en solnedgang på Bali, og teksten lyder: 'Forever my wifey', efterfulgt af en hjerteemoji. Man får straks en mistanke om, at der også findes et matchende kaffekrus: 'World’s best wifey'. 'Wifey' er wife med en lille lyserød sløjfe på, ligesom når voksne mennesker siger 'hunni' om en hund. Der er ikke noget galt med engelske ord, når de udfylder et hul, dansk ikke allerede har dækket. Men jeg har svært ved at se, hvilket hul 'wifey' skulle udfylde.

'Wifey' er wife med en lille lyserød sløjfe på, ligesom når voksne mennesker siger 'hunni' om en hund

Nu vi er ved fremmedsprog, er der et andet udtryk, som er direkte myrekrybfremkaldende, og som ofte optræder på sociale medier: 'manden min.' Her har dansk grammatik tilsyneladende været på studietur til Norge og glemt at komme hjem igen. Jeg har ikke noget imod nordmænd, men man kan altså ikke uden videre importere syntaks, bare fordi man synes, at den ser hyggelig ud. Hvor kommer det fra? Der er vel ingen danskere, der siger 'bilen min står ude i garagen' eller 'huset mit er solgt'', 'hunden min er stukket af' eller 'skatten min er steget'. Der er selvfølgelig den mulighed: at 'manden min' er blevet indført, fordi 'min mand' efter nogens mening er blevet for konventionelt. Det ligger i forlængelse af den sproglige trend, hvor man markerer, at man er bevidst om køn, at man ikke vil støde nogen, at man har overvejet et ords historiske bagage, og at man er inkluderende.

Men jeg insisterer altså på at sige 'min kone'. Hvis nogen synes, det er undertrykkende, vil jeg være ked af, at et substantiv har fået så stor magt over deres tilværelse, og hvis nogen spørger mig, hvorfor jeg ikke siger 'min hustru', kan jeg kun svare: 'Fordi hun er min kone.' Og hvis jeg sagde 'min wifey' til min kone, tør jeg slet ikke tænke på det blik, jeg ville få.

• Ella Fitzgerald · Louis Armstrong: Autumn In New York
• André Rieu: And The Waltz Goes On
• John Coltrane · Johnny Hartman: My One And Only Love
• Marilyn Monroe: I Wanna Be Loved by You
• Shirley · Daniel: I Close My Eyes And Think of You
• Lars Gullin: Danny's Dream
• Nat King Cole: Tis Autumn
• Toots Thielemans: Bluesette
• Lisa Nilsson: En kort en lång
• Rugsted & Kreutzfeldt: Endnu Et Efterår

Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI

Ugen begyndte lovende i Nuuk, hvor smilene sad løst, da Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen kom på besøg for at annoncere en milliardinvestering i Grønland. Den grønlandske regeringsleder Jens-Frederik Nielsen erklærede, at 'Grønland har brug for EU, og EU har brug for Grønland', mens Ursula von der Leyen kvitterede med, at Grønland er en 'strategisk allieret og en betroet ven'. Sammen med Mette Frederiksen blev der skrevet under på en fælles erklæring, og alle smilede så bredt, som man nu gør, når tre politikere står ved siden af hinanden og lige har opdaget, at de er enige om noget. Det er den slags, der får en pressefotograf til at føle, at han har valgt det helt rigtige erhverv.

Men så loggede Donald Trump på Truth Social og delte endnu en gang et landkort, hvor Grønland var blevet iklædt stjerner og striber. Island havde tilsyneladende også fået den amerikanske makeover, hvilket fik islandske politikere til at kræve opslaget fjernet, mens den amerikanske ambassadør måtte en tur til samtale hos udenrigsministeren. En interessant udvikling i international politik: Tidligere kunne man overtage et land ved hjælp af soldater, skibe og et vist mål af brutalitet. Nu kan man begynde med et opslag på sociale medier og en æske farvekridt.

