Uffe Jerner

I politik kan alt ske, siger man. Hver gang man tænder for nyhederne, er det som at åbne en Kinderæg-overraskelse skabt af mennesker med adgang til atomvåben og pressemeddelelser. Men selv i dansk politik findes der naturlove. Tyngdekraften gælder stadig, også for prøveballoner.

Derfor kom det næppe som et chok for nogen, at Troels Lund Poulsens korte karriere som kongelig undersøger sluttede præcis dér, hvor den begyndte: i et høfligt vakuumm, og uden at Danmark var blevet rigere. Hans idé om en ren borgerlig regering med al Lars Løkkes politik, men uden Lars Løkke selv, blev af Løkke beskrevet som 'en prøveballon, der ikke kan flyve'. Det sagde han, mens han stod bredt plantet med hænderne i siden og lignede en mand, der personligt havde opfundet helium. Ikke så meget en prøveballon som en spærreballon med slips.

Lars Løkke pegede derefter på Mette Frederiksen som ny kongelig ballonkunstner. Hun har prøvet det før og ved nu, hvor hårdt man skal puste for at holde dansk politik svævende lige over det punkt, hvor almindelige mennesker begynder at forstå, hvad der foregår.

Ellemann begyndte som kronprins med officersbaggrund, pæne manerer og Strandvejs-DNA og endte med at sidde på et køkkengulv og stirre ind i en opvaskemaskine

Det er imponerende, så meget dansk politik minder om en parcelhusfest i weekenden. Alle siger, de er trætte af hinanden, ingen vil danse med Lars, og alligevel ender de samme mennesker med at stå klokken halv tre om natten og diskutere ansvarlighed over en lunken løgsuppe.

Folketingets afslutningsdebat blev aflyst, men man håber, at der kan findes tid til en ny debat inden sommerferien. Der er noget meget dansk over, at selv demokratiets finale føles som en regional togafgang mellem Slagelse og Ringsted: 'Vi beklager forsinkelsen. Debatten er aflyst på grund af signalfejl og manglende ansvarlighed.' Flere partier var skuffede, fordi de allerede havde forberedt deres vigtigste argument: at de andre partier er uansvarlige.

Samtidig udkom Jakob Ellemann-Jensens erindringsbog Udvalgte kolbøtter, som mest af alt lyder som en gymnastikopvisning sponsoreret af Arbejdstilsynet. Det er en bemærkelsesværdig bog, fordi den beskriver dansk toppolitik, som den faktisk ser ud: voksne mennesker i jakkesæt, der opfører sig som intrigeramte efterskoleelever med statsbudgettet som gruppearbejde. Ellemann begyndte som kronprins med officersbaggrund, pæne manerer og Strandvejs-DNA og endte med at sidde på et køkkengulv og stirre ind i en opvaskemaskine, som om den indeholdt svarene på NATO's fremtid. På et tidspunkt så han selv rækkefølgen i en lasagne som et avanceret logistisk projekt. Det er den slags detaljer, der gør, at man for første gang i mange år får mistanke om, at politikere måske også er mennesker. Men altså mennesker med presserådgivere. Bogens største plot-twist er, at Ellemann virker sympatisk. Han indrømmer fejl. Han tager ansvar. Han skyder ikke skylden på embedsværket, russerne eller algoritmerne. Han kontaterer bare, at han tabte det hele på gulvet.

En bemærkning, der har den særlige amerikanske kvalitet, hvor noget både kan lyde som et løfte, en reklame og afpresning på samme tid

Imens opførte verden udenfor sin egen absurde teaterforestilling. I Grønland ankom Louisianas guvernør Jeff Landry som amerikansk udsending for at 'opbygge relationer' Man er altid i tvivl, når amerikanere bruger den vending, fordi den historisk set enten betyder Marshallhjælp eller invasion. Landry har tidligere kritiseret grønlænderne for ikke at tage imod et amerikansk hospitalsskib, men nu ville han altså skabe venskaber. Derfor gik han rundt i Nuuk og delte chokolademønter ud til børnene. På den ene side af mønterne var der et billede af guvernørens eget palæ. Man må beundre den kolonialistiske elegance i at dele mønter ud med sit eget hus påtrykt, som en geopolitisk udgave af Willy Wonka fra Charlie og chokoladefabrikken. 'Hvis I kommer til Louisiana, kan I få alle de småkager, I kan spise,' sagde Landry til børnene. Senere udtalte han til DR, at Grønlands velstand afhænger af Donald Trump og hans beslutninger. En bemærkning, der har den særlige amerikanske kvalitet, hvor noget både kan lyde som et løfte, en reklame og afpresning på samme tid.

Da amerikanernes nye konsulat i Nuuk åbnede i torsdags, mødte flere hundrede demonstranter op og holdt to minutters stilhed med ryggen til bygningen. Det var på mange måder ugens mest præcise politiske analyse. Ikke et ord. Bare kollektiv arktisk foragt foran 3000 kvadratmeter amerikansk diplomati.

Onsdag blev Sjælland så ramt af det kraftigste jordskælv i 14 år. Kaffekopper klirrede som på Storebæltsfærgen i gamle dage, og DR kunne med en video dokumentere, at katten Mila i Roskilde stivnede ved lyden. Et øjeblik troede alle, at naturen nu også havde fået nok af regeringsgrundlaget. En svensk seismolog kunne heldigvis berolige befolkningen og forklare, at der ikke var grund til bekymring. Det skal tilføjes, at Lars Løkke i skrivende stund ikke har taget ansvaret for rystelserne.

Sådan gik uge 21. Balloner blev pustet op og faldt ned igen. Tidligere Venstrepolitikere skrev erindringer fra køkkengulvet. Amerikanere delte chokolademønter ud i Arktis som medvirkende i en Netflix-serie om senimperialisme. Folketinget aflyste sig selv, og jorden skælvede under Sjælland. Men heldigvis kun med 3,9 på Richterskalaen.

I dansk politik kalder man den slags en rolig uge.



