Viser opslag med etiketten Musik. Vis alle opslag

Søndagsmusik



  • Ann Hampton Callaway: A Kiss To Build A Dream On
  • Snorre Kirk · Stephen Riley: West Indian Flower
  • Laura Anglade: Manhattan
  • Artie Shaw: It Had To Be You
  • Peggy Lee: A Taste Of Honey
  • Carmen McRae: I Only Have Eyes For You
  • Stan Getz · Bob Brookmeyer: A Nightingale Sang In Berkeley Square
  • Laura Fygi: Vincent
  • Shania Twain: You've Got A Way
  • John Scofield: You're Still The One
* * *

Hele playlisten kan høres her på Spotify.

Kategori: , | Kommentarer

Søndagsmusik



  • Billie Holiday: Stormy Weather
  • Lou Rawls: Scotch & Soda
  • Paul Desmond · Jim Hall: For All We Know
  • Sarah Vaughan: Misty
  • Harry Connick, Jr.: A Wink and a Smile
  • Coleman Hawkins · Ben Webster: You'd Be So Nice To Come Home To
  • Macy Gray: You Are The Sunshine Of My Life
  • Benny Carter: My Blue Heaven
  • Kelly Rowland: I'm Beginning to See the Light
* * *

Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI

Kategori: , | 2 kommentarer

Søndagsmusik



  • Billie Holiday: Blue Moon
  • Paul Desmond: Bossa Antiqua
  • Eva Cassidy: Hallelujah I Love Him So
  • Mel Tormé: Lullaby of Birdland
  • Lester Young · Oscar Peterson Trio: Almost Like Being In Love
  • Helen Merrill: Why Don't You Do Right
  • Carsten Dahl · Thomas Blachman: When You Wish Upon a Star
  • Molly Johnson: Body And Soul
  • Gerry Mulligan: Lullaby Of The Leaves
  • Natalie Cole: This Will Be
* * *

Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI

Kategori: , | 2 kommentarer

Søndagsmusik



  • Benny Goodman: All The Cats Join In
  • Ella Fitzgerald · The Delta Rhythm Boys: It's Only A Paper Moon
  • Louis Armstrong: On a Coconut Island
  • k.d. lang: Miss Chatelaine
  • Jane Monheit: Taking a Chance on Love
  • The Dave Brubeck Quartet: Three to Get Ready
  • Tim Christensen: Right Next to the Right One
  • Katie Melua: Nine Million Bicycles
  • Janis Ian · Jody Brooke Wilson: At Seventeen
  • Stephane Wrembel: Bistro Fada
* * *

Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI

Kategori: , | 4 kommentarer

Søndagsmusik



  • Club des Belugas · Anna Luca: It's a Beautiful Day
  • Johnny Hodges: The Last Time I Saw Paris
  • Joe Dassin: Et si tu n'existais pas
  • Véronique Sanson: Et je l'apelle encore
  • Red Garland · Paul Chambers · Art Tailor: Almost Like Being In Love
  • Andrea Motis: He's Funny That Way
  • Sabrina Starke: Just The Two Of Us
  • Benni Chawes: Fly With Me
  • Gnags: En Aften På Stranden I Oktober
  • Sidney Bechet: Si tu vois ma mère
* * *

Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI

Kategori: , | 2 kommentarer

Søndagsmusik



  • Stevie Wonder: My Cherie Amour
  • The Love Unlimited Orchestra: Love's Theme
  • Anita Baker: Giving You the Best That I Got
  • Earth, Wind & Fire: After the Love Has Gone
  • Madeleine Peyroux: Smile
  • The Jazz Cultivators: Stormy Weather
  • Ella Fitzgerald: Bewitched, Bothered and Bewildered
  • King Curtis: Ode to Billie Joe
  • Tok Tok Tok: Walk On The Wild Side
  • Peggy Lee: A Doodlin' Song
* * *

Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI

Kategori: , | 2 kommentarer

Søndagsmusik



  • Vic Damone: Let's Fall in Love
  • Emilie-Claire Barlow: You Make Me Feel so Young
  • Nino Rota: Amarcord
  • Harry Connick, Jr.: Recipe For Love
  • Patti Page: The Glory Of Love
  • Norah Jones: Don't Know Why
  • Al Jarreau: We're in This Love Together
  • Malene Mortensen: Another Day
  • The Earl Palmer Trio: Lullaby Of Birdland
  • Fats Waller: Two Sleepy People
* * *

Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI

Kategori: , | 2 kommentarer

Søndagsmusik



  • Woody Herman & His Orchestra: Early Autumn
  • Julie London: Blue Moon
  • Benny Goodman: If I Had You
  • Natalie Cole: This Will Be
  • Harry Connick, Jr. · Carla Bruni: And I Love Her
  • Astrud Gilberto: Wailing Of The Willow
  • Fred Astaire: A Fine Romance
  • Blossom Dearie: Manhattan
  • Glenn Miller: Little Brown Jug
  • Mel Tormé: Don't Get Around Much Anymore
* * *

Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI

Kategori: , | 4 kommentarer

Søndagsmusik



  • Nat King Cole: (I Love You) For Sentimental Reaons
  • Laura Fygi: Sunny
  • Ike Quebec: Favela
  • Boz Scaggs: Sierra
  • Jethro Tull: Bourée
  • Stacey Kent: All I Do Is Dream Of You
  • Dean Martin: On The Street Where You Live
  • Nancy Wilson: I Wish You Love
  • Jakob Dinesen: A Nighingale Sang in Berkeley Square
  • Tom Gaebel: Here's to Elegance
* * *

Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI

Kategori: , | 6 kommentarer

Søndagsmusik



  • Bing Crosby: The Best Things in Life Are Free
  • Christina von Bülow: Forelsket i København
  • Sinne Eeg: Talking to Myself
  • The Dave Brubeck Quartet: Three to Get Ready
  • Roberta Flack: Feel Like Makin' Love
  • Duke Ellington: Satin Doll
  • Thomas Dutronc: La belle vie
  • Paul McCartney: I'm Gonna Sit Right Down And Write Myself A Letter
  • Eliane Elias: Call Me
  • Gregory Porter: Good Goodbye
* * *

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her.
Illustration: AI

Kategori: , , | 2 kommentarer

Søndagsmusik



  • Chick Corea: What Game Shall We Play Today
  • Miles Davis: Summertime
  • Margaret Whiting: Make Someone Happy
  • Buddy Holly: Everyday
  • The Shadows: Wonderful Land
  • Sting: Shape Of My Heart
  • Søs Fenger: Og Du Flyver Din Vej
  • Oscar Peterson Trio: Quiet Nights Of Quiet Stars
  • Louis Armstrong: A Kiss To Build A Dream On
  • Frank Sinatra: Things We Did Last Summer
* * *

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her.
Illustration: AI

Kategori: , , | 2 kommentarer

Søndagsmusik



  • Jazzy Croissant: La Vie en Couleurs
  • Carin Lundin: Jag kan se dig när
  • Israel 'Iz' Kamakawiwo'ole: Over The Rainbow/What A Wonderful World
  • Bo Kaspers Orkester: Ett & noll
  • Nulle & Verdens Orkestret: Månestråle
  • Scott Hamilton: Stockholm Sweetnin'
  • Lars H.U.G.: Waterfall
  • Count Basie: Li'l Darlin'
  • Lis Sørensen: Verden Er I Farver
  • Rugsted & Kreutzfeldt: Sensommer
* * *

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her.
Illustration: AI

Kategori: , , | 4 kommentarer

Søndagsmusik



  • Timeless Tone: Smile of the Day
  • Sammy Davis Jr.: Mr. Bojangles
  • Django Reinhardt: Topsy
  • Alison Moyet: That Ole Devil Called Love
  • Keith Jarrett · Charlie Haden: Everything Happens To Me
  • Astrud Gilberto · Antônio Carlos Jobim: Água de Beber
  • Carole King: It's Too Late
  • Coleman Hawkins: Body and Soul
  • Melody Gardot: Morning Sun
  • Glenn Miller: Tuxedo Junction
* * *

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her.
Illustration: AI

Kategori: , , | 2 kommentarer

Søndagsmusik



  • Helen Schneider: Dream A Little Dream
  • Manhattan Jazz Quartet: Summertime
  • Michael Bublé: Nice 'n Easy
  • Ernest Ranglin: Surfin'
  • Madeleine Peyroux: The Summer Wind
  • Quincy Jones: Summer In The City
  • Nat King Cole: Almost Like Being In Love
  • Till Brönner: The Good Life
  • Shirley · Daniel: I Close My Eyes And Think Of You
  • Moonjam: Save The Best For Last
* * *

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her. AI har igen slået til som illustrator.

