Først kom sommeren, så kom kærligheden, og derefter kom en mand med en plan, som ingen havde bedt om. Vi spillede lidt jazz, kyssede nogen for en sikkerheds skyld, tænkte over hjertets form og besluttede til sidst at flyve hver sin vej.

Det hele foregik meget stille. Også det meste af musikken.

• Chick Corea: What Game Shall We Play Today
• Miles Davis: Summertime
• Margaret Whiting: Make Someone Happy
• Buddy Holly: Everyday
• The Shadows. Wonderful Land
• Sting: Shape Of My Heart
• Søs Fenger: Og Du Flyver Din Vej
• Oscar Peterson Trio: Quiet Nights Of Quiet Stars
• Louis Armstrong: A Kiss To Build A Dream On
• Frank Sinatra: Things We Did Last Summer

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her.
Illustration: AI

En croissant steg af toget i Stockholm, fordi den havde hørt, at Count Basie manglede en morgenmadspartner. Undervejs blev den samlet op af en regnbue, som insisterede på at tage en omvej over Hawaii, hvor den mødte en månestråle med jazzambitioner. De blev enige om at danne en trio, men projektet faldt til jorden, da sensommeren nægtede at spille efter noder og i stedet begyndte at dirigere skyerne. Ingen forstod helt, hvad der foregik – men alle var enige om, at det lød forbløffende godt.

• Jazzy Croissant: La Vie en Couleurs
• Carin Lundin: Jag kan se dig när
• Israel 'Iz' Kamakawiwo'ole: Over The Rainbow/What A Wonderful World
• Bo Kaspers Orkester: Ett & noll
• Nulle & Verdens Orkestret: Månestråle
• Scott Hamilton: Stockholm Sweetnin'
• Lars H.U.G.: Waterfall
• Count Basie: Li'l Darlin'
• Lis Sørensen: Verden Er I Farver
• Rugsted & Kreutzfeldt: Sensommer

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her.
Illustration: AI

God musik spørger ikke om genre, årstal eller nationalitet – kun, om man har tid til at lytte.

Først dagens smil, inden Sammy Davis Jr. med elegance og nærvær overtager med den evigt rørende Mr. Bojangles.

Django Reinhardt minder os om, at en guitar kan være både ild og fløjl, mens Alison Moyet beviser, at kærligheden, den gamle røver, aldrig går helt på pension. Keith Jarrett og Charlie Haden giver tonerne tid til at trække vejret, før Astrud Gilberto og Antônio Carlos Jobim sender os på en kort afstikker til Rio, hvor isterningerne klirrer lidt langsommere. Carole King påpeger derefter, at nogle af livets vigtigste sætninger er de sværeste at at få sagt: It's Too Late.

Coleman Hawkins fortæller en hel roman med sin saxofon. Melody Gardot lader morgensolen stå op, og Glenn Miller lukker og slukker med Tuxedo Junction, mens man forestiller sig et velklædt orkester, et dansegulv og mennesker, der stadig vidste, hvordan man tog sig god tid.

Hvis der er en rød tråd, kunne det være musik, der ikke behøver at råbe for at blive hørt, og som har overlevet tidens nådesløse sorteringsmaskine:

• Timeless Tone: Smile of the Day
• Sammy Davis Jr.: Mr. Bojangles
• Django Reinhardt: Topsy
• Alison Moyet: That Ole Devil Called Love
• Keith Jarrett · Charlie Haden: Everything Happens To Me
• Astrud Gilberto · Antônio Carlos Jobim: Água de Beber
• Carole King: It's Too Late
• Coleman Hawkins: Body and Soul
• Melody Gardot: Morning Sun
• Glenn Miller: Tuxedo Junction

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her.
Illustration: AI

Sommeren besluttede sig for at tage smoking på. Solen sendte en jazzkvartet som vikar, Michael Bublé bad alle tage det helt roligt, og Ernest Ranglin surfede ubesværet hen over fortovet. Byen kom til at dufte af saltvand, vinden swingede, og pludselig føltes alting næsten som en forelskelse.

Det gode liv viste sig hverken at kræve yacht eller millionvilla, bare en skyggeplads, en sommerbrise og lidt god musik. Nogen lukkede øjnene og tænkte på én, de holdt af, mens aftenen mindede os om at gemme det bedste til sidst.

Varmen er tydeligvis steget nogen til hovedet ...

• Helen Schneider: Dream A Little Dream
• Manhattan Jazz Quartet: Summertime
• Michael Bublé: Nice 'n Easy
• Ernest Ranglin: Surfin'
• Madeleine Peyroux: The Summer Wind
• Quincy Jones: Summer In The City
• Nat King Cole: Almost Like Being In Love
• Till Brönner: The Good Life
• Shirley · Daniel: I Close My Eyes And Think Of You
• Moonjam: Save The Best For Last

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her. AI har igen slået til som illustrator.

