Archive for 2026

Tilstandsrapport uge 33

15 august 2026 • Uffe Jerner

Det var en af den slags uger, hvor det samlede billede efterhånden blev så broget, at man kunne fristes til at tro, at nogen havde glemt at fordele begivenhederne lidt mere jævnt over kalenderen.

Først var der Walther Frisch. Eller rettere: Det begyndte for over 60 år siden, men det er først nu, vi for alvor har fået lejlighed til at opdage, at den danske overtjener med forkærlighed for finere kogekunst, dyre rejser og et særdeles aktivt liv som sæddonor også havde en fortid som overbevist nazist og tidligere Waffen-SS-soldat.

210 børn er trods alt nærmest en mindre kommune med fælles DNA

Walther Frisch boede i 1960'ernes Stockholm og arbejdede som overtjener på rådhuset – allerede en karakter, man kunne afvise som for usandsynlig i et filmmanuskript. Men han var virkelig. Han var hemmelig sæddonor på Karolinska Sygehus, og mere end seks årtier senere har slægtsforskning og DNA-prøver afsløret ham som biologisk far til foreløbig 15 donorbørn. Et slægtsforskningsprojekt kan altså tage uventede drejninger: Man begynder med oldemor og ender med en gren, der fører direkte til Waffen-SS. Spørgsmålene er mange. Hvorfor blev Frisch sæddonor? Var der et særligt motiv, måske endda et ideologisk? Eller var han bare en mand med mange interesser og en bemærkelsesværdig evne til at føre dem ud i livet?

Sagen dukker op, samtidig med at Det Europæiske Selskab for Human Reproduktion og Embryologi anbefaler en grænse for, hvor mange familier én donor kan bidrage til i Europa: først 50, senere helst 15, suppleret af et fælles donorregister. Det Etiske Råd i Danmark og tilsvarende råd i Norge, Sverige og Finland har anbefalet en begrænsning. Det virker fornuftigt, især efter sagen om den danske donor, hvis sæd har ført til mindst 210 børn, og som bar på en alvorlig kræftfremkaldende genfejl, der er blevet givet videre til flere af dem. 210 børn er trods alt nærmest en mindre kommune med fælles DNA.

Mette Frederiksen og Giorgia Meloni er efterhånden blevet den politiske duo, man ikke vidste, man manglede

Derfor kan man godt forstå ønsket om et europæisk register. EU har allerede styr på alt fra krumningen på agurker til regler for håndbagage, så det burde også være muligt at finde ud af at registrere, hvor mange mennesker der går rundt med den samme biologiske ophavsmand. Hvis ikke, kunne man eventuelt spørge Mette Frederiksen og Giorgia Meloni. De har i denne uge taget fat på noget, der også kræver betydelig administrativ koordinering: at beskytte Europas kristne kulturarv. Mette Frederiksen og Giorgia Meloni er efterhånden blevet den politiske duo, man ikke vidste, man manglede. Den danske statsminister og den italienske premierminister har erklæret, at de begge vedkender sig Europas kristne kulturarv og ønsker at beskytte den. Under alle omstændigheder synes samarbejdet mellem Mette Frederiksen og Giorgia Meloni at være bygget på en ganske enkel arbejdsdeling: Giorgia udstyrer Mette med høgens vinger, og Mette forsyner Giorgia med den stuerene, velfærdsstatslige anerkendelse. Sammen bliver de politisk set noget nær urørlige eller i hvert fald svære at få til at passe ind i de gamle skemaer.

De stod også bag et fælles brev til EU's ledere efter migrantstrømmene mod den spanske eksklave (dér var den igen!) Ceuta. Og Ceuta blev i det hele taget et af ugens steder, hvor europæisk politik viste sig fra sin mest forvirrede side. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt reagerede kontant: Spanien burde suspenderes fra Schengen-samarbejdet. Det er den slags politiske løsninger, der lyder enkle, indtil embedsmændene kommer viftende ind med et notat over hovedet. Udlændinge- og Integrations-ministeriet nåede i samarbejde med Justitsministeriet frem til den lettere ubelejlige konklusion, at hvis Dansk Folkeparti faktisk fik held til at trække Danmark ud af Schengen, kunne resultatet blive det stik modsatte af det ønskede: Danmark kunne blive mere attraktivt for asylansøgere og migranter, og politiets arbejde med grænseoverskridende kriminalitet ville blive vanskeligere. Det er politisk set den klassiske situation, hvor man sætter et gitter op for at holde nogen ude og bagefter opdager, at man har glemt at lukke døren til baghaven. Men ved folketingsdebatten viste det sig altsammen at være stor ståhej for ingenting, for Dansk Folkeparti var det eneste borgerlige parti, der var interesseret i at få Danmark ud af Schengen.

Man sætter et gitter op for at holde nogen ude og opdager bagefter, at man har glemt at lukke døren til baghaven

Man må give Morten Messerschmidt én ting: Det kræver mod at stå alene. Men det kræver muligvis endnu mere mod at stå alene og opdage, at selv ens politiske venner står et par meter væk og lader, som om de ikke kender én. Alligevel havde Dansk Folkeparti grund til at være i godt humør. En Voxmeter-måling gav partiet 12,4 procent af stemmerne, den største opbakning i syv år. Hvis målingen holder, ville Dansk Folkeparti blive det næststørste parti i landet efter Socialdemokratiet og det største i blå blok. Det må være en opløftende oplevelse at holde sommergruppemøde, når man både kan tale om politisk fremgang og samtidig være det eneste parti, der stadig insisterer på at sige farvel til Schengen. Den blå familie har åbenbart også plads til den slags familiemedlemmer.

Mens Morten Messerschmidt forsøgte at komme ud af Schengen, forsøgte regeringen at komme af med momsen på frugt og grønt og halvdelen af momsen på resten af maden. Forslaget koster 17,4 milliarder kroner om året. Til gengæld kan vi måske få råd til en ekstra pose gulerødder, hvis systemet ellers kan administreres uden at kræve oprettelse af en ny styrelse med 800 medarbejdere og et logo i fire nuancer af grøn. Kritikken har været massiv. Eksperter og den blå opposition har advaret om prisen, bureaukratiet og den usikre effekt. Og midt i det hele stod Martin Lidegaard og Radikale Venstre, som nu øver sig i en disciplin, partiet ikke har haft meget erfaring med de seneste 11 år: at skulle forsvare en politik, man ikke nødvendigvis selv synes er særlig genial. 'Hvis vi havde 90 mandater, havde vi nok også skruet det anderledes sammen,' sagde Martin Lidegaard. En bemærkning, der fortjener at blive hængt op i alle regeringskontorer. Den er både en forklaring, en undskyldning og en politisk vejrmelding i én sætning: Vi er her, men det er ikke helt vores skyld.

Sidste: Den meget omdiskuterede 'problemulv' fra Nørre Nebel er ikke længere et problem, eftersom den blev skudt torsdag aften. På de sociale medier er det store spørgsmål derfor nu, om det ikke er et problem, at vi har en minister for natur og dyrevelfærd, der stolt og uden betænkelighed holder pressemøde om aktionen med den blodige ulv liggende livløs for sine fødder. Det næste par dage bliver det efter alt at dømme ministeren, der må stå for skud.

Uge 33 lærte os derfor ikke nødvendigvis, hvor Danmark er på vej hen. Men den bekræftede endnu en gang, at turen bliver underholdende. For når man ser på Europas kristne kulturarv, Schengen, migration, sæddonation, nazistiske familiehemmeligheder, kræftgener, moms-systemer og problemulve, kan man i det mindste konstatere, at der stadig er rigeligt med materiale til uge 34.


* * *

UGENS LAVPUNKTER:
  • I juni var der orienteringsløb i Bunken Klitplantage, hvor en motionsløber i sidste uge blev mødt af en ulv, der viste tænder. Arrangørerne af motionsløbet overvejer nu en tilføjelse til instrukserne: 'Hvis noget med pels viser tænder, er det ikke en kontrolpost.'
  • Mens droner ledte efter en problemulv, luntede der en ulv rundt ved en familierestaurant nord for Nørre Nebel. Dagens ret fristede den åbenbart ikke.
  • Overfladetemperaturen i verdenshavene nåede i juli det højeste niveau, der nogensinde er målt for måneden. Golfstrømmen har meldt afbud og sagt, at den ikke kan arbejde under de forhold.
  • I den nye sæson af 'Gift ved første blik' har DR valgt at klippe et par ud på grund af 'nye oplysninger'. Det står ikke klart, hvad de nye oplysninger dækker over, men måske var de gift med hinanden i forvejen.
  • I Sorø Kommune har man givet børn med skolevægring muligheden for at begynde i et tilpasset forløb, hvor målet er, at gaming skal få børn og unge over på skolebænken. Spørgsmålet er bare, hvor mange der nu vil simulere skolevægring for at komme på gamingholdet.
  • Den norske oliefond fik et afkast på 1753 milliarder norske kroner i årets første halvdel. Det svarer cirka til Norges nationaløkonomi, tre hytter og én kop kaffe i Oslo.
  • I det nordlige Norge har en person vækket en sovende isbjørn med et skibshorn. Politimesteren på Svalbard vurderede, at der var tale om forsætlig forstyrrelse af isbjørnen og udstedte derfor en bøde på 50.000 norske kroner. Det vides ikke, hvordan isbjørnen forholder sig, men den har formentlig også krævet godtgørelse for lidelse, tort, ulempe og en ødelagt drøm om en meget stor sæl.
  • Forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital har udviklet en ny digital platform, der skal hjælpe folk med at håndtere muskel- og ledsmerter. Før gik man til lægen med smerter. Nu skal man først opdatere sin ankel til version 2.1.
  • Arla efterlyser sine grønne mælkekasser, der hvert år forsvinder i tusindvis, fordi de bliver brugt til at stå på for at kunne nå de øverste hylder i skabene eller lave forhindringsbaner med. Man kunne jo også bare acceptere situationen og lancere 'Arla Adventure': Mælkekasser med klatrevæg, trampolin og officiel godkendelse til alt det, de alligevel bliver brugt til.
  • Københavnske cyklister oplever, at turister udgør et trafiksikkerhedsmæssigt problem. Det er tilsyneladende ikke et problem, at halvdelen af cyklisterne selv kører, som om der er en landsdækkende konkurrence om at komme først over for rødt.

Kategori: , , | Kommentarer

Søndagsmusik:
Et kys, en kuffert og en forkert retning

09 august 2026 • Uffe Jerner



Først kom sommeren, så kom kærligheden, og derefter kom en mand med en plan, som ingen havde bedt om. Vi spillede lidt jazz, kyssede nogen for en sikkerheds skyld, tænkte over hjertets form og besluttede til sidst at flyve hver sin vej.

Det hele foregik meget stille. Også det meste af musikken.

  • Chick Corea: What Game Shall We Play Today
  • Miles Davis: Summertime
  • Margaret Whiting: Make Someone Happy
  • Buddy Holly: Everyday
  • The Shadows. Wonderful Land
  • Sting: Shape Of My Heart
  • Søs Fenger: Og Du Flyver Din Vej
  • Oscar Peterson Trio: Quiet Nights Of Quiet Stars
  • Louis Armstrong: A Kiss To Build A Dream On
  • Frank Sinatra: Things We Did Last Summer
* * *

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her.
Illustration: AI

Kategori: , | 2 kommentarer

Tilstandsrapport uge 32

08 august 2026 • Uffe Jerner

Det er en gammel sandhed, at virkeligheden undertiden slår fantasien. Men fantasien har trods alt den begrænsning, at den skal være nogenlunde troværdig. Virkeligheden er friere stillet.

I Danmark skal man for eksempel gennemføre et demokratikursus for at få lov til at vie mennesker uden for Folkekirken. Det lyder umiddelbart fornuftigt, at man skal lære om ytringsfrihed, ligestilling, retten til skilsmisse og andre af civilisationens finere detaljer. Hagen ved det er bare, at man ikke behøver forstå et ord af undervisningen. I otte år har imamer kunnet gennemføre kurset ved den avancerede pædagogiske metode, der kaldes fysisk fremmøde. Ingen eksamen, ingen prøve, ingen kontrol. Det svarer nogenlunde til at tage kørekort ved at stå og kigge på naboens nye bil. Derfor var kirkeminister Ida Auken naturligvis forfærdet og bad embedsværket undersøge, hvad der egentlig foregår på kurserne. Måske opdager ministeriet også, at kaffepauserne har været usædvanlig velbesøgte.

