I politik kan alt ske, siger man. Hver gang man tænder for nyhederne, er det som at åbne en Kinderæg-overraskelse skabt af mennesker med adgang til atomvåben og pressemeddelelser. Men selv i dansk politik findes der naturlove. Tyngdekraften gælder stadig, også for prøveballoner.

Derfor kom det næppe som et chok for nogen, at Troels Lund Poulsens korte karriere som kongelig undersøger sluttede præcis dér, hvor den begyndte: i et høfligt vakuumm, og uden at Danmark var blevet rigere. Hans idé om en ren borgerlig regering med al Lars Løkkes politik, men uden Lars Løkke selv, blev af Løkke beskrevet som 'en prøveballon, der ikke kan flyve'. Det sagde han, mens han stod bredt plantet med hænderne i siden og lignede en mand, der personligt havde opfundet helium. Ikke så meget en prøveballon som en spærreballon med slips.

Lars Løkke pegede derefter på Mette Frederiksen som ny kongelig ballonkunstner. Hun har prøvet det før og ved nu, hvor hårdt man skal puste for at holde dansk politik svævende lige over det punkt, hvor almindelige mennesker begynder at forstå, hvad der foregår.

Ellemann begyndte som kronprins med officersbaggrund, pæne manerer og Strandvejs-DNA og endte med at sidde på et køkkengulv og stirre ind i en opvaskemaskine

Det er imponerende, så meget dansk politik minder om en parcelhusfest i weekenden. Alle siger, de er trætte af hinanden, ingen vil danse med Lars, og alligevel ender de samme mennesker med at stå klokken halv tre om natten og diskutere ansvarlighed over en lunken løgsuppe.

Folketingets afslutningsdebat blev aflyst, men man håber, at der kan findes tid til en ny debat inden sommerferien. Der er noget meget dansk over, at selv demokratiets finale føles som en regional togafgang mellem Slagelse og Ringsted: 'Vi beklager forsinkelsen. Debatten er aflyst på grund af signalfejl og manglende ansvarlighed.' Flere partier var skuffede, fordi de allerede havde forberedt deres vigtigste argument: at de andre partier er uansvarlige.

Samtidig udkom Jakob Ellemann-Jensens erindringsbog Udvalgte kolbøtter, som mest af alt lyder som en gymnastikopvisning sponsoreret af Arbejdstilsynet. Det er en bemærkelsesværdig bog, fordi den beskriver dansk toppolitik, som den faktisk ser ud: voksne mennesker i jakkesæt, der opfører sig som intrigeramte efterskoleelever med statsbudgettet som gruppearbejde. Ellemann begyndte som kronprins med officersbaggrund, pæne manerer og Strandvejs-DNA og endte med at sidde på et køkkengulv og stirre ind i en opvaskemaskine, som om den indeholdt svarene på NATO's fremtid. På et tidspunkt så han selv rækkefølgen i en lasagne som et avanceret logistisk projekt. Det er den slags detaljer, der gør, at man for første gang i mange år får mistanke om, at politikere måske også er mennesker. Men altså mennesker med presserådgivere. Bogens største plot-twist er, at Ellemann virker sympatisk. Han indrømmer fejl. Han tager ansvar. Han skyder ikke skylden på embedsværket, russerne eller algoritmerne. Han kontaterer bare, at han tabte det hele på gulvet.

En bemærkning, der har den særlige amerikanske kvalitet, hvor noget både kan lyde som et løfte, en reklame og afpresning på samme tid

Imens opførte verden udenfor sin egen absurde teaterforestilling. I Grønland ankom Louisianas guvernør Jeff Landry som amerikansk udsending for at 'opbygge relationer' Man er altid i tvivl, når amerikanere bruger den vending, fordi den historisk set enten betyder Marshallhjælp eller invasion. Landry har tidligere kritiseret grønlænderne for ikke at tage imod et amerikansk hospitalsskib, men nu ville han altså skabe venskaber. Derfor gik han rundt i Nuuk og delte chokolademønter ud til børnene. På den ene side af mønterne var der et billede af guvernørens eget palæ. Man må beundre den kolonialistiske elegance i at dele mønter ud med sit eget hus påtrykt, som en geopolitisk udgave af Willy Wonka fra Charlie og chokoladefabrikken. 'Hvis I kommer til Louisiana, kan I få alle de småkager, I kan spise,' sagde Landry til børnene. Senere udtalte han til DR, at Grønlands velstand afhænger af Donald Trump og hans beslutninger. En bemærkning, der har den særlige amerikanske kvalitet, hvor noget både kan lyde som et løfte, en reklame og afpresning på samme tid.

