Det har været en stor uge for Danmark, men ikke nødvendigvis en god uge. Man mærker det især på Christiansborg, hvor politikerne efterhånden minder om deltagere i et realityprogram, hvor ingen helt ved, hvad præmien er, men alle er bange for at blive stemt hjem.

Kongen har haft travlt. Først med at modtage Keld Heick, hvilket formentlig er første gang i verdenshistorien, at et menneske er blevet slået til ridder for at have skrevet en sang, der siden 1966 har været ansvarlig for mindst 70 procent af alle spontane kædedanse i provinsen. Troels Lund Poulsen blev også modtaget af kongen, og et kort øjeblik frygtede han antagelig for sin position som kongelig undersøger. For man skal ikke undervurdere en mand, der både har overlevet Melodi Grand Prix og dansktoppen uden at ændre standpunkt.

Det er betryggende at vide, at et land, der ikke kan finde ud af at efterforske cykeltyverier i Slagelse, stadig føler sig klar til at stabilisere Mellemøsten

Regeringsforhandlingerne står stadig i stampe. Det er så længe siden, at nogen sidst har hørt konkret nyt, at flere danskere tror, at 'kongelig undersøger' er en slags museumsstilling på linje med slotsgartner eller hofdame. Men Venstre har alligevel samlet energi til at skifte standpunkt med hensyn til sprøjtegift. Partiet er nu pludselig tilhænger af et nationalt sprøjteforbud, som de absolut var imod under valgkampen, hvilket er helt i tråd med moderne politik: Først lover man det modsatte af det, man senere gennemfører, og bagefter udgiver man en bog om det.

Det sidste er Jakob Ellemann-Jensen allerede i gang med. Hans kommende erindringsbog har den næsten rørende titel 'Udvalgte kolbøtter'. De fleste politikere kalder normalt den slags for 'justeringer', 'genovervejelser' eller 'en ny politisk virkelighed', men Ellemann har altså valgt gymnastikmetaforen. Der mangler kun, at bogen udkommer med spiralryg og forord af DGI.

Politiet har fået alvorlig kritik. I 14.000 sager har man sagt til borgere, at deres sag blev efterforsket, selv om efterforskningen aldrig blev indledt. Ligesom når man siger til sin kone, at man har slået græsset, mens man stadig ligger på sofaen. Vi er et af de få lande i verden, hvor man kan blive udsat for kriminalitet og bagefter blive ghostet af ordensmagten med administrativ høflighed. Dansk Folkeparti kræver rigspolitichefens afgang, helt i overensstemmelse med partiets standardløsning: Hvis noget går galt, foreslår man, at nogen skal gå af.

Samtidig har Danmark meddelt, at vi er klar til at sende militære bidrag til Hormuzstrædet, og det er da betryggende at vide, at et land, der ikke kan finde ud af at efterforske cykeltyverier i Slagelse, stadig føler sig klar til at stabilisere Mellemøsten.

På en AI-konference i København advarede Mette Frederiksen mod sociale medier og sagde, at hvis hun havde små børn i dag, ville hun hellere have, at de røg, end at de var alene på sociale medier. Det udløste kritik fra eksperter i tobaksforebyggelse og blev dermed et tidstypisk dilemma: Skal børn udvikle nikotinafhængighed eller TikTok-personlighed? Tidligere var forældres største frygt, at børnene stod og røg bag sportshallen. Nu er det, at de ser en video på YouTube. Mette Frederiksen skyndte sig at sige, at det bare var for sjov, men da var det for sent.

Internationalt har det trukket overskrifter, at Donald Trump har besøgt Kina med Elon Musk ved sin side, hvilket mest af alt lyder som begyndelsen på en katastrofefilm. Trump forklarede begejstret, at han og Xi Jinping altid løser problemer hurtigt sammen. Observatører bemærkede dog, at Xi kun hilste på Trump med den ene hånd, mens den anden var knyttet. En diplomatisk måde at sige: 'Jeg smiler lige nu, men jeg har altså også læst dine tweets!'

Regerings-forhandlingerne fortsætter med samme fremdrift som et DSB-tog i vådt løvfald

Og mens verdens stormagter holder gode miner til slet spil, har Danmark stadig ikke fremlagt ét eneste bevis for de mystiske droner over landet sidste år. Forsvarsministeriet oplyser, at redegørelsen først bliver offentliggjort, når der er dannet en ny regering. Det vil sige, at hvis man aldrig bliver færdig med regerings-forhandlingerne, behøver man heller aldrig forklare noget som helst.

I Storbritannien fortsætter det politiske hamsterhjul samtidig med at snurre rundt med så voldsom fart, at premierministrene efterhånden har samme levetid som økologiske hindbær. Nu er det så Keir Starmer, der er begyndt at vakle på de små bagben. Efter Labours katastrofale lokalvalg – døbt 'Starmergeddon', fordi briterne aldrig går af vejen for et overdramatiseret ordspil – lugter partiet blod. Ikke mindst fordi vælgerne har opdaget, at Labour lovede en ny begyndelse, men mest leverede en lidt anden version af den gamle katastrofe. Midt i kaosset forsøger Starmer at mane til sammenhold ligesom kaptajnen på Titanic, der foreslår en hyggelig fællessang, mens orkestret allerede spiller sidste vers.

Kort sagt: Politikerne laver kolbøtter og kalder det ansvarlighed. Politiet lukker sager og kalder det prioritering. Regeringsforhandlingerne fortsætter med samme fremdrift som et DSB-tog i vådt løvfald. Og ude i verden forsøger statsledere, milliardærer og AI-systemer på skift at overbevise os om, at de har styr på situationen, mens de tydeligvis leder efter manualen.

Måske er det derfor, Keld Heick virker så sympatisk. I en tid hvor ingen længere ved, hvem der styrer landet, hvad der er sandt, eller om noget overhovedet bliver efterforsket, står han stadig urokkelig tilbage som manden, der i det mindste holder fast i én grundlæggende national sandhed: Hvis det hele går galt, kan vi altid male byen rød.



UGENS LAVPUNKTER:

• Sommeren står for døren, men ifølge meteorologerne betyder det også højsæson for skybrud og kraftige regnbyger. Der er noget meget dansk over, at vi kalder det sommer, selv om halvdelen af tiden går med at redde havemøbler fra druknedøden.
• Maj og juni er også højsæson for cyklister på skadestuen. Og den tid på året, hvor mænd i lycra mener, at rødt lys bare er et forslag.
• I søndags vandt AGF DM i fodbold for første gang i 40 år. Euforien er uendelig, og i Aarhus sidder der stadig mænd og fejrer det så eftertrykkeligt, at deres knæskader fra 1986 er blusset op igen.
• Det kommer til at koste kommunerne millioner, at byportene skal erstattes af byskilte, der sidder på en stålpæl mindst halvanden meter over jorden. Det gælder dog først fra august 2027, så man kan nå at nedsætte en arbejdsgruppe om pælehøjden.
• Hvis det går efter planen, vil der om nogle år være mulighed for Formel 1 i Padborg, hvor to Novo-arvinger vil anlægge en moderne racerbane med et budget på 3,8 milliarder kroner. Imens står resten af Danmark og diskuterer, om kommunen har råd til en ny rundkørsel.
• Udenrigsministeriet advarer om, at risikoen for mangel på brændstof kan påvirke flytrafikken og folks rejseplaner. Vi er et folkefærd, der kan overleve snestorm og inflation, men ikke en aflyst afgang til Mallorca. På den anden side slipper man så for at bruge 30.000 kroner på en ferie og sidde i 38 graders varme og beklage sig over, hvor ulidelig varmt det er.
• En domstol i Bremen har afgjort, at forbrugerne bliver snydt, når de køber en chokoladebar af mærket Milka, fordi den både er blevet dyrere og mindre. Før kunne man dele en Milka med familien – nu kan man nærmest kun dele den med sin tandlæge.
• Elbilejere gider ikke selv at skifte mellem vinter- og sommerdæk, fordi hjulene på elbiler er blevet for store og tunge. Flere kan dog bekræfte, at man ikke behøver at have en elbil for ikke at gide.
• Sumpbæveren, der ligner en bæver med rottehale og er på EU’s liste over invasive arter, er blevet set i Danmark. Ifølge en ekspert vil der komme flere, og det tvinger andre dyr til at finde føde nye steder. Så nu får pindsvin også oplevelsen af at blive presset ud af boligmarkedet.
• Akutlægerne på Odense Universitetshospital tester i øjeblikket et AI-værktøj, der optager samtalen med patienten og selv skriver et notat til patientjournalen. Region Syddanmark kalder AI-indretningen et fremskridt – måske fordi den endnu ikke er flygtet til Norge på grund af bedre arbejdsvilkår.

Det begyndte ellers lovende med et stort arkæologisk guldfund i Himmerland. Seks tunge guldarmringe fra vikingetiden dukkede op af den nordjyske jord som en venlig hilsen fra vores forfædre. Arkæologerne kaldte fundet 'Roldskatten', og i et kort øjeblik blev nationen mindet om, at der engang fandtes mennesker i dette land, som kunne finde ud af både at samle rigdom og holde sammen på en flok.

Det står i en vis kontrast til nutidens politik. For mens vikingerne begravede guldet i jorden for at beskytte det mod fjender, begraver moderne partier tilsyneladende sig selv helt frivilligt. Det er lykkedes Lars Boje Mathiesen at skabe noget helt unikt i dansk politik: et parti, hvor samtlige andre er gået. Det seneste farvel kom fra juristen Nadja Isaksen, der tidligere blev landskendt for den zoologiske analyse: 'En kat bliver ikke til en hest, bare fordi den er født i en hestestald.' Borgernes Parti er reduceret til én mand, hvilket egentlig gør partiet administrativt meget effektivt. Gruppemøderne kan nu afholdes i et spejl. Lars Boje er spøgelsesbilisten i dansk politik, der hævder, at alle andre end ham selv kører i den forkerte retning på motorvejen.

