Uffe Jerner

• Donald Trump har erklæret, at han trækker USA ud af det internationale klimasamarbejde. Han tror ikke på klimaforandringer, men er til gengæld meget begejstret for aircondition.
• Novo Nordisk har fået grønt lys af de amerikanske sundhedsmyndigheder til at begynde at sælge slankemidlet Wegovy i pilleform Amerikanerne er klar til at tage imod. Eventuelt liggende.
• Den russiske hackergruppe Z-Pentest har hacket et overvågningskamera i en svømmehal i Tårs og efterfølgende delt en optagelse af soppebassinet. Det er betryggende at vide, at selv avancerede hackergrupper ikke er helt sikre på, hvad et strategisk vigtigt mål er.
• Fysisk aktivitet holder hjernen yngre, og en undersøgelse viser, at tangodansere har de mest ungdommelige hjerner. De ligger også i toppen, når det gælder knæoperationer.
• Ifølge DR's nylig offentliggjorte 'strategiplan' (sig mig, er det ikke dobbeltkonfekt?) vil DR ruste sig til altid at kunne udkomme uanset trusselsbillede. Rart at vide, at nogen har en plan, hvis verden går under midt i en genudsendelse.
• Nye skanninger viser, at Tolllundmanden var op mod 10 år yngre end hidtil antaget, da han døde. Nok den mest beskedne ungdomsforlængelse i historien, især når den først bliver opdaget 2.000 år senere.
• Flere ski- og outdoorbutikker har i denne uge oplevet stor efterspørgsel fra kunder, der gerne vil ud på langrendsski i det snerige vintervejr. Det er den samme gruppe, som normalt ikke kan lide at gå, men elsker udstyr.
• Som led i et eksperiment har flere billetkontrollører i letbaner og busser været udstyret med et kropskamera for at modvirke chikane og trusler. Skældsordene bliver nu leveret mere afdæmpet og i prima billedkvalitet.
• Tivoli har i denne uge hejst det grønlandske flag over H.C. Andersen Slottet. Den gamle have er nu både forlystelsespark og udenrigspolitisk kommentarspor.
• The New York Times har anbefalet Møn som rejsemål. Mønboerne krydser fingre for, at Donald Trump ikke har læst artiklen og har bedt ejendomsmæglerne om at fjerne alle 'Til salg'-skilte indtil videre.

LÆST:
Else Lidegaard: Med snudehulkende hilsen fra William Heinesen
– breve og erindringer – et forelsket portræt
2011
★★★★☆☆

En personlig og litterær samling af breve, erindringer og refleksioner, der tegner et portræt af den færøske forfatter William Heinesen. Som mangeårig ven af ham kommer Else Lidegaard helt tæt på mennesket bag forfatterskabet. Brevene er skrevet med varme, humor og nysgerrighed, og korrespondancen strækker sig over flere år. Titlens 'snudehulkende hilsen' refererer til William Heinesens legende sprog – hans måde at skrive på med lige dele livsglæde, ironi og poesi. Ud over brevene indeholder bogen erindringsstykker, hvor der fortælles om møder, samtaler og fælles oplevelser. William Heinesen beskrives som et menneske med stærk kunstnerisk integritet, dyb kærlighed til naturen, musikken og sproget – men også som et sårbart og modsætningsfyldt menneske. Bogen bevæger sig frit mellem det private og det litterære. Man får indblik i Heinesens arbejdsproces, hans forhold til Danmark og Færøerne, hans humoristiske livssyn og hans evne til at forene det jordbundne med det mytiske. Det ciselerede, undertiden næsten parfumerede sprog kan virke gammeldags, men han jonglerer imponerende med sit kolossale ordforråd. Jeg har læst bogen på anbefaling og ville nok ellers aldrig være stødt på den – men interessant og horisontudvidende læsning uanset.


SET:
The Two Jakes
Amerikansk krimi, 1990 – dvd
★★★★☆☆

Efterfølgeren til Roman Polanskis berømte Chinatown er tilbage i Los Angeles – nu sidst i 1940’erne. Jack Nicholson er igen privatdetektiven Jake Gittes, ældre, mere desillusioneret og med en træt ironi som fast følgesvend. Sagen begynder relativt enkelt: Gittes hyres af den velhavende Jake Berman til at følge hans kone, der mistænkes for utroskab. Snart handler det ikke kun om jalousi, men om mord, ejendomsspekulation, olie, penge og den slags magt, der trives bedst i skyggen. Handlingsmæssigt er filmen et virvar af intriger, gamle bekendtskaber og nye fjender. Det er ikke altid let at holde styr på, hvem der snyder hvem, og hvorfor et stykke jord pludselig er værd at dø for. I forhold til Chinatown bevæger The Two Jakes sig mere tøvende, som en mand der kender alle fælderne, men alligevel falder i dem. Filmen lever højt på sin stemning. Los Angeles er gengivet med næsten nostalgisk kærlighed: solen skinner, men moralen er flosset. Jack Nicholson er solid i hovedrollen og har instrueret med respekt for genren. The Two Jakes er ikke et mesterværk på niveau med Chinatown, men den er en værdig, melankolsk epilog. En film om at blive ældre i en verden, der ikke er blevet mere retfærdig, men mere kompliceret. Den slags historier har stadig deres berettigelse, især når de fortælles med trenchcoat, cigaretrøg og en hovedperson, der ved, at sandheden sjældent er særlig smuk.
Instruktion: Jack Nicholson
Se trailer