Da amerikanernes nye konsulat i Nuuk åbnede i torsdags, mødte flere hundrede demonstranter op og holdt to minutters stilhed med ryggen til bygningen. Det var på mange måder ugens mest præcise politiske analyse. Ikke et ord. Bare kollektiv arktisk foragt foran 3000 kvadratmeter amerikansk diplomati.

Onsdag blev Sjælland så ramt af det kraftigste jordskælv i 14 år. Kaffekopper klirrede som på Storebæltsfærgen i gamle dage, og DR kunne med en video dokumentere, at katten Mila i Roskilde stivnede ved lyden. Et øjeblik troede alle, at naturen nu også havde fået nok af regeringsgrundlaget. En svensk seismolog kunne heldigvis berolige befolkningen og forklare, at der ikke var grund til bekymring. Det skal tilføjes, at Lars Løkke i skrivende stund ikke har taget ansvaret for rystelserne.

Sådan gik uge 21. Balloner blev pustet op og faldt ned igen. Tidligere Venstrepolitikere skrev erindringer fra køkkengulvet. Amerikanere delte chokolademønter ud i Arktis som medvirkende i en Netflix-serie om senimperialisme. Folketinget aflyste sig selv, og jorden skælvede under Sjælland. Men heldigvis kun med 3,9 på Richterskalaen.

I dansk politik kalder man den slags en rolig uge.



UGENS LAVPUNKTER:

• Et nedbrud i Nets gav problemer i ind- og udland. For eksempel strandede et dansk par, da de skulle betale for deres lejebil i Frankrig. Franskmændene har nok fundet det eksotisk at møde turister fra et land, hvor hele økonomien hviler på én app og en halvdød router i Ballerup.
• Danske topministre vil fremover med kort varsel kunne flyve direkte 'fra Billund til Hawaii' med luksusfly ejet af rigmanden Anders Holch Povlsen. Aftalen koster knap en milliard kroner, men man skal ikke undervurdere værdien af at kunne spise saltmandler over Stillehavet uden mellemlanding i Frankfurt.
• Midt- og vestjyske kommuner har generelt færre sygedage end sjællandske, når det gælder offentligt ansatte. Men det har længe været en kendt sag, at jyderne betragter influenza som noget, man arbejder sig igennem med en lunken kop kaffe, mens sjællænderne bliver hjemme, hvis de har været i nærheden af nogen, der hostede i Netto.
• Mens ulvedebatten raser herhjemme, foreslår eksperter og organisationer nu, at vi skal åbne grænserne for en anden hjemmehørende – og for nogen højst upopulær art – vildsvinet. Så varer det ikke længe, før der står tre mænd i fleecevest hos TV 2 News og siger, at de ikke længere tør hente morgenbrød.
• Der lever omkring 600 edderkoppearter i Danmark, men kun én ud af tre arter har et dansk navn, og det gør edderkopperne unødigt fremmede for os, mener en førende edderkoppeforsker. Intet skaber tryghed som at finde 'Jørgen fra Silkeborg' bag toilettet.
• Sverigedemokraterne går til valg på, at Systembolaget skal have lov til at holde søndagsåbent, så man ikke længere behøver at planlægge sine ølindkøb som en mindre militæroperation. Svenskerne får med andre ord valget mellem velfærd, sikkerhedspolitik og muligheden for at købe rosé på en helligdag. Meningsmålinger peger på et jordskredsvalg.
• I onsdag benyttede 274 personer det gode vejr til at bestige Mount Everest – det højeste antal på én og samme dag. Mount Everest var engang et symbol på menneskets ekstreme viljestyrke. Nu minder det mest om Roskilde Festival på højkant.
• En ny undersøgelse viser, at mænd ofte tyer til fedholdigt kød. Forskere er nu tæt på også at dokumentere, at vand er vådt.
• Generelt spiser både mænd og kvinder mere end dobbelt så meget kød, som de officielle kostråd anbefaler. Til gengæld læser de kun halvdelen af kostrådene. Fødevarestyrelsen overvejer at opgive og bare skrive: 'Held og lykke.'
• Grimme, underlige sko er på mode. En modeekspert forklarer, at 'snoafers', 'sneakerinaer' og 'fivefingers' er blevet populære, fordi vi godt kan lide ting, der skaber opmærksomhed på de sociale medier. Med andre ord: i gamle dage købte man sko, fordi de var pæne eller praktiske – i dag køber man dem, fordi de kan få fremmede mennesker på Instagram til at skrive: 'Hvad fanden er det?'