Nu hvor det er en kendsgerning, at Bjarne Corydon skal være generaldirektør for DR, kan man næsten høre et kollektivt gisp brede sig over landet. Bjarne Corydon? Ham med Goldman Sachs? Ham med budgetterne, der var strammere end en slimfit-skjorte? Ja, ham. Fremtiden er ankommet, og den har jakkesæt på.

Men hvem er bedre egnet til at lede DR i en tid, hvor kultur og samfundssind er lige så forældet som fjernsyn med billedrør? Bjarne Corydon ved, at det ikke handler om at røre folks hjerter – det handler om at holde fast i Excel-arket. Under hans ledelse kan vi endelig få den version af Matador, hvor Maude må effektiviseres væk, og Korsbæk privatiseres i bidder på Nasdaq Copenhagen.

Vi kan se frem til, at Bagedysten bliver sponsoreret af Deloitte, og man skal swipe dankortet for at få adgang til P1 Debat

Hvis nogen kan få DR til at sende hele Melodi Grand Prix som en billig podcast optaget i et kosteskab, er det Corydon. Ingen unødvendige udgifter. Ingen uforståelige kunstprojekter. Bare ren kerneforretning: Nyheder, vejr, og eventuelt et DR Ultra-program produceret med tre rulleøjne og en brugt mobiltelefon.

I en tid hvor DR konstant er en politisk skydeskive – venstrefløjen synes, det er blevet for kommercielt, højrefløjen synes, det er blevet for venstreorienteret, og alle andre bare synes, det er blevet for dyrt – har vi brug for en generaldirektør, der kan få alle parter til at være lige utilfredse. Corydon er perfekt til det. Han er professionel kompromismager. Hvis han kunne få De Radikale og Dansk Folkeparti til at godkende den samme finanslov (hvilket han næsten gjorde), kan han sikkert også få DR's fjender til at brokke sig i enighed.

Under Corydon kan man forestille sig en DR-organisation, hvor programudvikling starter med en SWOT-analyse og slutter med et underskud på nul. Vi kan se frem til, at Bagedysten bliver sponsoreret af Deloitte, og man skal swipe dankortet for at få adgang til P1 Debat. På den måde vil DR blive lige så effektivt, resultatorienteret og sjæleknusende som resten af samfundet.

Hvem kunne være bedre til at lede DR end manden, der solgte nationens infrastruktur, som om det var overskydende habengut på et loppemarked? Men måske er det netop det, vi har brug for. Et DR, der endelig tør stå ved, hvad det er blevet til: En gigantisk forretning, der prøver at gøre alle tilfredse, og hvor direktøren for det hele altid er klar til at holde regnearket frem, hvis nogen skulle finde på at føle noget. En transformation fra fællesskabets radio til Corydon Corporation og et budget, der kan forveksles med et schweizisk urværk.

Med Corydon må vi nok indstille os på, at det bliver stramt, strømlinet og sandsynligvis lidt sjælløst. Men det kan være, at pengene kommer til at passe.