UGENS LAVPUNKTER:

• Et nedbrud i Nets gav problemer i ind- og udland. For eksempel strandede et dansk par, da de skulle betale for deres lejebil i Frankrig. Franskmændene har nok fundet det eksotisk at møde turister fra et land, hvor hele økonomien hviler på én app og en halvdød router i Ballerup.
• Danske topministre vil fremover med kort varsel kunne flyve direkte 'fra Billund til Hawaii' med luksusfly ejet af rigmanden Anders Holch Povlsen. Aftalen koster knap en milliard kroner, men man skal ikke undervurdere værdien af at kunne spise saltmandler over Stillehavet uden mellemlanding i Frankfurt.
• Midt- og vestjyske kommuner har generelt færre sygedage end sjællandske, når det gælder offentligt ansatte. Men det har længe været en kendt sag, at jyderne betragter influenza som noget, man arbejder sig igennem med en lunken kop kaffe, mens sjællænderne bliver hjemme, hvis de har været i nærheden af nogen, der hostede i Netto.
• Mens ulvedebatten raser herhjemme, foreslår eksperter og organisationer nu, at vi skal åbne grænserne for en anden hjemmehørende – og for nogen højst upopulær art – vildsvinet. Så varer det ikke længe, før der står tre mænd i fleecevest hos TV 2 News og siger, at de ikke længere tør hente morgenbrød.
• Der lever omkring 600 edderkoppearter i Danmark, men kun én ud af tre arter har et dansk navn, og det gør edderkopperne unødigt fremmede for os, mener en førende edderkoppeforsker. Intet skaber tryghed som at finde 'Jørgen fra Silkeborg' bag toilettet.
• Sverigedemokraterne går til valg på, at Systembolaget skal have lov til at holde søndagsåbent, så man ikke længere behøver at planlægge sine ølindkøb som en mindre militæroperation. Svenskerne får med andre ord valget mellem velfærd, sikkerhedspolitik og muligheden for at købe rosé på en helligdag. Meningsmålinger peger på et jordskredsvalg.
• I onsdag benyttede 274 personer det gode vejr til at bestige Mount Everest – det højeste antal på én og samme dag. Mount Everest var engang et symbol på menneskets ekstreme viljestyrke. Nu minder det mest om Roskilde Festival på højkant.
• En ny undersøgelse viser, at mænd ofte tyer til fedholdigt kød. Forskere er nu tæt på også at dokumentere, at vand er vådt.
• Generelt spiser både mænd og kvinder mere end dobbelt så meget kød, som de officielle kostråd anbefaler. Til gengæld læser de kun halvdelen af kostrådene. Fødevarestyrelsen overvejer at opgive og bare skrive: 'Held og lykke.'
• Grimme, underlige sko er på mode. En modeekspert forklarer, at 'snoafers', 'sneakerinaer' og 'fivefingers' er blevet populære, fordi vi godt kan lide ting, der skaber opmærksomhed på de sociale medier. Med andre ord: i gamle dage købte man sko, fordi de var pæne eller praktiske – i dag køber man dem, fordi de kan få fremmede mennesker på Instagram til at skrive: 'Hvad fanden er det?'

Det har været en stor uge for Danmark, men ikke nødvendigvis en god uge. Man mærker det især på Christiansborg, hvor politikerne efterhånden minder om deltagere i et realityprogram, hvor ingen helt ved, hvad præmien er, men alle er bange for at blive stemt hjem.

Kongen har haft travlt. Først med at modtage Keld Heick, hvilket formentlig er første gang i verdenshistorien, at et menneske er blevet slået til ridder for at have skrevet en sang, der siden 1966 har været ansvarlig for mindst 70 procent af alle spontane kædedanse i provinsen. Troels Lund Poulsen blev også modtaget af kongen, og et kort øjeblik frygtede han antagelig for sin position som kongelig undersøger. For man skal ikke undervurdere en mand, der både har overlevet Melodi Grand Prix og dansktoppen uden at ændre standpunkt.

Det er betryggende at vide, at et land, der ikke kan finde ud af at efterforske cykeltyverier i Slagelse, stadig føler sig klar til at stabilisere Mellemøsten

Regeringsforhandlingerne står stadig i stampe. Det er så længe siden, at nogen sidst har hørt konkret nyt, at flere danskere tror, at 'kongelig undersøger' er en slags museumsstilling på linje med slotsgartner eller hofdame. Men Venstre har alligevel samlet energi til at skifte standpunkt med hensyn til sprøjtegift. Partiet er nu pludselig tilhænger af et nationalt sprøjteforbud, som de absolut var imod under valgkampen, hvilket er helt i tråd med moderne politik: Først lover man det modsatte af det, man senere gennemfører, og bagefter udgiver man en bog om det.

Det sidste er Jakob Ellemann-Jensen allerede i gang med. Hans kommende erindringsbog har den næsten rørende titel 'Udvalgte kolbøtter'. De fleste politikere kalder normalt den slags for 'justeringer', 'genovervejelser' eller 'en ny politisk virkelighed', men Ellemann har altså valgt gymnastikmetaforen. Der mangler kun, at bogen udkommer med spiralryg og forord af DGI.

Politiet har fået alvorlig kritik. I 14.000 sager har man sagt til borgere, at deres sag blev efterforsket, selv om efterforskningen aldrig blev indledt. Ligesom når man siger til sin kone, at man har slået græsset, mens man stadig ligger på sofaen. Vi er et af de få lande i verden, hvor man kan blive udsat for kriminalitet og bagefter blive ghostet af ordensmagten med administrativ høflighed. Dansk Folkeparti kræver rigspolitichefens afgang, helt i overensstemmelse med partiets standardløsning: Hvis noget går galt, foreslår man, at nogen skal gå af.

Samtidig har Danmark meddelt, at vi er klar til at sende militære bidrag til Hormuzstrædet, og det er da betryggende at vide, at et land, der ikke kan finde ud af at efterforske cykeltyverier i Slagelse, stadig føler sig klar til at stabilisere Mellemøsten.

På en AI-konference i København advarede Mette Frederiksen mod sociale medier og sagde, at hvis hun havde små børn i dag, ville hun hellere have, at de røg, end at de var alene på sociale medier. Det udløste kritik fra eksperter i tobaksforebyggelse og blev dermed et tidstypisk dilemma: Skal børn udvikle nikotinafhængighed eller TikTok-personlighed? Tidligere var forældres største frygt, at børnene stod og røg bag sportshallen. Nu er det, at de ser en video på YouTube. Mette Frederiksen skyndte sig at sige, at det bare var for sjov, men da var det for sent.

