Uffe Jerner

I 70 dage var kameraerne urokkeligt rettet mod en lukket dør. Eksperter blev hentet ind for at analysere dørens tilstand. Var den mere lukket i dag end i går? Havde håndtaget bevæget sig? Og kunne et svagt knirk mon tolkes som et gennembrud i regeringsforhandlingerne? Imens fortsatte verden udenfor. Krige blev udkæmpet, økonomier vaklede, og teknologier ændrede samfundet. Eksperter analyserede situationen med en alvor, som i tidligere generationer var forbeholdt månelandinger og fredsforhandlinger. Nu blev der tolket, vurderet og perspektiveret, når en politiker gik ind, en anden kom ud, og en tredje hentede kaffe. Hvis en ministerkandidat havde tabt en kuglepen i nærheden af Marienborg, ville mindst to kommentatorer udlægge det som et tegn på en ny politisk kurs.

Der er stadig et stykke vej til den fuldstændig retfærdige regering, hvor alle genetiske tilfældigheder er repræsenteret proportionalt

Men endelig er det slut. På årets første sommerdag satte Mette Frederiksen sig ind i bilen og kørte til en menneskefyldt havn i Odense for at meddele kongen, der var på sommertogt, at hun var klar med en ny regering. Her stod flere hundrede mennesker med flag og sang Andreas Odbjergs hit 'I morgen er der også en dag' i kor. De var egentlig mødt op for at hylde kongeparret, men kom ufrivilligt til at agere statister i finalen på et politisk realityshow, som ingen havde bedt om, men som alle havde set.

På kongeskibet havde Frederik X ellers haft travlt med at ringe og gratulere Jonas Vingegaard med sejren i Giro d'Italia. Det er svært ikke at være stolt af et land, hvor en cykelrytter kan få oprigtig kongelig opmærksomhed for at køre hurtigt op ad et bjerg. Alligevel sidder man tilbage med en vis tvivl, om det ville have udløst et kongeligt telefonopkald, hvis det bare var Nobelprisen i litteratur, Vingegaard havde vundet.

Odenses begejstrede klimarådmand kunne glæde sig over 'en smuk aften' ombord på kongeskibet. Han kom ikke ind på, at kongeskibet årligt slipper 800 tons CO₂ ud i den atmosfære, som han arbejder så hårdt for at redde, men hvorfor også ødelægge den gode stemning? Der findes tidspunkter, hvor man taler om klimaet, og tidspunkter, hvor man beundrer en kongelig dieselmotor. Politik handler trods alt om prioritering.

Den nye regering prioriterer da også klimaet højt. Så højt, at de pesticidsprøjtende og dyremishandlende landmænd ikke længere har et ministerium og er blevet samfundets fjende nummer 1. Samtidig har man overladt klimaet til den helt nye minister Samira Nawa, der hermed får mulighed for at lære det hele fra bunden. Det er en ædel dansk tanke, at hvis noget er vigtigt nok, skal man naturligvis give det til en person uden erfaring, så vedkommende ikke er belastet af forudfattede meninger. Derfor er det også helt logisk at tage orlov i samme øjeblik, man tiltræder stillingen, så man kan indstille sig på opgaven i ro og mag.

Statsministeren fremhævede i øvrigt med stolthed det store fremskridt, det er, at regeringen for første gang består af flere kvinder end mænd. Men man må konstatere, at rødhårede, skeløjede og venstrehåndede fortsat er alvorligt underrepræsenteret. Der er stadig et stykke vej til den fuldstændig retfærdige regering, hvor alle genetiske tilfældigheder er repræsenteret proportionalt.

Ellers var det mest opsigtsvækkende ved det nye ministerhold, at Mette Frederiksen havde byttet rundt på Nicolai Wammens og Peter Hummelgaards kontorstole og dermed både udløst kaos i den socialdemokratiske arvefølge, borgerkrig i kaffeklubberne og dommedagsprofetier hos kommentatorerne.

Hvad regeringsgrundlaget angår, har regeringen erklæret krig mod børns brug af sociale medier. TikTok, Snapchat og Instagram står for skud, mens elefanten i klasseværelset – AI – tilsyneladende har opnået diplomatisk immunitet. Lidt usædvanligt, eftersom årets studenter er den første generation, der har haft adgang til AI gennem hele gymnasietiden. Berlingskes lederskribent fandt i den anledning det tunge skyts frem og beskrev AI som et 'masseødelæggelsesvåben mod vores klassiske dannelsesbegreber', der fratager os evnen til at tænke selv. Optimister vil måske indvende, at den bekymring er overflødig, for hvis ingen længere kan tænke selv, er der vel heller ingen tilbage til at opdage problemet.

Det er en ædel dansk tanke, at hvis noget er vigtigt nok, skal man naturligvis give det til en person uden erfaring

Store Bededag vender tilbage. Ikke nu eller til næste år. Men engang ude i fremtiden, hvor mange af de nuværende ministre formentlig har skrevet deres erindringer og flyttet foredrags-honorarerne over i pensionsopsparingen.

Selve regeringen kom til at hedde Firkløver-regeringen, et navn lånt fra Poul Schlüters tid. Kritikerne kaldte det blasfemi og politisk gravrøveri, men måske var problemet snarere mangel på fantasi. Når fire partier skal bruge 70 dages samtaler på at blive enige om noget, må 'Ordkløverregeringen' ligge lige for.

Trods regeringens langtrukne og smertefulde fødsel, der fik mange til at tro, at dansk politik havde opfundet sin egen version af evighedsmaskinen, var de fleste kommentatorer enige om, at den største vinder blev støttepartiet Enhedslisten. Måske er det derfor, Pelle Dragsted har gennemført en af de mest bemærkelsesværdige ideologiske trans-formationer i nyere dansk politik. Den ikoniske sorte T-shirt, som i årtier signalerede kamp mod kapitalismen, er blevet udskiftet med en mellemlederblå skjorte og en marineblå blazer, som sender klare signaler om, at revolutionen fremover afholdes som et Teams-møde med dagsorden og referat. Da Dragsted stod i Det Kongelige Biblioteks Have og tog hele æren for regeringsgrundlaget, lagde man desuden mærke til det velplejede tandsæt, som alle får råd til, hvis de venter længe nok.

Flere hæftede sig ved, at selv om det var Moderaternes fødselsdag i går på grundlovsdag, tog Lars Løkke ikke æren for Grundlovens tilblivelse. Men ellers blev dagen traditionen tro fejret behørigt landet over, og Politiken benyttede lejligheden til at lade læserne stemme om, hvad der er det bedste ved Danmark. Ind på en suveræn førsteplads kom velfærdssamfundet, og gæt, hvad der havnede som nummer sjok på tyvendepladsen: Det danske folk.