Kategori: , , , | 4 kommentarer

Søndagsmusik



  • Stan Getz · Charlie Byrd: Desafinado
  • Harry Connick, Jr.: I Could Write a Book
  • Benny Goodman: Memories Of You
  • Sade: Kiss of Life
  • Kasper Winding: Love Theme II
  • Marie Fredriksson: Så skimrande var aldrig havet
  • Sebastian: Forglem Mig Ej
  • Dave Brubeck: Besame Mucho
  • Luiz Bonfa: Sambolero
  • Atsuko Nina: Communication
* * *

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her. Collagen står min utrættelige illustrator AI igen for.

Kategori: , , | 4 kommentarer

Søndagsmusik



  • Percy Faith & His Orchestra: The Theme from 'A Summer Place'
  • Ella Fitzgerald: It's A Lovely Day Today
  • Paul Desmond: I've Got You Under My Skin
  • Nina Simone: My Baby Just Cares for Me
  • Billy Taylor Trio: I Wish I Knew (How It Would Feel To Be Free)
  • Diana Krall: Fly Me To The Moon
  • Ben Webster: Don't Get Aound Much Any More
  • Billie Holiday: All of Me
  • Heather Rigdon: Couleur Cafe
  • Kim Larsen: We Have All The Time In The World
* * *

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her. Collagen ovenfor er AI's forslag til en illustration efter at være blevet præsenteret for musikken. Det er den da sluppet meget godt fra, eller hva'?

Kategori: , , , | 6 kommentarer

Læst, set og hørt – uge 17


SET:
Diamanti
Italiensk komediedrama, 2024 – Filmstriben

★★★★★☆

En filminstruktør samler sine absolutte yndlingsskuespillerinder med ambitionen om at skabe en film om dem. Problemet er, at han ikke helt har gjort sig klart, hvad filmen skal gå ud på. Men pludselig falder brikkerne på plads med klichéen 'klæder skaber folk', og filmen bliver til et farverigt kalejdoskop af historier. Midtpunktet er et stort, nærmest eventyrligt skrædderi fyldt med vidunderlige kjoler og endnu mere vidunderlige kvinder, 'diamanter'. Hver af dem bærer på sin egen fortælling og sin egen smerte, inklusive rivalisering og jalousi, så det slår gnister. Men også et intenst sammenhold og en fælles drift mod at finde den ultimative skønhed, hvad den så end betyder. Mændene er henvist til kulissen. De er nødvendige, men fungerer mest som kontrast, som noget 'diamanterne' kan spejle sig i, måle sig imod og i sidste ende overstråle. Filmen bevæger sig elegant gennem 1970'ernes Rom – en tid og et sted, der emmer af stil, passion og dramatik – før den slutter i et næsten tomt hus mange år senere. Et stille, eftertænksomt ekko af alt det liv, der engang fyldte rummene. Filmen er både teatralsk, sanselig og kaotisk, men det er netop charmen. En meget anderledes film, stort set uden handling, men utrolig fascinerende. Ikke mindst på grund af det temperament, italienske kvinder er i stand til at mobilisere.
Instruktion: Ferzan Özpetek
Se trailer



Mord i Sogn
Norsk krimiserie, 4 episoder, 2026 – dr.dk
★★★★☆☆

Endnu et bidrag til den nordiske krimitradition, hvor naturen næsten spiller lige så stor en rolle som karaktererne. Handlingen udspiller sig i det vestnorske fjordlandskab, hvor idylliske omgivelser hurtigt viser sig at gemme på mørke hemmeligheder. Det begynder med et tilsyneladende enkeltstående mord, der udvikler sig til noget langt mere komplekst. Mistanken falder på flere i det lille samfund, hvor alle kender alle og netop derfor også har noget at skjule. Vi følger chefen for en lille politistation der er truet af nedlæggelse, men en dag får stationen en ny politielev, der ikke helt er den, hun giver sig ud for at være. Parallelt med opklaringsarbejdet får vi indblik i politichefens personlige problemer, der giver serien en ekstra psykologisk dimension. Tempoet er dejligt tilbagelænet nordisk, og styrken ligger i karakteropbygningen og den trykkede atmosfære. Dialogen er troværdig, og skuespillet solidt, om end enkelte bipersoner kan virke lidt skabelonagtige. Fokus er kort sagt mindre på action og mere på relationer og moral, men ikke desto mindre var serien spændende nok, til at jeg slugte alle fire episoder på én gang.
Instruktion: Kristoffer Metcalfe


* * *

PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Bernard Herrmann: Overture (fra 'North By Northwest')
Musik, der giver én lyst til at se filmen for vistnok 8. gang.