I otte år har imamer kunnet gennemføre kurset ved den avancerede pædagogiske metode, der kaldes fysisk fremmøde

Mens ministeriet leder efter demokratiet i undervisningslokalerne, leder Kongehuset efter prinsesse Isabella i muddergrøften – i håb om, at hun ikke er helt væk. Hele Danmark har vænnet sig til billeder af prinsessen på TikTok og Instagram med flagrende hår, lange gelnegle og en kameravinkel, der altid vender den rigtige vej. Derfor havde mange svært ved at forestille sig den samme Isabella kravlende rundt på en øvelsesplads med camouflagemaling i ansigtet og smurt ind i det, naturen nu engang efterlader på en mark. Kongehuskommentator Trine Villemann pegede da også på den skærende kontrast og det betydelige forventningspres. Prinsessen har oven i købet frasagt sig lønnen under værnepligten, så nu kommer hun til at hutle sig igennem de næste 11 måneder.

Ude i verden forsøgte op mod 60.000 migranter i løbet af få dage at komme fra Marokko til det spanske landområde Ceuta, drevet af virale videoer og rygter på sociale medier om, at porten til Europa pludselig stod på vid gab. Resultatet blev en humanitær tragedie, hvor mere end 70 mennesker mistede livet. Kort efter vendte langt de fleste migranter dog tilbage til Marokko igen, frivilligt eller hjulpet på vej, og krisen opløste nærmest sig selv. Men det forhindrede ikke Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt i at kræve Folketinget hasteindkaldt. Når politikerne mødes i næste uge, bliver den største udfordring derfor sandsynligvis at diskutere en krise, som allerede har sneget sig ud ad bagvejen. Men immigrantstrømmen til Ceuta havde i det mindste én positiv sidegevinst: Vi lærte alle ordet eksklave. Hvorfor hørte vi aldrig om det i geografi?

Kreml benægter alt med en rutine, der efterhånden må være skrevet ind i standard-kontrakten for russiske talsmænd

Rusland dukkede op flere steder på ugens menukort. Tyskland oplever fortsat mystiske droneoverflyvninger over lufthavne, havne og militære anlæg. Mistanken peger mod Kreml, som benægter alt med en rutine, der efterhånden må være skrevet ind i standardkontrakten for russiske talsmænd. Samtidig måtte Morten Messerschmidt erkende, at han nok burde være lidt mere varsom med, hvem han viser rundt på Christiansborg, efter at han havde haft besøg af den prorussiske montenegrinske politiker Vladislav Dajković. Men som Messerschmidt sagde: 'Jeg var ikke klar over, at min gæst havde prorussiske holdninger.' Det er den slags sager, hvor man næsten kan høre kommunikationsrådgiverne sukke i kor.

Mens voksne diskuterede grænser, geopolitiske operationer og rundvisninger, blev Danmark mindet om, at de alvorligste trusler sommetider kommer fra børneværelser. Sigtelsen mod tre teenagedrenge for planer om et angreb på Hadsten Skole rystede landet. Efterforskningen peger mod det nihilistiske voldelige ekstremistiske netværk, NVE. Her manipuleres sårbare børn og unge af andre børn og unge til selvskade, vold og i værste fald mord. Man taler om 'youth on youth crime'. Det lyder næsten som et ungdomsprojekt under en kommunal fritidsforvaltning, men virkeligheden er desværre langt mørkere end navnet.

Det er betryggende at vide, at når vi er ved at drukne i rod på Jorden, kan vi bare fortsætte med roderiet på Månen

Oppe over os fortsatte menneskeheden samtidig sit sædvanlige oprydningsarbejde med samme effektivitet, som når teenageren lover at tage opvasken 'senere'. Et fire ton tungt stykke af en kasseret Falcon 9-raket fra SpaceX, affyret i januar 2025, menes at være styrtet ned på Månen med næsten 8.700 kilometer i timen og have skabt endnu et månekrater. NASA kunne heldigvis berolige offentligheden med, at Månen tog imod slaget uden større dramatik, så der var ingen grund til at finde nødpakkerne frem. Det er betryggende at vide, at når vi er ved at drukne i rod på Jorden, kan vi bare fortsætte med roderiet på Månen.

Tilbage på Jorden viste danske forbrugere sig til gengæld fra deres mest disciplinerede side. I juli pantede vi 247 millioner flasker og dåser – flere end nogensinde før. Dansk Retursystem forklarer rekorden med sommerens hedebølger og befolkningens gode vaner. Vi kan være uenige om NATO, migration, kongehus, demokratikurser og verdensordenen, men vi er alligevel enige om, hvor de tomme Colaflasker hører hjemme. I hvert fald så længe der er noget, der hedder pant.

Der var selvfølgelig også lige det med FIFA, der opdagede, at gennemsigtighed er noget, man helst skal praktisere, før man bliver tvunget til at undskylde. Men her interesserer vi os heldigvis ikke for fodbold, så lad os fortrænge det.

Altså en uge, hvor man kunne bestå et demokratikursus uden at forstå demokratiet, hvor en prinsesse gik fra manicure til manøvre, hvor en grænsekrise sluttede hurtigere end den politiske debat om den, hvor Rusland både var på himlen, på internettet og på rundvisning på Christiansborg, hvor internettets mørkeste afkroge mindede os om, at ondskab ikke nødvendigvis kræver voksne, hvor mennesket udvidede sit affaldsproblem til Månen, og hvor den danske befolkning reddede klimaet foran flaskeautomaten. Hvis nogen stadig påstår, at virkeligheden ikke har humor, har de været offline i uge 32.


* * *

UGENS LAVPUNKTER:
  • 1.600 unge påbegyndte mandag deres værnepligt, som er blevet udvidet fra fire til 11 måneder. Det betyder, at man når at opleve alle fire årstider. To af dem i regnvejr.
  • På Madagaskar er der fundet syv hidtil ukendte frøarter, der tilbringer det meste af livet skjult i skovbunden. De har taget et aktivt valg om ikke at være på sociale medier.
  • Den lille spurvefugl mørkøjet junco holder normalt til i USA, men en repræsentant for arten er fløjet 6.000 kilometer over Atlanten for at lande i Rønnebæk tæt på Næstved. Nu har den oplevet den danske sommer og overvejer at flyve tilbage med det samme.
  • Flere af holdene fra kvindernes Tour de France har udtrykt utilfredshed over visse rytteres brug af sports-bh'er, hvor indlæg bruges til at snyde sig til en større skålstørrelse og dermed opnå en aerodynamisk fordel. Mercedes har brugt milliarder på vindtunneler. De skulle bare være gået til Hunkemöller.
  • 30 minutters fysisk aktivitet om dagen kan reducere risikoen for alvorlig stress med cirka 26 procent. Risikoen mindskes allerede med to procent, hvis man er fysisk aktiv to minutter dagligt. Nu venter vi bare på, at en middagslur har været igennem den videnskabelige godkendelsesproces.
  • En ung dansker er 'gået viralt', fordi han har opdaget opskriften på den perfekte popsang: Han har fundet frem til en særlig melodi, som går igen i mindst 75 forskellige numre, hvor fire toner spillet i en bestemt rækkefølge får sangene til at lyde ens. Det har Rasmus Seebachs fans vidst i årevis.
  • DSB har udbetalt 60,4 millioner kroner i kompensation på grund af forsinkelser i årets første halvår. Det er dobbelt så meget som hele sidste år. Den gode nyhed er, at ingen endnu har klaget over, at udbetalingerne var forsinket.
  • Der har aldrig været så mange fjæsinger i Kattegat som nu. Fjæsingen smager fortræffeligt, men piggene på ryggen er mere giftige end et hugormebid og giver stærk smerte, hævelse, svimmelhed og kvalme. Den eneste fisk, der bør serveres med både remoulade og førstehjælpskasse.
  • Undervisningsministeriet indfører med øjeblikkelig virkning overvågning af gymnasieelevers skærme under eksamen for at stoppe brugen af kunstig intelligens. Omsider har man besluttet at bekæmpe kunstig intelligens med naturlig mistillid.
  • Mere end 70 år efter at tigeren forsvandt fra Kasakhstan, er den blevet ført tilbage til sit historiske levested. Den største udfordring var ikke at flytte tigeren, men at forklare den, hvad der var sket siden sidst.

Kategori: , , | 3 kommentarer

Også en slags ferie

06 august 2026 • Uffe Jerner



På trods af mine manglende rejse- og ferieplaner tager jeg troligt hver sommer til en lille fransk badeby for at være i selskab med M. Hulot alias Jacques Tati. Les Vacances de Monsieur Hulot (Festlige feriedage, som filmen hedder på dansk) har ikke noget egentligt plot, ingen dramatiske konflikter og ingen psykologiske dybder. Alligevel er halvanden time forbi, før man opdager det. Man har ganske enkelt været på ferie.

Hver episode vokser langsomt frem, ikke gennem traditionel slapstick, men minutiøs timing

Feriegæsterne ankommer til et lille badehotel ved Atlanterhavskysten. De samme mennesker spiser morgenmad, går tur på stranden, spiller kort, sladrer, drikker aperitif og keder sig på hver deres karakteristiske måde. Alt er genkendeligt, og netop derfor bliver det morsomt.

Så ankommer Monsieur Hulot tøffende og knaldende i sin skrantende plimsoller af en bil. Hulot er langlemmet, piberygende og iført alt for korte bukser, kiksede sokker og en uforlignelig evne til at befinde sig præcis dér, hvor han utilsigtet kan skabe maksimal uro. Ikke fordi han er specielt klodset. Han er bare en mand, hvis logik aldrig helt falder sammen med omgivelsernes.

Katastroferne er små og høflige. En dør smækker, en båd driver væk, en hest bliver forskrækket, en bildør falder af, et fyrværkeri går af på det forkerte tidspunkt. Hulot er altid oprigtigt overrasket over, at verden endnu engang har misforstået hans bedste hensigter.

Filmens mest berømte sekvens – måske en af de sjoveste i filmhistorien – udspiller sig på tennisbanen. Hulot beslutter sig for, at han må lære denne dannede feriesport. Han går derfor ind i den lokale sportsforretning for at købe en ketcher. Ekspedienten, en myndig og professionel dame, demonstrerer omhyggeligt, hvordan man holder den. Hun viser grebet, håndleddets bevægelse og svingbanen med en alvor, som var hun ved at instruere en kirurg i en hjerteoperation. Hulot lytter med største opmærksomhed. Han nikker, øver bevægelsen og forlader optimistisk butikken. Problemet er bare, at han tager undervisningen for bogstaveligt. På tennisbanen udfører han hvert eneste slag med mekanisk præcision. Ikke som en tennisspiller, men som en mand, der minutiøst følger en brugsanvisning uden nogensinde at spørge, hvad formålet er. Resultatet er ubetaleligt. Hans serv er en blanding af katapult og salut. Forhånden udføres med militær disciplin. Hvert eneste slag er teknisk absurd, men umuligt at returnere. Modstanderne, der har spillet tennis hele livet med korrekt fodarbejde og aristokratisk selvbeherskelse, bliver én efter én reduceret til statister i Hulots egen fortolkning af sporten. De løber forvirret rundt, mens Hulot med den største uskyld sender sine håbløse bolde afsted.

Man opdager pludselig, hvor lidt ord egentlig betyder, når billederne er så præcist koreograferet

Man morer sig mindst lige så meget over de rutinerede spillere, der er så fastlåste i forestillingen om, hvordan tennis bør spilles, at de er totalt forsvarsløse over for en mand, som ikke kender de uskrevne regler. Det er typisk Tati. Han gør aldrig grin med den uerfarne. Han gør grin med konventionerne, og sådan fortsætter det filmen igennem. En begravelsesagtig hotelmiddag bliver forstyrret af en dør, der går op og i i ét væk. Et uskyldigt bilhorn udvikler sit eget liv. En picnic kollapser uden egentlig grund. Hver episode vokser langsomt frem, ikke gennem traditionel slapstick, men minutiøs timing.

Tati behøver næsten ingen dialog. Han komponerer med lyde: knirkende gulve, klaprende døre, bølgeskvulp, bildæk på grus, fjerne stemmer og Hulots karakteristiske piberygning. Man opdager pludselig, hvor lidt ord egentlig betyder, når billederne er så præcist koreograferet.