Kort sagt: Vi er vilde med Danmark – det er danskerne, der trækker helhedsindtrykket ned. Man kan næppe få en mere præcis beskrivelse af folkesjælen: Selv når vi vinder, giver vi os selv bundkarakter.



UGENS LAVPUNKTER:

• Folkemødet på Bornholm vil gøre noget for, at unge inddrages mere i den årlige begivenhed, så de ikke kun optræder som publikum, men også som paneldeltagere. Næste tiltag bliver at forklare, hvorfor alle insisterer på at mødes på en ø med begrænset færgekapacitet.
• En 100 år gammel koloni af myretuer er blevet fundet i en plantage ved Oksbøl. 400 millioner myrer lever i modertuen og 50 mindre omkringliggende myretuer. Så vidt vides uden et regionsråd og uden at kalde det et værdifællesskab.
• En nordjysk jordbæravler oplever, at kunderne i stor stil flytter rundt på jordbærrene i bakkerne, så de selv får de bedste. Derfor har virksomheden hyret en butiksdetektiv, der skal forhindre det tiltagende jordbærbytteri. Men er det egentlig ikke bare en form for crowdfunding at sammensætte sin egen premiumbakke?
• En førerløs vandcykel fra et nordjysk overnatnings- og spisested ved Sæby har på egen hånd fundet vej over Kattegdat til den svenske kyst 100 km væk. Sommetider fungerer transportmidler bare bedst uden indblanding.
• Tirsdag var der fest i gågaden i Helsingør med 1200 rundstykker, 117 liter kaffe og et langbord på 110 meter i anledning af, at byen fyldte 600 år som købstad. Omtrent lige så længe, som man har diskuteret parkeringsforhold i bymidten.
• Ifølge Forbrugerrådet Tænk vil der altid være en risiko for, at der dukker insektrester og småsten op i et naturprodukt som tørret timian. Det er stadig mindre overraskende end ingredienslisten i en energidrik.
• Højballe Skov ved Horsens blev indviet som den første skov i landet, der skal forblive urørt – det vil sige uden motorsave, landbrug eller fremtidig menneskelig indblanding. I hvert fald indtil nogen får lyst til at etablere en mountainbikerute.
• På Anholt har dyrlæger, eksperter og forskere fra danske museer obduceret af pukkelhvalen Timmy, som midt i maj strandede ud for øen, og opdaget, at hvalen havde en livmoder og dermed var en hun. Til gengæld fandt forskerne ingen tegn på, at den nogensinde havde været medlem af en debatgruppe om biologisk køn.
• Rottebekæmpelsen i Middelfart Kommune er holdt op med at bruge rottegift, fordi det kan ende i fødekæden og skade rovfugle og ræve og forurene vandløb. I stedet bliver rotterne lokket i fælderne med blandt andet Nutella, peanutbutter og remoulade. Eller som det også kaldes: en almindelig indkøbsseddel til en dansk børnefamilie.
• Seneste: Årets første skybrud er registreret nord for Randers. Det er den slags afsløringer, der holder nyhedsstrømmen i gang.

Ugen blev på mange måder indbegrebet af det moderne Danmark. Først satte Royal Run deltagerrekord med over 112.000 deltagere, og nu har omtrent halvdelen af den voksne befolkning en medalje hængende hjemme i bryggerset ved siden af et startnummer fra DHL-stafetten og en pose Maurten Gel, de ikke kan tage sig sammen til at smide ud. Kong Frederik var naturligvis begejstret og beskrev løbets succes med de uforglemmelige ord: 'Det var en brik, som ventede på at blive fundet i vores muld.' Hermed cementerede han sit kommende eftermæle som den første monark i historien, der havde et motionsløb som sin raison d'être. Kongen, der ikke bare klippede snore over og navngav færger, men også talte som en efterskoleforstander med speciale i teambuilding. Andre konger huskes for krige eller reformer, men Frederik den 10. fik midaldrende danskere til at pruste sig gennem provinsbyer iført T-shirt og nyindkøbt Garmin-ur.

Lars Løkke selv fortsatte rollen som dansk politiks svar på en pyroman, der også arbejder deltid som brandmand

Kongen selv var da også i glimrende form. Dagen før havde han gennemført den tredje kongerunde med partilederne. I praksis en slags politisk halvmaraton, hvor deltagerne forsøger at løbe fra deres egne valgløfter uden at syre til i benene. På Marienborg fortsatte trafikken ind og ud med samme intensitet som ved en tankstation på E45 i sommerferien, og langsomt tegnede der sig et billede af endnu en regeringskonstellation, som ingen vælgere havde bedt om, men som de fleste kommentatorer betegnede som det ansvarlige valg.

Især Enhedslisten overraskede mange ved pludselig at tale om kompromiser og fællesmængder. Pelle Dragsted har på kort tid gennemgået en politisk udvikling fra revolutionær systemkritiker til manden, der lyder som en afdelingsleder i HR. Der blev i det hele taget talt så meget om fællesmængder i ugens løb, at man fik mistanke om, at regeringsforhandlingerne i virkeligheden blev ledet af en matematiklærer fra Roskilde Katedralskole. Det eneste, der manglede, var at DR viste et Venn-diagram i bedste sendetid.

Moderaternes Christina Egelund forklarede samtidig i Politiken, hvorfor det pludselig var helt naturligt at samarbejde med Enhedslisten. Dansk politik er efterhånden blevet som et af de parforholdsprogrammer, hvor deltagerne efter seks afsnit erklærer, at 'vi havde jo faktisk god kemi lige fra starten'. Lars Løkke selv fortsatte i rollen som dansk politiks svar på en pyroman, der også arbejder deltid som brandmand. Først antænder han hele det borgerlige Danmark, og bagefter tilbyder han professionel brandslukning og tager sig betalt med ministerposter. Nu mener han så, at der skal være færre ministre. Det gør altid indtryk, når politikere pludselig opdager nødvendigheden af besparelser på et tidspunkt, hvor de selv har trådt i spinaten. Der spekuleres dog ikke meget i, om Løkke selv agter at give afkald på en ministerpost. Så langt rækker reformviljen trods alt næppe – selv om det handler om noget og ikke om nogen.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at navnet Lars næsten er forsvundet blandt nyfødte drenge. I 1960'erne vrimlede det med dem. Nu er der kun seks børn om året, der bliver døbt Lars. Måske har danske forældre simpelthen fået nok af mænd ved navn Lars, der altid er hovedansvarlige for smøleri, undvigemanøvrer og trækken i langdrag, og som lover én ting og ender et helt andet sted.