Internationalt har det trukket overskrifter, at Donald Trump har besøgt Kina med Elon Musk ved sin side, hvilket mest af alt lyder som begyndelsen på en katastrofefilm. Trump forklarede begejstret, at han og Xi Jinping altid løser problemer hurtigt sammen. Observatører bemærkede dog, at Xi kun hilste på Trump med den ene hånd, mens den anden var knyttet. En diplomatisk måde at sige: 'Jeg smiler lige nu, men jeg har altså også læst dine tweets!'

Regerings-forhandlingerne fortsætter med samme fremdrift som et DSB-tog i vådt løvfald

Og mens verdens stormagter holder gode miner til slet spil, har Danmark stadig ikke fremlagt ét eneste bevis for de mystiske droner over landet sidste år. Forsvarsministeriet oplyser, at redegørelsen først bliver offentliggjort, når der er dannet en ny regering. Det vil sige, at hvis man aldrig bliver færdig med regerings-forhandlingerne, behøver man heller aldrig forklare noget som helst.

I Storbritannien fortsætter det politiske hamsterhjul samtidig med at snurre rundt med så voldsom fart, at premierministrene efterhånden har samme levetid som økologiske hindbær. Nu er det så Keir Starmer, der er begyndt at vakle på de små bagben. Efter Labours katastrofale lokalvalg – døbt 'Starmergeddon', fordi briterne aldrig går af vejen for et overdramatiseret ordspil – lugter partiet blod. Ikke mindst fordi vælgerne har opdaget, at Labour lovede en ny begyndelse, men mest leverede en lidt anden version af den gamle katastrofe. Midt i kaosset forsøger Starmer at mane til sammenhold ligesom kaptajnen på Titanic, der foreslår en hyggelig fællessang, mens orkestret allerede spiller sidste vers.

Kort sagt: Politikerne laver kolbøtter og kalder det ansvarlighed. Politiet lukker sager og kalder det prioritering. Regeringsforhandlingerne fortsætter med samme fremdrift som et DSB-tog i vådt løvfald. Og ude i verden forsøger statsledere, milliardærer og AI-systemer på skift at overbevise os om, at de har styr på situationen, mens de tydeligvis leder efter manualen.

Måske er det derfor, Keld Heick virker så sympatisk. I en tid hvor ingen længere ved, hvem der styrer landet, hvad der er sandt, eller om noget overhovedet bliver efterforsket, står han stadig urokkelig tilbage som manden, der i det mindste holder fast i én grundlæggende national sandhed: Hvis det hele går galt, kan vi altid male byen rød.



UGENS LAVPUNKTER:

• Sommeren står for døren, men ifølge meteorologerne betyder det også højsæson for skybrud og kraftige regnbyger. Der er noget meget dansk over, at vi kalder det sommer, selv om halvdelen af tiden går med at redde havemøbler fra druknedøden.
• Maj og juni er også højsæson for cyklister på skadestuen. Og den tid på året, hvor mænd i lycra mener, at rødt lys bare er et forslag.
• I søndags vandt AGF DM i fodbold for første gang i 40 år. Euforien er uendelig, og i Aarhus sidder der stadig mænd og fejrer det så eftertrykkeligt, at deres knæskader fra 1986 er blusset op igen.
• Det kommer til at koste kommunerne millioner, at byportene skal erstattes af byskilte, der sidder på en stålpæl mindst halvanden meter over jorden. Det gælder dog først fra august 2027, så man kan nå at nedsætte en arbejdsgruppe om pælehøjden.
• Hvis det går efter planen, vil der om nogle år være mulighed for Formel 1 i Padborg, hvor to Novo-arvinger vil anlægge en moderne racerbane med et budget på 3,8 milliarder kroner. Imens står resten af Danmark og diskuterer, om kommunen har råd til en ny rundkørsel.
• Udenrigsministeriet advarer om, at risikoen for mangel på brændstof kan påvirke flytrafikken og folks rejseplaner. Vi er et folkefærd, der kan overleve snestorm og inflation, men ikke en aflyst afgang til Mallorca. På den anden side slipper man så for at bruge 30.000 kroner på en ferie og sidde i 38 graders varme og beklage sig over, hvor ulidelig varmt det er.
• En domstol i Bremen har afgjort, at forbrugerne bliver snydt, når de køber en chokoladebar af mærket Milka, fordi den både er blevet dyrere og mindre. Før kunne man dele en Milka med familien – nu kan man nærmest kun dele den med sin tandlæge.
• Elbilejere gider ikke selv at skifte mellem vinter- og sommerdæk, fordi hjulene på elbiler er blevet for store og tunge. Flere kan dog bekræfte, at man ikke behøver at have en elbil for ikke at gide.
• Sumpbæveren, der ligner en bæver med rottehale og er på EU’s liste over invasive arter, er blevet set i Danmark. Ifølge en ekspert vil der komme flere, og det tvinger andre dyr til at finde føde nye steder. Så nu får pindsvin også oplevelsen af at blive presset ud af boligmarkedet.
• Akutlægerne på Odense Universitetshospital tester i øjeblikket et AI-værktøj, der optager samtalen med patienten og selv skriver et notat til patientjournalen. Region Syddanmark kalder AI-indretningen et fremskridt – måske fordi den endnu ikke er flygtet til Norge på grund af bedre arbejdsvilkår.

Det begyndte ellers lovende med et stort arkæologisk guldfund i Himmerland. Seks tunge guldarmringe fra vikingetiden dukkede op af den nordjyske jord som en venlig hilsen fra vores forfædre. Arkæologerne kaldte fundet 'Roldskatten', og i et kort øjeblik blev nationen mindet om, at der engang fandtes mennesker i dette land, som kunne finde ud af både at samle rigdom og holde sammen på en flok.

Det står i en vis kontrast til nutidens politik. For mens vikingerne begravede guldet i jorden for at beskytte det mod fjender, begraver moderne partier tilsyneladende sig selv helt frivilligt. Det er lykkedes Lars Boje Mathiesen at skabe noget helt unikt i dansk politik: et parti, hvor samtlige andre er gået. Det seneste farvel kom fra juristen Nadja Isaksen, der tidligere blev landskendt for den zoologiske analyse: 'En kat bliver ikke til en hest, bare fordi den er født i en hestestald.' Borgernes Parti er reduceret til én mand, hvilket egentlig gør partiet administrativt meget effektivt. Gruppemøderne kan nu afholdes i et spejl. Lars Boje er spøgelsesbilisten i dansk politik, der hævder, at alle andre end ham selv kører i den forkerte retning på motorvejen.