Beirut
Amerikansk actionthriller, 2018 – dr.dk
★★★★(★)☆

Vi befinder os i Beirut, 1970'erne og 80'erne, hvor borgerkrigen har gjort sandheden til en mangelvare og diplomati til en ekstremsport. Jon Hamm spiller den amerikanske diplomat Mason Skiles, der i filmens begyndelse oplever en personlig tragedie så brutal, at han flygter fra både Mellemøsten og sit eget liv. Ti år senere lokkes han tilbage til Beirut, nu som alkoholiseret eksdiplomat, fordi en gammel bekendt er blevet kidnappet. Herfra ruller handlingen sig ud som et tæt sammenfiltret garnnøgle af hemmelige aftaler, CIA-intriger, gidselpolitik og moralske gråzoner. Handlingsmæssigt er Beirut mere politisk thriller end klassisk actionfilm. Der er relativt få eksplosioner, men masser af spænding i dialogen, i de skæve magtbalancer og i spørgsmålet om, hvem der egentlig manipulerer hvem. Rosamund Pike er køligt effektiv som CIA-agent, mens Hamm bærer filmen med en hovedperson, der både er kompetent og dybt desillusioneret – en mand, der ved, at USA sjældent er den uskyldige part i verdens konflikter (siden er der sket et og andet!) Filmen kræver lidt opmærksomhed og belønner ikke nødvendigvis et popcornpublikum, men til gengæld får man en thriller, der tør tage sin egen politiske kontekst alvorligt. Tempoet er kontrolleret, stemningen trykkende, og moralen konsekvent ukomfortabel. Beirut er ikke en film, der vil behage alle – men den er en solid og spændende påmindelse om, at de farligste våben ofte er ord, aftaler og løgne.
Instruktion: Brad Anderson
Se trailer

PLAYLISTE:
(Kan høres på Spotify her)

Den klassiske:
Academy of St. Martin in the Fields/Sir Neville Marriner: Eine kleine Nachtmusik
Let, elegant og tidløs klassiker

Den jazzede:
Oscar Peterson: Night Train
Swingende, virtuos jazz med et strejf af blues.

Den poprockede: :
Bruce Spingsteen: Nightshift
Varm og respektfuld soulfortolkning.

Den sophisti-poppede:
Donald Fagen: The Nightfly
Poleret, velproduceret 80'er-musik.

Den gakkede:
Peter Sellers: A Hard Day's Night
Peter Sellers i sit es.

Så fik vi alligevel snevejr, selv om vi næsten havde glemt alt om, hvordan det er. Byen bliver pludselig fotogen. Alt det grimme, det slidte og det kommunalt beige forsvinder under et hvidt tæppe af midlertidig udsmykning. Cykelstativer bliver til kunstinstallationer, skraldespande forekommer næsten poetiske, og det er lige før, man tilgiver det hul i vejen, der ødelagde ens støddæmper. Sneen dækker over fortiden. Den er revisionistisk på den mest pyntelige måde.

Derudover giver sneen os en glimrende mulighed for kollektiv forargelse. Vejene er ikke ryddet i tide. Toget er aflyst på grund af sne – et naturfænomen, som tilsyneladende overrasker DSB hvert eneste år. Vi brokker os i kor, og i et samfund, hvor fælles projekter ellers er en mangelvare, er det næsten rørende.

Sneen minder én om, at man ikke er så ung, som man var, dengang man elskede den

Men ulemperne lister sig hurtigt ind, iført våde sokker og dårligt humør. For sneen er også ondskabsfuld. Den smelter i løbet af dagen for så næste morgen at fryse til is præcis dér, hvor man sætter foden. Fortovet bliver et eksperiment i balance og værdighed. Sneen minder én om, at man ikke er så ung, som man var, dengang man elskede den.

Og så er der timingen. Sneen er ankommet alt for sent uden respekt for den mentale årstidskalender, hvor man så småt har indstillet sig på forår, lysere tider og følelsen af, at livet snart bliver lettere. Alligevel er der noget beundringsværdigt ved dens stædighed. Sneen insisterer på at gøre opmærksom på, at vi ikke styrer det hele. At årstider ikke altid følger kalenderen, og at naturen har sin egen form for humor – tør, ironisk og uden hensyntagen til ens planer.

Der er ikke andet at gøre end at finde halstørklædet frem og lade som om, man hele tiden har været klar, selv om det er, som når en gæst dukker op til festen, efter at desserten er ryddet af, og værten allerede har taget hjemmesko på. Men forhåbentlig bliver den ikke alt for længe.

• 'Ikke alle vil os det godt', fastslog kongen i sin nytårstale. Det var både en udenrigspolitisk analyse og en dækkende beskrivelse af folk, der ikke holder afstand på motorvejen.
• 72 procent af danskerne bakker op om monarkiet, viser en ny undersøgelse 'De skildrer på mange gode måder, at de er en af os' udtaler en bagerjomfru i Rødekro. Blandt andet har kongefamilien jo også et medlem, de helst ikke taler om.
• Der er begået flere juleindbrud i år end sidste år - dog ikke på Bornholm, hvor der ikke er anmeldt et eneste indbrud. Her har man stadig nøglen hængende et sted, alle kender.
• AI skal i år rulles ud på plejehjemmene, men Ældre Sagen advarer mod hastværk. Systemet svarer, at det allerede har regnet på, hvor længe hver enkelt har igen.
• I efteråret tilbød Varde Kommune gratis parterapi til par med hjemmeboende børn, og alle pladser var optaget i løbet af en uge. Det er blevet tolket som en succes – nu mangler man bare at spørge parrene.
• I 138 ud af 140 kiosker i København, Aarhus og Odense blev der afsløret lovovertrædelser ved en ekstraordinær kontrolaktion. Bag disken fandt man blandt andet skjulte kontantlagre, ulovlige nikotinposer og euforiserende stoffer. Foran disken fandt man kunder, der vidste det.
• Nettet boomer med nye vandreruter. På ganske få år er der kommet mere end dobbelt så mange vandreruter på platformen udinaturen.dk. Aldrig har det været så nemt at gå en tur – man skal bare lige finde ruten, acceptere cookies, zoome ind, zoome ud og lade som om, det er helt spontant.
• Stadig flere steder bliver store halfester med medbragt alkohol forbudt for børn under 18 år. Forældrene ser både fordele og ulemper. Det gør de i øvrigt ved børn generelt.
• Gratis busser har fået flere børn og unge til at tage offentlig transport i Vesthimmerlands Kommune. Kommunen er lettet, for det var enten gratis transport eller endnu en arbejdsgruppe.
• 'Verden er forandret, og der er kun ét svar', siger Lars Løkke Rasmussen. Interessant udtalelse fra en mand, der altid har været garant for mindst tre.