Imens forsøgte oppositionen at markere sig. Inger Støjbergs største bidrag til den offentlige debat var en udtalelse om, at Lars Løkkes optræden har været 'et smerteligt forræderi' plus et billede på Instagram af hendes højre ankel uden fodlænke.

Arbejdstilsynets hævede øjenbryn og løftede pegefingre har ramt nationens vigtigste forsvarsgren: gejlingen af støvler

Muligvis har det givet anledning til spekulationer hos de blå partier om endnu et smerteligt forræderi, fordi neglelakken på tåneglene var umiskendeligt rød.

Morten Messerschmidt fastholdt sin udtalelse fra valgnatten om, at Dansk Folkeparti ville 'æde Lars Løkke og hans folk'. Men med udsigten til færre ministerposter ser det store ædegilde ud til at ende med en let tapasanretning.

Midt det hele måtte kongen dagen efter endnu engang løbe ud på balkonen for at vinke, fordi det var hans fødselsdag, og folket var mødt op for at hylde ham i det strålende solskin. Almindeligvis ville Livgardens støvlesnuder skinne om kap med solen, men ikke i år. Det har nemlig vist sig, at unge mænd i generationer har stået på Høvelte Kaserne og langsomt opløst deres lunger i Kiwi skosværte for at opnå den særlige militære glans, hvor man ikke bare kan spejle sig i støvlen, men også foretage et mindre tandeftersyn i den. Arbejdstilsynets hævede øjenbryn og løftede pegefingre har ramt nationens vigtigste forsvarsgren: gejlingen af støvler. Et af verdens mest digitaliserede samfund bruger krudt på at diskutere, hvorvidt soldater risikerer hjerneskader ved at inhalere kemiske dampe fra skosværten. Det gør Livgarden til den mest udsatte del af det danske forsvar, som risikerer dødsfald på grund af overdreven skopudsning, og på Amalienborg Slotsplads må gardere nu sjokke rundt med matte støvler som almindelige mennesker på gågaden i Holbæk uden at kunne se spejlbilledet af armbåndsurets sekundviser på støvlesnuden. Man frygter, at de snart må stille op til mønstring i hyttesko for at undgå at falde i snørebåndene og uden bukser for ikke at komme til at skære sig på pressefolderne.

Uge 22 handlede i virkeligheden om det samme hele vejen igennem: alle forsøger at finde den brik i mulden, der får Danmark til at hænge sammen, og måske er det netop derfor, Royal Run er så stor en succes. Danskere elsker følelsen af at være med i noget større, også selv om det i praksis bare betyder, at man står søndag morgen i Kolding iført kompressionsstrømper og venter på at blive overhalet af en pensionist fra Hedensted med kulørte løbesko og et dannebrogsflag malet på kinden.



UGENS LAVPUNKTER:

• Når Kongeskibet Dannebrog anløber havnen i Grenaa, får byen også besøg af et kongeskib lavet af Lego. Praktisk med en udgave, hvor man selv kan sætte en ny konge på, hvis den gamle skulle falde af.
• På Assistens Kirkegård på Nørrebro slår flere og flere sig ned i de aktive begravelsesområder på tæpper for at nyde foråret. Københavnerne elsker multifunktionelle rum: café, kontor, vinbar, yoga og nu også massegrav med mulighed for picnic.
• Når ulvedebatten splitter os, skyldes det ifølge en ekspert, at ulven er et overskueligt konfliktpunkt i en uoverskuelig verden med krig og klimakrise. Ulven må være det eneste rovdyr i verden, der primært lever af lokalradio, Facebook-kommentarer og bekymrede læserbreve.
• Den invasive ferskvandsgople med det latinske navn Craspedacusta sowerbyi har nu spredt sig til ferskvandssøer på seks kontinenter. Det mest overraskende er, at noget invasivt stadig ikke er kommet til Danmark. Og navnet? Selv gopler lyder nu om dage som internationale konsulentfirmaer.
• Andelen af elever, der får bundkarakterer til 9. klasses afgangseksaminer, er steget, mens andelen, som får topkarakterer, er faldet. Til gengæld er de unge blevet langt bedre til at forklare, hvorfor karakterer ikke betyder noget. Og heldigvis er der stadig influencerbranchen.
• Natten til mandag er dværghornuglen blevet set og dokumenteret ved Græsted Kirke i Nordsjælland, og op mod 200 fugleentusiaster fandt vej til Græsted samme aften for at se og høre uglen. Fugleentusiaster er de eneste mennesker i landet, der kan bruge seks timer i mørke på måske at høre et 'huu' og bagefter beskrive aftenen som helt magisk.
• Mandag offentliggjorde pave Leo sin første 'Magnifica Humanitas', som ikke er en ny italiensk dessert med mascarpone, men en rundskrivelse, der bruges til at markere emner, paven finder særlig vigtige. Her rettede han en skarp kritik mod kunstig intelligens og advarede mod at overlade 'dødbringende eller på andre måder uoprettelige beslutninger' til AI. Frisk bemærkning fra en institution, der i århundreder har truffet beslutninger ud fra røgsignaler.
• En journalist på Berlingske blev sendt hjem, efter at vedkommende havde haft en AI-genereret artikel i avisen. Her var to professorer fra DTU citeret, men uheldigvis eksisterer de to professorer ikke. Berlingske understreger, at de tager sagen meget alvorligt, selv om de opdigtede kilder var langt mere troværdige end de rigtige.
• Tønder Kommune har modtaget et projektforslag om at etablere et nyt detailhandelsområde med blandt andet en Rema 1000. Det mest ambitiøse ved projektet er troen på, at der stadig findes danskere, som ikke allerede handler i Rema 1000.
• Gucci bliver storsponsor for Formel 1-holdet Alpine, som fremover kommer til at hedde 'The Gucci Racing Alpine Formula One Team'. Hermed bliver det muligt at køre 320 km/t og stadig ligne en mand, der lige har bestilt trøffelpasta, og hvor både bilen og føreren lugter svagt af parfume til 2.800 kroner flasken.

Der var engang, hvor mænd var smalle som kosteskafter og gik rundt i jakker og stramt bundne slips og efterlod en svag duft af tobak og Aqua Velva. Sådan husker jeg det i hvert fald. I min barndom i 60'erne var mænd generelt slanke, men ikke nødvendigvis sunde. De drak øl til frokost, røg som skorstene og anså ikke motion for noget, der havde noget med dem at gøre. Men de fyldte ikke meget i landskabet. En mand kunne dengang sætte sig ind i en Folkevogn uden først at skulle forhandle med sit eget tyngdepunkt.

I dag ser man mænd i fyrrerne, der bevæger sig gennem byen med den værdighed, som kun en graviditet i ottende måned berettiger. Maven ankommer et halvt sekund før resten af personen. Den har sin egen skygge og i visse tilfælde nærmest sin egen postadresse. Det er, som om naturen har besluttet, at mandens egentlige voksenliv først begynder, når han ikke længere kan se sine egne fødder uden brug af spejl eller strategisk placerede overvågningskameraer.