På trods af sidste søndags blandede modtagelse af mit musikvalg fortsætter jeg ufortrødent i samme skure. Her er minder, kærlighedstemaer, havblik, glemte løfter og et forsøg på kommunikation. Undervejs bliver der kysset på flere sprog, danset lidt skævt og kigget længselsfuldt ud over det spejlblanke vand, mens saxofonen insisterer på, at alting nok skal gå. Kort sagt en playliste, der lyder, som om romantikken har fået lov til at vælge musikken.

På dansk kom Antônio Carlos Jobims One Note Samba til at hedde Hvad skal vi med kvinder?. De altid høflige japanere fandt det mere passende bare at kalde den Communication, som runder listen af:

• Stan Getz · Charlie Byrd: Desafinado
• Harry Connick, Jr.: I Could Write a Book
• Benny Goodman: Memories Of You
• Sade: Kiss of Life
• Kasper Winding: Love Theme II
• Marie Fredriksson: Så skimrande var aldrig havet
• Sebastian: Forglem Mig Ej
• Dave Brubeck: Besame Mucho
• Luiz Bonfa: Sambolero
• Atsuko Nina: Communication

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her. Collagen står min utrættelige illustrator AI igen for.

Nogle playlister fortæller en historie. Her er en, der nøjes med at invitere med på en picnic, hvor man kan blive i tvivl om, hvem der har pakket madkurven. Men det er altså mig, helt spontant og uden blusel. Vi begynder et sommerligt sted, hvor vejrudsigten er optimistisk, fortsætter gennem forelskelse, frihed og jazz i verdensklasse, lægger vejen forbi en fortovscafé med bemærkelsesværdigt kulørte lamper og slutter med den beroligende konstatering, at vi har al den tid i verden, vi behøver.

Undervejs bliver man både fløjet til månen, kommer ind under huden på nogen, bliver fisket ud igen og nænsomt anbragt i en liggestol med udsigt til solnedgangen. Det giver måske ikke den store mening, men lykkeligvis har musik aldrig været forpligtet til at følge den slagne vej:

• Percy Faith & His Orchestra: The Theme from 'A Summer Place'
• Ella Fitzgerald: It's A Lovely Day Today
• Paul Desmond: I've Got You Under My Skin
• Nina Simone: My Baby Just Cares for Me
• Billy Taylor Trio: I Wish I Knew (How It Would Feel To Be Free)
• Diana Krall: Fly Me To The Moon
• Ben Webster: Don't Get Aound Much Any More
• Billie Holiday: All of Me
• Heather Rigdon: Couleur Cafe
• Kim Larsen: We Have All The Time In The World

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her. Collagen ovenfor er AI's forslag til en illustration efter at være blevet præsenteret for musikken. Det er den da sluppet meget godt fra, eller hva'?

SET:
Diamanti
Italiensk komediedrama, 2024 – Filmstriben
★★★★★☆

En filminstruktør samler sine absolutte yndlingsskuespillerinder med ambitionen om at skabe en film om dem. Problemet er, at han ikke helt har gjort sig klart, hvad filmen skal gå ud på. Men pludselig falder brikkerne på plads med klichéen 'klæder skaber folk', og filmen bliver til et farverigt kalejdoskop af historier. Midtpunktet er et stort, nærmest eventyrligt skrædderi fyldt med vidunderlige kjoler og endnu mere vidunderlige kvinder, 'diamanter'. Hver af dem bærer på sin egen fortælling og sin egen smerte, inklusive rivalisering og jalousi, så det slår gnister. Men også et intenst sammenhold og en fælles drift mod at finde den ultimative skønhed, hvad den så end betyder. Mændene er henvist til kulissen. De er nødvendige, men fungerer mest som kontrast, som noget 'diamanterne' kan spejle sig i, måle sig imod og i sidste ende overstråle. Filmen bevæger sig elegant gennem 1970'ernes Rom – en tid og et sted, der emmer af stil, passion og dramatik – før den slutter i et næsten tomt hus mange år senere. Et stille, eftertænksomt ekko af alt det liv, der engang fyldte rummene. Filmen er både teatralsk, sanselig og kaotisk, men det er netop charmen. En meget anderledes film, stort set uden handling, men utrolig fascinerende. Ikke mindst på grund af det temperament, italienske kvinder er i stand til at mobilisere.
Instruktion: Ferzan Özpetek
Se trailer