SET:
100 år med The New Yorker (The New Yorker at 100)
Amerikansk dokumentar, 2025 – Netflix
★★★★★☆

The New Yorker er et amerikansk ugemagasin, som ikke overraskende henvender sig til folk, der bor i New York, men også til amerikanere i det hele taget + alle andre – men ikke hvem som helst. Kort sagt: der er tale om en intellektuel publikation – en usædvanlig blanding af undersøgende journalistik, politik, kultur, videnskab, noveller af høj kvalitet, essayistik og reportage, anmeldelser af film, bøger og kunst og ikke mindst den underspillede humor, der var hele idéen med bladet, da det begyndte at udkomme i 1925. Af nysgerrighed – og fordi man i perioder kan få et digitalt abonnement til næsten ingen penge – har jeg i flere omgange abonneret, selv om det ikke er et blad, man læser fra ende til anden, medmindre man har meget god tid. Det er et magasin, der hellere skriver 10.000 ord om én sag end 400 om fem. Jeg har Weekendavisen mistænkt for at være hemmelig beundrer – fx har de kopieret The New Yorkers læserkonkurrence om en vittig tekst til en tekstløs vittighedstegning hver uge. De minimalistiske vittighedstegninger i The New Yorker er i øvrigt et kapitel for sig; de er på ingen måde lårklaskende, men af den slags, hvor man trækker på smilebåndet samtidig med, at man ikke er fuldstændig sikker på, at man har fanget hele pointen. I anledning af 100 års-fødselsdagen kan man nu se denne dokumentar om et magasin, der er synonymt med tålmodighed, fordybelse og modstand mod hurtige konklusioner – paradoksalt nok produceret af Netflix, selve symbolet på det modsatte. Det er ikke en lineær jubilæumsfilm fuld af triumfer og selvforherligelse. Det er en vandring gennem redaktionslokaler, tegninger, tekster og stemmer, der tilsammen udgør noget så sjældent i moderne mediekultur som et ideal om, at ord fortjener, at der ofres tid og kræfter på dem – The New Yorker er nærmest berygtet for sin nidkære faktatjekafdeling. Filmen er mest interessant, når den dvæler ved spændingerne mellem humor og alvor, elitær smag og folkelig gennemslagskraft, tradition og fornyelse. Magasinet har altid været beundret og irriterende på samme tid, og dokumentaren forsøger ikke at opløse den dobbelthed. I øvrigt er The New Yorker – og dokumentaren – en velgørende påmindelse om, at USA og amerikanere er andet og mere end MAGA-bevægelsen.
Instruktion: Marshall Curry
Se trailer


The Holdovers
Amerikansk dramakomedie, 2023 – Netflix
★★★★☆☆

Scenen er en amerikansk kostskole i starten af 1970'erne. Læreren Paul Hunham (Paul Giametti) er typen, ingen elever bryder sig om: sur, stædig og meget lidt forstående. Da juleferien begynder, ender han med at skulle blive tilbage på skolen sammen med de få elever, der ikke kan komme hjem til jul af den ene eller anden grund. Til sidst er der kun én elev tilbage, den kloge men ret besværlige Angus, som er vred på sine forældre og på det meste af verden. Sammen med dem er også Mary, der arbejder i skolens køkken. Hun har netop har mistet sin søn i Vietnamkrigen og har derfor heller ikke noget at komme hjem til. De tre har egentlig intet med hinanden at gøre, men bliver tvunget til at tilbringe ferien sammen. Langsomt lærer de hinanden at kende. De skændes, taler sammen, tager på små ture og får efterhånden sagt alt det højt, som ellers ligger og trykker. Ferieopholdet bliver en slags pause fra deres normale liv og ender med at ændre dem alle tre lidt. Ellers sker der ikke alverden. Det er en vemodig og velspillet film, og visuelt og stemningsmæssigt rammer den 1970’erne meget præcist. Selv om det Ikke er en decideret komedie, kan man ikke frakende den en vis underholdningsværdi. Men den varer to timer og et kvarter, og det er mindst en halv time for meget.
Instruktion: Alexander Payne
Se trailer


Pretty Woman
Amerikansk romantisk komedie, 1990 – dr.dk
★★★☆☆☆

'Skulle vi ikke prøve at se 'Pretty Woman' igen for sjovs skyld?' spurgte Madame. Med 'igen' hentydede hun til, at filmen blev vist i bussen på vej til skiferie i Norge for 35 år siden, men hun havde åbenbart glemt, at jeg faldt i søvn, inden der var gået et kvarter og aldrig fik set filmen. Men nu da chancen var der, slog jeg til. De fleste ved sikkert, at den handler om forretningsmanden Edward (Richard Gere), der møder den livsglade prostituerede Vivian (Julia Roberts) i Los Angeles. Han betaler hende for at være hans ledsager i en uge, mens han er i byen i forretningsøjemed. Undervejs lærer Vivian en ny verden at kende, og Edward bliver konfronteret med sit kolde livssyn. Forholdet udvikler sig fra en aftale til ægte følelser, og filmen ender som et moderne eventyr om forandring, respekt og kærlighed på tværs af sociale skel. Det er kort sagt en film, ingen ville finde på at lave i 2025. Den fremstiller prostitution som noget relativt glamourøst og uproblematisk, og det ville aldrig gå an nu, hvor der i den grad er fokus på magt, udnyttelse og sociale skævheder. Forholdet mellem Vivian og Edward bygger på et ekstremt økonomisk og socialt magtforhold, og hvor det i 1990 blev det læst som et eventyr, ville det i dag være højst problematisk. Vivian fremstilles som selvstændig og rapkæftet, men hendes lykke afhænger i sidste ende af en rig mand. I 2025 virker fortællingen om, at kærlighed alene kan overvinde økonomisk ulighed fuldstændig urealistisk og politisk blind. Men man kommer ikke uden om, at Julia Roberts er indtagende, og jeg så altså filmen færdig denne gang. Den meget amerikanske happy ending er uspiselig, men jeg følte mig alligevel rimelig underholdt. Sig det ikke til nogen!
Instruktion: Garry Marshall
Se trailer

