Af uransagelige årsager har hverken skiftende årstider eller holdninger til smittefare kunnet drive mig til tasterne i umindelige tider, og lige så længe har jeg diskuteret med Madame, om det er præstationsangst eller slet og ret en skriveblokering, der uge efter uge har afholdt mig fra at ytre mig gennem det skrevne ord. Selv hælder jeg mest til det sidste, om end diskussionen forekommer en kende akademisk. Enhver, der har eller har haft en skriveblokering, ved lige så godt som jeg, at der er tale om et synonym for dovenskab.
Men i dag er der ingen undskyldning for længere at styre uden om det støvede tastatur. Det forholder sig nemlig sådan, at det er dagen, hvor min litterære guru Dan Turèll (alias Onkel Danny, som han ikke brød sig om at blive kaldt) ville have kunnet fejre sin 75 års fødselsdag, hvis altså ikke skæbnen havde spændt ben for det.
Desværre tog han afsked med denne planet allerede for 28 år siden, og hvis et ungt menneske derfor skulle finde på at spørge: 'Hvem faen er Onkel Danny? Hvorfor kommer han aldrig til familiefesterne?' har jeg stående to bøger om ham i reolen, som vedkommende kvit og frit kan låne – ikke af mig, men af biblioteket, for jeg vil nødig risikere, at de forsvinder sporløst, som udlånte bøger tilhørende mig har for vane.
Henrik Palle skrev i 2013 DT – en krønike om Dan Turèll og hans tid, og hyggeligere coronalæsning kan en gammel Turèll-aficionado næsten ikke tænke sig. Den får dog kamp til stregen (og muligvis over) af Peder Bundgaards Superdan fra 1995, som blev genudgivet i 2013 i anledning af 20-året for, at den sortneglede poet, flanør og samfundsrevser fra Vangede døde. Der er flest faktuelle informationer og førstehåndsberetninger i Superdan, for Peder Bundgaard har det forspring at have været ungdoms- og bonkammerat med Dan Turèll. Den begejstrede grønskolling og beundrer Henrik Palle har en mere causerende og verbalakrobatisk stil, som man genkender fra Politiken, hvor han slår sine sproglige kraftspring til daglig. Men begge bøger er underholdende og oplysende. De supplerer hinanden fint.
Er man mere auditivt anlagt er her en times interview med og om manden.
Translate
Kategorier
- Alder (1)
- Beklædning (5)
- Biler (1)
- Blogging (1)
- Bøger (8)
- Corona (1)
- Dagligliv (2)
- Drømme og mareridt (1)
- Erindringer (8)
- Film (3)
- Genbrug (2)
- Hus og have (1)
- Intermezzo (32)
- Jul (1)
- Katte (4)
- Komedier (1)
- Kommunikation (2)
- Kulturhistorie (6)
- Levned og meninger (1)
- Mad (1)
- Musik (1)
- Mænd (1)
- Mænd og kvinder (2)
- Nostalgi (2)
- Nytår (1)
- Opera (1)
- Rejser (1)
- Sommer (2)
- Sprog (2)
- Tant og fjas (3)
- tv (6)
- Vind & vejr (1)
- Årstider (1)
Vi starter bagfra, nemlig med indlæggets sidste sætning. Et hjertelig til lykke med dagen. Lad den blive god og ikke mindst det nyopstartede decennium tilmed. Mine ønsker er samtidig, at blogejerens helbred, samværet med de k/nære samt udnyttelsen af sin flerstrengede begavelse må score særdeles tilfredsstillende lix-tal. 😉
Skriveblokering eller ”inspirationspause” er kendt af mange, der af flere årsager dedikerer dele af døgnets 24 timer til ”bogstavsklistring”. Sidstnævnte var også en uafviselig kompetence hos en anden af dagens fødselarer – dog posthumt. Samme afdøde forfatter havde jeg en kort, men værdifuld korrespondance med i hans sidste tid. Han mindes for øvrigt yderst fortjent – som ”vi Dan Turèll nydere” kan mene – på dagen hvert år (jf. link til sidst), dog nok kun digitalt i denne maskerade af Corvid-19 tidsalder.
https://hulegaard.dk/blog/hemmeligheder-for-lotus/
Tillykke til dig og Dan Turèll. Når jeg ser hans navn kommer jeg straks til at tænke på, at jeg havde ham i mit lydstudie, kort tid før han døde. Han fortalte, at han var uhelbredelig syg af kræft. Det var en frygtelig besked at få.
Dovenskab er undervurderet og skoses pudsigt nok mest af de flittige, som ikke ville have så meget at rive i uden modpolen.
Inspireret af dit indlæg og fødselsdagen vil jeg puste støv af Turèll. Det bliver nok Vangede Billeder. Den er afgjort bedre end havearbejde.
Dovenskab er roden til mange gode ideer. Det er dejligt at læse dine muntre skriblerier igen - og stort tillykke med dagen. Sejt at dele dag med Danny.