Alle smilede så bredt, som man nu gør, når tre politikere står ved siden af hinanden og lige har opdaget, at de er enige om noget

Det var også i uge 37, at Danmark besluttede at Agpalilik skal hjem. Den 20 ton tunge jernmeteorit, som faldt ned i Nordvestgrønland for omkring 10.000 år siden, blev fundet i 1963 og fragtet til Danmark to år senere. Siden har den stået foran Statens Naturhistoriske Museum i København og betragtet danskerne med den tavse værdighed, der tilkommer en sten, som har været på Jorden længere end de fleste civilisationer. Men nu skal den tilbage. Aki-Matilda Høegh-Dam havde allerede i maj krævet, at Agpalilik skulle tilbage til Grønland, for den havde kulturel betydning og havde blandt andet været anvendt i ritualer i forbindelse med overgangen fra barn til voksen.

En sten, der har været brugt til at markere overgangen fra barn til voksen, vender altså tilbage til Grønland samtidig med, at danske skoleelever tilsyneladende har svært ved at gennemføre overgangen fra TikTok til en tekst på tre sider. For så kom PISA og ødelagde den gode stemning. Det har ikke noget at gøre med det skæve tårn i Pisa – det er hele den danske folkeskole, der er noget skævt ved. Den internationale PISA-undersøgelse kunne denne gang afsløre, at danske skoleelever igen er blevet dårligere til at læse, regne og forstå naturfag. Især læsningen ser skidt ud, og næsten hver tredje elev er helt væk, også selv om han/hun undtagelsesvis møder op, for der pjækkes også mere end nogensinde.

Danske skoleelever har tilsyneladende svært ved at gennemføre overgangen fra TikTok til en tekst på tre sider

PISA er blevet en genudsendelse af den samme forestilling. Der bliver talt om lærerens autoritet, ro i klassen, forældrene, fraværet, mobil-telefonerne og skærmene. Alle er enige om, at situationen er alvorlig, og at det naturligvis ikke kan fortsætte sådan. Så går der et par år, før den næste PISA-rapport kan fortælle, at det fortsatte alligevel. Dansk Folkeparti foreslog, at man skulle dele undersøgelsen op, så man bedre kunne se forskellene mellem indvandrere, efterkommere og elever med dansk oprindelse. Mette Frederiksen pegede på skærmene og mobiltelefonerne, som hun ville have helt forbudt i skolen og behovet for mere ro og autoritet. Men hvad nu, hvis læsning bare er overvurderet? Ifølge Politiken var en dansklærer fra Østerbro ikke alarmeret over, at eleverne er blevet dårligere til dansk, for 'så kan de noget andet.' Blandt andet er de blevet 'superdygtige til engelsk'. Så who cares?

Midt i det hele blev Venstre ramt af sin egen version af en meteor. 6,4 procent er den dårligste måling nogensinde i Megafons målinger, der går tilbage til 1998. Det gamle magtparti er dermed kun Folketingets ottendestørste parti og i blå blok mindre end både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Man kan næsten høre partiets historiske vingesus, eller måske er det bare vinden, der blæser gennem det tomme lokale. Det er ikke første gang, et parti opdager, at vælgerne har lært en vigtig lektie: Man behøver ikke stemme på dem, bare fordi man plejer.

Det er ikke første gang, et parti opdager, at vælgerne har lært en vigtig lektie: Man behøver ikke stemme på dem, bare fordi man plejer.

Men Donald Trump har sin egen løsning på den slags problemer. Han lover 5.000 dollar – godt 32.000 kroner – til alle amerikanere, hvis Republikanerne vinder midtvejsvalget. Tippet er hermed givet videre til Troels Lund Poulsen.

Og så var der ejendomsvurderingerne. Her præsenterede ministeren en ny idé til at rette op på det system, der efterhånden har opnået en særlig status i dansk forvaltning. Det er systemet, der kostede omkring fem milliarder kroner at opbygge, og som nu åbenbart kan forbedres ved at give boligejerne mulighed for at få en ejendomsmægler eller vurderingsmand til at komme med en second opinion. Der er altså brugt fem milliarder kroner på at skabe et offentligt system til at vurdere, hvad folks huse er værd. Og når systemet skal forbedres, foreslår man, at borgerne får lov til at spørge en privat ejendomsmægler. Det svarer nogenlunde til at købe et schweizisk luksusur, der går forkert, og derefter få at vide, at man skal huske at medbringe et solur.