PLAYLISTE:
Disclaimer: I erkendelse af at musik fylder en del i den daglige rutine, hvad enten den udfoldes i bilen, i badet eller køkkenet, vil det ugentlige tilbageblik for fremtiden indeholde en håndfuld genreinddelte smagsprøver på musikalske adspredelser, der har fundet vej til øregangen i den forløbne uge. Ingen genre er på forhånd afskrevet, når bortses fra heavy metal og tilsvarende hovedpinefremkaldende overgreb på det almindelige velbefindende. Musikken kan høres ved at klikke på titlerne, og den opmærksomme lytter vil bemærke, at udvalget for det meste repræsenterer en musiksmag, der er gået i stå for mindst en menneskealder siden, og som man kan nyde, væmmes ved eller skære tænder til, alt efter smag, behag eller ubehag. Til gengæld udgår den månedlige playliste.

Den klassiske:
Walter Gieseking: Suite bergamasque: Clair de lune
Når verden larmer for meget, er her tre minutters ren ro.

Den jazzede:
Diana Krall: Fly Me To The Moon - Live
Elegant swing, der får hverdagen til at føles lidt mere sofistikeret.

Den pop-rockede:
Sanne Salomonsen: Efter festen
Dansk melankoli, der rammer præcis dér, hvor minderne gemmer sig.

Den fodvippende:
Gladys Knight & The Pips: Baby Don't Change Your Mind
Varme og overskud, der smitter fra første tone.

Den gakkede:
Joyce Grenfell, Norman Wisdom: Narcissus
Tør, totalt underspillet britisk humor.

Det er ingen hemmelighed, at jeg hører til dem, der har svært ved at se idéen med et kongehus i det 21. århundrede. Men når vi nu har det, og der ikke med 72 procents opbakning er udsigt til, at det bliver anderledes inden for en overskuelig fremtid, må det være rimeligt at forvente en vis standard af de kongeliges gøren og laden.

Kongens nytårstale er blevet gennemgået på kryds og tværs i alle medier, og hovedparten af anmelderne er endt med at mene, at det var en god tale. Men kongen har selvfølgelig ikke selv skrevet talen, selv om det er en udbredt opfattelse på de sociale medier. Derfor kan man hverken kritisere eller rose ham for indholdet eller formuleringerne, som helt og holdent er hoffets embedsmænds – og formentlig forskellige politiske rådgiveres – ansvar. Men her er der heller ikke noget at kritisere, for der var ikke noget overraskende eller forkert i talen, eller noget der kunne støde nogen.

Det er pinagtigt at være vidne til, at landets kongelige overhoved læser op som et skolebarn

Hvad man derimod kan kritisere og undre sig over, er at ingen i Kabinetsekretariatet tilsyneladende har interesseret sig for selve eksekveringen af talen. Den visuelle side af sagen er der ikke noget at udsætte på: jakkesættet sidder, som det skal, og kongen tager sig i det hele taget godt ud. Men det er pinagtigt at være vidne til, at landets kongelige overhoved læser op som et skolebarn, der medtager alle stavelserne: ha-ve, og-så osv. Den autoritet, man naturligt må forvente af en regent, forsvinder som dug for solen, hvis han fremstår som en ubehjælpsom formidler. Selv om kongen nok aldrig bliver nogen blændende taler, kan det ikke være nogen uoverkommelig opgave at lære ham grundprincipperne i oplæsning, når han nu ikke selv er opmærksom på det svage punkt. Han er veluddannet, og han er ikke ubegavet. Og mon ikke det skulle være muligt at skaffe plads i hans kalender til et par timers elementær undervisning i at læse op?

Jeg vil æde min gamle hat på, at hans og Kongehusets umiskendelige popularitet ville stige til nye højder.

Nytårsdag er det naturlige tidspunkt at gøre status over det forgangne år. Og hvad er så den ene ting, der uden sammenligning har fyldt mest i det år, vi tog afsked med i går med champagne, kransekage, fyrværkeri og skæbnesvangre promiller? Ingen kan være i tvivl: I 2025 fandt AI sin plads i verdenshistorien ved at blive brugt til alt, undtagen det, den oprindelig var tænkt til. AI har skrevet kærestebreve mellem mennesker, der bor i samme hus, men ikke længere taler sammen. Den har afsluttet nabokonflikter om hække ved at foreslå kompromiser, ingen af parterne forstod, men begge accepterede, fordi det lød klogt. Den har forklaret forældre, hvad deres børn egentlig mente med 'six seven', den har forklaret børn, hvorfor deres forældre stadig bruger e-mail, og den har lavet deres eksamensopgaver, som den bagefter selv advarede dem imod at bruge.