Den jazzede
Lester Young & Oscar Peterson Trio: Almost Like Being In Love
Let, swingende, ubesværet, cool, smilende jazz.








Den poppede
Macy Gray: You Are The Sunshine Of My Life
Rå, varm og skæv som solskin med en raspende sjæl.








Balladen
Adele: Someone Like You
Hjerteskærende kærestesorg. Kleenex påkrævet.









Den nostalgiske
Hans Kurt: Pigen fra Fyn
Som en sommerdag i Danmark for længe, længe siden.








Kategori: , , | 2 kommentarer

Læst, set og hørt – uge 16


SET:
Paterson
Amerikansk drama, 2016 – Filmstriben

★★★★★☆

Enhver film af Jim Jarmusch adskiller sig markant fra klassisk Hollywood-fortælling ved det rolige tempo og den minimalistiske stil. Hvor de fleste film er drevet af dramatisk spænding og tydelige konflikter, er Jarmusch mere optaget af stemning, tid og de små øjeblikke i hverdagen. Hans fortællinger udvikler sig langsomt og uden en klar dramatisk kurve. Der er plads til refleksion og eftertanke, og Paterson er ingen undtagelse. Filmen følger buschaufføren Paterson i en uge, hvor han hver dag tager på arbejde, lytter til sin kone, som han elsker højt (men som konstant er på jagt efter nye projekter), lufter hunden og drikker en øl på den samme bar. Desuden skriver Paterson små digte i sin notesbog. Dialogen er sparsom og præget af pauser, hvor det usagte får lige så stor betydning som det sagte. Samtidig anvender Jarmusch en tør og underspillet humor, der opstår i de absurde eller akavede situationer, karaktererne havner i. Paterson er ikke en film for utålmodige gemytter, og jeg kan afsløre, at jeg så den alene.
Instruktion: Jim Jarmusch
Se trailer



Imperfect Women
Amerikansk psykologisk thriller, 8 episoder, 2026 – Apple+
★★★★☆☆

Tre kvinder med styr på livet (tror de selv) får rodet godt og grundigt op i fortiden, og pludselig vælter skeletterne ud af skabene. Der skiftes mellem nutid og fortid og gradvist bliver det afdækket, hvordan venskab, jalousi og svigt binder dem sammen – og river dem fra hinanden. Serien lever højt på intense blikke, lange pauser og en trykket stemning, hvor man ved, at noget snart går galt – og det gør det selvfølgelig. Tempoet snubler lidt undervejs, men karaktererne er tilpas rodede og menneskelige til, at man bliver hængende alligevel. Altså ikke perfekt, men bestemt værd at sladre med om bagefter.
Instruktion: Flere forskellige
Se trailer

* * *

PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Burt Bacharach: South American Getaway (fra 'Butch Cassidy And The Sundance Kid')
Som et elegant røveri planlagt af en mand i jakkesæt, der aldrig før har haft travlt.







Den jazzede
Nina Simone: I Wish I Knew How It Would Feel to Be Free
Soul så stærk, at selv klaveret virker, som om det står ret.








Den poppede
Buddy Holly: Heartbeat
Teenagerhjerte i panik, men stadig pænt hår.









Balladen
Elton John: Your Song
Verdens mest charmerende måde at sige 'jeg anede ikke hvad jeg skulle skrive, men her er det alligevel.'








Den nostalgiske
Theis Jensen: Bare Jeg Ku' Huske Hvad Hun Hed
Romantik møder hukommelsessvigt – og taber stort.