Derfor ældes filmen heller ikke, selv om den er fra 1953. Hvor så mange komedier er bundet til deres tid, er Les Vacances de Monsieur Hulot stadig frisk mere end halvfjerds år efter. Dens humor bygger på menneskelig adfærd. Vi genkender stadig den pensionerede oberst, der ved alt om tidevand, den evigt bekymrede hotelvært, den stereotype tjener, børnene, der straks accepterer Hulot som én af deres egne, og de voksne, der aldrig helt ved, om de skal beundre ham eller undskylde for ham.

Filmen er i virkeligheden en kærlighedserklæring til alle de mennesker, der aldrig helt passer ind. Monsieur Hulot ødelægger ganske vist glansbilledet, men han gør det med en høflighed og en uskyld, som gør verden en lille smule mindre stiv og mere menneskelig.

Når ferien er slut, er hotellet uforandret. Men tilskueren er blevet lidt gladere og lettere.
* * *

Tennisscenen kan ses her. Der er ingen unertekster i denne version, men som sagt er ordene uden betydning.

Hele filmen kan ses ganske gratis på her.

Kategori: , , | 6 kommentarer

Søndagsmusik:
Smør, swing og sensommer

02 august 2026 • Uffe Jerner



En croissant steg af toget i Stockholm, fordi den havde hørt, at Count Basie manglede en morgenmadspartner. Undervejs blev den samlet op af en regnbue, som insisterede på at tage en omvej over Hawaii, hvor den mødte en månestråle med jazzambitioner. De blev enige om at danne en trio, men projektet faldt til jorden, da sensommeren nægtede at spille efter noder og i stedet begyndte at dirigere skyerne. Ingen forstod helt, hvad der foregik – men alle var enige om, at det lød forbløffende godt.

  • Jazzy Croissant: La Vie en Couleurs
  • Carin Lundin: Jag kan se dig när
  • Israel 'Iz' Kamakawiwo'ole: Over The Rainbow/What A Wonderful World
  • Bo Kaspers Orkester: Ett & noll
  • Nulle & Verdens Orkestret: Månestråle
  • Scott Hamilton: Stockholm Sweetnin'
  • Lars H.U.G.: Waterfall
  • Count Basie: Li'l Darlin'
  • Lis Sørensen: Verden Er I Farver
  • Rugsted & Kreutzfeldt: Sensommer
* * *

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her.
Illustration: AI

Kategori: , | 4 kommentarer

Tilstandsrapport uge 31

01 august 2026 • Uffe Jerner

Først opdagede menneskeheden, at vi allerede i forgårs havde brugt hele årets naturbudget: Earth Overshoot Day. Resten af året lever vi på afbetaling, en slags kviklån hos Moder Natur. Danmark ligger som sædvanlig helt i front. Vi har hverken olie, diamanter eller regnskov, men vi har alligevel formået at opføre os, som om vi ejer tre planeter og leaser en fjerde. Men klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa har heldigvis fundet synderen: Vores garderobeskabe. Ikke kulkraftværker, cementproduktion eller privatfly. Nej, en dame fra Kolding har simpelt hen købt en cardigan for meget. Hele kloden brænder, og løsningen er at tælle efter, hvor mange hættetrøjer, der er i omløb, og har vi virkelig brug for syv par sorte bukser?

Vi har hverken olie, diamanter eller regnskov, men vi har alligevel formået at opføre os, som om vi ejer tre planeter og leaser en fjerde

Apropos brand: Omkring Bordeaux er over 200.000 mennesker blevet evakueret, 42.000 hektar natur er væk, tusindvis af virksomheder er lukket, og Bordeaux årgang 2026 risikerer at få en diskret eftersmag af lejrbål. Vinanmeldere får travlt: 'interessant bouquet med noter af eg, solbær og civilbeskyttelse.'

Hjemme i Danmark er boligmarkedet til gengæld stadig så brandvarmt, at vi på seks måneder har købt ejerlejligheder for 44,5 milliarder kroner. Og når man nu har købt en lejlighed til otte millioner, er det rart at vide, at man i det mindste kan blive gammel med værdighed. Dansk Folkeparti vil lovgive om retten til kød på plejehjem og sygehuse. Ikke retten til en medarbejder, der har tid til at hjælpe dem på toilettet eller retten til kortere ventelister, men retten til en hakkebøf, om nødvendigt eskorteret af Hjemmeværnet. Danmark bliver muligvis det første land, hvor menneskerettighederne omfatter både liv, frihed og brun sovs.

Samtidig kan vi glæde os over, at ligestillingen i dansk politik nu endelig er nået i mål. Kvinder og mænd sidder nu næsten fuldstændig ligeligt fordelt på magtens poster. Der er unægtelig også en vis retfærdighed i, at begge køn nu kan tage lige stort ansvar for de problemer, ingen af dem kan løse.

Der er unægtelig også en vis retfærdighed i, at begge køn nu kan tage lige stort ansvar for de problemer, ingen af dem kan løse

Det muslimske spejderkorps Semerkand Ungdom beskriver sig selv med ordene 'åndsfrihed, ligeværd og demokrati', men drenge og piger kan ikke gå til spejder sammen. Som at åbne en vegetarrestaurant med sloganet: 'Vi elsker grøntsager, men serverer kun kød.' Spejderkorpset får over en halv million kroner om året i statsstøtte via tipsmidlerne. Det betyder, at hver gang en pensionist taber 50 kroner på at spille Lotto, kommer vi en lille smule tættere på kønsopdelte spejdermøder. Politikere fra flere partier er forargede, og nu skal kulturminister Zenia Stampe undersøge, om reglerne for statsstøtte skal opdateres. Imens forsikrer alle, at ingen er udelukket. Der er bare ingen piger. Men der er pigehold på vej. Det minder lidt om DSB: Toget kommer, man ved bare ikke helt hvornår.

Internationalt går det heller ikke stille for sig. I Berlin blev et Pride-arrangement ramt af et islamistisk terrorangreb, da en person kørte ind i menneskemængden i en varevogn, dræbte én og kvæstede 29. Gerningsmanden havde været fængslet, han var kendt af myndighederne, og han havde været i afradikalisering. Det eneste sted, han tilsyneladende ikke havde været, var på listen over mennesker, man måske burde holde lidt ekstra øje med. Hvis han havde været en bibliotekslåner med en bog, der var afleveret tre dage for sent, var han sandsynligvis blevet overvåget mere konsekvent. Efter terrorangrebet har politikerne lovet at undersøge, hvordan det kunne ske. Det er efterhånden blevet Europas mest stabile beredskabsplan: Først tragedien, derefter undersøgelsen og endelig rapporten. Så kan vi glemme det hele igen.

I Polen er der landet et missil. Eller en raket? Ingen ved det helt endnu. Måske russisk, måske ikke. Måske er det en forulykket UFO? Ligger der marsmænd og lurer i buskadset? Europæisk sikkerhedspolitik er en disciplin, hvor man først undersøger krateret og derefter spørger, om nogen tilfældigvis mangler et missil.

Hver gang en pensionist taber 50 kroner på at spille Lotto, kommer vi en lille smule tættere på kønsopdelte spejdermøder

Og så var der ugens mest spektakulære afhopning – eller elegante pirouette. TV 2's USA-ekspert Sofie Rud skiftede job til den amerikanske ambassade, selv om hun ellers er kendt for at være en ubønhørlig kritiker af Trump-administrationen. Kommentarsporene på de sociale medier eksploderede øjeblikkeligt. Hendes følgere på LinkedIn – fortrinsvis mediefolk som hende selv – mente, det var fantastisk. Omvendt mente Facebooks tastaturkrigere, at hun personligt var i gang med at overrække Grønland til Donald Trump med en rød silkesløjfe omkring. Sandheden ligger muligvis et sted midt imellem, men det ville være den mindst interessante mulighed. Det særlige ved LinkedIn er, at hvis nogen annoncerede, at de havde fået job som kommunikationschef for en aktiv vulkan, ville kommentarerne stadig være: 'Stort tillykke! Så velfortjent! Du bliver fantastisk i rollen.'

USA er for resten tilbage med endnu en omgang straftold. Denne gang lyder forklaringen, at tolden skal bekæmpe tvangsarbejde og styrke menneskerettighederne. Der er bare det ved det, at USA selv er blandt de største importører af varer produceret ved tvangsarbejde. I øvrigt tillader den amerikanske forfatning tvangsarbejde for indsatte i fængsler, så argumentet om menneskerettigheder er omtrent lige så overbevisende som en pyroman, der påstår, at han har sat ild til noget for at forebygge en storbrand.

Summa summarum: Planetens naturbudget er overskredet, Frankrig brænder, Europa undersøger endnu et missil, og Trump er stadig USA's eget løsgående missil. Terroren vender tilbage, lejligheder sælges hurtigere end brandslukkere, og politikerne har opnået perfekt kønsbalance og forsøger at udbrede idéen til muslimske kredse. Og hvis alt andet går galt, kan vi heldigvis trøste os med, at retten til en hakkebøf på plejehjemmet snart er grundlovssikret.

Det er alligevel rart at vide, at der stadig er noget, vi kan stole på.


* * *

UGENS LAVPUNKTER:
  • Cyklistforbundet har foreslået, at hurtige cyklister må køre på vejen. Bilisterne foreslår til gengæld, at de skal have lov til at køre på cykelstien. Fodgængerne har opgivet og søgt om asyl i en rundkørsel.
  • Margrethe Vestager, som har brugt år på at kæmpe mod techgiganterne, frygter, at AI vil gøre flertallet dummere. AI har svaret, at den deler bekymringen.
  • En britisk bedemand er tiltalt for at opbevare lig i sine kølerum i flere måneder og udlevere de forkerte lig til de pårørende. Han drev med andre ord bedemandsforretning efter samme princip, der kendes fra lufthavne: Somme tider ender bagagen bare på det forkerte bånd.
  • Knudeklinten på Fur blev i weekenden udnævnt til Unesco Verdensarv. Nu vil Museum Salling undersøge muligheden for at lave eksklusive fossiljagter for turister, når de besøger Knudeklinten. Altså en slags Pokémon GO for pensionister.
  • Det kniber med at få lærerstuderende til Skive. Sidste år var der 36 studerende. I år er der 27. Den største udfordring ved rusugen bliver at finde deltagere nok til rundkredsen.
  • Universiteterne mærker også den manglende interesse. På fem år er ansøgningerne til sproguddannelserne styrtdykket og faldet til det halve. Til næste år kan fredagsbaren holdes i elevatoren.
  • Mens der er rift om ungdomsboliger i København, står de tomme i Aalborg. En ungdomsbolig i Aalborg har stået tom så længe, at den er begyndt at læse jura på egen hånd.
  • Forskere ser et stort potentiale i at få tang ind i vores madvaner, og nogle steder er 'havets grøntsager' allerede kommet i gryderne. 'Havets grøntsager' lyder som noget, en blæksprutte siger for at få børnene til at spise op.
  • Givskud Zoo nordvest for Vejle har fået usædvanlig mange dyreunger i år. Den nyeste kom til verden i onsdags, da gorillaen Minnie fødte en unge. Pandaerne i Zoologisk Have i København er blevet sendt på motivationskursus.
  • Der var tidligt torsdag formiddag meldinger om gaslugt i Fredericia. Efter flere timers efterforskning og samarbejde med andre myndigheder kunne politiet konstatere, at lugten var forsvundet fra gerningsstedet. Signalement: usynlig, lugtede mistænkeligt.

Kategori: , , | 4 kommentarer

Hjemme bedst

28 juli 2026 • Uffe Jerner



Efter et længere tilløb har jeg besluttet mig til at tage tyren ved hornene og bekende kulør. Sagen er den, at jeg ikke hører til dem, der bliver rastløse, hvis de ikke mindst én gang om året står i en lufthavn klokken fem om morgenen med et pas i hånden. Men jeg misunder dem en smule. Ikke fordi jeg selv har lyst til at være med, men fordi de tydeligvis får noget ud af det.