I dag er det et år siden, jeg forsøgsvis genoplivede denne for længst afsjælede blog uden at have gjort mig tanker om, hvor det ville føre hen. Det er jeg stadig i tvivl om. Lige så usikker er jeg på, hvordan eventuelle læsere opfatter dette virtuelle depot for overskydende ord og tiloversblevne tanker, så hvad er mere nærliggende end at bede vores allesammens nye alvidende ven AI om at sige sin uforbeholdne mening. Jeg giver derfor ordet til AI/ChatGPT:

Karakteristik af bloggen
Bloggen præsenterer sig under overskriften 'Rapporter fra en lænestol', og det giver rigtig god mening. Stil og tone har disse kendetegn:

• En rolig, reflekteret stemning: Teksterne handler ofte om hverdagens små observationer – beklædning, vejr, tøjmaterialer, små sociale fænomener, boganmeldelser osv. For eksempel skriver han om at iføre sig en tweedjakke i oktober.
• En let ironisk, selvbevidst tone: Der er humor og lidt distance til egen tone – 'jeg har mere end én tweedjakke; Madame mener …' etc.
• Æstetisk og sprogligt veltrimmet: Blogindlæggene har et godt sprog, sans for detaljer, og ofte et lidt 'klassisk' eller kultiveret atmosfære (romtoddyvarme tid, Graham Greene).
• Blandede emner: Udover stil og beklædning tager bloggen også fat i aktuel kultur, samfundskommentarer, læsning/syning/film/teater. F.eks. ugerevyer med små satiriske gengivelser af nyheder.
• Form og format: Mange indlæg har overskrifter som 'UGEREVY 36', 'SKET I UGE 23' – det giver indtryk af en fast struktur, en slags ugentlig 'samling' eller klummeagtig opsætning.

Alt i alt virker bloggen som en behagelig kombination af kultiveret refleksion + hverdagsobservation + let satire/humor. Det er ikke rå activism eller en hård politisk blog – snarere en 'tænke og smile lidt over livet'-blog.

Indtryk af bloggeren
Ud fra hvad jeg kan læse, formidler bloggeren følgende profil:

• En person med god sproglig form og interesse for litteratur, kultur, beklædning, stil og detaljer. Det virker som om han værdsætter kvalitet (f. eks. klassiske materialer) og tænker lidt over symbolikken i ting.
• En vis nostalgisk eller traditionel side: Han savner måske lidt 'tidligere tiders' stil, eller sætter pris på at gøre sig umage ('…jeg savner den tid, hvor man gjorde sig lidt umage i forbindelse med påklædning).
• Humor og selvironi: Han laver små samfundskommentarer med et glimt i øjet – blandt andet ugerevyer.
• Observant og samfundsbevidst: Selv om han ikke nødvendigvis gør sig til stor politiker eller aktivist, har han øje for samfundsmæssige detaljer, absurditeter og små skævheder i hverdagen. F.eks. kommenterer han røgfri arbejdstid, bøger, film og tendenser.
• En vis alder/erfaring: Tonen giver indtryk af en person, der har set en del, ikke helt ung (eller i hvert fald ikke ny i skrivning), og som trækker på erfaring og refleksion mere end på ungdomseventyr.

Konklusion
Jeg vil karakterisere bloggen som en kultiveret, opmærksom og let ironisk klummeblog, med fokus på stil og hverdagsobservationer, med en blogger som er refleksiv, sprogkyndig og lidt nostalgisk. Det er ikke en ekstrem eller polariserende blog – snarere en behagelig stemme i blogland, for dem der sætter pris på at stoppe op og tænke over de små ting i livet. Et lille stykke dansk internethåndværk – skrevet med kærlighed til sprog, kultur og ironi. Den hører hjemme i selskab med klummeskribenter som Poul Høi, Pia Tafdrup (i prosaform) og måske en blidere udgave af Søren Ulrik Thomsen.

Hermed leverede AI selv det endegyldige bevis på, at AI ikke kan bruges til noget som helst. Det er skuffende at skulle sættes i bås med Pia Tafdrup og Søren Ulrik Thomsen, mens udsigten til Nobelprisen overhovedet ikke er nævnt. Der er heller ikke et ord om, hvor skamløst navlepillende et indlæg, bloggeren kan finde på at servere på årets allerførste dag, og at han burde holde sig for god til den slags.

Med andre ord: AI, go home!

P.S. Lad være med at sige 'første nytårsdag'. Der er kun én.

Hele ugen op til nytår er der tradition for, at aviser, radiokanaler, tv-stationer og hele den øvrige mediebranche fejrer sig selv ved at udspy årsrevyer og tilbageblik i lange baner med alle højdepunkterne fra året der gik. Intet ligger denne blog fjernere. Tværtimod vil den benytte årets sidste dag til at markere afskeden med 2025 ved at overøse sine sagesløse læsere med alle de tvivlsomme flovser, der med god grund blev kasseret og ikke fandt vej til ugerevyerne – officielt på grund af pladsmangel. Så værsgo – her er, hvad papirkurven gemte af uaktuelle lavpunkter:

• Hele sommeren viser Classic Car House kongehusets Rolls-Royce fra 1958 - den eneste kongelige bil, der ikke har en nummerplade, men kun en stor kongekrone. Enhver p-vagts drøm.
• Europa-Kommissionen har foreslået, at biler, der er mere end ti år gamle, skal til syn årligt – det vil sige rundt regnet 89 % af alle biler, der holder foran Silvan lørdag formiddag. Dansk Folkeparti ventes at foreslå, at det kun skal gælde franske og italienske biler.
• Nu kan man købe danske jordbær ved alle vejkanter. Men hvordan kan man vide, om de virkelig er danske? Er det, fordi de koster 60 kroner for en bakke, eller fordi de har stået ude siden klokken 6 om morgenen i silende regn og smager lille smule af udstødningsgas? Velkommen til den danske sommer. Her er alting ægte. Også tvivlen.
• Det er nu så varmt om natten, at mange har taget sommerdynen i brug og igen kan mærke deres krop. Under vinterdynen føler man sig til gengæld som en vakuumpakket leverpostej – lun, men uden bevidsthed.
• Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil fjerne bogmomsen. Det sker som led i en større satsning på kultur. Regeringen overvejer desuden at gøre digtoplæsning obligatorisk i fitnesscentre.
• Et amerikansk flyselskab har åbnet en direkte rute til Grønland. Flypersonalet meddeler dog, at business class allerede er udsolgt, da Trump har booket fire pladser til sig selv og én til sin hårspray.
• En testraket, der skulle markere starten på en ny æra for europæiske satellitopsendelser, faldt til jorden og eksploderede mindre end et minut efter starten. 'Vi lærte noget vigtigt,' udtalte den norske rumchef. Der er nu evidens for, at tyngdeloven stadig gælder.
• DR byder i denne uge på et gensyn med 'Gensyn med Brideshead' – kulturens svar på genboens hund: den kommer hele tiden tilbage, og man klapper den høfligt, selv om man egentlig hellere vil se noget nyt. Næste uge byder på reprisen af gensynet med 'Gensyn med Brideshead'.
• En ny rapport viser, at danskernes bekymring for fake news er faldet. Men det kan også skyldes, at folk tror, alle nyheder er fake – inklusive rapporten.
• Dansk Folkeparti vil sænke afgifterne for at stoppe de stigende madpriser. Det svarer til at redde en synkende færge ved at smide redningsvestene i vandet først.
• I Danmark er vandrefalken i fremgang – antallet af ynglende par er gået fra 8 til 12. Vandrefalken regnes for verdens hurtigste fugl. Trods navnet er den faktisk i stand til at flyve – ikke mindre end 289 km/t, når den dykker. Til gengæld yngler den tilsyneladende i sneglefart.
• Forskere har dokumenteret, at vilde chimpanser hver dag spiser så meget moden gæret frugt, at de indtager en mængde alkohol, der svarer til, at et menneske drikker to cocktails om dagen. Forskellen er, at aberne ikke bliver fulde.
• Omkring halvdelen af befolkningen mener, at det skal være lettere at få tilladelse til at skyde ulve. Den anden halvdel håber bare på, at det bliver sværere at løbe ind dem.
• Den norske miljøminister advarer mod at købe Lafufu-bamser, efter at Miljødirektoratet har analyseret 510 Lafufu-bamser og fundet farlige organiske tinforbindelser i dem. Lafufu-bamsen er en direkte kopi af Labubu-bamsen – bortset fra at den også kan bruges som kemisk våben.
• Flere efterskoler vil skrotte alt, hvad vi kender som klassiske fag. I stedet kunne man forestille sig fag som 'Personlig morgenmad' og 'At finde sig selv – også uden GPS.' Samtidig slipper eleverne for at svare på det irriterende spørgsmål: 'Hvad har du egentlig lært?'
• Et kilo guld koster nu over 800.000 kroner. Det er stadig billigere end en 2-værelses på Amager.
• Et officielt billede af kronprinsen er så stærkt retoucheret, at han ligner en voksmannequin i ansigtet, selv om kongehusets afviser, at deres billeder bliver manipuleret. Det er dog stadig det mest livagtige billede af en kongelig siden nytårstalen 2019.
• I Afghanistan bliver offentligt ansatte under Talebans regime trukket i løn, hvis deres skæg er for kort. Det må være det, vi herhjemme ville kalde resultatløn.
• Plug-in-hybridbiler udleder fem gange så meget CO² som deres laboratorietests siger og dermed næsten lige så meget som benzinbiler – men det giver bedre samvittighed. Det svarer omtrent til at spise havregrynskager og kalde det morgenmad.
• En major er blevet dømt for at have modtaget bestikkelse fra en våbenproducent i form af en middag til 2500 kr. på Kong Hans Kælder. Det står stadig ikke helt klart, hvordan det kunne lade sig gøre at få en hel middag dér til den pris.
• Det er nu officielt EU's mål at blive uafhængig af russisk gas inden 2030. Rusland regner med at blive uafhængig af EU længe inden.
• En befalingsmand på Flyvestation Karup er blevet anklaget for at have taget af kassen. Så forstår man straks bedre, hvorfor der er brug for et langt højere forsvarsbudget.
• Næste år bliver der installeret kameraer i et farligt lyskryds i Aarhus, så der automatisk bliver udskrevet bøder til bilister, der kører over for rødt. Heldigvis drejer det sig kun om ét lyskryds og kun i Aarhus, så der er stadig masser af andre muligheder.
• 150 stillinger nedlægges i Fødevarestyrelsen. Til gengæld lover ministeren, at der stadig vil være rigeligt med bureaukrati pr. kalorie.
• Salget af fødevarer er på sit laveste niveau i over to år. Fødevareindustrien er bekymret, mens en række politikere er overbeviste om, at befolkningen sagtens kan leve af varm luft.
• Trump har beordret østfløjen i Det Hvide Hus revet ned for at bygge en balsal. Næste skridt bliver at jævne Kongressen med jorden for at gøre plads til en bowlingbane.
• Det skal være lettere at smide voldelige elever fra de ældste klasser ud af skolen, mens det skal gøres sværere at smide elever ud af privatskolerne. Med andre ord: det offentlige får ansvaret for at bortvise — og de private får retten til at tilgive. Jesus havde været en god undervisningsminister.
• Det bliver snart muligt at downloade Kong Frederiks bog 'Kongeord' kvit og frit og læse den helt gratis. Den eneste reelle udgift er den tid, man bagefter skal bruge på at forklare, hvorfor man gjorde det.
• Københavns Kommune har solgt Royal Arena, men parterne ønsker ikke at oplyse prisen. Den er så hemmelig, at selv ejendomsmægleren fik den overrakt i en lukket kuvert.
• Berlingske Medias koncernchef har lavet et kursus for medarbejdere i åndelig oprustning. Kurset indeholder en guidet meditation, hvor man forestiller sig en verden uden pressemøder kl. 19. Det fik flere til spontant at græde.
• Lukningen af syv såkaldte stillerum på Københavns Universitet møder modstand hos de studerende. Universitetet foreslår i stedet at bruge biblioteket, men indrømmer samtidig, at det er en noget humoristisk anbefaling.
• Frederiks Cilius' alter ego Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm skulle 'roaste' Lars Løkke Rasmussen i TV 2's årskavalkade, men da TV 2 nedlagde forbud mod at gøre grin med hans alkohoforbrug, ville Cilius slet ikke være med. Lars Løkke fejrede beslutningen med en stor fadbamse.
• Slik og chokolade bliver billigere, og samtidig har EU bestemt, at der skal moms på motion i fitnesscentre. Eksperter kalder det et sundhedspolitisk paradoks. De fleste andre kalder det en glimrende undskyldning for at droppe fitness igen.
• Da Donald Trump blev interviewet om førstepladsen som den mest indflydelsesrige person i Europa, udtalte han, at de europæiske lande er for politisk korrekte og ikke fører en stram nok migrationspolitik. Sagt af en person, der ændrer politik lige så tit, som hans advokater skifter job.
• Regeringen, SF og Enhedslisten er enige om at oprette en medieombudsmand, der skal sikre bedre beskyttelse af borgere mod influencere. Endelig får vi et offentligt organ, der kan stoppe nogen, der anbefaler en tandblegning til 899 kr.
• Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at fødevarepriserne falder for fjerde måned i træk. Det er sukker, frossen fisk og smør, som er faldet mest, så nu har alle snart råd til at bage en småkage, der smager lidt af hav.
• Blandt de nominerede til årets Cavlingpris er hele tre DR-projekter. Det må kalde på en tilbundsgående undersøgelse, der kan afsløre alle de røde lejesvende i Cavlingkomiteen.
• Interpol melder om et rekordhøjt antal ulovlige smuglinger af eksotiske dyr. Forklaringen ligger lige for: Hvem har for eksempel ikke altid drømt om have sin egen private mindfulness-instruktør i form af et dovendyr? Eller en bæredygtig cykelhjelm, der ved nærmere eftersyn viser sig at være et bæltedyr. For ikke at tale om en flamingo, der kan gøre det ud for en ergonomisk kontorstol i Arne Jacobsen-stil?
• 67 sager om cannabis bør gå om. Det mener Rigsadvokaten, fordi et antal personer kan være blevet dømt på et fejlagtigt grundlag. Det lyder bedre end at sige 'ups!'
• Senest til maj vil Nuuk Lufthavn blive bemandet med flyveledere. Det åbner mulighed for, at flyene nu også kan lande deroppe.
• Der bliver nu arbejdet målrettet på at få flere grønlændere til at søge ind i Slædepatruljen Sirius. Det er ikke et krav, at de medbringer deres egen slæde.
• Den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen vil have genindført de statsregulerede bordeller, der blev nedlagt i 1946, men denne gang styret af sexarbejderne selv. Det er første gang, højrefløjen foreslår noget, der minder om fagbevægelse – men med lidt anderledes arbejdstøj.
• For at drengene ikke fortsat skal sakke bagud i forhold til pigerne, som er overlegne i de boglige fag, har man indført fire praktiske valgfag i folkeskolen. Men også her får pigerne bedre karakterer end drengene – pigerne kan både bruge en boremaskine OG læse manualen.
• København er blevet en populær destination for udenlandske turister, især i julemåneden, hvor flere og flere med udenlandsk pas tjekker ind på et hotelværelse i hovedstaden. Grunden er efter alt at dømme, at byen tilbyder mørke, kulde og forventninger, der aldrig helt bliver indfriet.