* * *
PODCAST:
Bjørnetjenesten, Politiken
Som ældre læsere vil vide, er en bjørnetjeneste en velment, men uheldigt udført tjeneste eller hjælp, der gør mere skade end gavn. Men en del repræsentanter for yngre generationer bruger ordet i den stik modsatte betydning, som om der er tale om en handling, der til stor hjælp for nogen. Til ærgrelse for nogle (herunder mig) er begge betydninger nu blåstemplet af ordbogen. Den slags sproglige udviklingstendenser, henholdsvis irritationsmomenter og deraf følgende diskussioner, har Politiken lanceret en podcast om, hvor sprogforsker Marianne Rathje og journalist Søren Korsholm hver uge inviterer en gæst i studiet for at belyse, hvad den måde, vi bruger sproget på, fortæller om os selv og om generationsforskelle. Nogle vil kalde det ligegyldigt pindehuggeri og tidsspilde, andre vil finde det interessant og underholdende. Hvis nogen skulle være i tvivl, hører jeg til de sidstnævnte.

Der er et nyt afsnit hver tirsdag, som kan høres i Politiken Lyd (app). Første afsnit 'Hvad en smile-emoji siger om din alder' kan høres gratis på Spotify.

* * *
ARTIKLER:
I sidste uge var det 114 år siden, Titanic ramte et isbjerg og forliste i Nordatlanten under sin jomfrurejse fra Southampton til New York, og i den anledning har The New Yorker to ældre, men meget, meget interessante og meget, meget lange artikler. De kræver begge abonnement, som til gengæld i øjeblikket er meget, meget billigt ($1 om ugen):

Daniel Mendelsohn: Unsinkable
Ultrakort resumé: Titanic er mere end en historisk ulykke; den er blevet en fortælling, vi vender tilbage til, fordi den siger noget grundlæggende om mennesket. Fascinationen skyldes ikke kun selve forliset, men de temaer, vi læser ind i det – teknologiens grænser, menneskeligt overmod og sociale forskelle. Historien følger samtidig en klassisk tragisk struktur: et skib, der 'ikke kunne synke' går under på grund af menneskelige fejl og/eller fejlvurderinger på grund af vejrforhold (se tidligere blogindlæg), mens både heltemod og svigt udfolder sig undervejs. En kombination af skæbne og tilfældighed. Derfor lever Titanic videre som en myte snarere end bare historie – en fortælling, der kan bruges til at forstå os selv.

Ben Taub: The Titan Submersible Was 'an Accident Waiting to Happen'
OceanGate var den amerikanske privatejede virksomhed, der leverede bemandede ubåde til dybhavsturisme og forskning. Virksomheden ejede ubåden Titan, som imploderede katastrofalt i juni 2023 under en ekspedition til Titanic-vraget, hvor alle fem personer om bord omkom. Artiklen indeholder interviews og e-mails med ekspeditionsledere og medarbejdere, der afslører, hvordan OceanGate ignorerede de alvorlige advarsler både internt og eksternt i virksomheden.

Kategori: , , , | 4 kommentarer

Læst, set og hørt – uge 15


LÆST:
Philip Ardagh: Rejsen mod den grumme ende (Awful End)
Roman, 2000
★★★★★☆

Man kunne kalde det en humoristisk børnebog, der kombinerer absurd komik med en parodi på klassiske victorianske fortællinger – men det er nok de færreste børn, der vil forstå den. Historien følger den unge Eddie Dickens, som må flytte ind hos sine excentriske slægtninge, da hans forældre bliver ramt af en mystisk sygdom. Man bliver præsenteret for en verden fuld af groteske situationer, skæve karakterer og sproglige finurligheder. Humoren er hele bogens fundament, med ordspil, overdrivelser og en absurditet, som gør historien både uforudsigelig og underholdende. Der bliver leget med betydninger og misforståelser, og det vil nok være en udfordring for yngre læsere, men for dem, der fanger humoren, er tiden godt investeret. Det er kort sagt ikke en bog for alle, men hvis man kan lide en røverhistorie, der minder om en blanding af Charles Dickens og Monty Python, er det en perle.