Men det smukkeste ved uge 37 er måske, at det hele hænger sammen, Grønland vil have sin meteorit hjem, skoleeleverne vil have deres mobiltelefoner med i skole, Venstre vil gerne have sine vælgere tilbage, boligejerne vil gerne have en vurdering, de kan stole på, og politikerne vil gerne have en forklaring på, hvorfor PISA-tallene bliver ved med at gå den forkerte vej.

Så vidt vides fik kongen den fred, som journalist-standen forgæves havde søgt undervejs

Politikerne er blevet gode til at erkende og undskylde problemerne. Men hvorfor lærer skolen ikke børnene at læse? Hvorfor mister politiske partier vælgere? Og hvorfor udløser fem milliarder kroner ikke nødvendigvis et fungerende vurderingssystem? Vi ved det ikke.

Måske skulle man begynde med at læse brugsanvisningen. Eventuelt på dansk, hvis nogen stadig kan finde ud af det.

Afslutningsvis havde redaktionen håbet at kunne bringe et kort referat på et par hundrede sider af Kong Harald af Norges gravfærd. Desværre er den hjemvendte hofreporter langtidssygemeldt som følge af udbrændthed efter at have ydet en heroisk journalistisk indsats under de særdeles vanskelige arbejdsforhold, der opstod, da han måtte kæmpe sig gennem den talstærke menneskemængde for at overvære begivenheden på nærmeste hold. Men så vidt vides fik kongen den fred, som journaliststanden forgæves havde søgt undervejs.



UGENS LAVPUNKTER:

• Regeringen har udsendt et lovforslag om at fastsætte en ny aldersgrænse på 15 år for at få adgang til techplatforme som TikTok, Snapchat og Instagram. Men det skal først gælde fra 1. juli næste år, så de har ni måneder til at blive afhængige.
• Til gengæld har MobilePay åbnet for en ny version, som giver børn ned til syv år mulighed for at bruge appen: 'Mor, jeg har lige sendt en betalingsanmodning.'
• Igen har Zoologisk Have forsøgt at få de to pandaer til at reproducere sig naturligt, men heller ikke i år er hunpandaen blevet drægtig. Noget tyder på, at de er på vej ind i et langt parforhold uden samtaler.
• Vurderingsstyrelsen erkender, at 100.000 ejendomsvurderinger er beregnet forkert. Det er cirka som at få sin bil synet og bagefter opdage, at synsmanden aldrig så bilen.
• Et lavt elforbrug og kontoudtog, der afslører indkøb i et sporadisk omfang tæt ved folkeregisteradressen, har sat en stopper for Sikandar Siddiques politiske karriere på Københavns Rådhus. Ingen elskerinde. Ingen champagne. Bare en Netto-bon og en mistænkeligt kold radiator.
• Fem orangutangunger er blevet fundet i en skov i den indiske delstat Odisha flere tusinde kilometer fra de tropiske regnskove i Indonesien og Malaysia, hvor de hører hjemme. Den asiatiske version af at tage toget til Aarhus og vågne i Hamborg.
• Onsdag var det i flere timer ikke muligt at komme i telefonisk kontakt med anklagemyndigheden. Det er stadig uopklaret, hvem der hele tiden lagde røret på.
• Nyt internationalt studie viser, at psykiatere ofte vurderer de samme symptomer forskelligt, og de er kun enige om diagnosen i halvdelen af tilfældene. Patienten kan i det mindste være sikker på, at én af dem tager fejl.
• Ved kvindernes VM i basketball i Berlin stjal den 19-årige kineser Zhang Ziyu opmærksomheden. Hun er den højeste kvindelige basketballspiller nogensinde med sine 223 cm. Ved fødslen blev jordemoderen assisteret af en landmåler.
• Den såkaldte hævnkjole, prinsesse Diana bar få timer efter, at prins Charles havde indrømmet, at han havde været hende utro, kommer på auktion til december og ventes at blive solgt for lige under to millioner kroner. Sidespringet, der endte som en god investering.

• Dinah Washington: September In The Rain
• Billy Paul: Me and Mrs. Jones
• Carmen McRae: Guess Who I Saw Today
• Burt Bacharach: Wives And Lovers
• Carly Simon: Nobody Does It Better
• George Michael: Kissing a Fool
• Artie Shaw: Begin the Beguine
• Pink Martini: Hang On Little Tomato
• Bryan Ferry: September Song
• Gene Kelly: Singin' In The Rain

Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI

Danmark er blevet et land, hvor vi holder øje med hinanden på kryds og tværs. Det mest overraskende er måske, at ingen endnu har foreslået en særlig myndighed til at kontrollere, om Venstres folketingsgruppe stadig befinder sig på samme side af partilinjen. Det ville ellers have været på sin plads i denne uge.