En mand kunne dengang sætte sig ind i en Folkevogn uden først at skulle forhandle med sit eget tyngdepunkt

Men måske er det i virkeligheden slet ikke så nyt. Allerede hos Herman Bang fandtes de monumentale mænd. I romanen Livsens Ondskab optræder den berømte forening 'De danske Ædedolke' hvor 'Intet Medlem maatte være under halvtredsindstyve Aar og veje mindre end to Hundrede og tredive Pund'. Det fremtrædende medlem, partikulier Eriksen, med tilnavnet Luksusbugen gik angiveligt med jernkorset for at holde det hele på plads og døde midt under et opulent måltid. Man må beundre en tid, hvor fedme endnu havde karakter af triumf og ikke henledte opmærksomheden på Sundhedsstyrelsens bekymrede panderynker.

Forskellen er måske bare, at datidens tykke mænd var sjældne nok til at blive litterære figurer, mens nutidens er så almindelige, at de ikke kan udløse så meget som et hævet øjenbryn. Nu begynder alle mænd over 30 automatisk at få mave, medmindre de både har et udvidet fitness-abonnement og den psykologiske styrke til også at bruge det. Det er ikke længere nok at eje et par løbesko; man skal også iføre sig dem frivilligt flere gange om ugen, hvilket strider mod mandens dybeste biologiske instinkt: ønsket om at sidde ned.

Der er flere teorier om årsagen. Nogle mener stofskifte, andre siger øl. Personligt tror jeg, det skyldes en kombination af kontorstole, fredagsvin og den mandlige evne til at betragte enhver fysisk aktivitet som noget, der helst skal være forbundet med motorstøj. Kvinder dyrker yoga og pilates; mænd køber en elcykel og forestiller sig, at de allerede har førertrøjen på i Tour de France. På et tidspunkt i mandens liv begynder kroppen tilsyneladende at lagre kalorier omkring maven som en slags personlig prepping. Måske tror organismen, at der er dårlige tider på vej. Måske er det evolutionens måde at fremtrylle et naturligt armlæn til lænestolen på.

Der findes naturligvis regler for livvidden. Den må ikke overstige halvdelen af højden, siger eksperterne med den samme alvor, som tidligere generationer reserverede til synd og fortabelse. Jeg kæmper selv en evig kamp for ikke at komme over 90 centimeter og måler mig med samme nervøsitet som en nation med truende budgetoverskridelser. Ét frokostarrangement for meget, og hele projektet falder fra hinanden.

Vi lever i en tid, hvor folk tracker deres søvn, tæller skridt, drikker grønne smoothies og alligevel langsomt udvider sig som gærdej i et lunt køkken

Det mest interessante er, at mænds maver stadig behandles med en vis folkelig overbærenhed. Den uklædelige vom bliver stadig kaldt 'hyggelig' 'bamset' eller 'velpolstret', som om den var en elsket labrador eller en chesterfieldsofa, der er gået i arv. Ingen siger om en mand, at han er fed. Man siger: 'Han har lagt sig lidt ud', som om der var tale om en ønskværdig teknisk opgradering.

Men kvinderne er nu heller ikke helt uskyldige, for over halvdelen af den danske befolkning er overvægtige. Det må siges at være en imponerende kollektiv indsats i et land, der samtidig dyrker surdej, vinterbadning og cykelkultur med næsten religiøs fanatisme. Af en eller anden grund er de overdimensionerede maver bare ikke så iøjnefaldende på kvinder – i hvert fald som hovedregel. Måske er kvinder bare bedre til at skjule det, fordi de ikke går i herrejakker, der ikke længere kan knappes og giver fri udsigt til en velvoksen embonpoint, som kun bliver yderligere fremhævet af den udspilede skjorte. Men det er en kendsgerning, at vi lever i en tid, hvor folk tracker deres søvn, tæller skridt, drikker grønne smoothies og alligevel langsomt udvider sig som gærdej i et lunt køkken.

Måske er maven derfor blevet det moderne menneskes egentlige nationaldragt: et fredeligt, blødt monument over velstand, bekvemmelighed og den evige menneskelige trang til lige at tage et stykke mere. Selvfølgelig ikke fordi vi er dovne, men fordi livet er kort, sovsen god, og elastik i bukselinningen er en af civilisationens største opfindelser.

I politik kan alt ske, siger man. Hver gang man tænder for nyhederne, er det som at åbne en Kinderæg-overraskelse skabt af mennesker med adgang til atomvåben og pressemeddelelser. Men selv i dansk politik findes der naturlove. Tyngdekraften gælder stadig, også for prøveballoner.

Derfor kom det næppe som et chok for nogen, at Troels Lund Poulsens korte karriere som kongelig undersøger sluttede præcis dér, hvor den begyndte: i et høfligt vakuumm, og uden at Danmark var blevet rigere. Hans idé om en ren borgerlig regering med al Lars Løkkes politik, men uden Lars Løkke selv, blev af Løkke beskrevet som 'en prøveballon, der ikke kan flyve'. Det sagde han, mens han stod bredt plantet med hænderne i siden og lignede en mand, der personligt havde opfundet helium. Ikke så meget en prøveballon som en spærreballon med slips.

Lars Løkke pegede derefter på Mette Frederiksen som ny kongelig ballonkunstner. Hun har prøvet det før og ved nu, hvor hårdt man skal puste for at holde dansk politik svævende lige over det punkt, hvor almindelige mennesker begynder at forstå, hvad der foregår.

Ellemann begyndte som kronprins med officers-baggrund, pæne manerer og Strandvejs-DNA og endte med at sidde på et køkkengulv og stirre ind i en opvaskemaskine

Det er imponerende, så meget dansk politik minder om en forstadsfest i weekenden. Alle siger, de er trætte af hinanden, ingen vil danse med Lars, og alligevel ender de samme mennesker med at stå klokken halv tre om natten og diskutere ansvarlighed over en lunken løgsuppe.

Folketingets afslutningsdebat blev aflyst, men man håber, at der kan findes tid til en ny debat inden sommerferien. Der er noget meget dansk over, at selv demokratiets finale føles som en regional togafgang mellem Slagelse og Ringsted: 'Vi beklager forsinkelsen. Debatten er aflyst på grund af signalfejl og manglende ansvarlighed.' Flere partier var skuffede, fordi de allerede havde forberedt deres vigtigste argument: at de andre partier er uansvarlige.