Mord i Sogn
Norsk krimiserie, 4 episoder, 2026 – dr.dk
★★★★☆☆

Endnu et bidrag til den nordiske krimitradition, hvor naturen næsten spiller lige så stor en rolle som karaktererne. Handlingen udspiller sig i det vestnorske fjordlandskab, hvor idylliske omgivelser hurtigt viser sig at gemme på mørke hemmeligheder. Det begynder med et tilsyneladende enkeltstående mord, der udvikler sig til noget langt mere komplekst. Mistanken falder på flere i det lille samfund, hvor alle kender alle og netop derfor også har noget at skjule. Vi følger chefen for en lille politistation der er truet af nedlæggelse, men en dag får stationen en ny politielev, der ikke helt er den, hun giver sig ud for at være. Parallelt med opklaringsarbejdet får vi indblik i politichefens personlige problemer, der giver serien en ekstra psykologisk dimension. Tempoet er dejligt tilbagelænet nordisk, og styrken ligger i karakteropbygningen og den trykkede atmosfære. Dialogen er troværdig, og skuespillet solidt, om end enkelte bipersoner kan virke lidt skabelonagtige. Fokus er kort sagt mindre på action og mere på relationer og moral, men ikke desto mindre var serien spændende nok, til at jeg slugte alle fire episoder på én gang.
Instruktion: Kristoffer Metcalfe



PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Bernard Herrmann: Overture (fra 'North By Northwest')
Musik, der giver én lyst til at se filmen for vistnok 8. gang.









Den jazzede
Lester Young & Oscar Peterson Trio: Almost Like Being In Love
Let, swingende, ubesværet, cool, smilende jazz.








Den poppede
Macy Gray: You Are The Sunshine Of My Life
Rå, varm og skæv som solskin med en raspende sjæl.








Balladen
Adele: Someone Like You
Hjerteskærende kærestesorg. Kleenex påkrævet.









Den nostalgiske
Hans Kurt: Pigen fra Fyn
Som en sommerdag i Danmark for længe, længe siden.

SET:
Paterson
Amerikansk drama, 2016 – Filmstriben
★★★★★☆

Enhver film af Jim Jarmusch adskiller sig markant fra klassisk Hollywood-fortælling ved det rolige tempo og den minimalistiske stil. Hvor de fleste film er drevet af dramatisk spænding og tydelige konflikter, er Jarmusch mere optaget af stemning, tid og de små øjeblikke i hverdagen. Hans fortællinger udvikler sig langsomt og uden en klar dramatisk kurve. Der er plads til refleksion og eftertanke, og Paterson er ingen undtagelse. Filmen følger buschaufføren Paterson i en uge, hvor han hver dag tager på arbejde, lytter til sin kone, som han elsker højt (men som konstant er på jagt efter nye projekter), lufter hunden og drikker en øl på den samme bar. Desuden skriver Paterson små digte i sin notesbog. Dialogen er sparsom og præget af pauser, hvor det usagte får lige så stor betydning som det sagte. Samtidig anvender Jarmusch en tør og underspillet humor, der opstår i de absurde eller akavede situationer, karaktererne havner i. Paterson er ikke en film for utålmodige gemytter, og jeg kan afsløre, at jeg så den alene.
Instruktion: Jim Jarmusch
Se trailer



Imperfect Women
Amerikansk psykologisk thriller, 8 episoder, 2026 – Apple+
★★★★☆☆

Tre kvinder med styr på livet (tror de selv) får rodet godt og grundigt op i fortiden, og pludselig vælter skeletterne ud af skabene. Der skiftes mellem nutid og fortid og gradvist bliver det afdækket, hvordan venskab, jalousi og svigt binder dem sammen – og river dem fra hinanden. Serien lever højt på intense blikke, lange pauser og en trykket stemning, hvor man ved, at noget snart går galt – og det gør det selvfølgelig. Tempoet snubler lidt undervejs, men karaktererne er tilpas rodede og menneskelige til, at man bliver hængende alligevel. Altså ikke perfekt, men bestemt værd at sladre med om bagefter.
Instruktion: Flere forskellige
Se trailer


PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Burt Bacharach: South American Getaway (fra 'Butch Cassidy And The Sundance Kid')
Som et elegant røveri planlagt af en mand i jakkesæt, der aldrig før har haft travlt.







Den jazzede
Nina Simone: I Wish I Knew How It Would Feel to Be Free
Soul så stærk, at selv klaveret virker, som om det står ret.








Den poppede
Buddy Holly: Heartbeat
Teenagerhjerte i panik, men stadig pænt hår.









Balladen
Elton John: Your Song
Verdens mest charmerende måde at sige 'jeg anede ikke hvad jeg skulle skrive, men her er det alligevel.'








Den nostalgiske
Theis Jensen: Bare Jeg Ku' Huske Hvad Hun Hed
Romantik møder hukommelsessvigt – og taber stort.