Mens vikingerne begravede guldet i jorden for at beskytte det mod fjender, begraver moderne partier tilsyneladende sig selv helt frivilligt

Imens fortsætter danmarkshistoriens længste regeringsforhandlinger. Der er nu gået 46 dage. Lars Løkke Rasmussen har vandret ind og ud af Marienborg uden at sige et ord. Indtil i går lignede han en mand, der enten forhandler om regeringsmagten eller prøver at returnere en defekt airfryer uden kvittering. Men så sad han pludselig på Christiansborg og drak kaffe med Mona Juul og Troels Lund Poulsen, og nogen må have puttet noget i kaffen, for dagen efter stak han Mette Frederiksen et blåt øje og forlangte hende skiftet ud med Troels Lund Poulsen som kongelig statsministerefterforsker. Venstreformanden lyste straks op som et blålys, men de borgerlige ligner stadig gæster til et mislykket bryllup, hvor ingen længere kan huske, hvorfor brudeparret hader hinanden. Morten Messerschmidt og Lars Løkke vil ikke sidde i regering sammen, og også Inger Støjberg bruger taletid på at buhe ad Løkke.

Resten af tiden har hun og Danmarksdemokraterne arbejdet på at styrke danskheden på gymnasierne ved blandt andet at foreslå bortvisning af elever, der taler andre sprog end dansk. Det bliver spændende at se, hvordan man administrerer det i praksis. Forestillingen om en lærer, der springer frem fra en busk ved kantinen og råber: 'Det lød mistænkeligt svensk!' virker administrativt tung.

Alternativet har vigtigere ting at tage sig af og har kastet sig ud i en dyb eksistentiel debat om, hvorvidt partiet skal hedde 'Alternativet' eller 'Et Alternativ', fordi det lyder mere rummeligt. Det er svært ikke at beundre et parti, der midt i global uro, krig og økonomisk usikkerhed vælger at bruge energien på grammatisk finjustering. Det er som at omarrangere puderne i sofaen, mens huset brænder. Partiets kerneværdier Humor, Ydmyghed, Generøsitet, Gennemsigtighed, Empati og Mod kan heldigvis huskes med forkortelsen Hyggemod, selv om det lyder mere som et økologisk mikrobryggeri i Aarhus C end som et politisk projekt.

Hele 11 personer har aktivt frabedt sig pengene, så kom ikke og sig, at danskerne er et folkefærd, der bare rager til sig

Ude i virkeligheden modtager over to millioner danskere nu fødevarechecken, men hele 11 personer har aktivt frabedt sig pengene, så kom ikke og sig, at danskerne er et folkefærd, der bare rager til sig. Og mens nationen diskuterer checks, regeringer og gymnasiesprog, har man givet borgere i Oksbøl lov til at skyde ulve på privat grund. To ulveforskere fra Aarhus Universitet har dog foreslået, at man skyder de nærgående ulve med paintball i stedet for, så naturforvaltning og polterabend på en måde smelter sammen. Dyrenes Beskyttelse støtter forslaget, men der er endnu ingen, der har stillet spørgsmålet: 'Hvad nu hvis ulven bare ignorerer det?'

Der er uger, hvor Danmark føles som en velsmurt skandinavisk samfundsmaskine med styr på økonomi, institutioner og sammenhængskraft. Efter denne uge at dømme er Danmark anno 2026 et sted, hvor regeringsforhandlinger varer længere end middelalderkrige, partier opløser sig selv indefra, og almindelige mennesker nu går rundt med tilladelse til at skyde rovdyr i baghaven. Måske er det derfor, fundet af vikingeguldet i Himmerland føles så beroligende. Det minder os om, at der har levet mennesker her før os, som også baksede med kaos, konflikter og mærkelige magtkampe. Forskellen er bare, at vikingerne i det mindste efterlod noget guld. Vi efterlader mest pressemeddelelser og uafsluttede regeringsforhandlinger.

P.S. Der er også sket et og andet i udlandet, men man kan altså stadig ikke sejle igennem Hormuzstrædet med sin olie.



UGENS LAVPUNKTER:

• 62 år efter udgivelsen af deres første album er Rolling Stones klar med det 27. album. Ikke fordi de skal, men mere fordi de stadig kan huske, hvor studiet ligger.
• På trods af flere års kampagner og advarsler om hudkræft tager unge mennesker solbad i lige så stort omfang som for 75 år siden. Det eneste, der har ændret sig, er prisen på solcremen.
• Det er en belastning for landets kommuner, at klagerne over kommunens afgørelser er blevet længere og længere og tager længere tid at læse, fordi borgerne har ladet AI udarbejde klagerne. Til gengæld er kommunens afvisninger af klagerne stadig lige kortfattede.
• Af klimamæssige årsager er det blevet forbudt at reklamere for bacon i Amsterdam. Men det er stadig tilladt at nyde duften fra naboens køkken og blive fristet på en mere analog måde.
• For at undgå, at olie og sæbe fra bilvasken skader fisk og insekter i vandløbene, opfordrer Vesthimmerlands Kommune borgerne til at lade være med at vaske bilen hjemme hos sig selv. En beskidt bil har nu status som miljøindsats.
• Årets første fire måneder har budt på rekordmange henvendelser om hjortepåkørsler. Det er som om, hjortene er begyndt at tænke som bilisterne: 'Det går nok!'
• Mens sirener i hundredvis hylede landet over i onsdags, var der for femte år i træk bomstille i Nexø på Bornholm. Her er diskretion en æressag.
• En flere hundrede år gammel kirkeklokke er blevet stjålet fra Sejlstrup Kirke sidste weekend, selv om den vejer flere hundrede kilo. En eller anden må have været godt træt af søndagsringningen.
• Egå Kirke forbereder sig på krisetider med manglende strøm. Beredskabsplanen opererer blandt andet med stearinlys og håndklaver ved bryllupper og barnedåb. Det er uvist, om nadver på dåse og salmebøger med håndsving kommer på tale.
• 'Vi har tæret på kundernes tålmodighed i starten af året', sagde DSB's administrerende direktør om selskabets manglende punktlighed. Alligevel må man tage hatten af for, at DSB kan få tiden til at gå langsommere. Einstein ville have elsket regionaltoget til Slagelse.