Samtidig udkom Jakob Ellemann-Jensens erindringsbog Udvalgte kolbøtter, som mest af alt lyder som en gymnastikopvisning sponsoreret af Arbejdstilsynet. Det er en bemærkelsesværdig bog, fordi den beskriver dansk toppolitik, som den faktisk ser ud: voksne mennesker i jakkesæt, der opfører sig som intrigante efterskoleelever med statsbudgettet som gruppearbejde. Ellemann begyndte som kronprins med officersbaggrund, pæne manerer og Strandvejs-DNA og endte med at sidde på et køkkengulv og stirre ind i en opvaskemaskine, som om den indeholdt svarene på NATO's fremtid. På et tidspunkt så han selv rækkefølgen i en lasagne som et avanceret logistisk projekt. Det er den slags detaljer, der gør, at man for første gang i mange år får mistanke om, at politikere måske også er mennesker. Men altså mennesker med presserådgivere. Bogens største plot-twist er, at Ellemann virker sympatisk. Han indrømmer fejl. Han tager ansvar. Han skyder ikke skylden på embedsværket, russerne eller algoritmerne. Han kontaterer bare, at han tabte det hele på gulvet.

En bemærkning, der har den særlige amerikanske kvalitet, hvor noget både kan lyde som et løfte, en reklame og afpresning på samme tid

Imens opførte verden udenfor sin egen absurde teaterforestilling. I Grønland ankom Louisianas guvernør Jeff Landry som amerikansk udsending for at 'opbygge relationer' Man er altid i tvivl, når amerikanere bruger den vending, fordi den historisk set enten betyder Marshallhjælp eller invasion. Landry har tidligere kritiseret grønlænderne for ikke at tage imod et amerikansk hospitalsskib, men nu ville han altså skabe venskaber. Derfor gik han rundt i Nuuk og delte chokolademønter ud til børnene. På den ene side af mønterne var der et billede af guvernørens eget palæ. Man må beundre den kolonialistiske elegance i at dele mønter ud med sit eget hus påtrykt, som en geopolitisk udgave af Willy Wonka fra Charlie og chokoladefabrikken. 'Hvis I kommer til Louisiana, kan I få alle de småkager, I kan spise,' sagde Landry til børnene. Senere udtalte han til DR, at Grønlands velstand afhænger af Donald Trump og hans beslutninger. En bemærkning, der har den særlige amerikanske kvalitet, hvor noget både kan lyde som et løfte, en reklame og afpresning på samme tid.

Da amerikanernes nye konsulat i Nuuk åbnede i torsdags, mødte flere hundrede demonstranter op og holdt to minutters stilhed med ryggen til bygningen. Det var på mange måder ugens mest præcise politiske manifestation. Ikke et ord. Bare kollektiv arktisk foragt som svar på 3000 kvadratmeter amerikansk diplomati.

Onsdag blev Sjælland så ramt af det kraftigste jordskælv i 14 år. Kaffekopper klirrede som på Storebæltsfærgen i gamle dage, og DR kunne med en video dokumentere, at katten Mila i Roskilde stivnede ved lyden. Et øjeblik troede alle, at naturen nu også havde fået nok af regeringsforhandlingerne. En svensk seismolog kunne heldigvis berolige befolkningen og forklare, at der ikke var grund til bekymring. Det skal tilføjes, at Lars Løkke i skrivende stund ikke har taget ansvaret for rystelserne.

Sådan gik uge 21. Balloner blev pustet op og faldt ned igen. Tidligere Venstrepolitikere skrev erindringer fra køkkengulvet. Amerikanere delte chokolademønter ud i Arktis som var de medvirkende i en Netflix-serie om senimperialisme. Folketinget aflyste sig selv, og jorden skælvede under Sjælland. Men heldigvis kun med 3,9 på Richterskalaen.

I dansk politik kalder man den slags en rolig uge.



UGENS LAVPUNKTER:

• Et nedbrud i Nets gav problemer i ind- og udland. For eksempel strandede et dansk par, da de skulle betale for deres lejebil i Frankrig. Franskmændene har nok fundet det eksotisk at møde turister fra et land, hvor hele økonomien hviler på én app og en halvdød router i Ballerup.
• Danske topministre vil fremover med kort varsel kunne flyve direkte 'fra Billund til Hawaii' med luksusfly ejet af rigmanden Anders Holch Povlsen. Aftalen koster knap en milliard kroner, men man skal ikke undervurdere værdien af at kunne spise saltmandler over Stillehavet uden mellemlanding i Frankfurt.
• Midt- og vestjyske kommuner har generelt færre sygedage end sjællandske, når det gælder offentligt ansatte. Men det har længe været en kendt sag, at jyderne betragter influenza som noget, man arbejder sig igennem med en lunken kop kaffe, mens sjællænderne bliver hjemme, hvis de har været i nærheden af nogen, der hostede i Netto.
• Mens ulvedebatten raser herhjemme, foreslår eksperter og organisationer nu, at vi skal åbne grænserne for en anden hjemmehørende – og for nogle højst upopulær art – vildsvinet. Så varer det ikke længe, før der står tre mænd i fleecevest hos TV 2 News og siger, at de ikke længere tør hente morgenbrød.
• Der lever omkring 600 edderkoppearter i Danmark, men kun én ud af tre arter har et dansk navn, og det gør edderkopperne unødigt fremmede for os, mener en førende edderkoppeforsker. Intet skaber tryghed som at finde 'Jørgen fra Silkeborg' bag toilettet.
• Sverigedemokraterne går til valg på, at Systembolaget skal have lov til at holde søndagsåbent, så man ikke længere behøver at planlægge sine ølindkøb som en mindre militæroperation. Svenskerne får med andre ord valget mellem velfærd, sikkerhedspolitik og muligheden for at købe rosé på en helligdag. Meningsmålinger peger på et jordskredsvalg.
• I onsdag benyttede 274 personer det gode vejr til at bestige Mount Everest – det højeste antal på én og samme dag. Mount Everest var engang et symbol på menneskets ekstreme viljestyrke. Nu minder det mest om Roskilde Festival på højkant.
• En ny undersøgelse viser, at mænd ofte tyer til fedtholdigt kød. Forskere er nu tæt på også at dokumentere, at vand er vådt.
• Generelt spiser både mænd og kvinder mere end dobbelt så meget kød, som de officielle kostråd anbefaler. Til gengæld læser de kun halvdelen af kostrådene. Fødevarestyrelsen overvejer at opgive og bare skrive: 'Held og lykke.'
• Grimme, underlige sko er på mode. En modeekspert forklarer, at 'snoafers', 'sneakerinaer' og 'fivefingers' er blevet populære, fordi vi godt kan lide ting, der skaber opmærksomhed på de sociale medier. Med andre ord: i gamle dage købte man sko, fordi de var pæne eller praktiske – i dag køber man dem, fordi de kan få fremmede mennesker på Instagram til at skrive: 'Hvad fanden er det?'