Mens vikingerne begravede guldet i jorden for at beskytte det mod fjender, begraver moderne partier tilsyneladende sig selv helt frivilligt

Imens fortsætter danmarkshistoriens længste regeringsforhandlinger. Der er nu gået 46 dage. Lars Løkke Rasmussen har vandret ind og ud af Marienborg uden at sige et ord. Indtil i går lignede han en mand, der enten forhandler om regeringsmagten eller prøver at returnere en defekt airfryer uden kvittering. Men så sad han pludselig på Christiansborg og drak kaffe med Mona Juul og Troels Lund Poulsen, og nogen må have puttet noget i kaffen, for dagen efter stak han Mette Frederiksen et blåt øje og forlangte hende skiftet ud med Troels Lund Poulsen som kongelig statsministerefterforsker. Venstreformanden lyste straks op som et blålys, men de borgerlige ligner stadig gæster til et mislykket bryllup, hvor ingen længere kan huske, hvorfor brudeparret hader hinanden. Morten Messerschmidt og Lars Løkke vil ikke sidde i regering sammen, og også Inger Støjberg bruger taletid på at buhe ad Løkke.

Resten af tiden har hun og Danmarksdemokraterne arbejdet på at styrke danskheden på gymnasierne ved blandt andet at foreslå bortvisning af elever, der taler andre sprog end dansk. Det bliver spændende at se, hvordan man administrerer det i praksis. Forestillingen om en lærer, der springer frem fra en busk ved kantinen og råber: 'Det lød mistænkeligt svensk!' virker administrativt tung.

Alternativet har vigtigere ting at tage sig af og har kastet sig ud i en dyb eksistentiel debat om, hvorvidt partiet skal hedde 'Alternativet' eller 'Et Alternativ', fordi det lyder mere rummeligt. Det er svært ikke at beundre et parti, der midt i global uro, krig og økonomisk usikkerhed vælger at bruge energien på grammatisk finjustering. Det er som at omarrangere puderne i sofaen, mens huset brænder. Partiets kerneværdier Humor, Ydmyghed, Generøsitet, Gennemsigtighed, Empati og Mod kan heldigvis huskes med forkortelsen Hyggemod, selv om det lyder mere som et økologisk mikrobryggeri i Aarhus C end som et politisk projekt.

Hele 11 personer har aktivt frabedt sig pengene, så kom ikke og sig, at danskerne er et folkefærd, der bare rager til sig

Ude i virkeligheden modtager over to millioner danskere nu fødevarechecken, men hele 11 personer har aktivt frabedt sig pengene, så kom ikke og sig, at danskerne er et folkefærd, der bare rager til sig. Og mens nationen diskuterer checks, regeringer og gymnasiesprog, har man givet borgere i Oksbøl lov til at skyde ulve på privat grund. To ulveforskere fra Aarhus Universitet har dog foreslået, at man skyder de nærgående ulve med paintball i stedet for, så naturforvaltning og polterabend på en måde smelter sammen. Dyrenes Beskyttelse støtter forslaget, men der er endnu ingen, der har stillet spørgsmålet: 'Hvad nu hvis ulven bare ignorerer det?'

Der er uger, hvor Danmark føles som en velsmurt skandinavisk samfundsmaskine med styr på økonomi, institutioner og sammenhængskraft. Efter denne uge at dømme er Danmark anno 2026 et sted, hvor regeringsforhandlinger varer længere end middelalderkrige, partier opløser sig selv indefra, og almindelige mennesker nu går rundt med tilladelse til at skyde rovdyr i baghaven. Måske er det derfor, fundet af vikingeguldet i Himmerland føles så beroligende. Det minder os om, at der har levet mennesker her før os, som også baksede med kaos, konflikter og mærkelige magtkampe. Forskellen er bare, at vikingerne i det mindste efterlod noget guld. Vi efterlader mest pressemeddelelser og uafsluttede regeringsforhandlinger.

P.S. Der er også sket et og andet i udlandet, men man kan altså stadig ikke sejle igennem Hormuzstrædet med sin olie.



UGENS LAVPUNKTER:

• 62 år efter udgivelsen af deres første album er Rolling Stones klar med det 27. album. Ikke fordi de skal, men mere fordi de stadig kan huske, hvor studiet ligger.
• På trods af flere års kampagner og advarsler om hudkræft tager unge mennesker solbad i lige så stort omfang som for 75 år siden. Det eneste, der har ændret sig, er prisen på solcremen.
• Det er en belastning for landets kommuner, at klagerne over kommunens afgørelser er blevet længere og længere og tager længere tid at læse, fordi borgerne har ladet AI udarbejde klagerne. Til gengæld er kommunens afvisninger af klagerne stadig lige kortfattede.
• Af klimamæssige årsager er det blevet forbudt at reklamere for bacon i Amsterdam. Men det er stadig tilladt at nyde duften fra naboens køkken og blive fristet på en mere analog måde.
• For at undgå, at olie og sæbe fra bilvasken skader fisk og insekter i vandløbene, opfordrer Vesthimmerlands Kommune borgerne til at lade være med at vaske bilen hjemme hos sig selv. En beskidt bil har nu status som miljøindsats.
• Årets første fire måneder har budt på rekordmange henvendelser om hjortepåkørsler. Det er som om, hjortene er begyndt at tænke som bilisterne: 'Det går nok!'
• Mens sirener i hundredvis hylede landet over i onsdags, var der for femte år i træk bomstille i Nexø på Bornholm. Her er diskretion en æressag.
• En flere hundrede år gammel kirkeklokke er blevet stjålet fra Sejlstrup Kirke sidste weekend, selv om den vejer flere hundrede kilo. En eller anden må have været godt træt af søndagsringningen.
• Egå Kirke forbereder sig på krisetider med manglende strøm. Beredskabsplanen opererer blandt andet med stearinlys og håndklaver ved bryllupper og barnedåb. Det er uvist, om nadver på dåse og salmebøger med håndsving kommer på tale.
• 'Vi har tæret på kundernes tålmodighed i starten af året', sagde DSB's administrerende direktør om selskabets manglende punktlighed. Alligevel må man tage hatten af for, at DSB kan få tiden til at gå langsommere. Einstein ville have elsket regionaltoget til Slagelse.

Søren Kierkegaard havde en særlig evne til at fornærme menneskeheden med høflig præcision. Når han skriver: 'Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt', lyder det næsten som et suk fra en mand, der allerede i 1800-tallet havde gennemskuet noget, resten af verden først opdagede efter opfindelsen af smartphones, kalenderapps og møder om kommende møder.

Kierkegaard sad ganske vist ikke på en italiensk café med espresso og stråhat, men han ville sandsynligvis have klappet tilbagelænet ad det italienske begreb dolce far niente, som betyder noget i retning af 'det søde ved at lave ingenting'. Kernen i hans kritik af travlheden var den samme: mennesket er ikke skabt til spæne forpustet gennem livet som sekretær for sin egen kalender.

Mennesket er ikke skabt til spæne forpustet gennem livet som sekretær for sin egen kalender

Travlhed er blevet et statussymbol. Nu hedder det: 'Der er godt nok meget på min tallerken for tiden.' For at understrege hvor vigtig man er, kan man tilføje: 'Jeg har ikke engang haft tid til at drikke min kaffe', mens man sidder med en havrelatte til 62 kroner i den ene hånd og besvarer mails med den anden.

Vi er blevet så vant til, at der hele tiden skal ske noget, at stilhed virker helt forkert. Hvis nogen sidder stille og kigger ud ad vinduet, går man ud fra, at vedkommende enten må være filosof, arbejdsløs eller hjernedød.

Det er her, italienerne kommer ind i billedet med deres provokerende afslappede livsfilosofi. Dolce far niente har ikke noget med dovenskab at gøre. Det drejer sig om evnen til at eksistere uden at skulle retfærdiggøre sin eksistens ved at få noget fra hånden. Det er kunsten at sidde på en piazza og betragte mennesker uden at tænke på at optimere sin søvn eller lytte til en podcast om personlig udvikling.

En dansker på ferie vågner klokken syv for at udnytte dagen til noget, der kan dokumenteres. Der skal besøges seværdigheder, tages billeder, læses anmeldelser og bestilles bord på restauranter tre dage frem. Ved frokosttid er han allerede så stresset over afslapningen, at han har brug for en ekstra ferie, når han kommer hjem

Vi downloader apps til mindfulness, skynder os til yoga og køber bøger om at sætte farten ned, men har aldrig tid til at læse en bog

En italiener bestiller kaffe, læner sig tilbage og bruger halvanden time på absolut ingenting. Ikke fordi han er ligeglad med det hele, men fordi han ikke føler behov for at retfærdiggøre hvert eneste sekund af sit liv. Kierkegaard ville have nikket anerkendende.

Det komiske ved det moderne menneske er ikke bare, at vi har travlt – men at vi også har travlt med ting, der skal gøre det lettere at have travlt. Vi downloader apps til mindfulness, skynder os til yoga og køber bøger om at sætte farten ned, men har aldrig tid til at læse en bog. Selv pauserne er blevet effektive. Vi går ture med podcasts i ørerne for ikke at spilde tiden på stilhed. Vi svarer på arbejdsmails fra sommerhuset, mens vi overbeviser hinanden om, hvor vigtigt det er at slappe af. Afslapning er blevet endnu en arbejdsopgave.