PODCAST:
Bjørnetjenesten, Politiken
Som ældre læsere vil vide, er en bjørnetjeneste en velment, men uheldigt udført tjeneste eller hjælp, der gør mere skade end gavn. Men en del repræsentanter for yngre generationer bruger ordet i den stik modsatte betydning, som om der er tale om en handling, der til stor hjælp for nogen. Til ærgrelse for nogle (herunder mig) er begge betydninger nu blåstemplet af ordbogen. Den slags sproglige udviklingstendenser, henholdsvis irritationsmomenter og deraf følgende diskussioner, har Politiken lanceret en podcast om, hvor sprogforsker Marianne Rathje og journalist Søren Korsholm hver uge inviterer en gæst i studiet for at belyse, hvad den måde, vi bruger sproget på, fortæller om os selv og om generationsforskelle. Nogle vil kalde det ligegyldigt pindehuggeri og tidsspilde, andre vil finde det interessant og underholdende. Hvis nogen skulle være i tvivl, hører jeg til de sidstnævnte.

Der er et nyt afsnit hver tirsdag, som kan høres i Politiken Lyd (app). Første afsnit 'Hvad en smile-emoji siger om din alder' kan høres gratis på Spotify.

ARTIKLER:
I sidste uge var det 114 år siden, Titanic ramte et isbjerg og forliste i Nordatlanten under sin jomfrurejse fra Southampton til New York, og i den anledning har The New Yorker to ældre, men meget, meget interessante og meget, meget lange artikler. De kræver begge abonnement, som til gengæld i øjeblikket er meget, meget billigt ($1 om ugen):

Daniel Mendelsohn: Unsinkable
Ultrakort resumé: Titanic er mere end en historisk ulykke; den er blevet en fortælling, vi vender tilbage til, fordi den siger noget grundlæggende om mennesket. Fascinationen skyldes ikke kun selve forliset, men de temaer, vi læser ind i det – teknologiens grænser, menneskeligt overmod og sociale forskelle. Historien følger samtidig en klassisk tragisk struktur: et skib, der 'ikke kunne synke' går under på grund af menneskelige fejl og/eller fejlvurderinger på grund af vejrforhold (se tidligere blogindlæg), mens både heltemod og svigt udfolder sig undervejs. En kombination af skæbne og tilfældighed. Derfor lever Titanic videre som en myte snarere end bare historie – en fortælling, der kan bruges til at forstå os selv.

Ben Taub: The Titan Submersible Was 'an Accident Waiting to Happen'
OceanGate var den amerikanske privatejede virksomhed, der leverede bemandede ubåde til dybhavsturisme og forskning. Virksomheden ejede ubåden Titan, som imploderede katastrofalt i juni 2023 under en ekspedition til Titanic-vraget, hvor alle fem personer om bord omkom. Artiklen indeholder interviews og e-mails med ekspeditionsledere og medarbejdere, der afslører, hvordan OceanGate ignorerede de alvorlige advarsler både internt og eksternt i virksomheden.

LÆST:
Philip Ardagh: Rejsen mod den grumme ende (Awful End)
Roman, 2000
★★★★★☆

Man kunne kalde det en humoristisk børnebog, der kombinerer absurd komik med en parodi på klassiske victorianske fortællinger – men det er nok de færreste børn, der vil forstå den. Historien følger den unge Eddie Dickens, som må flytte ind hos sine excentriske slægtninge, da hans forældre bliver ramt af en mystisk sygdom. Man bliver præsenteret for en verden fuld af groteske situationer, skæve karakterer og sproglige finurligheder. Humoren er hele bogens fundament, med ordspil, overdrivelser og en absurditet, som gør historien både uforudsigelig og underholdende. Der bliver leget med betydninger og misforståelser, og det vil nok være en udfordring for yngre læsere, men for dem, der fanger humoren, er tiden godt investeret. Det er kort sagt ikke en bog for alle, men hvis man kan lide en røverhistorie, der minder om en blanding af Charles Dickens og Monty Python, er det en perle.


SET:
Mor
Kortfilm/drama, 2023 – Filmstriben
★★★★☆☆

En intens og følelsesmæssigt ladet kortfilm, hvor Trine Dyrholm leverer en stærk, nuanceret præstation som en mor på en skæbnesvanger weekend med sin søn. Filmen begynder som et stille familiedrama, men udvikler sig gradvist til noget langt mørkere. Der er skabt en trykkende stemning i de isolerede omgivelser, hvor relationen mellem mor og søn langsomt afsløres lag for lag. Trine Dyrholms spil er filmens klare højdepunkt. Hun føles både kærlig og lidt skræmmende på samme tid, og man er hele tiden i tvivl om, hvad der egentlig foregår under overfladen. Filmen er ret enkel, men stemningen er stærk, og den bygger langsomt op til noget urovækkende. Den forklarer ikke alting, og den bliver hængende længe efter, at den er slut.
Instruktion: Tom Austen
Se forsmag


PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Neil Hefti: The Odd Couple (fra 'The Odd Couple')
Som et musikalsk mundhuggeri mellem to, hvor den ene rydder op, og den anden laver mere rod.