Det har været en stor uge for Danmark, men ikke nødvendigvis en god uge. Man mærker det især på Christiansborg, hvor politikerne efterhånden minder om deltagere i et realityprogram, hvor ingen helt ved, hvad præmien er, men alle er bange for at blive stemt hjem.

Kongen har haft travlt. Først med at modtage Keld Heick, hvilket formentlig er første gang i verdenshistorien, at et menneske er blevet slået til ridder for at have skrevet en sang, der siden 1966 har været ansvarlig for mindst 70 procent af alle spontane kædedanse i provinsen. Troels Lund Poulsen blev også modtaget af kongen, og et kort øjeblik frygtede han antagelig for sin position som kongelig undersøger. For man skal ikke undervurdere en mand, der både har overlevet Melodi Grand Prix og dansktoppen uden at ændre standpunkt.

Det er betryggende at vide, at et land, der ikke kan finde ud af at efterforske cykeltyverier i Slagelse, stadig føler sig klar til at stabilisere Mellemøsten

Regeringsforhandlingerne står stadig i stampe. Det er så længe siden, at nogen sidst har hørt konkret nyt, at flere danskere tror, at 'kongelig undersøger' er en slags museumsstilling på linje med slotsgartner eller hofdame. Men Venstre har alligevel samlet energi til at skifte standpunkt med hensyn til sprøjtegift. Partiet er nu pludselig tilhænger af et nationalt sprøjteforbud, som de absolut var imod under valgkampen, hvilket er helt i tråd med moderne politik: Først lover man det modsatte af det, man senere gennemfører, og bagefter udgiver man en bog om det.

Det sidste er Jakob Ellemann-Jensen allerede i gang med. Hans kommende erindringsbog har den næsten rørende titel 'Udvalgte kolbøtter'. De fleste politikere kalder normalt den slags for 'justeringer', 'genovervejelser' eller 'en ny politisk virkelighed', men Ellemann har altså valgt gymnastikmetaforen. Der mangler kun, at bogen udkommer med spiralryg og forord af DGI.

Politiet har fået alvorlig kritik. I 14.000 sager har man sagt til borgere, at deres sag blev efterforsket, selv om efterforskningen aldrig blev indledt. Ligesom når man siger til sin kone, at man har slået græsset, mens man stadig ligger på sofaen. Vi er et af de få lande i verden, hvor man kan blive udsat for kriminalitet og bagefter blive ghostet af ordensmagten med administrativ høflighed. Dansk Folkeparti kræver rigspolitichefens afgang, helt i overensstemmelse med partiets standardløsning: Hvis noget går galt, foreslår man, at nogen skal gå af.

Samtidig har Danmark meddelt, at vi er klar til at sende militære bidrag til Hormuzstrædet, og det er da betryggende at vide, at et land, der ikke kan finde ud af at efterforske cykeltyverier i Slagelse, stadig føler sig klar til at stabilisere Mellemøsten.

På en AI-konference i København advarede Mette Frederiksen mod sociale medier og sagde, at hvis hun havde små børn i dag, ville hun hellere have, at de røg, end at de var alene på sociale medier. Det udløste kritik fra eksperter i tobaksforebyggelse og blev dermed et tidstypisk dilemma: Skal børn udvikle nikotinafhængighed eller TikTok-personlighed? Tidligere var forældres største frygt, at børnene stod og røg bag sportshallen. Nu er det, at de ser en video på YouTube. Mette Frederiksen skyndte sig at sige, at det bare var for sjov, men da var det for sent.

Internationalt har det trukket overskrifter, at Donald Trump har besøgt Kina med Elon Musk ved sin side, hvilket mest af alt lyder som begyndelsen på en katastrofefilm. Trump forklarede begejstret, at han og Xi Jinping altid løser problemer hurtigt sammen. Observatører bemærkede dog, at Xi kun hilste på Trump med den ene hånd, mens den anden var knyttet. En diplomatisk måde at sige: 'Jeg smiler lige nu, men jeg har altså også læst dine tweets!'

Regerings-forhandlingerne fortsætter med samme fremdrift som et DSB-tog i vådt løvfald

Og mens verdens stormagter holder gode miner til slet spil, har Danmark stadig ikke fremlagt ét eneste bevis for de mystiske droner over landet sidste år. Forsvarsministeriet oplyser, at redegørelsen først bliver offentliggjort, når der er dannet en ny regering. Det vil sige, at hvis man aldrig bliver færdig med regerings-forhandlingerne, behøver man heller aldrig forklare noget som helst.

I Storbritannien fortsætter det politiske hamsterhjul samtidig med at snurre rundt med så voldsom fart, at premierministrene efterhånden har samme levetid som økologiske hindbær. Nu er det så Keir Starmer, der er begyndt at vakle på de små bagben. Efter Labours katastrofale lokalvalg – døbt 'Starmergeddon', fordi briterne aldrig går af vejen for et overdramatiseret ordspil – lugter partiet blod. Ikke mindst fordi vælgerne har opdaget, at Labour lovede en ny begyndelse, men mest leverede en lidt anden version af den gamle katastrofe. Midt i kaosset forsøger Starmer at mane til sammenhold ligesom kaptajnen på Titanic, der foreslår en hyggelig fællessang, mens orkestret allerede spiller sidste vers.

Kort sagt: Politikerne laver kolbøtter og kalder det ansvarlighed. Politiet lukker sager og kalder det prioritering. Regeringsforhandlingerne fortsætter med samme fremdrift som et DSB-tog i vådt løvfald. Og ude i verden forsøger statsledere, milliardærer og AI-systemer på skift at overbevise os om, at de har styr på situationen, mens de tydeligvis leder efter manualen.

Måske er det derfor, Keld Heick virker så sympatisk. I en tid hvor ingen længere ved, hvem der styrer landet, hvad der er sandt, eller om noget overhovedet bliver efterforsket, står han stadig urokkelig tilbage som manden, der i det mindste holder fast i én grundlæggende national sandhed: Hvis det hele går galt, kan vi altid male byen rød.