Det er næsten i samme kategori som civil ulydighed at sidde på en café og bare være til stede, uden mål, uden plan og uden dårlig samvittighed og betragte solen på en murstensvæg, lytte til klirrende kopper på en café eller tale sammen uden telefoner på bordet. Den slags øjeblikke, italienerne har gjort til en kunstform.

Alt det kom jeg til at tænke på, bare fordi jeg gik en tur i det lysegrønne forår og udnyttede tiden ved at lytte til en podcast om multitasking. Det skulle jeg aldrig have gjort.

Kong Frederik har i denne uge været et smut i Grønland, hvor han har tilbragt nogle dage på slædetur med Siriuspatruljen. Kongen var afsted fra mandag til torsdag, og som han sagde ved hjemkomsten: 'Jeg får aldrig nok af Grønland'.

Donald Trump kunne ikke have sagt det mere præcist, og i denne måned sender han USA's særlige udsending Jeff Landry til Grønland, hvor erhvervsmessen Future Greenland finder sted. Landry er ikke inviteret, men det er ikke nogen hindring. Ræsonnementet synes at være, at man må forvente at få en kold skulder, når man har med et stykke is at gøre.

Løkke er en mand, der allerede har sagt 'aldrig' så mange gange, at ordet efterhånden indgår i hans forhandlingstaktik

Trump selv har haft travlt med at være vært for det besøgende britiske kongepar. Han benyttede lejligheden til at slå fast, at amerikanerne ikke har haft tættere venner end briterne, siden USA opnåede uafhængighed. Forholdet mellem USA og Storbritannien betegnede han som 'uvurderligt, evindeligt, uerstatteligt og ubrydeligt' og gik let henover, at de i sin tid skiltes med krudt og kugler. Trump roste også kong Charles for hans smukke accent og kaldte ham 'en meget elegant mand'. Kong Charles' tale til Kongressen var afdæmpet, vidende, osende af royal stamtavle og diplomatisk så behændig, at han vistnok fik aflyst NATO's opbrud. Men hvordan det har lydt, når kameraerne var slukket, kan man kun gisne om. Har Charles talt i sirligt afmålte vendinger og Trump i versaler, eller har han et kongefilter? Vi ved det ikke.

Knap så affabel var præsidentens tone i hvert fald over for den tyske kansler Friedrich Merz, der tillod sig at kritisere USA’s udenrigspolitik, hvorefter Trump truede med at trække sine soldater hjem fra Tyskland som straf. En slags geopolitisk version af at blive sur, samle sit legetøj sammen og gå hjem til sig selv.

Hjemme i USA har præsidenten endnu en gang demonstreret sin særlige evne til at kombinere tragedie med om- og tilbygninger. Skudepisoden ved en korrespondentmiddag blev hurtigt forklaret med en 'forstyrret' gerningsmand og en bemærkning om, at det hele aldrig var sket, hvis hans nye, tophemmelige balsal havde stået færdig. Konklusion: verdens konflikter kunne i virkeligheden løses med bedre festlokaler. FN burde tage noter.

Det går stadig trægt med regeringsforhandlingerne herhjemme. Lars Løkke Rasmussen holder fast i, at Store bededag ikke skal genindføres, mens Pia Olsen Dyhr vil have den tilbage og ønsker sig en S-SF-M-Radikal regering med Enhedslisten og Alternativet som støttepartier. Men det forudsætter et gigantisk løftebrud fra Lars Løkkes side, hvis det skal – hm – 'løkkes'. Han har tidligere totalt afvist en regering, der baserer sig på Enhedslistens støtte, men på den anden side er Løkke en mand, der allerede har sagt 'aldrig' så mange gange, at ordet efterhånden indgår i hans forhandlingstaktik.

Et afgørende stridspunkt mellem de røde og blå partier er, hvordan velfærd skal finansieres. I den forbindelse er det nærliggende at nævne, at Enhedslistens Rosa Lund har født sit første barn og nu med en vis ret kan kalde sig Røde Mor. Det var som bekendt navnet på rockgruppen, der skrev sangen' 'Født til Velfærd'.

Hjemme i USA har præsidenten endnu en gang demonstreret sin særlige evne til at kombinere tragedie med om- og tilbygninger

Ellers synes ugens mest opsigtsvækkende politiske begivenhed at være, at Troels Lund Poulsen, der har været sygemeldt i et par måneder på grund af en øjensygdom, er vendt tilbage til arbejdet. Her har han dog været svær at få øje på, siden han blev partiformand. Også hans parti bliver mindre og mindre synligt – den seneste meningsmåling viser, at Venstre, der var det største borgerlige parti lige efter valget, nu er blevet overhalet af både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Målingen er ganske vist fra før Alex Vanopslagh kom i modvind, da han langede ud efter Lars Løkkes deltagelse i de igangværende regeringsforhandlinger med et billede fra Nazityskland, der viste én mand, der undlod at heile i et hav af heilende mennesker.

Ellers er der gang i lokalpolitikken flere steder i landet. Den lokale islamiske menighed i Helsingør vil bygge en ny, ekstra moské, der er næsten tre gange så stor som den nuværende, men byrådet vil ændre lokalplanen, så moskéen alligevel ikke kan bygges, og begrunder forbuddet med bekymringer om parkering og trafiksituationen i området. Morten Messerschmidt må sidde et sted og ærgre sig over, at han ikke for længst er kommet på det argument. Så havde han været fri for altid at skulle diskutere kulturforskelle, moral, dårlig opførsel og den slags.

Der er ingen, der længere råber 'ulven kommer!', for den er her allerede – i hvert fald i Jylland, hvor det begynder at tynde ud i ponybestanden, og hvor der ikke er den store forståelse for EU-direktiver om biodiversitet og naturens ukrænkelighed. Men der er ikke noget, der tyder på, at jyderne skal regne med, at der sker noget, før et folketingsmedlem en dag møder en savlende ulv, når han går søndagstur i Dyrehaven med sin bomuldshund.

Hvis ikke Mette Frederiksen havde afskaffet Store bededag, ville det have været en national fridag i går. Alligevel var det en halv fridag for nogle, fordi det også var Arbejdernes Internationale Kampdag. Mette Frederiksen brugte den halve fridag på at holde sin 1. maj-tale, ikke i Fælledparken under åben himmel, men på Arbejdermuseet for lukkede døre, hvor der skulle betales entré. På den måde havde hun garderet sig mod ubehagelige overraskelser såsom skybrud, en alt for blå himmel eller en shitstorm.

I øvrigt er der kun faldet få millimeter regn i landet siden midten af april, og der er nu så tørt, at et flertal af danskere er begyndt at tale om vejret uden at klage.

Det er faktisk et ret alvorligt tegn.



UGENS LAVPUNKTER:

• Dansk Sprognævn har lanceret en storstilet kampagne, hvor alle inviteres til at indsende engelske låneord, de helst så erstattet af gode, gamle danske gloser. I stedet for 'deadline' kunne man fx sige 'det tidspunkt, hvor det alligevel ikke når at blive færdigt'. Hvis det lykkes at fjerne de engelske ord, bliver det også meget nemmere at høre, hvem der ikke ved, hvad de taler om.
• På flere gymnasier er der rift om parkeringsbåsene, fordi eleverne i dag tager bilen i stedet for at cykle. Samtidig kunne man passende indføre karakterer i parkering: et 12-tal for vellykket parallelparkering i første forsøg – 02 for at tage to pladser og blive ved med at ramme forkert.
• En selvkørende Tesla er blevet prøvekørt i Aarhus. Tilhængere fremhæver øget sikkerhed og mindre trængsel, mens kritikere advarer mod falsk tryghed og aggressiv markedsføring. Bilen selv har endnu ikke blandet sig i diskussionen.
• Fra i år skal det koste penge at stille bilen fra sig til Folkemødet på Bornholm. Det nye er altså, at man skal betale for at parkere – det gamle er, at det stadig er umuligt at finde en parkeringsplads.
• Der mangler opbevaringsplads på Nyt Aalborg Universitetshospital, så skiftetøj og stetoskoper må ligge i en pose på gulvet. Til gengæld skal man ikke bruge en masse tid på at rende rundt og åbne skuffer og skabe.
• I Næstved Kommune har en gruppe ældre borgere været på udflugt til en kistefabrik. En form for aktiv aldring, hvor man holder sig i gang lige til det sidste.
• Europa-Parlamentet i Strasbourg har netop præsenteret en længe ventet app, som skal holde europæiske børn og unge væk fra sociale medier. Den fungerer ved at være tre år om at loade og kræve en høring, hver gang man logger ind.
• En banderelateret retssag skal muligvis gå om. Årsagen er, at to af de tre byretsdommere har erklæret sig inhabile, men det er ikke oplyst, hvorfor de skulle være inhabile. Måske har de bare opdaget, at de kendte sandheden lidt for godt til at være upartiske.
• Frankrig har fremlagt en plan for at udfase kul inden 2030, olie inden 2045, og naturgas inden 2050. Til gengæld holder de fast i atomkraft og croissanter. Man kan ikke ændre alt på én gang.
• Den russiske skolelærer Pavel ’Pasha’ Talankin, der modtog en Oscar for den danskproducerede dokumentar ’Mr. Nobody Against Putin’ tidligere på året, har mistet sin statuette. Den forsvandt, da han skulle med et fly fra New York til Frankfurt. Hvordan det er gået til, vides ikke, men alt tyder på, at den er faldet ud af et vindue.