Den jazzede
Elsie Bianchi Trio: The Shadows of Paris
Sofistikeret caféjazz på venstre bred.









Den fodvippende
Toots Thielemans · Elis Regina: Corrida De Jangada
Brasiliansk tempo og høj puls.









Den poppede
The Beatles: Penny Lane
Som en solrig søndag for længe siden, hvor selv trafik og frisørsaloner virker poetiske.








Den nostalgiske
Lise Reinau: Herlev
Også danske forstæder har deres egen historie.

Det har været en uge, hvor man kunne få den tanke, at verden hænger sammen, men måske ikke lige på den måde, man havde håbet. Efterretningstjenesterne kunne heldigvis berolige os med, at der ikke har været tegn på fremmed påvirkning af valgkampen. Men eksperter advarer om, at Danmark stadig er i fare for at blive udsat for misinformation. Lige det er det nu egentlig gået glimrende med under valgkampen uden assistance udefra, vil nogle nok mene.

På det mere gennemskuelige plan er 5.437 bilister blevet sigtet for vanvidsbilisme siden 2021. Hermed har både den menneskelige dårskab og sproget nået nye højder: Før var der bare dårlige bilister – nu har vi fået en premium-udgave. 'Vanvidsbilisme' lyder som noget, man kan tilkøbe i en leasingaftale.

Hvis man længes efter disciplin efter en tur i trafikken, kan man lade sig inspirere af prinsesse Isabella, der nu skal aftjene 11 måneders værnepligt. Det er angiveligt frivilligt, hvilket formentlig gør det til den længste periode, et ungt menneske i nyere tid har valgt at være helt væk fra WiFi.

Og mens nogle øver sig i at marchere, øver andre sig i at lande – eller i hvert fald næsten. For første gang i over 50 år er mennesker igen på vej mod Månen. Denne gang tager de bare lige en tur rundt om den først for at samle erfaring. Det er betryggende at vide, at selv i rumfart begynder man med en prøvetur. Fire astronauter er med i Artemis II-raketten – tilstrækkelig mange til at komme op at skændes om, hvem der glemte at tage snacks med.

Herhjemme er huspriserne taget på deres egen himmelfart. De er nu højere end under corona, og luksus er ikke længere et sommerhus ved havet, men en kolonihave med udsigt til en vandpyt. Alt er relativt – herunder statussymboler.

På Christiansborg har der været forårsrengøring. Forargelsen over et ekskluderet medlem fra Liberal Alliance med trippelmandat og en årsindkomst på 1,7 millioner har fået tre politikere fra andre partier til at droppe deres egne trippelmandater. Det er den politiske version af at lukke 47 faner i browseren og håbe på, at computeren bliver hurtigere, selv om man godt ved, at problemet måske ligger et helt andet sted.

Og nu vi taler om at skære ned, har kirkerne taget kampen op mod madspild. Her må man tit smide en halv flaske udrukket altervin ud, fordi den kun kan holde sig en uge efter åbning. For at forhindre at vinen går til spilde, er en leverandør derfor begyndt at sælge altervin i poser med taphane à la Bag in Box og i små flasker med kun 150 milliliter. Det giver nadveren et strejf af festival – nu mangler man bare nogle 'to go'-oblater, et armbånd og en lille orange scene i alterområdet.

Ovre i USA arbejder man videre med præsidentens branding. Palm Beach International Airport i delstaten Florida kommer nu til at hedde 'President Donald J. Trump International Airport'. Man kan forestille sig, at duty free-butikken udvider sortimentet, så man både kan købe parfume og whisky og få en officiel forklaring på, hvorfor forsinkelserne er en stor succes.

Så mens verden enten er på vej mod Månen, ind i en kolonihave eller ud i venstre vognbane med hovedet under armen, kan man konstatere, at udviklingen går stærkt, men ikke nødvendigvis til hvis fordel. Vi tester grænser i rummet, i trafikken og i politik, og hvis det hele går lidt skævt, kan vi altid skylle det ned med et glas pastoral papvin eller en lille flaske altervin med skruelåg i Underberg-størrelse. Hvem ved, måske venter der ligefrem Folkekirken en anselig medlemstilgang?

LÆST:
David Nicholls: One Day
Roman, 2009
★★★★★☆

Emma Morley og Dexter Mayhew mødes første gang den 15. juli 1988, dagen efter deres dimission fra universitetet. Historien er bygget op omkring netop den dato, hvor man får et indblik i deres liv på samme dag gennem tyve år. Emma er idealistisk, intelligent og vil forandre verden, mens Dexter er charmerende, men også selvcentreret og usikker på sin retning i livet. Gennem årene udvikler deres forhold sig fra venskab til noget mere komplekst. De oplever op- og nedture, karriereændringer, kærligheds-forhold til andre og personlige kriser. Dexter jagter succes og berømmelse, men mister gradvist fodfæstet, mens Emma langsomt opbygger et stabilt liv og finder sin egen stemme som forfatter. På trods af deres stærke forbindelse går der mange år, før de finder sammen på den måde, de begge egentlig ønsker. Da de endelig gør det, tager historien en tragisk drejning, som understreger bogens tema om livets uforudsigelighed. Men det er samtidig en humoristisk og realistisk kærlighedshistorie. Jeg har læst den adskillige gange og med lige stor fornøjelse hver gang.