UGENS LAVPUNKTER:

• Sommeren står for døren, men ifølge meteorologerne betyder det også højsæson for skybrud og kraftige regnbyger. Der er noget meget dansk over, at vi kalder det sommer, selv om halvdelen af tiden går med at redde havemøbler fra druknedøden.
• Maj og juni er også højsæson for cyklister på skadestuen. Og den tid på året, hvor mænd i lycra mener, at rødt lys bare er et forslag.
• I søndags vandt AGF DM i fodbold for første gang i 40 år. Euforien er uendelig, og i Aarhus sidder der stadig mænd og fejrer det så eftertrykkeligt, at deres knæskader fra 1986 er blusset op igen.
• Det kommer til at koste kommunerne millioner, at byportene skal erstattes af byskilte, der sidder på en stålpæl mindst halvanden meter over jorden. Det gælder dog først fra august 2027, så man kan nå at nedsætte en arbejdsgruppe om pælehøjden.
• Hvis det går efter planen, vil der om nogle år være mulighed for Formel 1 i Padborg, hvor to Novo-arvinger vil anlægge en moderne racerbane med et budget på 3,8 milliarder kroner. Imens står resten af Danmark og diskuterer, om kommunen har råd til en ny rundkørsel.
• Udenrigsministeriet advarer om, at risikoen for mangel på brændstof kan påvirke flytrafikken og folks rejseplaner. Vi er et folkefærd, der kan overleve snestorm og inflation, men ikke en aflyst afgang til Mallorca. På den anden side slipper man så for at bruge 30.000 kroner på en ferie og sidde i 38 graders varme og beklage sig over, hvor ulidelig varmt det er.
• En domstol i Bremen har afgjort, at forbrugerne bliver snydt, når de køber en chokoladebar af mærket Milka, fordi den både er blevet dyrere og mindre. Før kunne man dele en Milka med familien – nu kan man nærmest kun dele den med sin tandlæge.
• Elbilejere gider ikke selv at skifte mellem vinter- og sommerdæk, fordi hjulene på elbiler er blevet for store og tunge. Flere kan dog bekræfte, at man ikke behøver at have en elbil for ikke at gide.
• Sumpbæveren, der ligner en bæver med rottehale og er på EU’s liste over invasive arter, er blevet set i Danmark. Ifølge en ekspert vil der komme flere, og det tvinger andre dyr til at finde føde nye steder. Så nu får pindsvin også oplevelsen af at blive presset ud af boligmarkedet.
• Akutlægerne på Odense Universitetshospital tester i øjeblikket et AI-værktøj, der optager samtalen med patienten og selv skriver et notat til patientjournalen. Region Syddanmark kalder AI-indretningen et fremskridt – måske fordi den endnu ikke er flygtet til Norge på grund af bedre arbejdsvilkår.

Det begyndte ellers lovende med et stort arkæologisk guldfund i Himmerland. Seks tunge guldarmringe fra vikingetiden dukkede op af den nordjyske jord som en venlig hilsen fra vores forfædre. Arkæologerne kaldte fundet 'Roldskatten', og i et kort øjeblik blev nationen mindet om, at der engang fandtes mennesker i dette land, som kunne finde ud af både at samle rigdom og holde sammen på en flok.

Det står i en vis kontrast til nutidens politik. For mens vikingerne begravede guldet i jorden for at beskytte det mod fjender, begraver moderne partier tilsyneladende sig selv helt frivilligt. Det er lykkedes Lars Boje Mathiesen at skabe noget helt unikt i dansk politik: et parti, hvor samtlige andre er gået. Det seneste farvel kom fra juristen Nadja Isaksen, der tidligere blev landskendt for den zoologiske analyse: 'En kat bliver ikke til en hest, bare fordi den er født i en hestestald.' Borgernes Parti er reduceret til én mand, hvilket egentlig gør partiet administrativt meget effektivt. Gruppemøderne kan nu afholdes i et spejl. Lars Boje er spøgelsesbilisten i dansk politik, der hævder, at alle andre end ham selv kører i den forkerte retning på motorvejen.

Mens vikingerne begravede guldet i jorden for at beskytte det mod fjender, begraver moderne partier tilsyneladende sig selv helt frivilligt

Imens fortsætter danmarkshistoriens længste regeringsforhandlinger. Der er nu gået 46 dage. Lars Løkke Rasmussen har vandret ind og ud af Marienborg uden at sige et ord. Indtil i går lignede han en mand, der enten forhandler om regeringsmagten eller prøver at returnere en defekt airfryer uden kvittering. Men så sad han pludselig på Christiansborg og drak kaffe med Mona Juul og Troels Lund Poulsen, og nogen må have puttet noget i kaffen, for dagen efter stak han Mette Frederiksen et blåt øje og forlangte hende skiftet ud med Troels Lund Poulsen som kongelig statsministerefterforsker. Venstreformanden lyste straks op som et blålys, men de borgerlige ligner stadig gæster til et mislykket bryllup, hvor ingen længere kan huske, hvorfor brudeparret hader hinanden. Morten Messerschmidt og Lars Løkke vil ikke sidde i regering sammen, og også Inger Støjberg bruger taletid på at buhe ad Løkke.

Resten af tiden har hun og Danmarksdemokraterne arbejdet på at styrke danskheden på gymnasierne ved blandt andet at foreslå bortvisning af elever, der taler andre sprog end dansk. Det bliver spændende at se, hvordan man administrerer det i praksis. Forestillingen om en lærer, der springer frem fra en busk ved kantinen og råber: 'Det lød mistænkeligt svensk!' virker administrativt tung.

Alternativet har vigtigere ting at tage sig af og har kastet sig ud i en dyb eksistentiel debat om, hvorvidt partiet skal hedde 'Alternativet' eller 'Et Alternativ', fordi det lyder mere rummeligt. Det er svært ikke at beundre et parti, der midt i global uro, krig og økonomisk usikkerhed vælger at bruge energien på grammatisk finjustering. Det er som at omarrangere puderne i sofaen, mens huset brænder. Partiets kerneværdier Humor, Ydmyghed, Generøsitet, Gennemsigtighed, Empati og Mod kan heldigvis huskes med forkortelsen Hyggemod, selv om det lyder mere som et økologisk mikrobryggeri i Aarhus C end som et politisk projekt.

Hele 11 personer har aktivt frabedt sig pengene, så kom ikke og sig, at danskerne er et folkefærd, der bare rager til sig

Ude i virkeligheden modtager over to millioner danskere nu fødevarechecken, men hele 11 personer har aktivt frabedt sig pengene, så kom ikke og sig, at danskerne er et folkefærd, der bare rager til sig. Og mens nationen diskuterer checks, regeringer og gymnasiesprog, har man givet borgere i Oksbøl lov til at skyde ulve på privat grund. To ulveforskere fra Aarhus Universitet har dog foreslået, at man skyder de nærgående ulve med paintball i stedet for, så naturforvaltning og polterabend på en måde smelter sammen. Dyrenes Beskyttelse støtter forslaget, men der er endnu ingen, der har stillet spørgsmålet: 'Hvad nu hvis ulven bare ignorerer det?'