Søren Kierkegaard havde en særlig evne til at fornærme menneskeheden med høflig præcision. Når han skriver: 'Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt', lyder det næsten som et suk fra en mand, der allerede i 1800-tallet havde gennemskuet noget, resten af verden først opdagede efter opfindelsen af smartphones, kalenderapps og møder om kommende møder.

Kierkegaard sad ganske vist ikke på en italiensk café med espresso og stråhat, men han ville sandsynligvis have klappet tilbagelænet ad det italienske begreb dolce far niente, som betyder noget i retning af 'det søde ved at lave ingenting'. Kernen i hans kritik af travlheden var den samme: mennesket er ikke skabt til spæne forpustet gennem livet som sekretær for sin egen kalender.

Mennesket er ikke skabt til spæne forpustet gennem livet som sekretær for sin egen kalender

Travlhed er blevet et statussymbol. Nu hedder det: 'Der er godt nok meget på min tallerken for tiden.' For at understrege hvor vigtig man er, kan man tilføje: 'Jeg har ikke engang haft tid til at drikke min kaffe', mens man sidder med en havrelatte til 62 kroner i den ene hånd og besvarer mails med den anden.

Vi er blevet så vant til, at der hele tiden skal ske noget, at stilhed virker helt forkert. Hvis nogen sidder stille og kigger ud ad vinduet, går man ud fra, at vedkommende enten må være filosof, arbejdsløs eller hjernedød.

Det er her, italienerne kommer ind i billedet med deres provokerende afslappede livsfilosofi. Dolce far niente har ikke noget med dovenskab at gøre. Det drejer sig om evnen til at eksistere uden at skulle retfærdiggøre sin eksistens ved at få noget fra hånden. Det er kunsten at sidde på en piazza og betragte mennesker uden at tænke på at optimere sin søvn eller lytte til en podcast om personlig udvikling.

En dansker på ferie vågner klokken syv for at udnytte dagen til noget, der kan dokumenteres. Der skal besøges seværdigheder, tages billeder, læses anmeldelser og bestilles bord på restauranter tre dage frem. Ved frokosttid er han allerede så stresset over afslapningen, at han har brug for en ekstra ferie, når han kommer hjem

Vi downloader apps til mindfulness, skynder os til yoga og køber bøger om at sætte farten ned, men har aldrig tid til at læse en bog

En italiener bestiller kaffe, læner sig tilbage og bruger halvanden time på absolut ingenting. Ikke fordi han er ligeglad med det hele, men fordi han ikke føler behov for at retfærdiggøre hvert eneste sekund af sit liv. Kierkegaard ville have nikket anerkendende.

Det komiske ved det moderne menneske er ikke bare, at vi har travlt – men at vi også har travlt med ting, der skal gøre det lettere at have travlt. Vi downloader apps til mindfulness, skynder os til yoga og køber bøger om at sætte farten ned, men har aldrig tid til at læse en bog. Selv pauserne er blevet effektive. Vi går ture med podcasts i ørerne for ikke at spilde tiden på stilhed. Vi svarer på arbejdsmails fra sommerhuset, mens vi overbeviser hinanden om, hvor vigtigt det er at slappe af. Afslapning er blevet endnu en arbejdsopgave.

Det er næsten i samme kategori som civil ulydighed at sidde på en café og bare være til stede, uden mål, uden plan og uden dårlig samvittighed og betragte solen på en murstensvæg, lytte til klirrende kopper på en café eller tale sammen uden telefoner på bordet. Den slags øjeblikke, italienerne har gjort til en kunstform.

Alt det kom jeg til at tænke på, bare fordi jeg gik en tur i det lysegrønne forår og udnyttede tiden ved at lytte til en podcast om multitasking. Det skulle jeg aldrig have gjort.

Kong Frederik har i denne uge været et smut i Grønland, hvor han har tilbragt nogle dage på slædetur med Siriuspatruljen. Kongen var afsted fra mandag til torsdag, og som han sagde ved hjemkomsten: 'Jeg får aldrig nok af Grønland'.

Donald Trump kunne ikke have sagt det mere præcist, og i denne måned sender han USA's særlige udsending Jeff Landry til Grønland, hvor erhvervsmessen Future Greenland finder sted. Landry er ikke inviteret, men det er ikke nogen hindring. Ræsonnementet synes at være, at man må forvente at få en kold skulder, når man har med et stykke is at gøre.

Løkke er en mand, der allerede har sagt 'aldrig' så mange gange, at ordet efterhånden indgår i hans forhandlingstaktik

Trump selv har haft travlt med at være vært for det besøgende britiske kongepar. Han benyttede lejligheden til at slå fast, at amerikanerne ikke har haft tættere venner end briterne, siden USA opnåede uafhængighed. Forholdet mellem USA og Storbritannien betegnede han som 'uvurderligt, evindeligt, uerstatteligt og ubrydeligt' og gik let henover, at de i sin tid skiltes med krudt og kugler. Trump roste også kong Charles for hans smukke accent og kaldte ham 'en meget elegant mand'. Kong Charles' tale til Kongressen var afdæmpet, vidende, osende af royal stamtavle og diplomatisk så behændig, at han vistnok fik aflyst NATO's opbrud. Men hvordan det har lydt, når kameraerne var slukket, kan man kun gisne om. Har Charles talt i sirligt afmålte vendinger og Trump i versaler, eller har han et kongefilter? Vi ved det ikke.

Knap så affabel var præsidentens tone i hvert fald over for den tyske kansler Friedrich Merz, der tillod sig at kritisere USA’s udenrigspolitik, hvorefter Trump truede med at trække sine soldater hjem fra Tyskland som straf. En slags geopolitisk version af at blive sur, samle sit legetøj sammen og gå hjem til sig selv.

Hjemme i USA har præsidenten endnu en gang demonstreret sin særlige evne til at kombinere tragedie med om- og tilbygninger. Skudepisoden ved en korrespondentmiddag blev hurtigt forklaret med en 'forstyrret' gerningsmand og en bemærkning om, at det hele aldrig var sket, hvis hans nye, tophemmelige balsal havde stået færdig. Konklusion: verdens konflikter kunne i virkeligheden løses med bedre festlokaler. FN burde tage noter.