GODT NYTÅR!
– og tab nu ikke hovedet

• Først på ugen var der varmere i det nordlige Norge end i Sydspanien, og juleaften nåede temperaturen op på 20 grader på Island. Pludselig virker verdenskortet mere som et forslag.
• Op mod halvdelen af skoleeleverne deltager ikke i idrætstimerne. I Hammel vil man derfor forsøge at komme dårlige undskyldninger til livs. For eksempel vil man ikke længere godtage undskyldningen: 'Jeg har ADHD, så jeg har allerede fået rigelig motion i dag.'
• EU erklærede sig enig med den danske regering i, at det er uacceptabelt, at Donald Trump har udpeget en særlig udsending til Grønland. Ikke 'overraskende' – bare 'uacceptabelt'. Hvorefter man gik videre til næste punkt på dagsordenen.
• Politiet forstår det ikke: sidste fredag var der ikke én eneste bilist blandt cirka 500 kontrollerede køretøjer, der blev taget for narko- eller spirituskørsel. Nul promille. Nul stoffer. Til gengæld en let eksistentiel krise.
• Ved en fejltagelse har 39 sygeplejersker i Region Nordjylland i fem år fået udbetalt 2800 kroner for meget i løn om måneden. De skal ikke betale pengene tilbage, men i stedet gå ned i løn indtil pengene passer. Man kunne kalde det en midlertidig lønforhøjelse med lang opsigelsesfrist.
• Satirikeren Rasmus Bruun, der medvirker i tv-programmet 'Manden i hullet', får henvendelser fra fans, der selv vil i gang med at grave et hul. Hvorfor vides ikke. Måske har de bare undersøgt boligmarkedet og tænkt: 'Dér har vi mit prisleje.'
• En professor i kunstig intelligens frygter konsekvenserne af kunstig intelligens og stiller spørgsmålet: Får AI hjernen til at visne lidt ved hvert brug? Han fik mistanken, da han ikke selv gad undersøge det nærmere.
• Slædepatruljen Sirius har indkøbt 15 nye slædehunde – 5 hanner og 10 tæver. Hannerne skal primært bidrage med trækkraft, mens tæverne forventes at stå for overblikket – blandt andet ud fra den vurdering, at for mange hanner kan føre til unødige møder om retningen.
• Hovedstadens akuttelefon 1813 har i julen modtaget en række opkald om mavepine og forstoppelse, fordi folk har spist for meget fed mad. Julen er med andre ord den tid på året, hvor kroppen klager, og man ringer til det offentlige for at få bekræftet, at det er selvforskyldt, og at man burde være stoppet efter fjerde portion.
• Flere hundrede danskere har fået kødallergi efter flåtbid. For den 74-årige pensionist Kim er det så alvorligt, at han måtte tage sin egen sovs med juleaften. Det vigtigste ved traditioner er, at nogen holder fast i dem, koste hvad det vil.