Der er uger, hvor Danmark føles som en velsmurt skandinavisk samfundsmaskine med styr på økonomi, institutioner og sammenhængskraft. Efter denne uge at dømme er Danmark anno 2026 et sted, hvor regeringsforhandlinger varer længere end middelalderkrige, partier opløser sig selv indefra, og almindelige mennesker nu går rundt med tilladelse til at skyde rovdyr i baghaven. Måske er det derfor, fundet af vikingeguldet i Himmerland føles så beroligende. Det minder os om, at der har levet mennesker her før os, som også baksede med kaos, konflikter og mærkelige magtkampe. Forskellen er bare, at vikingerne i det mindste efterlod noget guld. Vi efterlader mest pressemeddelelser og uafsluttede regeringsforhandlinger.

P.S. Der er også sket et og andet i udlandet, men man kan altså stadig ikke sejle igennem Hormuzstrædet med sin olie.



UGENS LAVPUNKTER:

• 62 år efter udgivelsen af deres første album er Rolling Stones klar med det 27. album. Ikke fordi de skal, men mere fordi de stadig kan huske, hvor studiet ligger.
• På trods af flere års kampagner og advarsler om hudkræft tager unge mennesker solbad i lige så stort omfang som for 75 år siden. Det eneste, der har ændret sig, er prisen på solcremen.
• Det er en belastning for landets kommuner, at klagerne over kommunens afgørelser er blevet længere og længere og tager længere tid at læse, fordi borgerne har ladet AI udarbejde klagerne. Til gengæld er kommunens afvisninger af klagerne stadig lige kortfattede.
• Af klimamæssige årsager er det blevet forbudt at reklamere for bacon i Amsterdam. Men det er stadig tilladt at nyde duften fra naboens køkken og blive fristet på en mere analog måde.
• For at undgå, at olie og sæbe fra bilvasken skader fisk og insekter i vandløbene, opfordrer Vesthimmerlands Kommune borgerne til at lade være med at vaske bilen hjemme hos sig selv. En beskidt bil har nu status som miljøindsats.
• Årets første fire måneder har budt på rekordmange henvendelser om hjortepåkørsler. Det er som om, hjortene er begyndt at tænke som bilisterne: 'Det går nok!'
• Mens sirener i hundredvis hylede landet over i onsdags, var der for femte år i træk bomstille i Nexø på Bornholm. Her er diskretion en æressag.
• En flere hundrede år gammel kirkeklokke er blevet stjålet fra Sejlstrup Kirke sidste weekend, selv om den vejer flere hundrede kilo. En eller anden må have været godt træt af søndagsringningen.
• Egå Kirke forbereder sig på krisetider med manglende strøm. Beredskabsplanen opererer blandt andet med stearinlys og håndklaver ved bryllupper og barnedåb. Det er uvist, om nadver på dåse og salmebøger med håndsving kommer på tale.
• 'Vi har tæret på kundernes tålmodighed i starten af året', sagde DSB's administrerende direktør om selskabets manglende punktlighed. Alligevel må man tage hatten af for, at DSB kan få tiden til at gå langsommere. Einstein ville have elsket regionaltoget til Slagelse.

Søren Kierkegaard havde en særlig evne til at fornærme menneskeheden med høflig præcision. Når han skriver: 'Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt', lyder det næsten som et suk fra en mand, der allerede i 1800-tallet havde gennemskuet noget, resten af verden først opdagede efter opfindelsen af smartphones, kalenderapps og møder om kommende møder.

Kierkegaard sad ganske vist ikke på en italiensk café med espresso og stråhat, men han ville sandsynligvis have klappet tilbagelænet ad det italienske begreb dolce far niente, som betyder noget i retning af 'det søde ved at lave ingenting'. Kernen i hans kritik af travlheden var den samme: mennesket er ikke skabt til spæne forpustet gennem livet som sekretær for sin egen kalender.

Mennesket er ikke skabt til spæne forpustet gennem livet som sekretær for sin egen kalender

Travlhed er blevet et statussymbol. Nu hedder det: 'Der er godt nok meget på min tallerken for tiden.' For at understrege hvor vigtig man er, kan man tilføje: 'Jeg har ikke engang haft tid til at drikke min kaffe', mens man sidder med en havrelatte til 62 kroner i den ene hånd og besvarer mails med den anden.

Vi er blevet så vant til, at der hele tiden skal ske noget, at stilhed virker helt forkert. Hvis nogen sidder stille og kigger ud ad vinduet, går man ud fra, at vedkommende enten må være filosof, arbejdsløs eller hjernedød.

Det er her, italienerne kommer ind i billedet med deres provokerende afslappede livsfilosofi. Dolce far niente har ikke noget med dovenskab at gøre. Det drejer sig om evnen til at eksistere uden at skulle retfærdiggøre sin eksistens ved at få noget fra hånden. Det er kunsten at sidde på en piazza og betragte mennesker uden at tænke på at optimere sin søvn eller lytte til en podcast om personlig udvikling.

En dansker på ferie vågner klokken syv for at udnytte dagen til noget, der kan dokumenteres. Der skal besøges seværdigheder, tages billeder, læses anmeldelser og bestilles bord på restauranter tre dage frem. Ved frokosttid er han allerede så stresset over afslapningen, at han har brug for en ekstra ferie, når han kommer hjem

Vi downloader apps til mindfulness, skynder os til yoga og køber bøger om at sætte farten ned, men har aldrig tid til at læse en bog

En italiener bestiller kaffe, læner sig tilbage og bruger halvanden time på absolut ingenting. Ikke fordi han er ligeglad med det hele, men fordi han ikke føler behov for at retfærdiggøre hvert eneste sekund af sit liv. Kierkegaard ville have nikket anerkendende.

Det komiske ved det moderne menneske er ikke bare, at vi har travlt – men at vi også har travlt med ting, der skal gøre det lettere at have travlt. Vi downloader apps til mindfulness, skynder os til yoga og køber bøger om at sætte farten ned, men har aldrig tid til at læse en bog. Selv pauserne er blevet effektive. Vi går ture med podcasts i ørerne for ikke at spilde tiden på stilhed. Vi svarer på arbejdsmails fra sommerhuset, mens vi overbeviser hinanden om, hvor vigtigt det er at slappe af. Afslapning er blevet endnu en arbejdsopgave.

Det er næsten i samme kategori som civil ulydighed at sidde på en café og bare være til stede, uden mål, uden plan og uden dårlig samvittighed og betragte solen på en murstensvæg, lytte til klirrende kopper på en café eller tale sammen uden telefoner på bordet. Den slags øjeblikke, italienerne har gjort til en kunstform.

Alt det kom jeg til at tænke på, bare fordi jeg gik en tur i det lysegrønne forår og udnyttede tiden ved at lytte til en podcast om multitasking. Det skulle jeg aldrig have gjort.