Det går stadig trægt med regeringsforhandlingerne herhjemme. Lars Løkke Rasmussen holder fast i, at Store bededag ikke skal genindføres, mens Pia Olsen Dyhr vil have den tilbage og ønsker sig en S-SF-M-Radikal regering med Enhedslisten og Alternativet som støttepartier. Men det forudsætter et gigantisk løftebrud fra Lars Løkkes side, hvis det skal – hm – 'løkkes'. Han har tidligere totalt afvist en regering, der baserer sig på Enhedslistens støtte, men på den anden side er Løkke en mand, der allerede har sagt 'aldrig' så mange gange, at ordet efterhånden indgår i hans forhandlingstaktik.

Et afgørende stridspunkt mellem de røde og blå partier er, hvordan velfærd skal finansieres. I den forbindelse er det nærliggende at nævne, at Enhedslistens Rosa Lund har født sit første barn og nu med en vis ret kan kalde sig Røde Mor. Det var som bekendt navnet på rockgruppen, der skrev sangen' 'Født til Velfærd'.

Hjemme i USA har præsidenten endnu en gang demonstreret sin særlige evne til at kombinere tragedie med om- og tilbygninger

Ellers synes ugens mest opsigtsvækkende politiske begivenhed at være, at Troels Lund Poulsen, der har været sygemeldt i et par måneder på grund af en øjensygdom, er vendt tilbage til arbejdet. Her har han dog været svær at få øje på, siden han blev partiformand. Også hans parti bliver mindre og mindre synligt – den seneste meningsmåling viser, at Venstre, der var det største borgerlige parti lige efter valget, nu er blevet overhalet af både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Målingen er ganske vist fra før Alex Vanopslagh kom i modvind, da han langede ud efter Lars Løkkes deltagelse i de igangværende regeringsforhandlinger med et billede fra Nazityskland, der viste én mand, der undlod at heile i et hav af heilende mennesker.

Ellers er der gang i lokalpolitikken flere steder i landet. Den lokale islamiske menighed i Helsingør vil bygge en ny, ekstra moské, der er næsten tre gange så stor som den nuværende, men byrådet vil ændre lokalplanen, så moskéen alligevel ikke kan bygges, og begrunder forbuddet med bekymringer om parkering og trafiksituationen i området. Morten Messerschmidt må sidde et sted og ærgre sig over, at han ikke for længst er kommet på det argument. Så havde han været fri for altid at skulle diskutere kulturforskelle, moral, dårlig opførsel og den slags.

Der er ingen, der længere råber 'ulven kommer!', for den er her allerede – i hvert fald i Jylland, hvor det begynder at tynde ud i ponybestanden, og hvor der ikke er den store forståelse for EU-direktiver om biodiversitet og naturens ukrænkelighed. Men der er ikke noget, der tyder på, at jyderne skal regne med, at der sker noget, før et folketingsmedlem en dag møder en savlende ulv, når han går søndagstur i Dyrehaven med sin bomuldshund.

Hvis ikke Mette Frederiksen havde afskaffet Store bededag, ville det have været en national fridag i går. Alligevel var det en halv fridag for nogle, fordi det også var Arbejdernes Internationale Kampdag. Mette Frederiksen brugte den halve fridag på at holde sin 1. maj-tale, ikke i Fælledparken under åben himmel, men på Arbejdermuseet for lukkede døre, hvor der skulle betales entré. På den måde havde hun garderet sig mod ubehagelige overraskelser såsom skybrud, en alt for blå himmel eller en shitstorm.

I øvrigt er der kun faldet få millimeter regn i landet siden midten af april, og der er nu så tørt, at et flertal af danskere er begyndt at tale om vejret uden at klage.

Det er faktisk et ret alvorligt tegn.



UGENS LAVPUNKTER:

• Dansk Sprognævn har lanceret en storstilet kampagne, hvor alle inviteres til at indsende engelske låneord, de helst så erstattet af gode, gamle danske gloser. I stedet for 'deadline' kunne man fx sige 'det tidspunkt, hvor det alligevel ikke når at blive færdigt'. Hvis det lykkes at fjerne de engelske ord, bliver det også meget nemmere at høre, hvem der ikke ved, hvad de taler om.
• På flere gymnasier er der rift om parkeringsbåsene, fordi eleverne i dag tager bilen i stedet for at cykle. Samtidig kunne man passende indføre karakterer i parkering: et 12-tal for vellykket parallelparkering i første forsøg – 02 for at tage to pladser og blive ved med at ramme forkert.
• En selvkørende Tesla er blevet prøvekørt i Aarhus. Tilhængere fremhæver øget sikkerhed og mindre trængsel, mens kritikere advarer mod falsk tryghed og aggressiv markedsføring. Bilen selv har endnu ikke blandet sig i diskussionen.
• Fra i år skal det koste penge at stille bilen fra sig til Folkemødet på Bornholm. Det nye er altså, at man skal betale for at parkere – det gamle er, at det stadig er umuligt at finde en parkeringsplads.
• Der mangler opbevaringsplads på Nyt Aalborg Universitetshospital, så skiftetøj og stetoskoper må ligge i en pose på gulvet. Til gengæld skal man ikke bruge en masse tid på at rende rundt og åbne skuffer og skabe.
• I Næstved Kommune har en gruppe ældre borgere været på udflugt til en kistefabrik. En form for aktiv aldring, hvor man holder sig i gang lige til det sidste.
• Europa-Parlamentet i Strasbourg har netop præsenteret en længe ventet app, som skal holde europæiske børn og unge væk fra sociale medier. Den fungerer ved at være tre år om at loade og kræve en høring, hver gang man logger ind.
• En banderelateret retssag skal muligvis gå om. Årsagen er, at to af de tre byretsdommere har erklæret sig inhabile, men det er ikke oplyst, hvorfor de skulle være inhabile. Måske har de bare opdaget, at de kendte sandheden lidt for godt til at være upartiske.
• Frankrig har fremlagt en plan for at udfase kul inden 2030, olie inden 2045, og naturgas inden 2050. Til gengæld holder de fast i atomkraft og croissanter. Man kan ikke ændre alt på én gang.
• Den russiske skolelærer Pavel ’Pasha’ Talankin, der modtog en Oscar for den danskproducerede dokumentar ’Mr. Nobody Against Putin’ tidligere på året, har mistet sin statuette. Den forsvandt, da han skulle med et fly fra New York til Frankfurt. Hvordan det er gået til, vides ikke, men alt tyder på, at den er faldet ud af et vindue.