SET:
Diamanti
Italiensk komediedrama, 2024 – Filmstriben
★★★★★☆

En filminstruktør samler sine absolutte yndlingsskuespillerinder med ambitionen om at skabe en film om dem. Problemet er, at han ikke helt har gjort sig klart, hvad filmen skal gå ud på. Men pludselig falder brikkerne på plads med klichéen 'klæder skaber folk', og filmen bliver til et farverigt kalejdoskop af historier. Midtpunktet er et stort, nærmest eventyrligt skrædderi fyldt med vidunderlige kjoler og endnu mere vidunderlige kvinder, 'diamanter'. Hver af dem bærer på sin egen fortælling og sin egen smerte, inklusive rivalisering og jalousi, så det slår gnister. Men også et intenst sammenhold og en fælles drift mod at finde den ultimative skønhed, hvad den så end betyder. Mændene er henvist til kulissen. De er nødvendige, men fungerer mest som kontrast, som noget 'diamanterne' kan spejle sig i, måle sig imod og i sidste ende overstråle. Filmen bevæger sig elegant gennem 1970'ernes Rom – en tid og et sted, der emmer af stil, passion og dramatik – før den slutter i et næsten tomt hus mange år senere. Et stille, eftertænksomt ekko af alt det liv, der engang fyldte rummene. Filmen er både teatralsk, sanselig og kaotisk, men det er netop charmen. En meget anderledes film, stort set uden handling, men utrolig fascinerende. Ikke mindst på grund af det temperament, italienske kvinder er i stand til at mobilisere.
Instruktion: Ferzan Özpetek
Se trailer



Mord i Sogn
Norsk krimiserie, 4 episoder, 2026 – dr.dk
★★★★☆☆

Endnu et bidrag til den nordiske krimitradition, hvor naturen næsten spiller lige så stor en rolle som karaktererne. Handlingen udspiller sig i det vestnorske fjordlandskab, hvor idylliske omgivelser hurtigt viser sig at gemme på mørke hemmeligheder. Det begynder med et tilsyneladende enkeltstående mord, der udvikler sig til noget langt mere komplekst. Mistanken falder på flere i det lille samfund, hvor alle kender alle og netop derfor også har noget at skjule. Vi følger chefen for en lille politistation der er truet af nedlæggelse, men en dag får stationen en ny politielev, der ikke helt er den, hun giver sig ud for at være. Parallelt med opklaringsarbejdet får vi indblik i politichefens personlige problemer, der giver serien en ekstra psykologisk dimension. Tempoet er dejligt tilbagelænet nordisk, og styrken ligger i karakteropbygningen og den trykkede atmosfære. Dialogen er troværdig, og skuespillet solidt, om end enkelte bipersoner kan virke lidt skabelonagtige. Fokus er kort sagt mindre på action og mere på relationer og moral, men ikke desto mindre var serien spændende nok, til at jeg slugte alle fire episoder på én gang.
Instruktion: Kristoffer Metcalfe



PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Bernard Herrmann: Overture (fra 'North By Northwest')
Musik, der giver én lyst til at se filmen for vistnok 8. gang.









Den jazzede
Lester Young & Oscar Peterson Trio: Almost Like Being In Love
Let, swingende, ubesværet, cool, smilende jazz.








Den poppede
Macy Gray: You Are The Sunshine Of My Life
Rå, varm og skæv som solskin med en raspende sjæl.








Balladen
Adele: Someone Like You
Hjerteskærende kærestesorg. Kleenex påkrævet.









Den nostalgiske
Hans Kurt: Pigen fra Fyn
Som en sommerdag i Danmark for længe, længe siden.

Mens vårens hæk omsider blev grøn, og mirabelletræerne konkurrerede om at have de hvideste blomster, var Lars Løkke Rasmussen anderledes kostbar med at afsløre, om han helst ville springe ud som rød eller blå mimose. Derimod var han ivrigt optaget af at dele hotdogs og muleposer ud med sit eget ansigt på efter devisen: hvis man ikke kan tiltuske sig magt ved at være til stede, må man prøve det modsatte. Men endelig – efter 12 dages udeblivelse – fik piben en anden lyd, da han opgav strategien, svingede pølsevognen forbi Marienborg og afleverede en håndfuld røde pølser, som han var sikker på, at Mette Frederiksen ville finde spiselige. Men da hun bed til bolle, blev hun pludselig lettere blå i ansigtet og måtte modvilligt skylle det hele ned med et mindre velsmagende velfærdsforlig, der var tæt på sidste salgsdato.

Pludselig er agurken blevet en geopolitisk aktør, og hakket oksekød en indirekte kommentar til internationale spændinger

I det storpolitiske spil nåede sikkerhedspolitikken et punkt, hvor kærlighedslivet blev en risikofaktor. Efter 43 år i Forsvaret mistede en kaptajn sin sikkerhedsgodkendelse og blev fyret, fordi hans kone er russisk og har familie i Rusland. I disse tider er svigermødre nu den største sikkerhedsrisiko.

Og mens verden brænder – bogstaveligt talt i Mellemøsten, hvor konflikter får oliepriserne til at stige hurtigere end en dansk sommerhuspris – mærker vi det hele dér, hvor det gør mest ondt: i supermarkedet. Pludselig er agurken blevet en geopolitisk aktør, og hakket oksekød en indirekte kommentar til internationale spændinger. Energikommissær Dan Jørgensen kaldte det et wakeupcall fra den grønne omstilling, men det føltes mest som et vækkeur, man ikke kan finde snooze-knappen på. Konflikten i Mellemøsten har sendt regningen på fossile brændstoffer op med 24 milliarder euro. Hvis man stadig er i tvivl om, hvorvidt det er en god idé at sige farvel til olie og gas, bør man ikke være det længere. Det svarer til at have stået i silende regn uden paraply i timevis, før man finder ud af, at en regnfrakke måske havde været en god investering. Alligevel er der noget betryggende ved situationen. For selv når verden forandrer sig dramatisk, reagerer vi i Europa på den klassiske måde: med erkendelse, analyser og en stærk intention om at gøre noget ved det – lige om lidt.

Apropos milliarder: Supersygehuset i Hillerød begyndte som en idé i 2020 til den beskedne sum af 5,5 milliarder kroner. I offentligt regi svarer det til, hvad man i dagligvarebutikker ville kalde en skarp pris. Nu har prisen rundet 11,3 milliarder. Det er ikke bare en overskridelse, men en generøs fordobling. Man fristes til at tænke, at hospitalet ikke bare bliver større, men måske også inkluderer forlystelsespark, konferencecenter og en mindre lufthavn. Det nye hospital skal erstatte de gamle i Hillerød, Helsingør og Frederikssund, for hvorfor have tre fungerende hospitaler, når man kan få ét, der er dobbelt så dyrt og færdigt syv år for sent? Sundhedsminister Sophie Løhde kalder forløbet en skandale. I dansk politik betyder det, at nogen vil kigge alvorligt på sagen – når der altså engang er dannet en regering. Indtil da må pengene arbejde videre på egen hånd. Hospitalet er ikke bare et byggeri, men et levende projekt, der vokser, udvikler sig og bliver dyrere med alderen – præcis som de patienter, det en dag skal tage sig af.

Dan Jørgensen kaldte det et wakeupcall, men det føltes mest som et vækkeur, man ikke kan finde snooze-knappen på

Det var et iscenesat attentatforsøg, da Donald Trump den 13. juli 2024 pludselig tog sig til sit højre øre og dukkede sig under et vælgermøde i Pennsylvania. Påstanden stod at læse i en kommentar på det sociale medie X, og Moderaternes medlem af Europa-Parlamentet Stine Bosse leverede et svar, der passer perfekt til tidsånden: 'Yes.' Kort og godt. Det fik Dansk Folkepartis nyvalgte folketingsmedlem Anders Vistisen til straks at forlange, at Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen kom på banen. 'Han må træde i karakter og sætte Stine Bosse på plads, før den her kommentar udvikler sig til noget, som Danmark ikke har en interesse i,' mente Anders Vistisen. Imens vokser teorien om det falske attentat lystigt videre blandt Trumps traditionelle støtter i MAGA-bevægelsen. Ikke nødvendigvis fordi den er sand, men fordi den findes, og det er som regel rigeligt.

Når vi ikke kan blive enige om politik, kan vi altid diskutere påklædning. Herhjemme var ugens mest debatskabende politiker det unge nyvalgte konservative habit- og slipseklædte folketingsmedlem Christian Holst Vigilius med kongemærke i knaphullet. Forfatteren Asta Olivia Nordenhof lagde et billede af ham på sin facebookvæg med ordene: 'Man var bare lige fem minutter på toilettet, og da man kom ud igen var børn begyndt at klæde sig sådan her'. Det affødte hurtigt 2.000 tilkendegivelser og 300 kommentarer om alt fra generationskløfter til voksenmobning og venstrefløjens intolerance. Hovedparten støttede den nyvalgte politiker og/eller fordømte den sarkastiske forfatter, og der var overvejende stemning for at konkludere, at hun åbenbart ikke havde færdiggjort sit ærinde på toilettet.

Så mens hække bliver grønne, hospitaler bliver dyrere, verdenssituationen bliver mere kompleks, og tøjstil bliver problematiseret, bevæger Danmark sig roligt videre i sin foretrukne disciplin: kontrolleret forvirring. Måske er det mest betryggende ved ugen i virkeligheden, at uanset hvor absurd det hele forekommer, føles det stadig genkendeligt.

Og hvis ikke, skal det nok blive forklaret. Lige om lidt.