Jeg kan godt spørge, hvor toilettet er, men det er sjældent netop dét spørgsmål, der optager mig mest

Jeg har det bare stik modsat. Jeg bryder mig grundlæggende overhovedet ikke om at rejse. Det er efterhånden mange år siden, jeg sidst for alvor var i udlandet (Sverige undtaget af familie-mæssige årsager), og jeg savner det heller ikke. Tidligere rejste jeg en del. Lige indtil jeg indså, at jeg nok mest gjorde det, fordi det var noget, der blev forventet af én. Man tog på storbyferie, charterferie eller kør-selv-ferie, og bagefter kunne man fortælle om det ved frokostbordet på arbejdet. Først da jeg holdt op med at rejse, opdagede jeg, hvor befriende det var. Den største glæde ved enhver ferie havde været det øjeblik, hvor jeg satte nøglen i min egen hoveddør og mærkede lettelsen over, at jeg endelig var hjemme igen.

Det mest anstrengende ved at rejse er sproget. Jeg taler ganske vist engelsk (sådan da) og kan sagtens klare mig. Tysk og fransk kan jeg til husbehov, men der er en kæmpe forskel på at kunne gøre sig forståelig og på at kunne udtrykke sig præcist. På dansk kan jeg nuancere, være ironisk eller alvorlig, måske endda vittig, alt efter hvad situationen kræver. Men dansk er som alle andre sprog fyldt med faste vendinger og kulturelle koder, som ikke lader sig oversætte.

På et fremmed sprog føler jeg mig reduceret til en simplere udgave af mig selv. Jeg kan godt spørge, hvor toilettet er, men det er sjældent netop dét spørgsmål, der optager mig mest. Mit modersmål er ganske enkelt en væsentlig del af min identitet. Måske er det derfor, jeg aldrig kommer til at føle mig hjemme i udlandet. Ikke fordi folk er uvenlige (jo, nogle er, men det adskiller dem ikke fra danskere), mere fordi et fremmed sprog hele tiden minder mig om, at jeg er gæst.

Der er steder i verden, som er langt mere spektakulære end noget, Danmark kan præstere. Grand Canyon, Himalaya, Victoriafaldene og koralrevene er næppe i fare for at blive overgået af en bakketop mellem Ry og Silkeborg eller en strand i Hornbæk. Alligevel vover jeg den påstand, at jeg allerede har set det meste af verden. Ikke med mine egne øjne selvfølgelig, men gennem utallige dokumentarfilm, naturprogrammer og rejseudsendelser. Indvendingen er, at det ikke er det samme som at være der selv. Men omvendt har film- og tv-hold adgang til steder, som almindelige turister aldrig kommer i nærheden af. Der bliver filmet fra helikoptere, dykket ned på havets bund, dyrelivet bliver fulgt i områder, hvor vi andre ville blive sendt hjem med besked om, at der er adgang forbudt for uvedkommende, eller der er simpelt hen er for farligt at færdes. Jeg ser ikke verden med mine egne fødder, om jeg så må sige, men til gengæld ser jeg mere af den på skærmen. Som en særlig bonus er der som regel ingen hjemme i min egen stue, der prøver at sælge mig en selfiestang eller en køleskabsmagnet.

Vi har ikke vulkaner eller regnskove, men vi har et landskab, der ikke råber, og vi råber heller ikke selv

En af de mest citerede sætninger i dansk litteratur er H.C. Andersens: 'At rejse er at leve.' Det er et smukt, om end fortærsket citat, og for mange mennesker er det sikkert også sandt. For mig er at rejse mere at overleve. At finde den rigtige gate. At stå i kø. At håbe, at kufferten kommer med. At forsøge at forstå højttalerudkald , der lyder, som om det bliver annonceret fra bunden af en tom blikspand. At være i tvivl om man nu også har forstået buschaufføren rigtigt (eller omvendt). Det er ikke ligefrem den form for eventyr, jeg drømmer om.

Jeg har den største respekt for dem, der elsker at rejse. Der er mennesker, som bliver oplivet af nye kulturer, fremmede dufte, ukendte landskaber og spontane oplevelser. Jeg tror fuldt og fast på, at de mener det, når de siger, at rejser har ændret deres syn på verden. Jeg ønsker dem tillykke. Jeg har bare opdaget, at mit eget syn på verden ikke nødvendigvis bliver større af at befinde mig længere væk hjemmefra.

Til gengæld holder jeg usigelig meget af Danmark. Vi har ikke vulkaner eller regnskove, men vi har et landskab, der ikke råber, og vi råber heller ikke selv. Kyster, skove, heder, klitter, gamle købstæder, herregårde, slotte, kirker og små havne, hvor tiden ser ud til at være gået i stå. Ingen har set alt det, landet rummer. Jeg har i hvert fald ikke.

Jeg er ikke ude på at omvende nogen. At rejse er for mange en vigtig del af livet, præcis som det at blive hjemme er blevet en vigtig del af mit. Derfor er det heller ikke et forsøg på at afgøre, hvad der er den rigtige måde at holde ferie på, eller hvad der giver mest mening. Den diskussion interesserer mig sådan set ikke. Men vi er forskellige. Nogle længes efter det fjerne, andre trives bedst med det nære.

De sidste er nok bare i undertal.

Kategori: , | 7 kommentarer

Søndagsmusik:
En disciplineret rodekasse

26 juli 2026 • Uffe Jerner



God musik spørger ikke om genre, årstal eller nationalitet – kun, om man har tid til at lytte.

Først dagens smil, inden Sammy Davis Jr. med elegance og nærvær overtager med den evigt rørende Mr. Bojangles.

Django Reinhardt minder os om, at en guitar kan være både ild og fløjl, mens Alison Moyet beviser, at kærligheden, den gamle røver, aldrig går helt på pension. Keith Jarrett og Charlie Haden giver tonerne tid til at trække vejret, før Astrud Gilberto og Antônio Carlos Jobim sender os på en kort afstikker til Rio, hvor isterningerne klirrer lidt langsommere. Carole King påpeger derefter, at nogle af livets vigtigste sætninger er de sværeste at at få sagt: It's Too Late.

Coleman Hawkins fortæller en hel roman med sin saxofon. Melody Gardot lader morgensolen stå op, og Glenn Miller lukker og slukker med Tuxedo Junction, mens man forestiller sig et velklædt orkester, et dansegulv og mennesker, der stadig vidste, hvordan man tog sig god tid.

Hvis der er en rød tråd, kunne det være musik, der ikke behøver at råbe for at blive hørt, og som har overlevet tidens nådesløse sorteringsmaskine:

  • Timeless Tone: Smile of the Day
  • Sammy Davis Jr.: Mr. Bojangles
  • Django Reinhardt: Topsy
  • Alison Moyet: That Ole Devil Called Love
  • Keith Jarrett · Charlie Haden: Everything Happens To Me
  • Astrud Gilberto · Antônio Carlos Jobim: Água de Beber
  • Carole King: It's Too Late
  • Coleman Hawkins: Body and Soul
  • Melody Gardot: Morning Sun
  • Glenn Miller: Tuxedo Junction
* * *

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her.
Illustration: AI

Kategori: , | 2 kommentarer

Tilstandsrapport uge 30

25 juli 2026 • Uffe Jerner

Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad det vil sige at koge suppe på en pølsepind, kan jeg anbefale at forsøge at lave en oversigt over ugens mest omtalte begivenheder. Det har jeg selv lige gjort, og resultatet blev en tynd kop te. Men lidt har også ret:

Først måtte vi sige farvel til Jonas Vingegaards Tour de France-drømme. Ikke med et heroisk angreb på Alpe d'Huez eller en dramatisk duel mod Pogacar, men med et styrt, en slynge og en ambulance. Sådan er cykelsporten. Man kan være verdens hurtigste mand den ene dag og statist i en Falck-reklame den næste. Nationen gik kollektivt i sorg, og den danske sportsbefolkning begyndte straks at regne på, om der mon kunne uddeles gule trøjer for moralske sejre. Men nej. Det ville nok have krævet Vorherres eller den amerikanske præsidents mellemkomst.

Man kan være verdens hurtigste mand den ene dag og statist i en Falck-reklame den næste

Til gengæld kan vi snart glæde os over en delvis solformørkelse. Det sker ganske vist først den 12. august, så der er god tid at forberede sig, men midt i en agurketid er der tale om et enestående nyhedsmæssigt højdepunkt. Hele 85 procent af solen forsvinder. Det er den største solformørkelse siden 2015, og næste gang bliver først i 2048. Det er med andre ord et af de få fænomener, hvor der er grund til at løfte blikket fra mobiltelefonen. Men glem nu ikke at tage et billede til Instagram.

Skulle det være undgået nogens opmærksomhed, har Storbritannien igen fået ny premierminister. Engang var det en livsgerning at være britisk premierminister. Nu minder jobbet mere om et sommerferiejob på en tankstation. På ti år har Storbritannien haft syv premierministre. Vagterne foran nummer 10 har opgivet at lære navnene udenad, og det siges, at Downing Streets flyttefirma har indført et klippekort, så den syvende indflytning udløser gratis bobleplast. Den nye premierminister Andy Burnham har lovet at skabe stabilitet og har fremlagt en tiårsplan, og ti år er alligevel et dristigt bud i et land, hvor en premierminister kun lige når at lære Wi-Fi-koden, før nogen ringer på døren med en afskedsbuket. Så det store spørgsmål er ikke, om Andy Burnham bliver en god premierminister, men kommer han til at holde længere end et hvidkålshoved? Hvis svaret er ja, vil han blive betragtet som en af de mest stabile britiske regeringsledere i nyere tid.

På den anden side af Atlanten har USA fundet ud af, at landets vigtigste våbensystem måske slet ikke er hangarskibe, kampfly eller atomubåde, men testosteron. Derfor skal alle soldater over 30 nu testes. Ikke for deres skydefærdigheder, men for deres hormonbalance. Pentagon er tæt på at anse det for en strategisk nødvendighed. Man forestiller sig fremtidens NATO-topmøder, hvor generalerne ikke længere sammenligner antallet af kampvogne, men sidder og diskuterer blodprøver.

Forvaltningen skal bare dokumentere over for politiet, at det, enhver kan se, faktisk er det, de kan se

Herhjemme har vi til gengæld fået en ny disciplin i offentlig forvaltning: permanent midlertidighed. Københavns Politi vurderer, at en såkaldt romalejr i et af byens mere mondæne boligområder ikke er permanent. Derfor er den heller ikke ulovlig. At den har ligget der i månedsvis og drevet beboerne til vanvid på grund af afbrænding, affald og afføring overalt, påvirker ikke vurderingen, heller ikke selv om B.T.s debatredaktør Joachim B. Olsen 'raser' over, at Københavns Kommune – i skikkelse af teknik- og miljøborgmester Line Barfod fra Enhedslisten – har større sympati for 'den her tilbagestående romakultur' end for københavnerne. Line Barfod tager ikke telefonen, men han får medhold af sundheds- og omsorgsborgmesteren, Jens-Kristian Lütken fra Venstre. Forvaltningen skal bare først dokumentere over for politiet, at det, enhver kan se, faktisk er det, de kan se. Kafka ville have trukket sit manuskript tilbage, kastet digterhatten fra sig og søgt job i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Samtidig har Folketinget fået sin egen udgave af Da Vinci-mysteriet. Ikke på grund af en lov, et forlig eller en ministerrokade, men på grund af en tatovering. Enhedslistens Trine Pertou Mach har en tekst på arabisk på armen og vil ikke at oplyse, hvad den går ud på. Dermed opstod en af årets mest ophidsede debatter: Har offentligheden ret til at kende betydningen af en folketingspolitikers tatovering? Foreløbig henstår det i det uvisse, om de arabiske skrifttegn dækker over 'Fred', 'Frihed', 'Kylling i karry' eller måske den universelle påmindelse, alle voksne mennesker burde få tatoveret et synligt sted: 'Husk at købe chips!' Men ingen ved indtil videre, hvad der står, måske ikke engang Trine Pertou Mach selv. Eller måske har hun bare glemt det og nyder opmærksomheden.

Det mest interessante er ikke tatoveringen, men tidens paniske behov for at vide alting. Vi har tilsyneladende afskaffet mysteriet som begreb. Hvis der står noget på et fremmedsprog, skal det oversættes. Hvis nogen tier, skal tavsheden analyseres. Hvis en politiker siger: 'Ingen kommentarer', bliver det automatisk opfattet som en indirekte tilståelse. Vi er nået dertil, hvor et manglende svar ikke længere er et manglende svar. Det er bare et svar, som fantasien endnu ikke har fundet den rigtige konspiration til.