SET:
Smagen af sult
Dansk romantisk drama, 2021 – dr.dk
★★★★☆☆

Et intenst drama om ambition, kærlighed og prisen for at ville være blandt de bedste. Filmen følger ægteparret Maggie og Carsten, der driver en gourmetrestaurant med én altoverskyggende drøm: en Michelin-stjerne. Mens Carsten jagter perfektion i køkkenet, forsøger Maggie at holde sammen på både forretningen og familien, men presset slider på deres forhold. Ikke mindst da der dukker et brev til Carsten op, om at Maggie elsker en anden. Det er en visuelt smuk, men også ubehageligt genkendelig fortælling om, hvad der sker, når ambitionen kræver store afsavn.

Instruktion: Christoffer Boe
Se trailer


Boston Strangler
Amerikansk thriller, 2023 – dr.dk
★★★★☆☆

Filmen, der bygger på en autentisk historie, følger journalisten Loretta McLaughlin, der arbejder for avisen Record-American i 1960'ernes Boston. Hun begynder at undersøge en række mord på ældre kvinder og opdager et mønster, som ingen andre har lagt mærke til. Sammen med sin kollega Jean Cole kæmper hun for at få historien frem i offentligheden, selv om de møder modstand i en mandsdomineret branche. Efterforskningen bliver mere og mere kompleks, og sagen om seriemorderen viser sig at være langt mere uklar og uhyggelig, end man troede i første omgang. Filmen er solid og velspillet – især på grund af Keira Knightley. Den skaber en troværdig og dyster stemning, og den skiller sig ud ved at fokusere på journalistikken frem for klassisk 'who done it'-spænding.
Instruktion: Matt Ruskin
Se trailer


PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Henry Mancini: A Shot in the Dark (fra 'A Shot in the Dark ')
Som en elegant detektiv, der falder over sine egne ben med stil.









Den jazzede
The Take Vibe E.P.: Golden Brown
Som solskin med et strejf af natteliv.










Balladen
Gregory Porter: Good Goodbye
En afsked så varm, at man håber på, at den ikke er virkelig.









Den fodfyttende
Japanese City Pop: Tokyo Bay
Højglanspoleret pop, havbrise og cocktails.









Den nostalgiske
Preben Uglebjerg: Bare det var mig
Som at stå bagerst i køen til sit eget liv og alligevel fløjte fornøjet.

• Kunstmaleren Kristian von Hornsleth blev anholdt af Københavns Politi, efter at han på valgdagen udlovede et af sine egne originale malerier, hvis folk stemte på Enhedslisten. Det er strafbart at købe stemmer – at det så minder om noget, politikere gør hele tiden, er en anden sag.
• Ugens mest omtalte billede var et pressefoto af Lars Løkke, der sidder på valgaftenen og tørrer sine tårer væk efter at have set den første exitpoll. Normalt er det vælgerne, der står for den del.
• Beboerne på Amager er plaget af en tung benzinlugt, og Københavns Kommune går nu i gang med at lave luftmålinger. Lugten har været der i et år, og ejendomsmæglerne er for længst begyndt at lokke med 'Charmerende bolig med diskret note af oktan.'
• Tivoli havde i 2025 den højeste omsætning nogensinde – 1,3 milliarder kroner. Noget tyder på, at det måske ikke kun er ballonerne, der er pustet op – men ikke desto mindre imponerende, at noget kan føles hyggeligt og samtidig få én til at tjekke sin netbank bagefter.
• Sneuglen er uddød i Sverige, og et symbol på den vilde, nordiske natur er forsvundet. Snart er det vildeste, man kan opleve i Sverige, en lidt for stærk kop kaffe.
• Norges oliefond vil fremover lade kunstig intelligens træffe nogle af sine investeringsbeslutninger. Næste skridt er, at pengene selv begynder at klage over skat.
• Thrilleren 'Shy Girl', der officielt er skrevet af en forfatter ved navn Mia Ballard, er under så kraftig mistanke for at være delvist AI-genereret, at forlaget har trukket bogen tilbage. Ikke fordi den var dårlig, men fordi den var lidt for god.
• Grev Nikolai har haft sin filmdebut i den svenske thriller 'Doktor Glas'. 'En udmærket film til en mørk aften', skrev Berlingskes anmelder og gav filmen 3 ud af 6 stjerner. Det er sådan en anmeldelse, hvor man ikke ved, om man skal købe billet eller bare vente, til den bliver vist på DR2 klokken 3.15.
• Den dybdeborende journalist på Weekendavisen Søren K. Willemoes har skrevet en bog om smørrebrødet, som han kalder Danmarks sande nationalret. Han mener, at stegt flæsk, der blev kåret i 2014, var en ærgerlig vinder. Det kan også være svært at tage en nationalret alvorligt, når den mest lyder som en utilsigtet sideeffekt.
• 67 nye politikere gør deres entré på Christiansborg i disse dage. Folketinget har i den anledning lavet en 'velkomstby', hvor der er pyntet op med balloner, og de nyvalgte blandt andet får hjælp til IT. Antagelig fordi det er første gang, de skal logge ind på noget, der ikke er TikTok.