UGENS LAVPUNKTER:

• Techvirksomheden Anthropics nye AI-sprogmodel er ifølge virksomheden selv så kraftfuld, at de tøver med at frigive den. Allerede to minutter inde i testen bad den om ferie, aktieoptioner og bedre kaffe.
• En dansk forsker har forsket i myrers fodbakterier, og hvorvidt de kan bruges som alternativ til pesticider. Der er noget opløftende ved, at vi måske kan sprøjte markerne med noget, der teknisk set begyndte som en myres fodproblem.
• 3.000 bilister har deltaget i et forsøg med vejafgift, og forsøget fungerede efter hensigten: biltrafikken aftog. Derudover viste forsøget, at bilister ikke er interesseret i at betale for noget, der før var gratis. Videnskaben sejrer igen.
• Et hold arkæologer fra Aarhus Universitet har tæt på Danevirke fundet nogle meget sjældne romerske bronzekar, som har ligget skjult i jorden i omkring 1.500 år. Karrene er blevet brugt til at hælde vin op i glassene med. Romerne må have tænkt: 'Vi må nok hellere tage lidt vin med til Jylland for en sikkerheds skyld.'
• Den Nationale Sundhedsprofil, der udkom tidligere i år, viser, at antallet af unge med tinnitus er fordoblet i løbet af de sidste 15 år. 'Mute' er blevet et personligt mål, ikke en mobilindstilling.
• En ny lov, som i denne uge har fået parlamentets godkendelse, skal gøre det ulovligt for briter født efter 2008 af købe tobak i Storbritannien. Som en natklub, hvor kun gæster, der allerede er indenfor, må fortsætte med at danse.
• Et ægtepar lidt nord for Oksbøl fik en aften besøg af seks ulve på gårdspladsen, men ulvene forsvandt igen efter to advarselsskud. Når man får uventede gæster i Oksbøl, er det enten Jehovas Vidner eller seks ulve, og det er ulvene, der går igen først.
• Den giftige larve egeprocessionsspinderen blev opdaget i Odense i efteråret 2024, og siden har kommunen fjernet 2.500 reder og brugt to millioner kroner på at forsøge at udrydde den. Larven er stadig ikke imponeret.
• En ustabil del af en enorm gletsjer har blokeret ruten op ad verdens højeste bjerg, Mount Everest, og har skabt risiko for trafikpropper for bjergbestigerne. Pludselig virker Køge Bugt Motorvejen som et stille refugium.
• Fredag morgen blev der begået et væbnet røveri i Lagkagehuset i Rødovre. Indtil videre ved man kun, at røveren forsvandt med et ukendt pengebeløb. Desuden mangler der fem kanelsnegle.

SET:
Paterson
Amerikansk drama, 2016 – Filmstriben
★★★★★☆

Enhver film af Jim Jarmusch adskiller sig markant fra klassisk Hollywood-fortælling ved det rolige tempo og den minimalistiske stil. Hvor de fleste film er drevet af dramatisk spænding og tydelige konflikter, er Jarmusch mere optaget af stemning, tid og de små øjeblikke i hverdagen. Hans fortællinger udvikler sig langsomt og uden en klar dramatisk kurve. Der er plads til refleksion og eftertanke, og Paterson er ingen undtagelse. Filmen følger buschaufføren Paterson i en uge, hvor han hver dag tager på arbejde, lytter til sin kone, som han elsker højt (men som konstant er på jagt efter nye projekter), lufter hunden og drikker en øl på den samme bar. Desuden skriver Paterson små digte i sin notesbog. Dialogen er sparsom og præget af pauser, hvor det usagte får lige så stor betydning som det sagte. Samtidig anvender Jarmusch en tør og underspillet humor, der opstår i de absurde eller akavede situationer, karaktererne havner i. Paterson er ikke en film for utålmodige gemytter, og jeg kan afsløre, at jeg så den alene.
Instruktion: Jim Jarmusch
Se trailer



Imperfect Women
Amerikansk psykologisk thriller, 8 episoder, 2026 – Apple+
★★★★☆☆

Tre kvinder med styr på livet (tror de selv) får rodet godt og grundigt op i fortiden, og pludselig vælter skeletterne ud af skabene. Der skiftes mellem nutid og fortid og gradvist bliver det afdækket, hvordan venskab, jalousi og svigt binder dem sammen – og river dem fra hinanden. Serien lever højt på intense blikke, lange pauser og en trykket stemning, hvor man ved, at noget snart går galt – og det gør det selvfølgelig. Tempoet snubler lidt undervejs, men karaktererne er tilpas rodede og menneskelige til, at man bliver hængende alligevel. Altså ikke perfekt, men bestemt værd at sladre med om bagefter.
Instruktion: Flere forskellige
Se trailer


PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Burt Bacharach: South American Getaway (fra 'Butch Cassidy And The Sundance Kid')
Som et elegant røveri planlagt af en mand i jakkesæt, der aldrig før har haft travlt.







Den jazzede
Nina Simone: I Wish I Knew How It Would Feel to Be Free
Soul så stærk, at selv klaveret virker, som om det står ret.








Den poppede
Buddy Holly: Heartbeat
Teenagerhjerte i panik, men stadig pænt hår.









Balladen
Elton John: Your Song
Verdens mest charmerende måde at sige 'jeg anede ikke hvad jeg skulle skrive, men her er det alligevel.'








Den nostalgiske
Theis Jensen: Bare Jeg Ku' Huske Hvad Hun Hed
Romantik møder hukommelsessvigt – og taber stort.









PODCAST:
Bjørnetjenesten, Politiken
Som ældre læsere vil vide, er en bjørnetjeneste en velment, men uheldigt udført tjeneste eller hjælp, der gør mere skade end gavn. Men en del repræsentanter for yngre generationer bruger ordet i den stik modsatte betydning, som om der er tale om en handling, der til stor hjælp for nogen. Til ærgrelse for nogle (herunder mig) er begge betydninger nu blåstemplet af ordbogen. Den slags sproglige udviklingstendenser, henholdsvis irritationsmomenter og deraf følgende diskussioner, har Politiken lanceret en podcast om, hvor sprogforsker Marianne Rathje og journalist Søren Korsholm hver uge inviterer en gæst i studiet for at belyse, hvad den måde, vi bruger sproget på, fortæller om os selv og om generationsforskelle. Nogle vil kalde det ligegyldigt pindehuggeri og tidsspilde, andre vil finde det interessant og underholdende. Hvis nogen skulle være i tvivl, hører jeg til de sidstnævnte.

Der er et nyt afsnit hver tirsdag, som kan høres i Politiken Lyd (app). Første afsnit 'Hvad en smile-emoji siger om din alder' kan høres gratis på Spotify.

ARTIKLER:
I sidste uge var det 114 år siden, Titanic ramte et isbjerg og forliste i Nordatlanten under sin jomfrurejse fra Southampton til New York, og i den anledning har The New Yorker to ældre, men meget, meget interessante og meget, meget lange artikler. De kræver begge abonnement, som til gengæld i øjeblikket er meget, meget billigt ($1 om ugen):

Daniel Mendelsohn: Unsinkable
Ultrakort resumé: Titanic er mere end en historisk ulykke; den er blevet en fortælling, vi vender tilbage til, fordi den siger noget grundlæggende om mennesket. Fascinationen skyldes ikke kun selve forliset, men de temaer, vi læser ind i det – teknologiens grænser, menneskeligt overmod og sociale forskelle. Historien følger samtidig en klassisk tragisk struktur: et skib, der 'ikke kunne synke' går under på grund af menneskelige fejl og/eller fejlvurderinger på grund af vejrforhold (se tidligere blogindlæg), mens både heltemod og svigt udfolder sig undervejs. En kombination af skæbne og tilfældighed. Derfor lever Titanic videre som en myte snarere end bare historie – en fortælling, der kan bruges til at forstå os selv.

Ben Taub: The Titan Submersible Was 'an Accident Waiting to Happen'
OceanGate var den amerikanske privatejede virksomhed, der leverede bemandede ubåde til dybhavsturisme og forskning. Virksomheden ejede ubåden Titan, som imploderede katastrofalt i juni 2023 under en ekspedition til Titanic-vraget, hvor alle fem personer om bord omkom. Artiklen indeholder interviews og e-mails med ekspeditionsledere og medarbejdere, der afslører, hvordan OceanGate ignorerede de alvorlige advarsler både internt og eksternt i virksomheden.

Søndag vågnede Europa op til nyheden om, at Viktor Orbán havde tabt magten i Ungarn. At både Vladimir Putin, Donald Trump og J.D. Vance havde bakket Orbán op, gjorde nederlaget så meget mere spektakulært. Det var som et internationalt heppekor, der var mødt op til den forkerte forestilling.

Pludselig stod Péter Magyar som sejrherre, uden at nogen helt kunne forklare hvorfor, eller hvad han egentlig ville. På den anden side er det en politisk strategi, der har fungeret overraskende godt i nyere tid. Foreløbig har Magyar gjort sig bemærket ved at være blevet beskyldt for at være stofmisbruger og for at tæve sin ekskone i misundelse over, at hun var justitsminister i Orbáns regering. Men det er selvsagt ikke nogen hindring for, at han kan rette op på Ungarns bundplacering som nr. 84 på EU's korruptionsliste og den slags.

Konflikten med paven synes nu at have nået et teologisk niveau, hvor spørgsmålet ikke længere er tro, men opmærksomhed

Det var også i søndags, at olieprisen igen steg som følge af weekendens forhandlinger mellem USA og Iran i Islamabad. Her blev billletlugen til Cirkus Trump smækket i, og J.D. Vance måtte skyndsomst samle sit habengut og tage benene på nakken. Imens sad Trump selv i Miami og så MMA – en sport, hvor reglerne er få, og slagene er mange, hvilket også nogenlunde opsummerer hans tilgang til diplomati. Som et ekstra udslag af moderne politik offentliggjorde han et AI-genereret billede af sig selv som Jesus, der udfører et mirakel. Det er uklart, om det var ment som satire, kunst eller en jobansøgning til dommedag, men konflikten med paven synes nu at have nået et teologisk niveau, hvor det ikke længere drejer sig om tro, men opmærksomhed.