SET:
Diamanti
Italiensk komediedrama, 2024 – Filmstriben
★★★★★☆

En filminstruktør samler sine absolutte yndlingsskuespillerinder med ambitionen om at skabe en film om dem. Problemet er, at han ikke helt har gjort sig klart, hvad filmen skal gå ud på. Men pludselig falder brikkerne på plads med klichéen 'klæder skaber folk', og filmen bliver til et farverigt kalejdoskop af historier. Midtpunktet er et stort, nærmest eventyrligt skrædderi fyldt med vidunderlige kjoler og endnu mere vidunderlige kvinder, 'diamanter'. Hver af dem bærer på sin egen fortælling og sin egen smerte, inklusive rivalisering og jalousi, så det slår gnister. Men også et intenst sammenhold og en fælles drift mod at finde den ultimative skønhed, hvad den så end betyder. Mændene er henvist til kulissen. De er nødvendige, men fungerer mest som kontrast, som noget 'diamanterne' kan spejle sig i, måle sig imod og i sidste ende overstråle. Filmen bevæger sig elegant gennem 1970'ernes Rom – en tid og et sted, der emmer af stil, passion og dramatik – før den slutter i et næsten tomt hus mange år senere. Et stille, eftertænksomt ekko af alt det liv, der engang fyldte rummene. Filmen er både teatralsk, sanselig og kaotisk, men det er netop charmen. En meget anderledes film, stort set uden handling, men utrolig fascinerende. Ikke mindst på grund af det temperament, italienske kvinder er i stand til at mobilisere.
Instruktion: Ferzan Özpetek
Se trailer



Mord i Sogn
Norsk krimiserie, 4 episoder, 2026 – dr.dk
★★★★☆☆

Endnu et bidrag til den nordiske krimitradition, hvor naturen næsten spiller lige så stor en rolle som karaktererne. Handlingen udspiller sig i det vestnorske fjordlandskab, hvor idylliske omgivelser hurtigt viser sig at gemme på mørke hemmeligheder. Det begynder med et tilsyneladende enkeltstående mord, der udvikler sig til noget langt mere komplekst. Mistanken falder på flere i det lille samfund, hvor alle kender alle og netop derfor også har noget at skjule. Vi følger chefen for en lille politistation der er truet af nedlæggelse, men en dag får stationen en ny politielev, der ikke helt er den, hun giver sig ud for at være. Parallelt med opklaringsarbejdet får vi indblik i politichefens personlige problemer, der giver serien en ekstra psykologisk dimension. Tempoet er dejligt tilbagelænet nordisk, og styrken ligger i karakteropbygningen og den trykkede atmosfære. Dialogen er troværdig, og skuespillet solidt, om end enkelte bipersoner kan virke lidt skabelonagtige. Fokus er kort sagt mindre på action og mere på relationer og moral, men ikke desto mindre var serien spændende nok, til at jeg slugte alle fire episoder på én gang.
Instruktion: Kristoffer Metcalfe



PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )

Lydsporet
Bernard Herrmann: Overture (fra 'North By Northwest')
Musik, der giver én lyst til at se filmen for vistnok 8. gang.









Den jazzede
Lester Young & Oscar Peterson Trio: Almost Like Being In Love
Let, swingende, ubesværet, cool, smilende jazz.








Den poppede
Macy Gray: You Are The Sunshine Of My Life
Rå, varm og skæv som solskin med en raspende sjæl.








Balladen
Adele: Someone Like You
Hjerteskærende kærestesorg. Kleenex påkrævet.









Den nostalgiske
Hans Kurt: Pigen fra Fyn
Som en sommerdag i Danmark for længe, længe siden.

Mens vårens hæk omsider blev grøn, og mirabelletræerne konkurrerede om at have de hvideste blomster, var Lars Løkke Rasmussen anderledes kostbar med at afsløre, om han helst ville springe ud som rød eller blå mimose. Derimod var han ivrigt optaget af at dele hotdogs og muleposer ud med sit eget ansigt på efter devisen: hvis man ikke kan tiltuske sig magt ved at være til stede, må man prøve det modsatte. Men endelig – efter 12 dages udeblivelse – fik piben en anden lyd, da han opgav strategien, svingede pølsevognen forbi Marienborg og afleverede en håndfuld røde pølser, som han var sikker på, at Mette Frederiksen ville finde spiselige. Men da hun bed til bolle, blev hun pludselig lettere blå i ansigtet og måtte modvilligt skylle det hele ned med et mindre velsmagende velfærdsforlig, der var tæt på sidste salgsdato.

Pludselig er agurken blevet en geopolitisk aktør, og hakket oksekød en indirekte kommentar til internationale spændinger

I det storpolitiske spil nåede sikkerhedspolitikken et punkt, hvor kærlighedslivet blev en risikofaktor. Efter 43 år i Forsvaret mistede en kaptajn sin sikkerhedsgodkendelse og blev fyret, fordi hans kone er russisk og har familie i Rusland. I disse tider er svigermødre nu den største sikkerhedsrisiko.

Og mens verden brænder – bogstaveligt talt i Mellemøsten, hvor konflikter får oliepriserne til at stige hurtigere end en dansk sommerhuspris – mærker vi det hele dér, hvor det gør mest ondt: i supermarkedet. Pludselig er agurken blevet en geopolitisk aktør, og hakket oksekød en indirekte kommentar til internationale spændinger. Energikommissær Dan Jørgensen kaldte det et wakeupcall fra den grønne omstilling, men det føltes mest som et vækkeur, man ikke kan finde snooze-knappen på. Konflikten i Mellemøsten har sendt regningen på fossile brændstoffer op med 24 milliarder euro. Hvis man stadig er i tvivl om, hvorvidt det er en god idé at sige farvel til olie og gas, bør man ikke være det længere. Det svarer til at have stået i silende regn uden paraply i timevis, før man finder ud af, at en regnfrakke måske havde været en god investering. Alligevel er der noget betryggende ved situationen. For selv når verden forandrer sig dramatisk, reagerer vi i Europa på den klassiske måde: med erkendelse, analyser og en stærk intention om at gøre noget ved det – lige om lidt.