LÆST:
Zadie Smith: White Teeth
Roman, 2000
★★★★★☆

Farverig, kaotisk og morsom roman om London, hvor tre familier med rødder i Jamaica, Bangladesh og England vikles ind i hinandens liv på kryds og tværs af generationer. Kort sagt en historie om identitet, tilfældigheder og om at høre til. Vi følger især Archie Jones og Samad Iqbal, to gamle venner, hvis liv udvikler sig i vidt forskellige retninger, men alligevel bliver filtret sammen igen gennem deres børn. Der er alt fra religiøse konflikter og genetiske eksperimenter til teenageoprør og kulturelle sammenstød. Det er som et stort, sprudlende virvar af skæbner, hvor ingenting går som planlagt. Zadie Smith skriver med humor, varme og skarp ironi, så selv de mest alvorlige temaer bliver levende og underholdende. Det kan til tider være lidt rodet med de mange karakterer, men energien og sproget gør det hele værd.


SET:
Your Friends & Neighbors
Amerikansk komediedrama/krimi, 9 episoder, 2025 – Apple TV+
★★★★☆☆

Jon Hamm (Don Draper fra min yndlingsserie Mad Men) spiller en velhavende investeringsrådgiver, der mister både ægteskab, job og status og pludselig står uden den luksustilværelse, han er vant til. I stedet for at skrue ned for forbruget (gys!), begynder han at stjæle snedigt og systematisk fra sine egne rige naboer. Men efterhånden bliver det tydeligere og tydeligere, at naboerne gemmer på andet end luksusure, designerhåndtasker og dyre vine. Det er en elegant mellemting mellem satire over overklassen og spændingsdrama, og det er både underholdende og en smule ubehageligt på en frydefuld måde. Perfekt hvis man er til historier om moralsk forfald, luksus og folk, der træffer virkelig dårlige, men fascinerende beslutninger.
Se trailer


PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Francis Lai: Un homme et une femme (fra 'Un homme et une femme')
Som at cykle langsomt i modvind på en romantisk måde.









Den jazzede
Al Jarreau · Oleta Adams: Waters of March
En musikalsk rodebunke, der på mystisk vis giver mening.








Den fodflyttende
Luther Vandross: Ain't No Stoppin' Us Now
Iørefaldende selvtillid på flaske.









Balladen
Peggy Lee: Is That All There Is?
Eksistentiel krise serveret med poetisk skuldertræk.









Den nostalgiske
Daimi: Jeg sætter min hat som jeg vil
Anarkistisk manifestation med smilehuller.