Og som i et klassisk drama med global rækkevidde faldt oliepriserne igen i går, da Irans udenrigsminister meddelte, at Hormuzstrædet ville være 'helt åbent' for kommerciel skibsfart under våbenhvilen i Libanon. Markederne tog det som en beroligende hvisken i øret om, at alt nu var under kontrol, og tankskibene sejlede videre med samme forsigtige optimisme som pendlere, der netop har fået at vide, at 'der kører tog igen', men endnu ikke helt tør tro på det.

Herhjemme i Danmark medvirkede pendlerne i et mere jordnært drama. Ti tusind passagerer strandede, og DSB's informationschef udtalte, at han ikke kunne erindre en lignende situation i sin tid i virksomheden. Det fik en del passagerer til at konkludere, at han måtte være ny i jobbet. Dagen efter fandt man ud af, at årsagen til de stillestående tog var et galvaniseret rør, der stak ud under en køreledning. Der er nu evidens for, at kritisk infrastruktur kan krakelere på grund af noget, der for det meste er at finde på bagsiden af en vaskemaskine.

Mens togene stod stille, forsøgte den kongelige lokomotivfører Mette Frederiksen at få gang i de politiske hjul. Hun havde netop øjnet en rødlig solopgang med Pia Olsen Dyhr i horisonten, men fik pludselig et blåt øje, da Moderaternes formand stak en kæp i Løkkehjulet og meddelte, at han hellere ville bygge et helt ny kontroltårn midt på sporet sammen med Venstre og Konservative. Det udløste automatisk et anafylaktisk chok hos SF's formand, der straks greb ud efter nødbremsen med det resultat, at hele den folkevalgte togstamme nu igen stod stille. Bedre blev det ikke af, at den konservative formand Mona Juul forlangte at få en blå lokomotivfører.

I en digital tidsalder er adresse blevet en flydende størrelse i lighed med sandheden

Imens havde Morten Messerschmidt sat sig til rette i Folketingets præsidium for at påtage sig rollen som den togrevisor, der først opdager upassende aktiviteter i førerhuset.

I den forløbne uge viste det sig i øvrigt, at en betydelig del af landets politikere tilsyneladende lever et dobbeltliv med flere mandater, mens enkelte politikere har svært ved at huske, hvilket land de egentlig bor i. Det ærede folketingsmedlem Emilie Schytte blev mistænkt for at pendle lidt for kreativt mellem Danmark og Sverige, mens den grønne borgerrepræsentant Sikandar Siddique fortsatte sin kamp med at forklare, hvordan man sagtens kan bo i København uden at bruge strøm. I en digital tidsalder er adresse blevet en flydende størrelse i lighed med sandheden.

Summa summarum: globale magtskifter, manipulerede jesusbilleder, politiske jernbaner uden skinner og et Danmark, hvor både tog og beslutninger har det med at blive forsinket. Men uanset om det er i Budapest, Washington eller på perronen i Ringsted, synes verden at bevæge sig efter samme princip: Alle tror, de styrer toget, men ingen er helt sikre på, hvor det er på vej hen, eller om det overhovedet kører.



UGENS LAVPUNKTER:

• På Odense Universitetshospital bliver 250 stillinger nedlagt, og 60 ansatte står til fyring. Men ifølge sygehusdirektøren kommer det ikke til at gå ud over patientbehandlingen. Den første gør-det-selv-pjece er allerede i trykken: 'Sådan fjerner du din egen blindtarm'.
• Broen ved cykelparkeringen ved Aarhus H er så gennemtæret af rust, at Banedanmark nu lukker for adgangen. Det sker, efter at Banedanmark har indført vedligeholdelsesmodellen: Vent med at reagere, indtil tyngdekraften tager over.
• A.P. Møller Fonden har doneret fem millioner til foreningen Folkedans for Fremtiden, der skal gøre folkedansen tilgængelig for nye generationer. Det lyder som en dystopi, hvor alle tvinges til at hoppe i takt for at få adgang til wi-fi.
• En 14-årig norsk dreng stjal en bybus og kørte den over grænsen til Sverige, hvor han tirsdag blev standset af myndighederne. Han nåede at køre 200 kilometer – vistnok fordi han ikke kunne finde stoppestedet.
• Sverige vil sænke den kriminelle lavalder. Det betyder, at 13-årige fremover kan komme i fængsel, hvis de begår mord, drabsforsøg, bombeattentat og voldtægt. Kort sagt: lektier om formiddagen, retssag om eftermiddagen.
• Novo Nordisk har indgået partnerskab med OpenAI, så man kan anvende kunstig intelligens 'fra lægemiddelforskning til produktion og kommerciel drift'. Det vil sige, at medicinen skal sælges af en chatbot, der er bedre til smalltalk end konsulenterne.
• Et nyt studie viser, at Grønland har hundredvis af varme kilder. Forskerne har oplysninger om 382 varme kilder fordelt over hele landet, og der kan gemme sig endnu flere. Indtil videre forhindrer det ikke, at man kan fryse ihjel på vej til en varm kilde.
• Det Internationale Energiagentur advarer om, at hvis ikke Hormuzstrædet bliver åbnet, kan Europa løbe tør for flybrændstof om seks uger. Heldigvis kan man komme et godt stykke vej med en stor trampolin og et optimistisk sind.
• Der kører nu 600.000 elbiler på de danske veje. Benzinstationerne bliver snart til caféer, hvor man kan sidde og udveksle lange historier om dengang man tankede på 3 minutter.
• Siden 2017 er antallet af kommunikationsmedarbejdere i staten steget med 42 procent. Men der er stadig ingen, der kan forklare, hvorfor kaffemaskinen altid er i stykker.

Nej, det er ikke alle haveejeres hadeobjekt, der sigtes til, men den invasive modedille, der breder sig på overlæben af unge mænd og midaldrende kønsfæller, der er ofre for den vildfarelse, at det får dem til at se yngre ud. Det er som at være tilbage i 70'erne. Og et overskæg er ikke noget, man bare tilfældigvis får. Det er noget, man påtager sig med alt, hvad det indebærer af ansvar, misforståelser og lejlighedsvis latterlighed.

I dag ser man unge mænd, ofte bevæbnet med surdej og baseballcap, føre sig frem med overskæg, som var det en epokegørende nyskabelse

Historisk set har overskægget haft en imponerende karriere. Det begyndte som et tegn på mandighed, autoritet og en vis forkærlighed for at give ordrer uden nødvendigvis selv at udføre dem. I 1800-tallet var det nærmest obligatorisk for enhver mand med ambitioner. Kejsere, generaler og mænd med meget faste meninger om jernbaner bar overskæg, som var det en hædersbevisning.

Siden gik det som så ofte før med magtsymboler: der gik inflation i det, og pludselig var overskægget ikke kun forbeholdt betydningsfulde mænd. Også den lokale stationsforstander og en og anden tvivlsom tryllekunstner anlagde overskæg. I løbet af det 20. århundrede gled det så gradvist ud i periferien, hvor det levede et stille liv blandt fædre på charterferie og enkelte jazzmusikere.

Men så – uden forudgående varsel eller officiel bekendtgørelse – vendte det tilbage i gadebilledet. I dag ser man unge mænd, ofte bevæbnet med surdej og baseballcap, føre sig frem med overskæg, som var det en epokegørende nyskabelse. Det er ikke længere et spørgsmål om autoritet, men om æstetik. Overskægget er blevet et medlemsbevis for Generation Z.

Men hvad kræver det egentlig af en mand at bære et overskæg uden at fremstå som en fejlcastet statist i en stumfilm?

For det første: substans. Et overskæg må ikke være gennemsigtigt. Hvis man kan se huden igennem det, er det ikke et overskæg, men en forhåbning.

Det er vigtigt at stille sig selv spørgsmålet, om ens overskæg er et stilvalg eller en dårlig vittighed

Og forhåbninger hører hjemme i jobansøgninger, ikke i ansigtet. Omvendt må det heller ikke være så stort og kraftigt, at man ikke kan se læberne, og omgivelserne begynder at overveje, om det mon sidder fast foroven med hængsler, så det kan vippes op, når overskæggets ejermand skal spise. For det andet kræver det selvindsigt, for ikke alle ansigter er skabt til overskæg. Nogle mænd ligner pludselig en cykelmekaniker fra 1974 uden nogensinde at have lappet en cykel. Det er vigtigt at stille sig selv spørgsmålet, om ens overskæg er et stilvalg eller en dårlig vittighed. For det tredje kræver det holdning. Det er nødvendigt med en vis ro og en evne til at stå ved sin egen fremtoning, også når ens venner spørger, om man har tabt et væddemål. Og den mand, der konstant piller nervøst ved sit overskæg, kan ingen selvfølgelig tage alvorligt.

Endelig kræver det tålmodighed. Et overbevisende overskæg får man ikke fra den ene dag til den anden. Det skal dyrkes, plejes og formes, nærmest på samme måde som med bonsai, men med flere spydige kommentarer undervejs. Dermed ikke sagt, at det kan anbefales; jeg har selv engang i min rådvilde ungdom med ringe succes forsøgt mig med overskæg. Den kortvarige affære fik en brat afslutning, da jeg blev spurgt af en ignorant, om vi havde fået skimmelsvamp derhjemme.