Imens fortsætter solen med at stå op, cykelryttere vælter, politikere diskuterer definitioner, briterne forsøger sig med endnu en premierminister, amerikanerne måler hormoner, og vi selv leder efter meningen med det hele, fortrinsvis på de sociale medier. Måske bliver den største formørkelse den 12. august ikke solens. Måske bliver det bare vores egen formørkede evne til at skelne det, der virkelig betyder noget, fra det, der bare fylder en uge i nyhedsstrømmen.


* * *

UGENS LAVPUNKTER:
  • Gæsterne strømmer til Oplevelsescenter Nyvang for at opleve en kopi af Andersens Badehotel fra tv-serien Badehotellet. Næste år åbner en kopi af parkeringspladsen.
  • Tidligere statsminster Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock er blevet udpeget som minister for Wales i den nye britiske regering. Han er født i Wales, så regeringen konkluderede, at han nok ved, hvor det ligger.
  • Der er næsten ingen dræbersnegle i år. De få tilbageværende menes at holde krisemøde i en glemt kompostbunke.
  • Som det første land i EU vil Frankrig forbyde adgang til TikTok og Instagram for børn under 15 år. I stedet får de udleveret en baguette og en eksistensialistisk roman.
  • Regeringen i Tjekkiet har godkendt et lovforslag, der skal forbyde mobiltelefoner i skolerne. Forbuddet vil også omfatte andre elektroniske kommunikationsenheder, herunder smartwatches. Det mest avancerede stykke teknologi i klassen bliver herefter den elektriske blyantspidser.
  • Den spanske regering vil forbyde rygning på restaurander og strande. Med andre ord vil den eneste røg, der nu ses på en spansk strand, komme fra en turist, der har glemt sin solcreme.
  • Efter flere års debat er Hitlers fødehjem i den østrigske by Braunau am Inn blevet omdannet til politistation, så bygningen kommer til at tjene et fornuftigt formål. I samme ånd kunne man passende omkalfatre Napoleons hat til en cykelhjelm.
  • En sydkoreansk Michelin-restaurant skal i retten for at pynte en dessert med myrer, så nu er det slut med dem. Kaffen serveres stadig med en edderkop på kanten.
  • Nærgående måger plager flere udendørsrestauranter i sommerlandet, og en café i Aarhus har ansat en person udelukkende til at forhindre måger i at stjæle pommes frites fra bordene. Flere skeptikere mener dog, at der slet ikke er tale om måger, men flyvende pommes frites-inspektører fra EU.
  • Euroen skal have nyt design, og EU-borgerne kan selv være med til at vælge det online. EU's største frygt er ikke et hackerangreb, men at alle eurosedler ender med et billede af en kat med solbriller.

Kategori: , , | 4 kommentarer

Søndagsmusik:
Sommer i mol og dur

19 juli 2026 • Uffe Jerner



Sommeren besluttede sig for at tage smoking på. Solen sendte en jazzkvartet som vikar, Michael Bublé bad alle tage det helt roligt, og Ernest Ranglin surfede ubesværet hen over fortovet. Byen kom til at dufte af saltvand, vinden swingede, og pludselig føltes alting næsten som en forelskelse.

Det gode liv viste sig hverken at kræve yacht eller millionvilla, bare en skyggeplads, en sommerbrise og lidt god musik. Nogen lukkede øjnene og tænkte på én, de holdt af, mens aftenen mindede os om at gemme det bedste til sidst.

Varmen er tydeligvis steget nogen til hovedet ...

  • Helen Schneider: Dream A Little Dream
  • Manhattan Jazz Quartet: Summertime
  • Michael Bublé: Nice 'n Easy
  • Ernest Ranglin: Surfin'
  • Madeleine Peyroux: The Summer Wind
  • Quincy Jones: Summer In The City
  • Nat King Cole: Almost Like Being In Love
  • Till Brönner: The Good Life
  • Shirley · Daniel: I Close My Eyes And Think Of You
  • Moonjam: Save The Best For Last
* * *

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her. AI har igen slået til som illustrator.

Kategori: , , | 4 kommentarer

Tilstandsrapport uge 29

18 juli 2026 • Uffe Jerner

Man siger, at agurketiden er den periode på året, hvor der ikke sker noget. Det er på sin vis rigtigt, hvis man ser bort fra verdenspolitikken, Grønland, Trump, fertiliteten, digitaliseringen, kriminaliteten, ulven og Troels Lund Poulsens planlagte comeback.

Det er en gammel dansk tradition at bryste os af at have styr på tingene. Derfor er det også opløftende, at Danmark stadig er i gang med at rydde op efter amerikanerne i Grønland. Ikke fordi amerikanerne lige har været der. Men fordi de var der engang. I 2018 afsatte Danmark 180 millioner kroner til oprydningen efter de gamle amerikanske militærbaser. Arbejdet skulle tage seks år. Opgaven er 'kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet'. Det er den slags formuleringer, man bruger, når man gerne vil sige, at det ikke gik som forventet, så det ikke lyder, som om nogen har lavet en fejl. Nu forventes det færdigt i 2033, hvis alt går efter planen. I offentlig sammenhæng betyder det, at ingen endnu har fundet en ny plan.

Trump har gjort valgfusk til sin politiske forretnings-model: Taber han, er demokratiet snyd. Vinder han, er demokratiet en triumf.

Donald Trump holdt natten til fredag en tale til nationen, hvor han udnævnte det amerikanske valgsystem til at være verdens mest korrupte. Beviserne manglede ganske vist, men til gengæld stod konspirationerne i kø: Efterretnings-tjenesterne skjuler simpelt hen kinesiske hackeres indblanding, og Barack Obama har gemt store mængder dokumenter i poser, som skulle brændes, men til alt helt har Trump fået fingre i dem. Men hvis USA's valgsystem er så gennemkorrupt, som Trump siger, opstår der et mindre logisk problem: Hvordan lykkedes det så Trump at blive valgt to gange? Var de valg pludselig mirakuløst ærlige, eller havde kineserne taget en fridag 2016 og 2024? Trump har gjort valgfusk til sin politiske forretningsmodel: Taber han, er demokratiet snyd. Vinder han, er demokratiet en triumf.

Trump har også en særlig løsning på det amerikanske demokrati. Senator Lindsey Graham var en at Trumps største stemmemagneter, og da han desværre døde i denne uge, foreslog Trump, at Grahams søster midlertidigt overtager pladsen i Senatet. Som en hyldest til Lindsey, skrev Trump på Truth Social. Ikke et ord om stemmer eller valgfusk.

Herhjemme har vi vores egne moderne udfordringer. Danmark mangler børn. En undersøgelse viser, at unge drømmer om flere børn, end de får. Men det er ikke nok, og de er åbenbart ikke villige til at yde den påkrævede indsats. I 2025 blev der født 59.443 børn, det vil sige 2.400 flere end året før. Men det er stadig ikke nok. Eksperter forklarer, at samfundsudviklingen gør det mindre attraktivt at få børn, og det er jo fuldt forståeligt. Et barn kræver tid, penge og overskud. Tre ting, der i forvejen er reserveret til telefosamtaler med en ældre slægtning, der har brug for hjælp med digital post.

Man løser problemer, før de opstår, så man kan dokumentere handlekraft uden at blive forstyrret af virkeligheden

For digitaliseringen er endnu et dansk mirakel. Vi har opbygget verdens mest digitale samfund, som fungerer upåklageligt. Forudsat der altid er en datter, søn, nabo eller ven, der kan hjælpe. Knap hver femte dansker har haft brug for hjælp til digitale offentlige løsninger. Eksperter kalder det en 'skyggeinfrastruktur', som kan oversættes til: 'Det hele kører, fordi nogen hjælper gratis.' Digitaliseringsminister Christina Egelund siger, at digitaliseringen skal være til gavn for borgerne, og at hun holder øje med udviklingen. Men hun har som bekendt også et helt ministerium til at hjælpe sig med at logge ind, så hun kan følge med.

På udlændingeområdet arbejder regeringen med endnu en løsning. Burkaforbuddet skal udvides til uddannelsesinstitutionerne, selv om gymnasier, universiteter og professionshøjskoler ikke oplever noget egentligt problem. En slags forebyggende problemløsning, hvor man løser problemer, før de opstår, så man kan dokumentere handlekraft uden at blive forstyrret af virkeligheden. Susie Jensen fra Danmarksdemokraterne mener stadig, at forbuddet er en god idé, mens Enhedslisten advarer om, at det kan isolere kvinder, som er udsat for social kontrol i forvejen. Det er endnu en af de situationer, hvor alle er enige om, at noget nok skal gøres, men desværre ikke om hvad.

Den slags formuleringer, man bruger, når man gerne vil sige, at det ikke gik som forventet, så det ikke lyder, som om nogen har lavet en fejl

På naturfronten er der til gengæld ingen tvivl: Ulven har gjort sig bemærket. Mere end 1.200 husdyr blev dræbt sidste år, og staten har udbetalt 36 millioner kroner til erstatninger og ulvesikrede hegn. Ulven er efterhånden det eneste dyr i Danmark, der kan udløse både erstatning, anlægstilskud og samråd i Folketinget. Hvis den lærer at udfylde en ansøgning, er den snart støtteberettiget.

Og endelig er der Venstre. Formand Troels Lund Poulsen satser på, at om ti år vil der være færre partier i Folketinget, og det vil gavne Venstre. Det er en imponerende form for selvindsigt. Efter partiets dårligste folketingsvalg nogensinde er konklusionen altså ikke nødvendigvis, at Venstre har brug for at ændre sig. Det er de andre, der er dumme. Måske skal verden bare ændre sig først. Det er håb som politisk strategi, en slags mental ulvesikring: Man sætter ikke hegnet op omkring sig selv. Man håber bare, at ulven går en anden vej.

Vi bruger millioner på oprydninger, der aldrig bliver færdige. Vi digitaliserer så effektivt, at folk må hjælpe hinanden med at bruge systemerne. Vi mangler børn, men gør livet stadig mere kompliceret for dem, der får dem. Vi løser problemer, også når vi først skal finde ud af, om de findes, og for nogle partier læger tiden alle sår.

Der var selvfølgelig også lige det med varmen, men kan vi ikke blive enige om at glemme alt om den? Så skal det nok gå altsammen.


* * *

UGENS LAVPUNKTER:
  • Ifølge et nyt studie udviser humlebier følelseslignende reaktioner som at slikke sig om munden, hvis de godt kan lide maden, og at ryste på hovedet, hvis de ikke kan. Her ville en hveps nok bede om at komme til at tale med blomstens chef.
  • Politiet anholdt mandag en mand for tyveri fra en kirke i Vejle. Med sig havde han syv sakse, et jernkors, et mindre kontantbeløb og en sodavand. Hvad kirken skulle med syv sakse er endnu ikke opklaret.
  • Odense Havnebad blev midlertidigt lukket, efter at der var blevet meldt om 'et fækalt udslip'. Naturoplevelser kan også blive for autentiske.
  • Danmark har vundet en europæisk pris for trafiksikkerhed. For første gang har vi fået en pokal for at lade være med at køre ind i hinanden. Nu mangler vi bare en pris for sammenfletninger.
  • Antallet af rotteanmeldelser er vokset til knap 200.000, og sammenlignet med 2023 er det en stigning på 40 procent. Alligevel har rotterne endnu ikke fået deres egen minister.
  • Forskere har fundet en ny slags abe i Congo. Aben blev spottet første gang for over 20 år siden. Det tog med andre ord forskerne to årtier at blive enige om, at den var ny. Sociale medier kan afgøre, at en vaccinedosis er farlig på syv minutter.
  • Den første ph.d-afhandling om standup-genren har set dagens lys. Den konkluderer, at der er et generationsskifte i gang i standup, hvor grovkornede jokes i højere grad konkurrerer med finurlige og subtile historier. Det betyder, at pointen først går op for én på hjemvejen.
  • Der er blevet anmeldt 16 procent flere indbrud i private hjem i årets andet kvartal sammenlignet med samme kvartal i 2025. Men det er vel også en slags vækst, hvis man ser bort fra spørgsmålet om ejendomsret.
  • I Oslo steg vandforbruget voldsomt, hver gang der var pause under VM-kvartfinalen. Oslos vand- og kloakmyndigheder har på det grundlag regnet ud, at 60.000 nordmænd var på toilettet samtidig under kampen. I Norge er Big Brother ansat i forsyingssektoren.
  • Flere kvinder har delt videoer, hvor de advarer mod 'dødelige bukser' - nogle meget lange, brede bukser fra tøjkæden Zara, som de er snublet i og er kommet til skade. Bukser har nu samme risikovurdering som elcykler.