Torsdag skulle den omdiskuterede kvælstoflov stemmes igennem i Folketinget og forud var gået en protestaktion, der på smukkeste vis demonstrerede, hvor vanskeligt det kan være at kæmpe for et renere miljø. På initiativ af aktivisterne i organisationen, der kalder sig Bæredygtigt Landbrug med samme selvfølgelighed, som man ville kalde en cigarforretning for Røgfrit Danmark, kørte en kortege af 300 dieselosende traktorer tirsdag morgen til København til fremme af hovedstadens luftforurening for at demonstrere foran Christiansborg mod kvælstofloven. For hvis den blev gennemført, 'er der ingen stegt flæsk med persillesovs', som en landmand truende udtalte i P1. Vel egentlig et ret beskedent afsavn for at redde livet i danske fjorde og have, skåne 40 millioner grise for en kummerlig tilværelse og 9 millioner fra at blive kasseret som affald eller brugt som biobrændsel.

I landbruget har man den opfattelse, at hvis en forsker ikke selv har siddet på en traktor, kan han ikke vide noget om landbrug

Landbruget overdriver konsekvenserne helt vildt, mente professor Stiig Markager, hvis efternavn allerede indestår for ekspertisen. Den grønne trepart vil ifølge ham kun reducere landbrugets produktion med ti procent. Og eftersom cirka 80 procent af produktionen eksporteres, er der ingen fare for, at vi ikke har adgang til dansk smør, mælk eller grøntsager, som landbruget påstår. I øvrigt er den danske landbrugsproduktion en underskudsforretning, som dagligt koster samfundet 125 millioner. Men det er ikke noget, der gør indtryk på landmændene, for i landbruget har man den opfattelse, at hvis en forsker ikke selv har siddet på en traktor, kan han ikke vide noget om landbrug. Et interessant videnskabsteoretisk princip, som overført til et andet område må betyde, at en hjertekirurg, der ikke selv har haft et hjerteanfald, også er en verdensfjern skrivebordsteoretiker.

På trods af de kvælstofglade landmænds protester blev kvælstofloven vedtaget med opbakning fra Venstre, men Søren Gade og fire andre prominente Venstre-profiler stemte imod partilinjen. 'Venstre ved du, hvor du har,' lød Venstres slogan for år tilbage. Nu ved Troels Lund Poulsen ikke, hvor han har sine folketingsmedlemmer. Måske er han begyndt at se en grund til, at Søren Gades bryllup i weekenden blev holdt på Vedbygaard Gods, hvor TV 2 optager denne sæson af 'Forræder'.

Liberal Alliances havordfører Pernille Vermund og Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne bidrog i øvrigt også til underholdningen. Dengang Pernille Vermund var formand for Nye Borgerlige, var hun bedste ven med Inger Støjberg og viste billeder fra cafébesøg, hvor de to storsmilende fik et glas hvidvin sammen. I torsdags gik hun i flæsket på Inger Støjberg, fordi hun ikke havde stemt for kvælstofloven og beskyldte hende for ikke at ville tage ansvar. Det ophidsede angreb blev dog nedladende affærdiget af den gamle danmarksdemokratiske slyngveninde, som nu kaldte hende 'fru Vermund'.

Man er selv ude om det, hvis man har mareridt om at blive jaget ud af sit kolonihavehus en kold decembernat af en flok dyneløftere i Stasi-uniform

I Ballerup har kommunen kastet sig over en anden form for samfundstruende aktivitet: kolonihaveejere, der overnatter i deres kolonihaver om vinteren. Ballerup Kommune sender betjente eller private vagter ud på uanmeldte kontrolbesøg for at undersøge, om folk rent faktisk bor i deres kolonihavehuse. Det har vakt harme, for kan man forestille sig en større krænkelse, end at nogen holder øje med, om man overholder loven? Men Ankestyrelsen har nu slået fast, at kontrollen er helt i sin orden og ikke krænker privatlivets fred, så man er selv ude om det, hvis man har mareridt om at blive jaget ud af sit kolonihavehus en kold decembernat af en flok dyneløftere i Stasi-uniform.