LÆST:
Philip Ardagh: Rejsen mod den grumme ende (Awful End)
Roman, 2000
★★★★★☆

Man kunne kalde det en humoristisk børnebog, der kombinerer absurd komik med en parodi på klassiske victorianske fortællinger – men det er nok de færreste børn, der vil forstå den. Historien følger den unge Eddie Dickens, som må flytte ind hos sine excentriske slægtninge, da hans forældre bliver ramt af en mystisk sygdom. Man bliver præsenteret for en verden fuld af groteske situationer, skæve karakterer og sproglige finurligheder. Humoren er hele bogens fundament, med ordspil, overdrivelser og en absurditet, som gør historien både uforudsigelig og underholdende. Der bliver leget med betydninger og misforståelser, og det vil nok være en udfordring for yngre læsere, men for dem, der fanger humoren, er tiden godt investeret. Det er kort sagt ikke en bog for alle, men hvis man kan lide en røverhistorie, der minder om en blanding af Charles Dickens og Monty Python, er det en perle.


SET:
Mor
Kortfilm/drama, 2023 – Filmstriben
★★★★☆☆

En intens og følelsesmæssigt ladet kortfilm, hvor Trine Dyrholm leverer en stærk, nuanceret præstation som en mor på en skæbnesvanger weekend med sin søn. Filmen begynder som et stille familiedrama, men udvikler sig gradvist til noget langt mørkere. Der er skabt en trykkende stemning i de isolerede omgivelser, hvor relationen mellem mor og søn langsomt afsløres lag for lag. Trine Dyrholms spil er filmens klare højdepunkt. Hun føles både kærlig og lidt skræmmende på samme tid, og man er hele tiden i tvivl om, hvad der egentlig foregår under overfladen. Filmen er ret enkel, men stemningen er stærk, og den bygger langsomt op til noget urovækkende. Den forklarer ikke alting, og den bliver hængende længe efter, at den er slut.
Instruktion: Tom Austen
Se forsmag


PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Neil Hefti: The Odd Couple (fra 'The Odd Couple')
Som et musikalsk mundhuggeri mellem to, hvor den ene rydder op, og den anden laver mere rod.








Den jazzede
Elsie Bianchi Trio: The Shadows of Paris
Sofistikeret caféjazz på venstre bred.









Den fodvippende
Toots Thielemans · Elis Regina: Corrida De Jangada
Brasiliansk tempo og høj puls.









Den poppede
The Beatles: Penny Lane
Som en solrig søndag for længe siden, hvor selv trafik og frisørsaloner virker poetiske.








Den nostalgiske
Lise Reinau: Herlev
Også danske forstæder har deres egen historie.

Ugen begyndte med en vejrmelding. Danmarks Meteorologiske Institut varslede vindstød af orkanstyrke i det nordvestlige Jylland, og mens danskerne kæmpede med aprilvejret, udspillede der sig et nyhedsdrama, som mest af alt lignede en blanding af Borgen, House of Card og en nervepirrende udgave af Luksusfælden med atommagter som medvirkende.

Stormen Dave (der lyder mere som mellemlederen i en it-virksomhed i provinsen end en naturkatastrofe) fejede ind over landet og efterlod tage, trampoliner og livsmod i varierende grader af opløsning. Forsikringsselskaberne modtog tusindvis af skadesanmeldelser – måske den eneste gang, danskere frivilligt har skrevet lange redegørelser, uden at det var en klage over deres internetforbindelse.

Alle er enige om, at noget bør gøres, men ikke helt enige om hvad, hvordan eller med hvem

Samtidig, langt fra Nordjyllands havgus og løse havemøbler, truede Donald Trump med at udslette en hel civilisation. Konflikten mellem USA og Iran rykkede dermed fra den sædvanlige kategori 'alvorlig' til spørgsmålet: 'Har nogen overvejet at tage Magafonen fra ham?' Præsidenten stillede i udsigt, at hvis Hormuzstrædet ikke blev åbnet, kunne konsekvensen være total udslettelse. Men dagen efter blev udslettelsen udskudt i 14 dage. Apokalypsen var begyndt at operere med en slags fleksjobordning.

Midt i truslerne om verdens undergang fandt Trump også tid til endnu en gang at gøre opmærksom på, at USA stadig er den retmæssige ejer af det stykke is, der går under navnet Grønland. Det er på en måde betryggende, at selv i globale kriser er der plads til at dyrke sine gamle hobbyer. NATO blev ved samme lejlighed kaldt en papirtiger, og det er alligevel ikke hver dag, en forsvarsalliance bliver karakteriseret som noget, man uden videre kan krølle sammen og smide i den nærmeste container med småt brændbart uden hensyn til, om det eventuelt udløser en katastrofebrand.

Herhjemme er Mette Frederiksen i fuld gang med at udfylde rollen som kongelig undersøger. Det lyder som noget fra et historisk kostumedrama, men i praksis minder det mest om at samle et IKEA-møbel uden brugsanvisning og med tre skruer for lidt. Tirsdag kunne hun meddele, at der ikke kommer en regering lige foreløbig, men at der til gengæld er 'politisk velvilje'. Det betyder, at alle er enige om, at noget bør gøres, men ikke helt enige om hvad, hvordan eller med hvem. Forhandlingerne skrider frem med samme hastighed som en punkteret cyklist i modvind. Alle taler om ansvar, stabilitet og kompromiser. Det virker som en selskabsleg, hvor ingen tør være den første, der indrømmer, at de faktisk gerne vil være med. Bortset fra Lars Løkke Rasmussen – men altså kun hvis han kan få lov at bestemme det hele.

Forhandlingerne skrider frem med samme hastighed som en punkteret cyklist i modvind

Samtidig er der intern opløsning i Borgernes Parti, hvor to ud af partiets fire folketingsmedlemmer er blevet løsgængere – den sidste lidt mere frivilligt end den første, som havde brug for et håndfast skub. Det er vist aldrig sket før i verdenshistorien, at et parti har oplevet en 50 procents fraflytning uden at skifte adresse. Tilbage står man med et parti, der nu både er sig selv og ikke helt sig selv som en politisk udgave af Schrödingers kat, der både eksisterer og er i opløsning på samme tid. Plus altså to defekte løsgængere med intakte indkomster.

Og mens politikerne forsøger at finde hinanden, forsøger almindelige danskere at finde mening i en dieselpris, der er steget så meget, at det nu kræver dybe overvejelser, før man fylder tanken.

Sideløbende med diskussioner om dieselpriser og regeringsforhandlinger er fire astronauter på vej mod Månen og har slået rekorden for, hvor langt væk mennesker nogensinde har været fra Jorden. Man forstår dem godt. Hvis man havde mulighed for det, ville man måske også lige tage et smut ud i rummet for at komme lidt på afstand af det hele.

Men de fleste af os bliver hernede til trods for forhandlinger, der ikke fører nogen steder hen, hvor civilisationers undergang kan udskydes i 14 dage, og hvor det blæser alt for meget. Som Grundtvig sagde, tjener det os måske også bedst ved jorden at blive. Og som de siger på DMI: 'Uanset hvor voldsomt det hele føles, lægger vinden sig igen.'

Det er straks mere tvivlsomt med alt det andet.



UGENS LAVPUNKTER:

• De tyske myndigheder har sluppet den unge hanulv fri, som i sidste uge bed en kvinde i Hamburg i ansigtet. Ulven bliver nu overvåget af en GPS-sender. Næste skridt må være push-notifikationer på mobilen: 'Ulven er nu 200 meter væk. Held og lykke.'
• Troels Lund Poulsen skal 'holde sig i ro' i flere dage efter en akut øjenoperation. Lyder det ikke nærmest som noget, man siger til en uopdragen labrador?
• Folketingets Ombudsmand har aldrig før modtaget så mange klager, som det var tilfældet sidste år. Alle borgere kan klage over offentlige myndigheder til ombudsmanden, og han forventer, at antallet af klager fortsat vil stige i de kommende år. Velsagtens den eneste prognose i Danmark, der ikke er grund til at betvivle.
• I Venedig indfører bystyret entré på 75 kroner for turister, der vil besøge den historiske bydel. Måske kunne man også overveje et gebyr for at komme ud igen, bare for at være sikker på, at folk virkelig mener det.
• På fødegangen på Aalborg Sygehus er man begyndt at bruge musikterapi i stedet for lattergas. Indtil videre har man gode erfaringer, men det må alligevel være irriterende at ligge midt i en fødsel og tænke: 'Det her nummer springer jeg normalt over ...'
• Når folkeskolelærere forlader deres job, søger de gerne et nyt på arbejdspladser med lavere løn og mindre sandsynlighed for at blive sygemeldt. Det er første gang, bedre arbejdsforhold ikke handler om arbejdstid, men om overlevelse.
• For første gang siden corona stiger salget af hundehvalpe. Måske i erkendelse af, at hunden er den eneste, der bliver glad, når man kommer hjem – uanset hvad.
• Billetsalget til Grøn, (tidligere Grøn Koncert), sætter salgsrekord og er næsten udsolgt. Et tydeligt bevis på, at danskerne elsker musik. I det mindste når der er øl i nærheden.
• Når Rundetårn får sin nye kobberkuppel, vil der være en kobberkasse med en hilsen til fremtiden at finde inde i taget. I kassen er der to avisforsider fra henholdsvis Børsen og Berlingske fra dagen, hvor det seneste valg til Folketinget blev udskrevet. Nogen må have tænkt: 'Hvordan gemmer vi bedst muligt midlertidig information permanent?'
• Fredag morgen blev dele af Jylland ramt af det kraftigeste snevejr, der er registreret i 10 år så langt inde i foråret. Sne i april er ligesom skuffelser, der dukker op, bedst som man troede, man var videre.

Den ugentlige liste over konsumerede bøger, film, tv-serier, musik og andre adspredelser er flyttet til søndag.