Hilsen Lisbeth
Tillykke til dig og Dan Turell. Hverdagen er det skønneste, men jeg kan også godt lide at have fødselsdag (to dage før dig og Dan;-) Det behøver ikke at være den store fejring, faktisk nød jeg min fødselsdag, netop fordi jeg kunne kombinere den med afslapning (kald det bare dovneri) og en faglig udfordring.
Skriveblokering. Minder mig om en anekdote om Klaus Rifbjerg, der som ganske ung forfatter mente at være angrebet af den lidelse, hvorfor han opsøgte psykoanalytikeren Thorkild Vanggaard (ham med Fallos) for at få behandling. Vanggaard kiggede lidt på den unge mand og sagde sådan cirka: Gå hjem, sæt dig ned på din røv og skriv. Englænderne ville måske sige: Writer's Block, my arse!
Jamen dog ... der skal da også lyde et tillykke hernede fra Den Stråtækte. En af de runde, oven i købet, kan jeg forstå på Hulegaard?
Jeg tror du har ret i din teori mht. skriveblokering, men man skal nu ikke undervurdere dovenskab. De største rationaliseringseksperter er dovne mennesker. Vi (tøhø) sørger nemlig altid for at gå den hurtigste eller nemmeste vej til at få overstået en given opgave. Det gælder dog så nok ikke lige for den opgave at skrive en bog, men jeg tror du ved hvad jeg mener :-)
Og hvis ellers rygtet taler sandt: Til lykke med dagen (og hverdagen)!
Tillykke med fødselsdagen!
Jeg holdt også meget af Dan Turéll, men må indrømme at udsagnet om at elske hverdagen, får mig til at trække på smilebåndet - jeg mener, onkel Danny benyttede rask væk en almindelig onsdag aften til at gå på druk på stambodegaen og det liver jo unægtelig lidt op på den kedelige hverdag...
Jeg er heller ikke selv til at drive til tasterne, jeg sidder lige pt - bogstaveligt - meget tungt i en slags corona om, som jeg prøver at tvinge mig ud af. Måske lykkes det nu 🙂
@Erik Hulegaard: Mange tak – også for linket til dit eget blogindlæg, som jeg har læst med stor fornøjelse – ikke mindst beskrivelsen af Asger Schnacks bidrag til det omtalte arrangement :)
Jeg har selv truffet Dan Turèll en enkelt gang, da jeg skulle interviewe ham i en direkte radioudsendelse i anledning af udgivelsen af hans sidste roman 'Dét døgn, da ...'. Almindeligvis aftaler man på forhånd, i hvilken retning interviewet skal gå, men det var han ikke indstillet på, og da vi sad i studiet, indskrænkede han sig til kun at svare på spørgsmålene uden overhovedet at spille med eller lægge noget til, som det ellers altid er en underforstået kontrakt mellem vært og gæst, at man gør og forudsætningen for et vellykket interview. Det blev med andre ord et meget kort interview, men han var dødeligt syg på det tidspunkt, så han var lovligt undskyldt.
@Madame: Åh, tak :) Og ja, det var en trist historie.
@Eric Bentzen: Altid en fornøjelse med ligesindede kommentatorer! Jeg benytter lejligheden til at genopfriske mit foretrukne Søren Kierkegaard-citat: 'Af alle latterlige ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i verden ...'
@Lisbeths Haveblog: Mange tak, og tak for din vedholdenhed :)
@Lene: Tak skal du have – du deler fødselsdag med min mor, som ville være blevet 100 i forgårs :-)
@Ellen: Mange tak – du har ret, jeg må desværre se i øjnene, at jeg er indtrådt i støvets år. Godt at vide, at man ikke er den eneste, der ikke kan se nogen grund til ikke at springe over, hvor gærdet er lavest.
@capac: Tak, det er rigtigt nok. Det er svært at forestille sig, at Rifbjerg nogen sinde skulle have haft en skriveblokering, men det var åbenbart et effektivt råd, han fik af den gode Vanggaard.
@Henriette: Tak! Jeg kan ikke helt gennemskue, om det er vaskeægte corona, du er angrebet af. Det håber jeg ikke, men hvis det er, ønsker jeg dig god bedring.
Uffe, jeg burde have udtrykt mig tydeligere - jeg har ikke corona, men er ved at være mentalt flad af hele situationen.
Jeg er forlængst færdigvaccineret, er åbenbart frontpersonale :-)
@Henriette: Pyha, så kan jeg bedre forstå det – det er jeg glad for at høre :)
Jeg har ledt efter den anekdote med den formulering, men indtil videre forgæves. Men en anden pænere formuleret version finder du her: https://www.berlingske.dk/aok/store-klaus-og-lille-klaus
Altså mere end en skriveblokering, en rigtig lille neurose. Men ellers er det rigtignok: Han skrev uhæmmet helt frem til de sidste år, hvor det gik lidt mere stille for sig.
En skam vi ikke har ham og Turèll blandt os mere..
@capac: Tak for indsatsen og den fine artikel!
Så mange måneder efter passer et "Tillykke med hverdagen AKA ikke-fødselsdagen -- jeg håber der kommer mange flere!"
@Donald: Mange tak :-)