Rusland fylder endnu engang i ugens nyheder. Tyskland hævder, at Rusland stod bag de droner, der blev fundet ved lufthavnene Leipzig og Halle. Dronerne var forsynet med sprængladninger, som til alt held ikke blev udløst. Herhjemme advarer PET samtidig om, at russiske efterretningstjenester planlægger sabotageaktioner mod danske virksomheder i forsvarsindustrien. Almindelige danskere kan endda blive forsøgt rekrutteret til små opgaver. Ifølge en lektor i samfundssikkerhed skal man holde øje med det, der afviger fra normalbilledet: en bil, der holder et mærkeligt sted, nogen der fotograferer en port eller et indbrud, hvor der ikke bliver stjålet noget. Men man skal huske at se på helheden, siger lektoren. Noget, der sidder på en lås, er ikke nødvendigvis russisk sabotage. Det kan også bare være en åndsfraværende nabo, der har glemt sine nøgler.

Engang kunne man uden videre kalde hinanden komplet uduelige i Folketinget. Nu får man en næse for at være rap i replikken.

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt har fået en næse af Folketingets skatteudvalg, fordi han i sine svar til Liberal Alliances Mads Strange blev lidt for friskfyragtig. Strange havde spurgt, om ministeren havde koordineret priser med supermarkedskæderne i forbindelse med den planlagte lavere fødevaremoms. Engel-Schmidt afviste det og kunne samtidig fortælle Liberal Alliance, at han ikke var kommunist eller stalinist og ikke havde planer om at indføre sovjetisk planøkonomi. Det mente Mads Strange var flabet og arrogant, og et enigt skatteudvalg gav ham ret. Man må herefter konstatere, at der er sket noget med den parlamentariske tone. Engang kunne man uden videre kalde hinanden komplet uduelige i Folketinget. Nu får man en næse for at være rap i replikken. I Danmark kan. man diskutere kvælstof, spionage, kolonihaver og fødevaremoms, men en sarkastisk formulering i et folketingssvar! Dér går grænsen alligevel.

Den grønlandske spiralsag er foreløbig endt med to rapporter, fordi eksperterne var uenige, og hvis man ikke kan blive enige om virkeligheden, må man lave hver sin version af den. Fra grønlandsk side mener man, at Danmark bør indgå i en forsoningsproces, og Mette Frederiksen støtter idéen. I det mindste kan man håbe, at en forsoningskommission ikke ender med at kræve en afstemning i Venstres folketingsgruppe, for det ville kræve, at der blev udarbejdet tre rapporter: én fra Troels Lund Poulsen, én fra Søren Gade og én fra den del af gruppen, der endnu ikke har besluttet sig.

Endelig var der Island, hvor 52,8 procent stemte nej til at genoptage forhandlingerne om EU-medlemskab. Det er måske det mest fornuftige standpunkt i hele uge 36, for islændingene har tydeligvis kigget på resten af Europa og sagt: 'Vi venter lige en omgang.'

Og hvem kan bebrejde dem? Vi, der er medlem af EU, har 300 traktorer, der demonstrerer mod en kvælstoflov, en partiformand, der forsøger at holde sammen på Venstre med gaffatape, en Søren Gade, der stemmer imod sit eget parti, en kommune, der kontrollerer folks sengetider, russiske droner, en minister, der får en næse for at være flabet, og et Folketing, hvor man skal have tilladelse til en ironisk bemærkning. Vi skal redde fjordene uden at ødelægge landbruget, diskutere politik uden at fornærme Mads Strange, afsløre russiske spioner uden at mistænkeliggøre naboen og sætte en stopper for ulovligt kolonihaveophold uden at krænke privatlivets fred. Og Troels Lund Poulsen skal få Søren Gade til at forstå, at Venstre ikke længere er en filial af landbruget.

Det sidste bliver nok ugens mest krævende disciplin. Måske skulle Troels Lund Poulsen begynde med at servere en gang stegt flæsk med persillesovs for Søren Gade. Så har man da én ting, Venstre stadig kan samles om. Indtil videre.