Kategori: , , | 4 kommentarer

Herreværelset:
Hatten med den forkerte adresse

15 juli 2026 • Uffe Jerner



Det er sommer, det er sol, og det er søndag onsdag ♬ – og panamahatten har sine kronede dage. Den emmer af sommer, elegance og eventyr, og når man ser den, kommer man straks til at tænke på solrige boulevarder, tropiske haver eller en tilbagelænet eftermiddag på en fortovscafé med en iskold daiquiri inden for rækkevidde. Men det sjove ved panamahatten er, at den slet ikke kommer fra Panama.

Panamahattens historie går tilbage til omkring 1630 i provinserne Guayas og Manabi på Ecuadors kyst. Det er den eneste region i verden, hvor Carludovicapalmen (som i øvrigt ikke er en palme) vokser og kan levere de eftertragtede toquillastrå, som de hedder. Allerede længe før europæerne satte deres fod i Sydamerika, blev hattene fremstillet af områdets befolkning. I 1800-tallet blev hattene eksporteret via Panama.

I 1906 rejste Theodore Roosevelt til Mellemamerika for at inspicere konstruktionen af Panamakanalen. Mens han var der, fik han en toquillastråhat, som han bar konstant. Billeder af præsidenten med sin 'panamahat' fra Equador gik verden rundt. Medierne og offentligheden kunne slet ikke få nok. Hermed blev panamahattens navn cementeret, og hatten blev højeste mode.

Fremstillingen af en ægte panamahat er en omfattende proces. Først høstes de unge blade. Bladene koges, tørres og bleges forsigtigt i solen, indtil de får deres karakteristiske lyse farve. Derefter begynder den tidkrævende fletning. De fineste hatte flettes med så tynde fibre, at arbejdet kan tage flere måneder. Hver eneste fiber bliver anbragt med stor præcision, og jo tættere og finere fletningen er, desto højere bliver kvaliteten. Når selve hatten er flettet, vaskes, presses og formes den over træblokke, så den får sin endelige facon. Til sidst monteres svederem og hattebånd, og resultatet er en let, smidig og smuk hat, som ikke bare beskytter mod solen, men også ser uforskammet godt ud på alle uanset køn.

En panamahat adskiller sig fra andre stråhatte ved at være fjerlet og samtidig ubegribelig robust. Materialet føles nærmest silkeblødt, og hatten kan bøjes uden at blive ødelagt, medmindre man tager kvælertag på den. Den klassiske farve er elfenbenshvid eller lys creme med et sort bånd omkring pulden, men der findes selvfølgelig moderne udgaver i mange farver og udformninger. Fælles for dem alle er den karakteristiske, tætte fletning og den flotte finish. Det er kombinationen af komfort, håndværk og stil, der har gjort panamahatten til et ikon blandt eventyrere, kunstnere, politikere, flanører og forfængelige bloggere.

Ved første øjekast kan en panamahat ligne enhver anden stråhat, men forskellene viser sig hurtigt, når man ser nærmere efter. En almindelig stråhat fremstilles som regel af hvedehalm, rughalm, søgræs, papirfibre eller syntetiske materialer og på maskine for at holde prisen nede. Fletningen er grovere, og hatten kan føles mere tung og stiv. Den ægte panamahat er som sagt håndflettet meget fint og ensartet. Holder man hatten op mod lyset, kan man se, hvor tæt og præcist fibrene er flettet. Jo finere mønster, desto mere eksklusiv er hatten. Hattene klassificeres og prissættes efter antallet af vævninger pr. kvadrattomme.

Af de tre stråhatte, jeg selv råder over, er de to ægte panamahatte. Den ene, som ses på billederne ovenfor både udvendig og indvendig, har jeg anskaffet mig for en net sum. Den anden, som er næsten lige så fin, fandt jeg i en tag-selv-genbrug og har ikke kostet mig en krone. Og nu håber jeg, det kan blive mellem os: den tredje er lavet af Toyostrå, som er et glat, skinnende og fleksibelt kunstigt stråmateriale, fremstillet af tæt flettet viskose (cellulose/rispapir) og behandlet med lak eller shellak. Det er med andre ord overhovedet ikke en panamahat. Men ikke nok med, at kun hatteentusiaster kan se forskel, den er faktisk også mere elegant end de to panamahatte, fordi skyggen er bredere, og hattebåndet er samlet i siden på en mere raffineret måde. Det er den, jeg går med det meste af sommeren. Men jeg fortæller selvfølgelig aldrig nogen, at det i virkeligheden bare er en papirhat.

Kategori: , , , , | 6 kommentarer

Søndagsmusik:
Kommunikation for lettere forvirrede romantikere

12 juli 2026 • Uffe Jerner



På trods af sidste søndags blandede modtagelse af mit musikvalg fortsætter jeg ufortrødent i samme skure. Her er minder, kærlighedstemaer, havblik, glemte løfter og et forsøg på kommunikation. Undervejs bliver der kysset på flere sprog, danset lidt skævt og kigget længselsfuldt ud over det spejlblanke vand, mens saxofonen insisterer på, at alting nok skal gå. Kort sagt en playliste, der lyder, som om romantikken har fået lov til at vælge musikken.

På dansk kom Antônio Carlos Jobims One Note Samba til at hedde Hvad skal vi med kvinder?. De altid høflige japanere fandt det mere passende bare at kalde den Communication, som runder listen af:

  • Stan Getz · Charlie Byrd: Desafinado
  • Harry Connick, Jr.: I Could Write a Book
  • Benny Goodman: Memories Of You
  • Sade: Kiss of Life
  • Kasper Winding: Love Theme II
  • Marie Fredriksson: Så skimrande var aldrig havet
  • Sebastian: Forglem Mig Ej
  • Dave Brubeck: Besame Mucho
  • Luiz Bonfa: Sambolero
  • Atsuko Nina: Communication
* * *

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her. Collagen står min utrættelige illustrator AI igen for.

Kategori: , | 4 kommentarer

Tilstandsrapport uge 28

11 juli 2026 • Uffe Jerner

Vi begyndte med at tage afsked med Roskilde Festival, der endnu en gang beviste, at klimabevidsthed er noget, vi prioriterer højt, i hvert fald indtil det bliver mandag morgen. I flere dage har billederne af de enorme affaldsbjerge fået festivalpladsen til at ligne en mellemting mellem en musikfestival og en kommunal genbrugsstation efter en strejke. Telte, stole, soveposer og halvspiste dåsebønner lå tilbage som monumenter over den moderne bæredygtighed: Vi redder gerne planeten, bare nogen andre samler op bagefter. Når festen er slut, er det kun mågerne, der arbejder frivilligt. Som om det ikke var nok, blev festivalen også ramt af historier om sikkerhedsproblemer og et skjult kamera på et dametoilet. Selv på Roskilde kan man blive overvåget, mens man forsøger at finde ud af, om gummistøvler kan bruges som håndvask.

Selv på Roskilde kan man blive overvåget, mens man forsøger at finde ud af, om gummistøvler kan bruges som håndvask

Formentlig helt uden sammenhæng besluttede Folketingets Præsidium, at Christiansborg efter sommerferien skal have sin egen præst. Der må trods alt være grænser for, hvor meget synd et almindeligt sognekontor kan håndtere. Forslaget kom oprindelig fra Ida Auken, som kvitterede med en begejstret video på de sociale medier med knyttede næver, som havde hun netop vundet VM i politisk gennemslagskraft. Begejstringen blev dog ikke delt af alle. Tine Aurvig-Huggenberger mente efter 36 års medlemskab, at det var dråben og forlod Socialdemokratiet. Flere prominente partifæller fulgte trop. Mogens Lykketoft rynkede panden og rystede på hovedet med den alvor, kun et menneske med erfaring fra udenrigs-, finans- og skatteministeriet kan præstere, mens den tidigere minister og EU-kommissær Poul Nielson hævede sine legendariske øjenbryn, der med lidt god vilje kan erstatte de roterende børster i en bilvaskehal, og erklærede, at Ida Auken slet ikke hørte hjemme i partiet. Som prikken over i'et spurgte næstformanden i Socialdemokratiets Bispebjergkreds, om Folketinget så også skulle have en satanist ansat. Han gjorde samtidig opmærksom på, at der allerede ligger syv kirker inden for ti minutters gang fra Christiansborg, og antydede diplomatisk, at politikerne måske kunne have gavn af en smule motion.

Motion var der til gengæld rigeligt af i Tour de France, hvor heppende danskere endnu en gang demonstrerede, at de næsten kan udtale navne på franske bjerglandsbyer, de aldrig kommer til at besøge. Jonas Vingegaard nåede at bære den gule trøje i et par dage, inden Tadej Pogacar overtog den efter en etapeafslutning, hvor han var to sekunder hurtigere. Resten af sommeren vil nationen som sædvanlig leve efter den rytme, hvor man spiser aftensmad, når feltet er kommet over dagens sidste bjerg, og hvor eksperterne kan analysere en enkelt spurt i længere tid, end rytterne selv brugte på den.

Den tidigere minister og EU-kommissær Poul Nielson hævede sine legendariske øjenbryn, der med lidt god vilje kan erstatte de roterende børster i en bilvaskehal

Var man mere til fodbold, kunne man skifte kanal til VM, hvor reglerne viste sig at være mindst lige så elastiske som cykelfeltets gummiben. USA's Folarin Balogun fik ellers direkte rødt kort mod Bosnien-Hercegovina og skulle sidde over mod Belgien. Men ifølge blandt andre The New York Times, The Athletic, BBC, Politico og journalisten Ben Jacobs tog Donald Trump telefonen og ringede til FIFA-præsident Gianni Infantino. Kort efter blev sagen genåbnet, og Baloguns karantæne forsvandt som dug for solen. Professor Stanis Elsborg bemærkede tørt, at disciplinære afgørelser næppe bør ændres efter et opkald fra værtslandets præsident. Til gengæld kunne det høres viden om, hvordan hele verdens foldboldentusiaster gned sig i hænderne, da USA alligevel røg helt ud af VM kort efter. Der findes tilsyneladende stadig afgørelser, som end ikke et opkald fra Det Hvide Hus kan borteskamotere.

Fjernsynet var desuden leveringsdygtigt i underholdning fra NATO's topmøde i Ankara. I en hel uge kunne man få det indtryk, at der slet ikke eksisterede andre nyheder. Danmark blev placeret solidt på verdenskortet som en ansvarlig aktør i den europæiske sikkerhedspolitik, selv om Trump sprang Mette Frederiksen over og gik lige forbi hende uden at værdige hende et blik, men gav hånd til de øvrige mødedeltagere. Til gengæld lærte tv-seerne flere navne på internationale topfolk, end de kan huske på deres egne naboer.

Man må beundre et dyr, der med en længde på få centimeter kan skabe mere medie-opmærksomhed end de fleste kommunalpolitikere gennem en hel valgperiode

Hjemme i Danmark dukkede en ny trussel mod samfundsordenen op. Ikke inflation eller hackerangreb, men egeprocessionsspinneren, larven fra helvede. Efter at have terroriseret Odense rykkede den ind i København, bevæbnet med mikroskopiske hår, der kan give åndenød og voldsomme hudreaktioner. Man må beundre et kræ, der med en længde på få centimeter kan skabe mere medieopmærksomhed end de fleste kommunalpolitikere gennem en hel valgperiode.

På Amalienborg Slotsplads udspillede der sig endnu et af globaliseringens små absurde teaterstykker, da den kinesiske udenrigsminister Wang Yi besøgte kong Frederik. 14 demonstranter med tibetanske flag blev mødt af to kinesiske mænd, som tilsyneladende mente, at dansk ytringsfrihed bedst administreres efter kinesisk manual. Denne gang lykkedes det politiet at fjerne misforståelsen i relativ mindelighed til fordel for demonstranterne. Ikke som sidst, der var officielt besøg fra Kina, hvor der blev ballade, fordi politiet på egen hånd konfiskerede de forstyrrende tibetanske flag for kineserne. Man har et standpunkt, til man tager et nyt, som man siger.