Det er snart kommet dertil, hvor der burde følge blodtrykssænkende medicin med ethvert avisbonnement. Én ting er hæderkronede floskler og faste udtryk, som man har vænnet sig til, fordi de som regel giver en slags mening. Men så er der alle de nyopfundne floskler og metaforer, der giver helt forkerte associationer, fremmer forvirringen og forurener luftrummet over os. Specielt én:

Han landede et nyt job i koncernen.

Som om han kom susende i lav højde ind over HR-afdelingen med sænket landingsstel og en let sidevind fra økonomiafdelingen, klar til touchdown. Som om jobsamtalen var en nervepirrende indflyvning under ugunstige vejrforhold..

Før i tiden fik man et job. Man blev ansat. Man opnåede noget. Den meget lidt flyvske proces er nu blevet en disciplin inden for civil luftfart. Men de fleste jobs bliver som bekendt ikke landet. De bliver forhandlet og diskuteret frem og tilbage og i nogle tilfælde bare tilfældigvis snublet over, og det foregår ikke på en landingsbane.

Sprognævnet har sikkert nogle sproglige flyveledere ansat, der vil trække på skuldrene

Alligevel er der hele tiden nogen, der lander noget. Det lyder som noget, man gør med vilje og har kontrol over. Som om man selv sidder ved roret og siger: 'Nu lander jeg lige et direktørjob.'

Og det stopper ikke der. Man kan lande en kunde. Lande en aftale. Lande en idé. På et tidspunkt er vi alle sammen piloter i et gigantisk erhvervslivsluftrum. Særlig underholdende bliver det, når det bruges om skuespillere. 'Hun landede rollen.' Som om hun fløj ind over et castingbureau og taxiede sig selv direkte ind i en tv-serie. I virkeligheden har hun måske været igennem 14 auditions, tre afslag og en eksistentiel krise, før nogen sagde ja. Det er ikke en landing. Det er mere et maratonløb i modvind.

Sprognævnet har sikkert nogle sproglige flyveledere ansat, der vil trække på skuldrene og uden videre give landingstilladelse. 'Sproget udvikler sig', og alt det der. Men 'lande' gør noget helt almindeligt til noget ganske særligt. Det svarer til at kalde en kop kaffe for en varm, mørk oplevelse i flydende form.

Man kunne selvfølgelig også bare tage det til sig og bruge det konsekvent:

Jeg landede en parkeringsplads i morges.
Jeg landede den sidste liter mælk i Netto.
Jeg landede en middagslur på sofaen.

Så ville der i det mindste komme lidt underholdning ud af det.

Der er selvfølgelig tale om en sproglig charterflyvning fra USA, der er endt i Danmark uden mellemlanding. Så meget mere grund er der i øjeblikket til at boykotte misbruget.

Det har været en uge, hvor man kunne få den tanke, at verden hænger sammen, men måske ikke lige på den måde, man havde håbet. Efterretningstjenesterne kunne heldigvis berolige os med, at der ikke har været tegn på fremmed påvirkning af valgkampen. Men eksperter advarer om, at Danmark stadig er i fare for at blive udsat for misinformation. Lige det er det nu egentlig gået glimrende med under valgkampen uden assistance udefra, vil nogle nok mene.

På det mere gennemskuelige plan er 5.437 bilister blevet sigtet for vanvidsbilisme siden 2021. Hermed har både den menneskelige dårskab og sproget nået nye højder: Før var der bare dårlige bilister – nu har vi fået en premium-udgave. 'Vanvidsbilisme' lyder som noget, man kan tilkøbe i en leasingaftale.

Hvis man længes efter disciplin efter en tur i trafikken, kan man lade sig inspirere af prinsesse Isabella, der nu skal aftjene 11 måneders værnepligt. Det er angiveligt frivilligt, hvilket formentlig gør det til den længste periode, et ungt menneske i nyere tid har valgt at være helt væk fra WiFi.

Og mens nogle øver sig i at marchere, øver andre sig i at lande – eller i hvert fald næsten. For første gang i over 50 år er mennesker igen på vej mod Månen. Denne gang tager de bare lige en tur rundt om den først for at samle erfaring. Det er betryggende at vide, at selv i rumfart begynder man med en prøvetur. Fire astronauter er med i Artemis II-raketten – tilstrækkelig mange til at komme op at skændes om, hvem der glemte at tage snacks med.

Herhjemme er huspriserne taget på deres egen himmelfart. De er nu højere end under corona, og luksus er ikke længere et sommerhus ved havet, men en kolonihave med udsigt til en vandpyt. Alt er relativt – herunder statussymboler.

På Christiansborg har der været forårsrengøring. Forargelsen over et ekskluderet medlem fra Liberal Alliance med trippelmandat og en årsindkomst på 1,7 millioner har fået tre politikere fra andre partier til at droppe deres egne trippelmandater. Det er den politiske version af at lukke 47 faner i browseren og håbe på, at computeren bliver hurtigere, selv om man godt ved, at problemet måske ligger et helt andet sted.

Og nu vi taler om at skære ned, har kirkerne taget kampen op mod madspild. Her må man tit smide en halv flaske udrukket altervin ud, fordi den kun kan holde sig en uge efter åbning. For at forhindre at vinen går til spilde, er en leverandør derfor begyndt at sælge altervin i poser med taphane à la Bag in Box og i små flasker med kun 150 milliliter. Det giver nadveren et strejf af festival – nu mangler man bare nogle 'to go'-oblater, et armbånd og en lille orange scene i alterområdet.

Ovre i USA arbejder man videre med præsidentens branding. Palm Beach International Airport i delstaten Florida kommer nu til at hedde 'President Donald J. Trump International Airport'. Man kan forestille sig, at duty free-butikken udvider sortimentet, så man både kan købe parfume og whisky og få en officiel forklaring på, hvorfor forsinkelserne er en stor succes.

Så mens verden enten er på vej mod Månen, ind i en kolonihave eller ud i venstre vognbane med hovedet under armen, kan man konstatere, at udviklingen går stærkt, men ikke nødvendigvis til hvis fordel. Vi tester grænser i rummet, i trafikken og i politik, og hvis det hele går lidt skævt, kan vi altid skylle det ned med et glas pastoral papvin eller en lille flaske altervin med skruelåg i Underberg-størrelse. Hvem ved, måske venter der ligefrem Folkekirken en anselig medlemstilgang?

LÆST:
David Nicholls: One Day
Roman, 2009
★★★★★☆

Emma Morley og Dexter Mayhew mødes første gang den 15. juli 1988, dagen efter deres dimission fra universitetet. Historien er bygget op omkring netop den dato, hvor man får et indblik i deres liv på samme dag gennem tyve år. Emma er idealistisk, intelligent og vil forandre verden, mens Dexter er charmerende, men også selvcentreret og usikker på sin retning i livet. Gennem årene udvikler deres forhold sig fra venskab til noget mere komplekst. De oplever op- og nedture, karriereændringer, kærligheds-forhold til andre og personlige kriser. Dexter jagter succes og berømmelse, men mister gradvist fodfæstet, mens Emma langsomt opbygger et stabilt liv og finder sin egen stemme som forfatter. På trods af deres stærke forbindelse går der mange år, før de finder sammen på den måde, de begge egentlig ønsker. Da de endelig gør det, tager historien en tragisk drejning, som understreger bogens tema om livets uforudsigelighed. Men det er samtidig en humoristisk og realistisk kærlighedshistorie. Jeg har læst den adskillige gange og med lige stor fornøjelse hver gang.


SET:
Smagen af sult
Dansk romantisk drama, 2021 – dr.dk
★★★★☆☆

Et intenst drama om ambition, kærlighed og prisen for at ville være blandt de bedste. Filmen følger ægteparret Maggie og Carsten, der driver en gourmetrestaurant med én altoverskyggende drøm: en Michelin-stjerne. Mens Carsten jagter perfektion i køkkenet, forsøger Maggie at holde sammen på både forretningen og familien, men presset slider på deres forhold. Ikke mindst da der dukker et brev til Carsten op, om at Maggie elsker en anden. Det er en visuelt smuk, men også ubehageligt genkendelig fortælling om, hvad der sker, når ambitionen kræver store afsavn.

Instruktion: Christoffer Boe
Se trailer


Boston Strangler
Amerikansk thriller, 2023 – dr.dk
★★★★☆☆

Filmen, der bygger på en autentisk historie, følger journalisten Loretta McLaughlin, der arbejder for avisen Record-American i 1960'ernes Boston. Hun begynder at undersøge en række mord på ældre kvinder og opdager et mønster, som ingen andre har lagt mærke til. Sammen med sin kollega Jean Cole kæmper hun for at få historien frem i offentligheden, selv om de møder modstand i en mandsdomineret branche. Efterforskningen bliver mere og mere kompleks, og sagen om seriemorderen viser sig at være langt mere uklar og uhyggelig, end man troede i første omgang. Filmen er solid og velspillet – især på grund af Keira Knightley. Den skaber en troværdig og dyster stemning, og den skiller sig ud ved at fokusere på journalistikken frem for klassisk 'who done it'-spænding.
Instruktion: Matt Ruskin
Se trailer


PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Henry Mancini: A Shot in the Dark (fra 'A Shot in the Dark ')
Som en elegant detektiv, der falder over sine egne ben med stil.









Den jazzede
The Take Vibe E.P.: Golden Brown
Som solskin med et strejf af natteliv.










Balladen
Gregory Porter: Good Goodbye
En afsked så varm, at man håber på, at den ikke er virkelig.









Den fodfyttende
Japanese City Pop: Tokyo Bay
Højglanspoleret pop, havbrise og cocktails.









Den nostalgiske
Preben Uglebjerg: Bare det var mig
Som at stå bagerst i køen til sit eget liv og alligevel fløjte fornøjet.