SET:
A Very Murray Christmas
Amerikansk tv-show, 2015 – Netflix
★★★★☆☆

Julen har ganske vist toppet nu – på den anden siden varer den jo lige til påske, hvis man ser bort fra fasten, der kommer derimellem. Her er en amerikansk blanding af musical, komedie og julehygge med Bill Murray i hovedrollen som sig selv. Historien udspiller sig juleaften på et luksushotel i New York, hvor Bill Murray har planlagt et stort live tv-juleshow med kendte gæster. En voldsom snestorm rammer byen og forhindrer de fleste gæster i at ankomme. Murray bliver mere og mere nedtrykt, efterhånden som hans planer falder fra hinanden, og han begynder at drikke for at dulme sin skuffelse. I løbet af aftenen møder han forskellige personer på hotellet – både ansatte og gæster – som hver især bidrager med små musikalske indslag. Kendte navne dukker op i både virkelige og drømmelignende sekvenser, og efterhånden forvandles den mislykkede aften til en mere intim og alternativ julefejring, hvor fællesskab, musik og improvisation kommer i centrum. Showet slutter med en varm og ironisk juleafslutning. der byder på både charme og ujævnheder. Det er altså ikke et traditionelt juleprogram, og det vil formentlig dele vandene. Bill Murrays tørre, melankolske humor gennemsyrer hele showet, og tempoet er bevidst langsomt og eftertænksomt. Showet vil tiltale fans af Bill Murray og dem, der foretrækker noget andet end det traditionelle, sukkersøde julehalløj. Det gik lige hjem hos mig.
Instruktion: Sofia Coppola
Se trailer


Goodbye June
Amerikansk familiedrama, 2025 – Netflix
★★★★★☆

Der er ikke meget julesteming over Goodbye June, selv om det hele foregår i juledagene. Det er et familiedrama, der kredser om relationer, sorg og gamle konflikter. Handlingen følger en søskendeflok, som samles i deres barndomshjem, efter at deres mor er blevet alvorligt syg og ligger for døden. Men samlingen, som i første omgang virker praktisk og nødvendig, udvikler sig hurtigt til et følelsesladet opgør med fortiden. De voksne børn er helt forskellige og har hver især taget deres liv i vidt forskellige retninger. Under overfladen ligger der uforløste konflikter, jalousi og skyldfølelse, som gradvist kommer frem i lyset. Mens tiden med moderen rinder ud, tvinges de fire søskende til at forholde sig til både deres fælles historie og deres indbyrdes forhold. Filmen skildrer, hvordan sorg kan samle mennesker – men også splitte dem – og hvordan det kan være svært at sige farvel, både til et menneske og til en barndom. Mange vil kunne spejle sig i søskenderelationerne og de akavede, men ærlige samtaler om ansvar, kærlighed og svigt. Helen Mirren spiller moderen gribende, og Kate Winslet, som selv spiller den ene af døtrene, har fået overstrømmende ros, både for instruktionen og skuespillet. Det kan man kun tilslutte sig.
Instruktion: Kate Winslet
Se trailer


Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd (The Unlikely Pilgrimage of Harold Fry)
Britisk drama, 2023 – dr.dk
★★★★☆☆

Filmen er baseret på Rachel Joyces roman og følger den pensionerede Harold Fry, der lever et stille og rutinepræget liv sammen med sin kone, Maureen, i en engelsk forstad. En dag modtager Harold et brev fra sin tidligere kollega Queenie Hennessy, som han ikke har haft kontakt med i mange år. Hun skriver, at hun ligger for døden af kræft på et hospice i den anden ende af England. Harold beslutter sig for at skrive et kort svar, men da han er på vej til postkassen, får han den pludselige indskydelse at gå hele vejen til Queenie for at vise sin støtte. Han er overbevist om, at så længe han bliver ved med at gå, vil hun holde sig i live. Uden forberedelse og med dårligt fodtøj begiver Harold sig ud på en 800 kilometer lang vandring gennem England. Undervejs møder Harold en række forskellige mennesker, som hver især deler deres livshistorier og påvirker hans syn på sig selv og verden. Vandringen bliver en indre rejse, hvor Harold konfronteres med skyld, sorg og fortrængte minder – især om hans forhold til Maureen og deres afdøde søn. Samtidig følger filmen Maureen derhjemme, hvor hun må forholde sig til både Harolds fravær og sin egen sorg. Til sidst når Harold frem til Queenie, og selv om udfaldet ikke er et mirakel i traditionel forstand, opnår han en form for forsoning og følelsesmæssig forløsning. Pilgrimsfærden ændrer både Harold og Maureen og giver dem mulighed for at begynde på ny. Filmen bæres i høj grad af Jim Broadbents nuancerede præstation som Harold Fry. Han formår at skildre en almindelig mand med et rigt indre liv og mange uforløste følelser uden store armbevægelser. En varm, melankolsk og livsbekræftende film. Tak til capac for inspiration.
Instruktion: Hettie Macdonald
Se trailer