UGENS LAVPUNKTER:

• Danmarks foreløbig største sølvskat fra vikingetiden er fundet i Rebild i form at 18,5 kilo sølv, blandt andet et værdifuldt armbånd, som en museumsinspektør sammenligner med et Rolex. Der er dog den forskel, at på vikingernes årmbånd står der ikke 'Swiss Made', men 'Neglet i England'.
• Østjyllands Politi har den seneste tid oplevet, at 12-årige børn har elløbehjul, der kan køre 80 km/t. Den moderne version af: 'Mor, jeg går lige ud og leger.'
• Før 2018 blev de praktiserende lægers henvisninger stort set aldrig afist af sygehusene, men siden er antallet af afviste henvisninger eksploderet. Læger sender henvisninger, og sygehusene sender dem tilbage. Sundhedsvæsenets version af bordtennis.
• Naturstyrelsen vurderer, at der er brugt omkring 250 mandskabstimer, svarende til cirka 200.000 kroner, på at skyde den berygtede problemulv ved Nørre Nebel. Ministeren kalder de økonomiske omkostninger sekundære. Der kommer til at stå 'diverse' på finansloven.
• Afviste asylansøgere og kriminelle på Kærshovedgård har hidtil haft tv-pakker, hvor de kunne se Al Jazeera og TV3+ på skatteydernes regning. Det vil justitsminister Nicolai Wammen nu sætte en stopper for. Kærshovedgård kan herefter ikke længere tilbyde all inclusive-ophold.
• Frederikshavn vil gerne have de værnepligtige til at blive i byen efter endt værnepligt. Derfor har kommunen iværksat en offensiv indsats, der indtil videre består af en sandwich og en rabatordning. Hvis det virker, bliver næste års strategi gratis kaffe og en parkeringsapp.
• På papiret er der bud efter seniorernes erfaring hos landets virksomheder. Men en undersøgelse viser, at virksomhederne tøver med at ansætte nye medarbejdere over 55 år. Det er arbejdsmarkedets svar på Tinder: 'Du ser interessant ud. Men du er lidt for gammel til, at vi tør swipe højre.'
• På den russiske skole i København får børn militærundervisning. Hvem der underviser børnene og bestemmer over skolen, besluttes i Moskva. Så mangler de bare nogle skolebusser med larvefødder.
• Samtlige 1.694 underjordiske beskyttelsesrum rundt om i landet er fyldt med skimmel og skadedyr. Først skal man altså have bugt med skimmelsvamp og rotter. Så mangler vi bare fjenden.
• Det Hvide Hus har lanceret et videospil med jagt på migranter. Inger Støjberg, go home!

Dansk Sprognævn lancerede tidligere på året kampagnen 'Kan vi på dansk?', og nu har en undersøgelse kortlagt de engelske ord, som danskere bliver mest irriterede over.

Øverst på top-ti-listen ligger sale. Det danske ord er udsalg. Vi har haft det længe, inden nogen i Danmark havde hørt om Black Friday, og det beskriver præcis, hvad der foregår: En butik forsøger at få én til at købe noget, man ikke vidste, man manglede, fordi det nu koster 40 procent mindre end det, man heller ikke havde tænkt sig at betale. Udsalg er altså et udmærket dansk ord, og jeg kunne aldrig selv finde på at sige andet. I øvrigt har jeg heller aldrig hørt andre sige sale, men butikkerne elsker at skrive det. Det er der jo ingen grund til.

Nice er et ord, der er forbeholdt ungdommen, men den vil sikkert tage det med sig videre, og det skal den være velkommen til

På andenpladsen kommer nice, som ifølge undersøgelsen helst skal erstattes af dejlig. Vi har et familiemedlem på 20, og hun siger hele tiden 'nice'. Jeg kan ikke fordrage det, men jeg lader som ingenting, selv om det gibber i mig hver gang. Men det betyder faktisk ikke helt det samme som dejlig og har en langt bredere anvendelighed. 'Nice!' kan betyde, at kaffen er god, at bussen kom til tiden, at nogen har sendt et sjovt billede, eller at man har vundet 50 kroner i Lotto. På den anden side ville det være helt til grin, hvis jeg begyndte at sige 'nice'. Det er et ord, der er forbeholdt ungdommen, men den vil sikkert tage det med sig videre, og det skal den være velkommen til.