Midt i det hele kom den måske mest overraskende nyhed af dem alle: København blev for andet år i træk kåret af The Economist Intelligence Unit som verdens bedste by at bo i. Det er rart at vide, når man er nummer 47 i køen til en lejlighed på 52 kvadratmeter. Men ret beset er det imponerende, at en hovedstad, hvor man kan blive generet af larver fra helvede, cyklister, internationale stormagter og et Folketing med egen præst, alligevel er blevet kåret som indbegrebet af livskvalitet.

Man mærker næsten den verdensomspændende misundelse.


* * *

UGENS LAVPUNKTER:
  • For 90. gang er kongefamilien på plads på slottet i Gråsten for at holde årets sommerferie. Den kongelige sommerferie er den eneste ferie, hvor man vender tilbage til arbejdspladsen for at slappe af.
  • Flere virksomheder melder om stigende interesse for luksusbunkere efter den seneste optrapning mellem USA, Israel og Iran. Nogle er ikke tilfredse med at overleve tredje verdenskrig, de vil også have vinkøleskab og gulvvarme. Andre nøjes med at slukke for TV Avisen.
  • Under NATO-topmødet i Ankara gav præsident Erdogan statslederne en pistol i gave med indgraveret navn og medfølgende ammunition og rensesæt. På det næste topmøde bliver det spændende, om værtslandet kan toppe Tyrkiets gave. Schweiz kunne overveje en lommekniv. Danmark byder måske på en cykelhjelm.
  • Mette Frederiksen har endnu ikke oplyst, hvor hendes pistol befinder sig. Den er muligvis sendt i høring eller afleveret til et ministerium, som nu undersøger, hvilket ministerium der har ansvaret.
  • Ulvesafari i området omkring Oksbøl deler vandene, og nogle frygter, at ulvene bliver for vant til mennesker. Den største fare ved en dansk ulvesafari er vist stadig, at man kommer hjem med flere flåter end ulveoplevelser.
  • Det varme vejr skaber ekstra gode vilkår for hvepse, og skadedyrsbekæmperne får mange flere opkald end normalt om hjælp til at fjerne hvepseboer. Hvepsene opfatter tydeligvis vejrudsigten som en forretningsplan.
  • Egeprocessionsspinderen alias 'larven fra helvede' er kommet til København. Den leder efter en toværelses til under tre millioner.
  • I Vesthimmerlands Kommune modtager en naturvejleder et utal af billeder fra bekymrede borgere af larver, der kravler rundt i en busk, men ingen af billederne har været af den frygtede egeprocessionslarve. Til gengæld var de fleste meget fotogene.
  • Turisternes køretøjer fylder op i feriebyerne, blokerer gader og beslaglægger p-pladser. Som udgangspunkt er autocampere ensbetydende med friheden til at vågne op med havudsigt. I praksis er det udsigten til bagenden af en anden 5-personers Hymer.
  • På stranden i Løkken fandt en tysk turist onsdag en mistænkelig genstand, som muligvis kunne være en mine. Det viste sig at være bunden af en Weber-grill, der højst havde været i krig med nogle kyllingespyd.

Kategori: , , | 4 kommentarer

Nyhedsbrevet uden nyheder

09 juli 2026 • Uffe Jerner



Principielt holder jeg mig tilbage med egentlige anbefalinger, fordi jeg selv er tilbøjelig til at ignorere dem. Det har som regel den modsatte virkning på mig, hvis nogen siger 'Du skal altså læse ... (en eller anden titel)'. Nej, det skal jeg nok selv bestemme, tænker jeg, men siger det ikke højt. Det er jo venligt ment, og smag og behag er forskellig.

Derfor vil jeg ikke anbefale, men bare gøre opmærksom på The Marginalian, som er et nyhedsbrev, jeg har abonneret på i flere år og glæder mig over hver søndag, når det dukker op i min indboks. Men faktisk er det misvisende at kalde det et nyhedsbrev, for der er stort set ingen nyheder i det. Ingen breaking news, ingen overskrifter med udråbstegn, ikke noget med fem hurtige pointer og heller ingen råd om, hvordan man optimerer sit liv på fjorten dage.

The Marginalian er et enkeltmands-foretagende, der begyndte i 2006 under navnet Brain Pickings, hvor den bulgarsk-fødte essayist, forfatter, digter og kulturkommentator Maria Popova samlede sine noter om de bøger, hun læste. Siden voksede det til et af internettets mest særprægede litterære universer, og i 2021 skiftede det navn til The Marginalian, som passer langt bedre. Marginalia er som bekendt de små noter, man skriver ude i bogens margin, og det er præcis sådan hendes tekster føles: som intelligente, nysgerrige kommentarer til alt det, mennesker gennem århundreder har tænkt, skrevet, malet og opdaget.

Det imponerende er ikke bare Maria Popovas belæsthed, for der findes mange belæste mennesker. Det er hendes evne til at forbinde ting, som umiddelbart ikke har noget med hinanden at gøre. Hun kan begynde med et brev fra Emily Dickinson, tage en omvej forbi Carl Jung, hilse på en astronom fra det tyvende århundrede og ende med en refleksion over kærlighed, ensomhed eller bevidsthed, uden at man et eneste øjeblik føler sig hægtet af. Det er som at være til middagsselskab og have verdens mest vidende (b)orddame, der aldrig taler ned til nogen.

Man skal nok ikke abonnere på The Marginalian, hvis man leder efter let fordøjelig læsning. Maria Popova skriver lange essays. Nogle gange tænker man, at nu må hun da være færdig, hvorefter der følger yderligere tre afsnit om en russisk digter, en italiensk fysiker og et citat fra et brev skrevet i 1847. På mirakuløs vis hænger det alligevel sammen.

Det er som at være til middagsselskab og have verdens mest vidende (b)orddame, der aldrig taler ned til nogen

Der er noget befriende gammeldags over projektet. Det er reklamefrit, ikke gemt bag en betalingsmur og fuldstændig upåvirket af internettets krav om konstante ændringer. Maria Popova skriver, når hun har noget at sige, og hun forventer, at læseren tager sig tid til at tænke med.

Nogle vil nok finde hendes stil lovlig poetisk. Hun kan indimellem have en tendens til at formulere sig, som om hver eneste sætning aspirerer til at blive indgraveret i marmor. Men hvis man overgiver sig til rytmen, opdager man, at der bag de smukke formuleringer gemmer sig en usædvanlig intellektuel redelighed. Hun forsøger ikke at imponere. Hun forsøger at forstå.

Måske er det netop derfor, The Marginalian har overlevet, mens tusindvis af andre nyhedsbreve er forsvundet. Det er ikke skrevet for algoritmer, men for mennesker, der stadig tror på, at en god idé kan være værd at dvæle ved, at en bog fra 1873 kan sige noget væsentligt om livet i dag, og at den største luksus i en støjende verden måske er et kvarter i selskab med et velskrevet essay.

Hvis man ikke orker at læse de lange essays eller ikke har tid, er illustrationerne en nydelse i sig selv. Det er ikke tilfældige lagerfotos, der er drysset ud over teksten for at gøre siden mere indbydende. Maria Popova har en udsøgt sans for at finde gamle bogillustrationer, kobberstik, botaniske tegninger, stjernekort, kunstværker og glemte grafiske skatte, som ikke bare ledsager teksten, men udvider den. Ofte bliver man hængende ved et billede, længe efter man har læst billedteksten, fordi det på sin egen stille måde supplerer den eftertanke, essayet har sat i gang. Illustrationerne er med til at give The Marginalian en næsten tidløs karakter, som om man ikke har en skærm foran sig, men sidder i et smukt gammelt bibliotek og bladrer, og nogen har fundet netop den illustration frem, der får ordene til at bundfælde sig.

The Marginalian er et nyhedsbrev, man ikke skimmer over morgenkaffen. Det er et, man gemmer til en stille stund. Som at sætte sig i en god lænestol med en kop te og sandsynligvis blive lidt klogere. Også selv om man ikke drikker te.
* * *

The Marginalian udkommer faktisk to gange om ugen: Søndagsbrevet, som samler ugens nye essays, og onsdagsbrevet med en ældre tekst fra arkivet, som stadig er aktuel. Man kan abonnere her, og man kan betale for det eller lade være, alt efter temperament. Den seneste søndagsudgave kan læses her.

Kategori: | 4 kommentarer

Snobberiets tyngdelov

07 juli 2026 • Uffe Jerner



En af de mest rødglødende dage i juni var jeg inviteret til et lidt finere arrangement med dresscode, og for ikke at vende hjem med en gennemblødt urrem, tog jeg et billigt ur på med stållænke i stedet for det elegante med læderrem, jeg ville have valgt under normale temperaturforhold.

Mens vi står og peger på dem, der snobber opad, eller dem, der snobber nedad, opdager vi ikke, at vi selv har en rem af huden

Det var en stående arrangement, hvor idéen var at cirkulere, konversere og måske udvide sit netværk. Altså mingle, hvor kunsten er at finde på et godt påskud for at indlede en samtale med personer, man ikke kender på forhånd. Det kan gøres på mange måder, og på et tidspunkt kom der en velklædt herre hen til mig og pegede på mit armbåndsur. 'Har du også et AP?' spurgte han begejstret, og viste sig eget ur frem. For indforståede er AP en forkortelse for det schweiziske urmærke Audemar Piqué, der laver svimlende dyre ure, og jeg genkendte modellen på min vordende samtalepartners håndled som Royal Oak, der koster fra 350.000 kr. og opefter. Med en vis tilfredshed svarede jeg, at mit bare var et Citizen, der var købt på Tradera, men jeg måtte give ham ret i, at det faktisk lignede hans.

De fleste mennesker vil benægte, at de er snobber. Snobberi er noget, andre dyrker. Direktøren, der kun drikker vin med franske navne, er en snob. Hipsteren, der kun køber kaffe, hvis bønnerne har haft en lykkelig barndom, er en snob, og den pensionist, der mener, at al musik efter 1978 er støj, er også en snob. Sandheden er, at de færreste kan sige sig fri. Snobberi findes bare i to udgaver. Den ene vender blikket opad, den anden vender næsen nedad. Jeg havde jo ikke behøvet at tilføje, at mit ur var købt brugt på Tradera ...

At snobbe opad er den klassiske disciplin. Her handler det om at signalere, at man hører til dem, der ved lidt mere, tjener lidt mere og helst spiser noget, ingen kan udtale korrekt. Den opadvendte snob vil gerne ligne mennesker, der har et vinkøleskab og ved, hvad tanniner er. Han køber olivenolie i flasker, der ser ud, som om de er fundet under udgravningen af Pompeji. Han omtaler sin ferie som 'vores hyggelige ophold i Toscana', uden at nævne, at det regnede alle ti dage, og der var indbrud i bilen. Den nedadvendte snob vil gerne ligne én, der aldrig kunne drømme om at tage til Toscana: 'Jeg vil helst bare holde ferie hjemme i haven.' Hvis nogen nævner en restaurant med seks serveringer og tre stjerner, svarer han, at han nu bedst kan lide en ristet med det hele. I supermarkedet har den ene en kurv fyldt med økologisk kombucha, gedeost, Iberico-skinke, trøffelolie og specialøl med etiketter, der ligner moderne kunst. Den anden har seks liter cola på tilbud, frosne pizzaer og en pose flæskesvær.

Begge former for snobberi bygger på det samme: ønsket om at passe ind i en bestemt gruppe

At snobbe nedad betyder, at man gør en dyd ud af at være helt almindelig. Her er det næsten pinligt at vide for meget om vin eller kunst. Til gengæld er det en æressag kun at drikke den billigste øl og erklære, at 'kaffe er kaffe'. Hvis nogen nævner opera eller moderne kunst, kommer standardsvaret hurtigt: 'Det forstår jeg mig ikke på.' Underforstået: 'Og det er jeg stolt af.' Pludselig bliver uvidenhed et statussymbol. Den nedadgående snob konkurrerer i beskedenhed. Jo mere uprætentiøs man virker, desto finere er man. At købe en dyr bil er latterligt. At købe en gammel rustbunke og prale af, at den stadig starter hver gang, er sund fornuft – selv om det måske ikke er helt rigtigt.