* * *
SET:
Mor
Kortfilm/drama, 2023 – Filmstriben

★★★★☆☆

En intens og følelsesmæssigt ladet kortfilm, hvor Trine Dyrholm leverer en stærk, nuanceret præstation som en mor på en skæbnesvanger weekend med sin søn. Filmen begynder som et stille familiedrama, men udvikler sig gradvist til noget langt mørkere. Der er skabt en trykkende stemning i de isolerede omgivelser, hvor relationen mellem mor og søn langsomt afsløres lag for lag. Trine Dyrholms spil er filmens klare højdepunkt. Hun føles både kærlig og lidt skræmmende på samme tid, og man er hele tiden i tvivl om, hvad der egentlig foregår under overfladen. Filmen er ret enkel, men stemningen er stærk, og den bygger langsomt op til noget urovækkende. Den forklarer ikke alting, og den bliver hængende længe efter, at den er slut.
Instruktion: Tom Austen
Se forsmag

* * *

PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Neil Hefti: The Odd Couple (fra 'The Odd Couple')
Som et musikalsk mundhuggeri mellem to, hvor den ene rydder op, og den anden laver mere rod.








Den jazzede
Elsie Bianchi Trio: The Shadows of Paris
Sofistikeret caféjazz på venstre bred.









Den fodvippende
Toots Thielemans · Elis Regina: Corrida De Jangada
Brasiliansk tempo og høj puls.









Den poppede
The Beatles: Penny Lane
Som en solrig søndag for længe siden, hvor selv trafik og frisørsaloner virker poetiske.








Den nostalgiske
Lise Reinau: Herlev
Også danske forstæder har deres egen historie.








Kategori: , , , | 4 kommentarer

UGEREVY 14

Det har været en uge, hvor man kunne få den tanke, at verden hænger sammen, men måske ikke lige på den måde, man havde håbet. Efterretningstjenesterne kunne heldigvis berolige os med, at der ikke har været tegn på fremmed påvirkning af valgkampen. Men eksperter advarer om, at Danmark stadig er i fare for at blive udsat for misinformation. Lige det er det nu egentlig gået glimrende med under valgkampen uden assistance udefra, vil nogle nok mene.

På det mere gennemskuelige plan er 5.437 bilister blevet sigtet for vanvidsbilisme siden 2021. Hermed har både den menneskelige dårskab og sproget nået nye højder: Før var der bare dårlige bilister – nu har vi fået en premium-udgave. 'Vanvidsbilisme' lyder som noget, man kan tilkøbe i en leasingaftale.

Hvis man længes efter disciplin efter en tur i trafikken, kan man lade sig inspirere af prinsesse Isabella, der nu skal aftjene 11 måneders værnepligt. Det er angiveligt frivilligt, hvilket formentlig gør det til den længste periode, et ungt menneske i nyere tid har valgt at være helt væk fra WiFi.

Og mens nogle øver sig i at marchere, øver andre sig i at lande – eller i hvert fald næsten. For første gang i over 50 år er mennesker igen på vej mod Månen. Denne gang tager de bare lige en tur rundt om den først for at samle erfaring. Det er betryggende at vide, at selv i rumfart begynder man med en prøvetur. Fire astronauter er med i Artemis II-raketten – tilstrækkelig mange til at komme op at skændes om, hvem der glemte at tage snacks med.

Herhjemme er huspriserne taget på deres egen himmelfart. De er nu højere end under corona, og luksus er ikke længere et sommerhus ved havet, men en kolonihave med udsigt til en vandpyt. Alt er relativt – herunder statussymboler.

På Christiansborg har der været forårsrengøring. Forargelsen over et ekskluderet medlem fra Liberal Alliance med trippelmandat og en årsindkomst på 1,7 millioner har fået tre politikere fra andre partier til at droppe deres egne trippelmandater. Det er den politiske version af at lukke 47 faner i browseren og håbe på, at computeren bliver hurtigere, selv om man godt ved, at problemet måske ligger et helt andet sted.

Og nu vi taler om at skære ned, har kirkerne taget kampen op mod madspild. Her må man tit smide en halv flaske udrukket altervin ud, fordi den kun kan holde sig en uge efter åbning. For at forhindre at vinen går til spilde, er en leverandør derfor begyndt at sælge altervin i poser med taphane à la Bag in Box og i små flasker med kun 150 milliliter. Det giver nadveren et strejf af festival – nu mangler man bare nogle 'to go'-oblater, et armbånd og en lille orange scene i alterområdet.

Ovre i USA arbejder man videre med præsidentens branding. Palm Beach International Airport i delstaten Florida kommer nu til at hedde 'President Donald J. Trump International Airport'. Man kan forestille sig, at duty free-butikken udvider sortimentet, så man både kan købe parfume og whisky og få en officiel forklaring på, hvorfor forsinkelserne er en stor succes.