Et andet ord på hadelisten, som heller aldrig vil passere mine tænders gærde, er random, som man gerne vil have erstattet med tilfældig. Det er på papiret en glimrende oversættelse. Problemet er bare, at sproget ikke altid fungerer på papir. 'Det var lidt tilfældigt' og 'det var totalt random' betyder ikke nødvendigvis det samme. Random har efterhånden fået sin egen plads i dansk og bruges ofte om noget mærkeligt, uventet eller uden nogen synlig sammenhæng. Hvis nogen indleder et møde på kontoret med at fortælle om sin frimærkesamling, kan man sige, at det var random. Man kan også sige, at det var tilfældigt, men så lyder det, som om frimærkesamlingen var dukket op helt af sig selv som mug i et sommerhus.

Listen indeholder også fuck, som man foreslår at erstatte med øv. Det er måske undersøgelsens mest optimistiske forslag. 'Fuck!' og 'øv!' er ganske enkelt ikke synonymer. Hvis man spilder sin kaffe ned i tastaturet, kan man sige 'øv'. Hvis man opdager, at man har sendt en meget privat kærlighedserklæring til hele arbejdspladsen, kan man sige 'fuck'. Der er simpelt hen situationer i livet, hvor 'øv' ikke har den nødvendige sproglige tyngde. Men heller ikke 'fuck' føler sig hjemme i min mundhule.

Cringe er et ord, jeg desværre heller ikke har kørekort til, men det er bare ikke det samme som pinligt

Onboarding skal erstattes af introduktion. Her er kritikken til gengæld sværere at afvise. Onboarding er et af de ord, der optræder i en verden, hvor en ny medarbejder ikke længere bare bliver ansat og sat ind i arbejdet, men skal gennem en 'onboarding journey', hvor vedkommende 'alignes' med organisationens værdier, 'connecter' med 'stakeholders' og får adgang til en digital platform, hvor man kan se en video om virksomhedens vision. Alt sammen før man får at vide, hvor kaffemaskinen står. Her kunne man ærlig talt godt bruge noget lidt mere dansk.

Cringe ligger også blandt de ti mest forhadte ord og foreslås erstattet med pinligt. Cringe er et ord, jeg desværre heller ikke har kørekort til, men det er bare ikke det samme som pinligt. Det beskriver den særlige følelse, man får, når man ser et andet menneske gøre noget så desperat akavet, at man får lyst til at kravle ind under sofaen på vedkommendes vegne. Når en far på 54 år laver en TikTok-dans, mens børnene ser på, er det ikke bare pinligt. Det er cringe.

Og så er vi nået til AI, som ifølge undersøgelsen helst skal hedde KI. Det er selvfølgelig logisk. AI står for Artificial Intelligence, altså kunstig intelligens. Derfor burde vi på dansk have KI. Men der er bare den hage ved det, at alle siger AI. Alle ved, hvad AI betyder, og hele den teknologiske verden bruger AI. Hvis vi pludselig begynder at skrive 'KI', risikerer vi at komme til at ligne et folk, der har besluttet sig for at oversætte internettet med tilbagevirkende kraft.

Det er her, sprogrensningen begynder at blive meningsløs. For sproget er ikke et museum, hvor hvert eneste fremmedord skal afleveres ved indgangen. Dansk har altid lånt ord. Vi siger garage, restaurant, bureau, café, computer, weekend, job og stress uden at ligge søvnløse om natten af national skam. Nogle ord er simpelt hen blevet danske, fordi vi har brugt dem i så lang tid. Det er sådan, sprog fungerer.

Sproget er ikke et museum, hvor hvert eneste fremmedord skal afleveres ved indgangen

På hadelisten står også doorstep, som helst skal erstattes af pressemøde. Her er jeg næsten enig. Doorstep bruges om et kort pressemøde, hvor journalister står og venter på en politiker, som bliver bombarderet med spørgsmål i tre minutter og derefter forsvinder igen, som regel uden at have sagt noget, der kan bruges til noget. At kalde det et pressemøde er som at kalde en pølsevogn for en restaurant. Men man kan kunne jo bare kalde det, hvad det er: et kort pressemøde.