Begge former for snobberi bygger på det samme: ønsket om at passe ind i en bestemt gruppe. Den opadgående snob vil ligne eliten. Den nedadgående vil ligne 'almindelige mennesker'. Begge bruger deres valg som sociale signaler, og begge mener inderst inde, at deres egen måde er den mest rigtige.

Derfor er det svært at pege fingre. Den ene køber designerbriller for at vise god smag. Den anden køber de billigste læsebriller på benzintanken og gør et stort nummer ud af, at de kostede 39 kroner. Resultatet er det samme: Begge håber, at andre lægger mærke til det. Det komiske er, at mens vi peger fingre ad dem, der snobber opad, eller dem, der snobber nedad, opdager vi ikke, at vi selv har en rem af huden.

For at vende tilbage til det indledende ur-intermezzo vil jeg dog sige til mit forsvar, at jeg undlod at nævne, at jeg ikke havde givet mere end 300 kr. for mit brugte Citizen. Så jeg er ikke så slem.

Kategori: , | 6 kommentarer

Søndagsmusik:
Jazz, solskin og en sviptur til månen

05 juli 2026 • Uffe Jerner



Nogle playlister fortæller en historie. Her er en, der nøjes med at invitere med på en picnic, hvor man kan blive i tvivl om, hvem der har pakket madkurven. Men det er altså mig, helt spontant og uden blusel. Vi begynder et sommerligt sted, hvor vejrudsigten er optimistisk, fortsætter gennem forelskelse, frihed og jazz i verdensklasse, lægger vejen forbi en fortovscafé med bemærkelsesværdigt kulørte lamper og slutter med den beroligende konstatering, at vi har al den tid i verden, vi behøver.

Undervejs bliver man både fløjet til månen, kommer ind under huden på nogen, bliver fisket ud igen og nænsomt anbragt i en liggestol med udsigt til solnedgangen. Det giver måske ikke den store mening, men lykkeligvis har musik aldrig været forpligtet til at følge den slagne vej:

  • Percy Faith & His Orchestra: The Theme from 'A Summer Place'
  • Ella Fitzgerald: It's A Lovely Day Today
  • Paul Desmond: I've Got You Under My Skin
  • Nina Simone: My Baby Just Cares for Me
  • Billy Taylor Trio: I Wish I Knew (How It Would Feel To Be Free)
  • Diana Krall: Fly Me To The Moon
  • Ben Webster: Don't Get Aound Much Any More
  • Billie Holiday: All of Me
  • Heather Rigdon: Couleur Cafe
  • Kim Larsen: We Have All The Time In The World
* * *

Playlisten ligger på Spotify og kan høres i sin helhed her. Collagen ovenfor er AI's forslag til en illustration efter at være blevet præsenteret for musikken. Det er den da sluppet meget godt fra, eller hva'?

Kategori: , , | 6 kommentarer

Tilstandsrapport uge 27

04 juli 2026 • Uffe Jerner

Sidste weekend nåede temperaturen op på 37 grader ved H.C. Andersen Airport og satte ny dansk varmerekord. Sociale medier var fyldt med varsler om klimakollaps, kogende verdenshave og civilisationens endeligt. Men mandag regnede det igen, og befolkningen vendte straks tilbage til dens egentlige kernekompetence: at klage over, at sommeren lignede oktober. Verdens undergang bliver konsekvent udskudt, så længe vejrudsigten lover 22 grader og spredte byger.

I toppen af dansk politi fungerer karrierestigen efter princippet: Hvis man overlever længe nok, bliver man forfremmet sidelæns

På Christiansborg blev der talt om en frisk start. Nicolai Wammen havde overtaget Justitsministeriet med løfter om oprydning og et politi, der igen skulle levere. Det lød helt revolutionært. Men i staten betyder 'oprydning' mest, at man flytter rundt på møblerne. Rigspolitichef Thorkild Fogde, der efterlod sig minksagen, en usædvanlig hård kritik fra Rigsrevisionen og et politi, som havde udviklet en bemærkelsesværdig evne til at smide borgernes anmeldelser i papirkurven og erklære dem for afsluttet, blev ikke sendt hjem. Han blev straffet med en stilling som direktør i Vestegnens Politi. PET-chef Finn Borch Andersen, som har haft fornøjelsen af både Lars Findsen-sagen og Samsam-sagen, blev idømt en direktørstilling i Københavns Politi på ubestemt tid. Så hvis nogen stadig tror på den gammeldags forestilling om, at ansvar og konsekvens hænger sammen, må tirsdagens rokade have været en dannelsesrejse. I toppen af dansk politi fungerer karrierestigen efter princippet: Hvis man overlever længe nok, bliver man forfremmet sidelæns. Retfærdigvis skal det tilføjes, at de to fuldtidsansatte chauffører, Thorkild Fogde som rigspolitichef havde ansat til tilsammen godt 1,1 million om året for at køre ham til og fra arbejde, ikke medfølger i hans nye job. Rigspolitiet oplyser, at chaufførerne også havde 'forskellige administrative og logistikmæssige arbejdsopgaver'. Det er godt tænkt. Mellem hjemmet og Polititorvet må de trods alt have kunnet nå at ordne en del papirarbejde, mens de holdt for rødt lys.

Efter en idé af kirkeminister Ida Auken har Folketinget indgået en aftale med Københavns biskop, så politikerne fremover kan tale med en præst. Endelig bliver der indført en ordning, hvor man både kan bekende og bortforklare på samme tid. Der er endnu ikke sat navn på, hvem præsten skal være, men et godt bud kunne være den nyuddannede præst i Fensmark og Rislev Sogn, Naser Khader, der har års erfaring med at omgås politikere fra stribevis af forskellige politiske partier, han har været medlem af.

Den hurtigste måde at få 650 odenseanere til et borgermøde? Glem klima, skat eller ældrepleje. Nævn en behåret larve.

Den nye minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, fandt hurtigt sin første store modstander. Ikke ulven eller PFAS. Men egeprocessionsspinderen alias Larven fra helvede, der især hærger i Odense. Ministeren lover en koordineret indsats, mens en overlæge samtidig advarer mod, at sagen udvikler sig til en 'dronesag'. Vi frygter ikke længere katastroferne. Vi frygter, at medierne kommer til at interessere sig for dem. Borgerne i Odense er mere end interesseret. I går mødte flere hundrede odenseanere op til et borgermøde for at give udtryk for deres utilfredshed med kommunens håndtering af den famøse egeprocessionsspinderlarve. Den hurtigste måde at få 650 odenseanere til et borgermøde? Glem klima, skat eller ældrepleje. Nævn en behåret larve.

Landbrug & Fødevarer glæder sig over, at dødeligheden blandt pattegrise er faldet fra 21,7 til 20,3 procent. Det betyder, at der nu kun dør 24.137 pattegrise i døgnet kort efter fødslen mod 25.801 sidste år. Altså godt 1.000 i timen eller 17 i minuttet. Branchen understreger, at udviklingen går den rigtige vej, og forsikrer, at 'vi driver ikke ekstrem avl - vi driver balanceret avl', så derfor er der ingen grund til nye tiltag. Det er svært at være uenig. Når udviklingen går den rigtige vej, ville det jo være ærgerligt at risikere at forbedre den yderligere.

Roskilde Festival bød endnu en gang på den traditionsrige disciplin at omdanne et musik-arrangement til et politisk stormøde

På dyrskuepladsen syd for Roskilde var der hverken åndedrætsbelastende egeprocessions-spindere eller henfarne pattegrise, men liv og glade dage, helt efter bogen. Roskilde Festival bød endnu en gang på den traditionsrige disciplin at omdanne et musikarrangement til et politisk stormøde. Denne gang var det den nordirske rapgruppe Kneecap, som gjorde sit bedste for at sikre, at ingen skulle være i tvivl om, at koncertbilletter samtidig fungerer som adgangskort til en demonstration. Slagordene fløj gennem luften, og den danske regering fik en skideballe for folkemordet i Gaza. Aktivismen stjal rampelyset, mens musikken mest var en slags opvarmning. Til gengæld sørgede vejret for effektiv nedkøling, kolde afvaskninger og mudderbad dagen efter, så alt var, som det skulle være.

I dag, den 4. juli, begynder både Tour de France og Tour de Trump. Kunstner Jens Galschiøt vil køre rundt i Rebild Bakker på en handicapscooter med en halvanden meter høj påmonteret skulptur, der forestiller den nøgne amerikanske præsident på ryggen af en udpint mand. Rebildfestens sikkerhedschef mener, at det høje tyngdepunkt udgør en alvorlig risiko for, at scooteren kæntrer med potentielt kvæstede festdeltagere til følge. Nordjyllands Politi har derimod sendt et venligt brev om, at det nok skal gå altsammen. Og hvad er også mere naturligt end at markere den amerikanske nationaldag med et stykke dansk absurdisme, der til fulde matcher den amerikanske?

I et land, hvor varmerekorder udløser efterårssnak, hvor chefskandaler udløser nye chefstillinger, hvor politikere får pastoral særbehandling, hvor hver femte pattegris dør lige efter fødslen uden behov for nye tiltag, og hvor statens myndigheder bruger deres politimæssige beføjelser til at vurdere stabiliteten af en handicapscooter med en nøgen Donald Trump monteret bagpå, er det svært ikke at føle en vis stolthed. Ikke fordi alting fungerer. Men fordi vi er blevet verdensmestre i at få det til at se sådan ud.

Hov! Kom jeg til at glemme fodboldens og tennisspillernes vellykkede invasion af DR? Nej.


* * *

UGENS LAVPUNKTER:
  • Efter sidste uges hedebølge fastslog en livredder på Henne Strand, at badegæsterne opførte sig eksemplarisk. Der var med andre ord ingen panik, ingen der byggede en voldgrav omkring håndklædet og kun et moderat antal mennesker, der mente, at strømforhold er et personligt valg.
  • Lighuse i Frankrig er fyldt til bristepunktet efter hedebølgen. Flere franske lighuse har måttet afvise lig, fordi de simpelthen ikke har plads til flere. Ingen har endnu forslået at indføre venteliste til den sidste venteliste.
  • Kjærgaard Landbrugsskole oplever rekorddeltagelse på årets farmercamp, hvor kommende landmænd bruger ferien på at prøve kræfter med dyrepasning og mudrace. Næste år forventes konceptet udvidet med voksenudgaven: regnskab og møde med banken.
  • En dinosaurknogle lå gemt i en skuffe i 40 år, og nu er der bevis på, at dinosaurer levede på Antarktis. Det viser, at videnskab nogle gange handler om tålmodighed, andre gange om at lede i det rigtige møbel.
  • Den ekstremt sjældne spanske munkegrib, der blev spottet første gang i torsdags, er nu igen blevet set i Skagen. 'Det kan ikke blive vildere', udtaler forstanderen på Skagen Fuglestation. Ordene er nu registreret som officiel udfordring til universet.
  • En Netto-butik i Rønne er nu udstyret med en generator, der starter sig selv ved strømnedbrud. Den skal kunne holde butikken åben i minimum to døgn. Hvis samfundet bryder sammen, kan man altså stadig få citronhalvmåner og en skruetrækker til 29 kroner.
  • 25 anonyme gymnasielærers kritik i Berlingske af årets nyudklækkede studenter er forfejlet, mener en vestjysk rektor: 'Ungdommen er ikke dummere eller mere doven end tidligere' Det er en påstand, der kun kan afgøres af den næste generation af anonyme gymnasielærere.
  • Dagrofa har tilbagekaldt et parti biksemad efter at det er blevet konstateret, at produktet indeholder kød, der ikke er egnet til konsum. Den gode nyhed er, at produktet er trukket tilbage. Den dårlige, at nogle nåede at spise det. I øvrigt må det vøre første gang, nogen har stillet krav til indholdet af biksemad.
  • I en sag om Danmarks hidtil største illegale cigaretfabrik er to mænd torsdag blevet idømt tillægsbøder på mere end en halv milliard kroner hver. Bøden svarer til det beløb, statskassen er gået glip af i afgifter. Det er den slags nyheder, der minder én om, at rygning måske nok er sundhedsskadelig, men først og fremmest afgiftspligtig.
  • Nye regnskaber viser, at alene Trump-familiens forretning med kryptovaluta har givet en bruttoindtjening på omkring 9,1 milliarder kroner. Trump har gjort kryptovaluta til en familieforretning. Nepotisme er også en form for decentralisering.

Kategori: , , | 4 kommentarer