Så mens verden enten er på vej mod Månen, ind i en kolonihave eller ud i venstre vognbane med hovedet under armen, kan man konstatere, at udviklingen går stærkt, men ikke nødvendigvis til hvis fordel. Vi tester grænser i rummet, i trafikken og i politik, og hvis det hele går lidt skævt, kan vi altid skylle det ned med et glas pastoral papvin eller en lille flaske altervin med skruelåg i Underberg-størrelse. Hvem ved, måske venter der ligefrem Folkekirken en anselig medlemstilgang?

* * *
LÆST:
David Nicholls: One Day
Roman, 2009
★★★★★☆

Emma Morley og Dexter Mayhew mødes første gang den 15. juli 1988, dagen efter deres dimission fra universitetet. Historien er bygget op omkring netop den dato, hvor man får et indblik i deres liv på samme dag gennem tyve år. Emma er idealistisk, intelligent og vil forandre verden, mens Dexter er charmerende, men også selvcentreret og usikker på sin retning i livet. Gennem årene udvikler deres forhold sig fra venskab til noget mere komplekst. De oplever op- og nedture, karriereændringer, kærligheds-forhold til andre og personlige kriser. Dexter jagter succes og berømmelse, men mister gradvist fodfæstet, mens Emma langsomt opbygger et stabilt liv og finder sin egen stemme som forfatter. På trods af deres stærke forbindelse går der mange år, før de finder sammen på den måde, de begge egentlig ønsker. Da de endelig gør det, tager historien en tragisk drejning, som understreger bogens tema om livets uforudsigelighed. Men det er samtidig en humoristisk og realistisk kærlighedshistorie. Jeg har læst den adskillige gange og med lige stor fornøjelse hver gang.


* * *
SET:
Smagen af sult
Dansk romantisk drama, 2021 – dr.dk

★★★★☆☆

Et intenst drama om ambition, kærlighed og prisen for at ville være blandt de bedste. Filmen følger ægteparret Maggie og Carsten, der driver en gourmetrestaurant med én altoverskyggende drøm: en Michelin-stjerne. Mens Carsten jagter perfektion i køkkenet, forsøger Maggie at holde sammen på både forretningen og familien, men presset slider på deres forhold. Ikke mindst da der dukker et brev til Carsten op, om at Maggie elsker en anden. Det er en visuelt smuk, men også ubehageligt genkendelig fortælling om, hvad der sker, når ambitionen kræver store afsavn.

Instruktion: Christoffer Boe
Se trailer


Boston Strangler
Amerikansk thriller, 2023 – dr.dk

★★★★☆☆

Filmen, der bygger på en autentisk historie, følger journalisten Loretta McLaughlin, der arbejder for avisen Record-American i 1960'ernes Boston. Hun begynder at undersøge en række mord på ældre kvinder og opdager et mønster, som ingen andre har lagt mærke til. Sammen med sin kollega Jean Cole kæmper hun for at få historien frem i offentligheden, selv om de møder modstand i en mandsdomineret branche. Efterforskningen bliver mere og mere kompleks, og sagen om seriemorderen viser sig at være langt mere uklar og uhyggelig, end man troede i første omgang. Filmen er solid og velspillet – især på grund af Keira Knightley. Den skaber en troværdig og dyster stemning, og den skiller sig ud ved at fokusere på journalistikken frem for klassisk 'who done it'-spænding.
Instruktion: Matt Ruskin
Se trailer

* * *

PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Henry Mancini: A Shot in the Dark (fra 'A Shot in the Dark ')
Som en elegant detektiv, der falder over sine egne ben med stil.









Den jazzede
The Take Vibe E.P.: Golden Brown
Som solskin med et strejf af natteliv.










Balladen
Gregory Porter: Good Goodbye
En afsked så varm, at man håber på, at den ikke er virkelig.









Den fodfyttende
Japanese City Pop: Tokyo Bay
Højglanspoleret pop, havbrise og cocktails.









Den nostalgiske
Preben Uglebjerg: Bare det var mig
Som at stå bagerst i køen til sit eget liv og alligevel fløjte fornøjet.








Kategori: , , , , , , | 4 kommentarer