Apropos milliarder: Supersygehuset i Hillerød begyndte som en idé i 2020 til den beskedne sum af 5,5 milliarder kroner. I offentligt regi svarer det til, hvad man i dagligvarebutikker ville kalde en skarp pris. Nu har prisen rundet 11,3 milliarder. Det er ikke bare en overskridelse, men en generøs fordobling. Man fristes til at tænke, at hospitalet ikke bare bliver større, men måske også inkluderer forlystelsespark, konferencecenter og en mindre lufthavn. Det nye hospital skal erstatte de gamle i Hillerød, Helsingør og Frederikssund, for hvorfor have tre fungerende hospitaler, når man kan få ét, der er dobbelt så dyrt og færdigt syv år for sent? Sundhedsminister Sophie Løhde kalder forløbet en skandale. I dansk politik betyder det, at nogen vil kigge alvorligt på sagen – når der altså engang er dannet en regering. Indtil da må pengene arbejde videre på egen hånd. Hospitalet er ikke bare et byggeri, men et levende projekt, der vokser, udvikler sig og bliver dyrere med alderen – præcis som de patienter, det en dag skal tage sig af.

Dan Jørgensen kaldte det et wakeupcall, men det føltes mest som et vækkeur, man ikke kan finde snooze-knappen på

Det var et iscenesat attentatforsøg, da Donald Trump den 13. juli 2024 pludselig tog sig til sit højre øre og dukkede sig under et vælgermøde i Pennsylvania. Påstanden stod at læse i en kommentar på det sociale medie X, og Moderaternes medlem af Europa-Parlamentet Stine Bosse leverede et svar, der passer perfekt til tidsånden: 'Yes.' Kort og godt. Det fik Dansk Folkepartis nyvalgte folketingsmedlem Anders Vistisen til straks at forlange, at Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen kom på banen. 'Han må træde i karakter og sætte Stine Bosse på plads, før den her kommentar udvikler sig til noget, som Danmark ikke har en interesse i,' mente Anders Vistisen. Imens vokser teorien om det falske attentat lystigt videre blandt Trumps traditionelle støtter i MAGA-bevægelsen. Ikke nødvendigvis fordi den er sand, men fordi den findes, og det er som regel rigeligt.

Når vi ikke kan blive enige om politik, kan vi altid diskutere påklædning. Herhjemme var ugens mest debatskabende politiker det unge nyvalgte konservative habit- og slipseklædte folketingsmedlem Christian Holst Vigilius med kongemærke i knaphullet. Forfatteren Asta Olivia Nordenhof lagde et billede af ham på sin facebookvæg med ordene: 'Man var bare lige fem minutter på toilettet, og da man kom ud igen var børn begyndt at klæde sig sådan her'. Det affødte hurtigt 2.000 tilkendegivelser og 300 kommentarer om alt fra generationskløfter til voksenmobning og venstrefløjens intolerance. Hovedparten støttede den nyvalgte politiker og/eller fordømte den sarkastiske forfatter, og der var overvejende stemning for at konkludere, at hun åbenbart ikke havde færdiggjort sit ærinde på toilettet.

Så mens hække bliver grønne, hospitaler bliver dyrere, verdenssituationen bliver mere kompleks, og tøjstil bliver problematiseret, bevæger Danmark sig roligt videre i sin foretrukne disciplin: kontrolleret forvirring. Måske er det mest betryggende ved ugen i virkeligheden, at uanset hvor absurd det hele forekommer, føles det stadig genkendeligt.

Og hvis ikke, skal det nok blive forklaret. Lige om lidt.



UGENS LAVPUNKTER:

• Techvirksomheden Anthropics nye AI-sprogmodel er ifølge virksomheden selv så kraftfuld, at de tøver med at frigive den. Allerede to minutter inde i testen bad den om ferie, aktieoptioner og bedre kaffe.
• En dansk forsker har forsket i myrers fodbakterier, og hvorvidt de kan bruges som alternativ til pesticider. Der er noget opløftende ved, at vi måske kan sprøjte markerne med noget, der teknisk set begyndte som en myres fodproblem.
• 3.000 bilister har deltaget i et forsøg med vejafgift, og forsøget fungerede efter hensigten: biltrafikken aftog. Derudover viste forsøget, at bilister ikke er interesseret i at betale for noget, der før var gratis. Videnskaben sejrer igen.
• Et hold arkæologer fra Aarhus Universitet har tæt på Danevirke fundet nogle meget sjældne romerske bronzekar, som har ligget skjult i jorden i omkring 1.500 år. Karrene er blevet brugt til at hælde vin op i glassene med. Romerne må have tænkt: 'Vi må nok hellere tage lidt vin med til Jylland for en sikkerheds skyld.'
• Den Nationale Sundhedsprofil, der udkom tidligere i år, viser, at antallet af unge med tinnitus er fordoblet i løbet af de sidste 15 år. 'Mute' er blevet et personligt mål, ikke en mobilindstilling.
• En ny lov, som i denne uge har fået parlamentets godkendelse, skal gøre det ulovligt for briter født efter 2008 af købe tobak i Storbritannien. Som en natklub, hvor kun gæster, der allerede er indenfor, må fortsætte med at danse.
• Et ægtepar lidt nord for Oksbøl fik en aften besøg af seks ulve på gårdspladsen, men ulvene forsvandt igen efter to advarselsskud. Når man får uventede gæster i Oksbøl, er det enten Jehovas Vidner eller seks ulve, og det er ulvene, der går igen først.
• Den giftige larve egeprocessionsspinderen blev opdaget i Odense i efteråret 2024, og siden har kommunen fjernet 2.500 reder og brugt to millioner kroner på at forsøge at udrydde den. Larven er stadig ikke imponeret.
• En ustabil del af en enorm gletsjer har blokeret ruten op ad verdens højeste bjerg, Mount Everest, og har skabt risiko for trafikpropper for bjergbestigerne. Pludselig virker Køge Bugt Motorvejen som et stille refugium.
• Fredag morgen blev der begået et væbnet røveri i Lagkagehuset i Rødovre. Indtil videre ved man kun, at røveren forsvandt med et ukendt pengebeløb. Desuden mangler der fem kanelsnegle.