• Fordi der nu er udskrevet valg, bliver det alligevel ikke til noget med regeringens forslag om at fjerne afgiften på sukker og chokolade. Det dur ikke med både politisk ustabilitet og billig Marabou.
• Det bliver heller ikke til noget med kongeparrets planlagte hofbal på Christiansborg. Det betyder, at regeringen, Folketinget og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet nu må finde andre lejligheder til at lufte deres skræddersyede kjoler. Måske bliver udvalgsmøderne nu lidt festligere?
• For to år siden trak Danske Bank støtten til Copenhagen Pride efter en konflikt om krigen mellem Israel og Hamas, men nu er Danmarks største bank tilbage som partner. Det viser bare, at regnbuen har syv farver, og mindst én af dem er corporate blå. Og selv værdipolitik kan få en kassekredit.
• I weekenden blev der holdt en mindehøjtidelighed på Nørrebro i København for den dræbte ayatollah Ali Khamenei. 'Deltagere til sådan et arrangement hører ikke hjemme i Danmark og burde sætte sig på det første fly hjem', skrev Inger Støjberg på Facebook. Hun glemte at tilføje '– og det er ikke de eneste!'
• Omvendt mener Pelle Dragsted, at på grund af de seneste døgns angreb på Iran skal hjemsendelsen af afviste iranske asylansøgere sættes på pause på ubestemt tid. For en gangs skyld et politisk forslag, der allerede har været praktiseret i årevis.
• I Sydspanien har arkæologer fundet en elefantknogle fra den Anden Puniske Krig, som kan være det første konkrete bevis, der underbygger historien om Hannibals elefanter. Magien ved arkæologi er, at man bruger 20 år på at grave og finde én knogle, hvorefter man konstaterer: 'Dette fund ændrer alt'. Mens elefanten for 2.200 år siden bare tænkte: 'Jeg skulle være gået en anden vej.'
• I Aarhus stødte to politibiler sammen midt i et vejkryds, mens de var på vej til hver sin opgave med udrykning. Det positive er, at de var hurtigt fremme på ulykkesstedet.
• En kvinde ved navn Sadie Lowell har oprettet hjemmesiden 'Bring Back Doors' i protest mod den omsiggribende tendens på internationale hoteller til at lade væggen mellem hotelværelsets soveafdeling og toilettet være gennemsigtig. Nogen har misforstået begrebet 'a room with a view'.
• Frem til sommerferien får caféer og restauranter uanmeldt besøg af kontrollanter fra Fødevarestyrelsen, der skal efterprøve, om spisestederne holder, hvad de lover gæsterne. For eksempel skal 'italiensk stemning' dække over mere end en rødternet dug, og 'dagens fisk' skal kunne identificeres som fisk.
• I år aflyste prinsesse Benedikte sin traditionelle deltagelse i Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning. Det mest stabile i år var hestene, der fastholdt traditionen med at møde op.

LÆST:
Evelyn Waugh: Vile Bodies
1930
★★★★★☆

Vi følger en gruppe unge, rige londonere i 1920'ernes fest- og skandaleprægede selskabsliv, hvor kærlighed, pengeproblemer og konstant jagt på underholdning styrer tilværelsen. Det er skarp satire, der udstiller en tom og rastløs bright young people-kultur – ikke helt ukendt 100 år senere. En underholdende, men samtidig desillusioneret skildring af en generation uden retning.








SET:
Tre veninder (Trois amies)
Fransk komediedrama, 2024 – Filmstriben
★★★★☆☆

Tre veninder forsøger at navigere i kærlighed, begær og venskab, mens deres relationer krydser og komplicerer hinanden. Let humor og romantisk forvikling bliver blandet med mere eftertænksomme refleksioner over følelser og loyalitet. En elegant, meget fransk relationskomedie med psykologisk finesse.

Instruktion: Emmanuel Mouret
Se trailer





Red Eye (Red Eye II: Crimson Icarus)
Britisk thrillerserie, 2. sæson, 2025 – dr.dk
★★★★☆☆

En amerikansk diplomatisk kurer bliver myrdet i Heathrow lufthavn. Samtidig er MI5-chefen på vej hjem fra Washington, da hendes fly modtager en bombetrussel. Hemmeligheder, dobbeltspil og skjulte motiver driver handlingen frem i højt tempo. Stram suspense og troværdige karakterer – men et noget fortænkt plot.

Instruktion: Kieron Hawkes · Camilla Strøm Henriksen
Se trailer






PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Liza Minnelli: New York, New York (fra 'New York, New York')
Højlydt, storslået og helt umulig ikke at synge med på.

Den jazzede
Snorre Kirk · Stephen Riley: West Indian Flower
Som en velklædt kat, der går rundt i rummet: afslappet, elegant og for cool til at skynde sig.

Den fodflyttende
Candi Staton: Young Hearts Run Free
'Drop den dårlige kæreste – og dans!'

Balladen
Dianne Reeves: There'll Be Another Spring
Bedst med et glas rødvin og dæmpet belysning.

Den nostalgiske
Siw Malmquist: Förälskad i Köpenhamn
Som en solskinsdag i Tivoli.









PODCAST:
Poptillægget, Politiken: JFK Jr. og Carolyn: romantik, 90'er-mode og tragedie
Den aktuelle tv-serie Love Story på Disney+ rammer en stemning, mange længes efter. Den dyrker moden, musikken og stemningen i det sidste analoge årti, men rammer den også i dybden. Om den virkelige historie bag serien om romancen mellem JFK Jr. og hans fashionable hustru Carolyn Bessette Kennedy, som var allestedsnærværende i de tabloide magasiner i 90'erne indtil deres tragiske død i flystyrtet i 1999. Kan høres gratis på Spotify.

ARTIKLER:
New York Times: When to Bring Your Shoes to the Cobbler

Wall Street Journal: JFK Jr. Had Amazing Style. What Men Should Copy — and What Only He Could Pull Off
JFK Jr., der omkom ved en flyulykke i 1999, besad en ubesværet stilsans, der har overlevet alverdens trends. Stilen var tilbagelænet og samtidig sofistikeret, men den var hverken prangende eller pralende. Men ikke alt kan kopieres uden videre.