CEO skal ifølge listen erstattes med administrerende direktør. Her er der måske mest tale om længsel efter en tid, hvor visitkortene var tykkere end sproget. 'Jeg er CEO' er ganske kort. 'Jeg er administrerende direktør' lyder, som om man forventer, at alle rejser sig med ærefrygt. Men selvfølgelig er administrerende direktør et udmærket dansk udtryk. Det skal bare ikke være et sprogligt krav, at alle ord til hver en tid skal være så danske som muligt.

Endelig har vi lowkey, der ifølge undersøgelsen bør erstattes med lidt, og her er jeg 100 procent enig.

Men hele problemet med idéen om at udskifte engelske ord systematisk er vel, at det bliver fjollet, når man gør det fuldstændig konsekvent. Man behøver bare at se til Norge for at opdage, hvor galt det kan gå. Nordmændene har det med at finde norske erstatninger for alle engelske ord og udtryk. Nogle er glimrende. Andre er så søgte, at man burde holde fast i engelsk for at bevare værdigheden. Språkrådet foreslår for eksempel motemolo som norsk afløser for catwalk. En mole, altså en stensætning, der beskytter en havn mod bølger. Man ser modellerne for sig komme vraltende ud over havnen i højhælede sko. Nogle gange bliver resultatet så demonstrativt, at det næsten får karakter af en sproglig joke. Jeg mener vittighed.

Shitstorm er et af de ord, nogle gerne vil have forvist fra det danske sprog. Men det engelske ord er efterhånden fuldstændig indarbejdet. Alle forstår det, og det har en ganske særlig dramatisk kraft. Men ifølge nogle af forslagene i Sprognævnets undersøgelse kunne det erstattes af brokkebølge. Det lyder som noget, der bliver klaget over på en kommunal Facebook-side, når nogen har sat en bænk tre meter for langt til venstre. Shitstorm giver associationer til mørke skyer, vindstød og flyvende affald. Brokkebølge får én til at tænke på en indebrændt pensionist, der har skrevet et langt læserbrev til lokalavisen.

'Jeg er administrerende direktør' lyder, som om man forventer, at alle rejser sig med ærefrygt

Der findes masser af engelske ord, som vi sagtens kunne bruge mindre. Især når de bruges, fordi afsenderen gerne vil have noget helt almindeligt til at lyde, som om det er udviklet af en international managementafdeling. Omvendt bliver dansk ikke bedre af, at vi for enhver pris forsøger at rense det for alt engelsk. Det er et levende system, der hele tiden optager, tilpasser og forvandler ord. Nogle fremmedord falder hurtigt ud igen. Andre bliver hængende, fordi de udfylder et hul, fordi de er korte og præcise, eller ganske enkelt fordi folk synes, de fungerer. Det afgørende er ikke, om et ord er engelsk, men om det er godt dansk.

Hvis sale erstatter udsalg i en sammenhæng, hvor det bare er smart for smarthedens skyld, kan man da godt sukke over det. Hvis en virksomhed skriver en pressemeddelelse på dansk, men fylder den med stakeholders, performance, feedback, roadmap, touchpoints og low-hanging fruit, er det heller ikke urimeligt at spørge, om nogen har glemt, hvilket land de befinder sig i.

Men hvis weekend, computer, job, nice, cringe, AI eller shitstorm efterhånden fungerer naturligt på dansk, er der ingen grund til at sende dem i eksil. Vi skal selvfølgelig kunne tale dansk. Men vi behøver ikke bevise det ved at diktere et dansk, de fleste danskere ikke har lyst til at bruge. Der er trods alt en grænse for sproglig patriotisme. Den går omtrent dér, hvor man står med en helt almindelig shitstorm og insisterer på at kalde den en brokkebølge.

Og nogle gange er det også i orden at sige 'nice', hvis man har alderen til det.

Illustration: KI

• Woody Herman & His Orchestra: Early Autumn
• Julie London: Blue Moon
• Benny Goodman: If I Had You
• Natalie Cole: This Will Be
• Harry Connick, Jr. · Carla Bruni: And I Love Her
• Astrud Gilberto: Wailing Of The Willow
• Fred Astaire: A Fine Romance
• Blossom Dearie: Manhattan
• Glenn Miller: Little Brown Jug
• Mel Tormé: Don't Get Around Much Anymore

Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI