Jeg havde ellers sat mig for, at der hverken skulle være farvebilleder eller selfies på denne blog, men jeg bliver for en gangs skyld nødt til at gøre en undtagelse, når nu indlægget drejer sig om farver og om min egen garderobe. Det kan ikke nytte noget at sige, at den vil jeg ikke stå model til, så det gør jeg herover.
Jeg ifører mig jakken hvert år på denne tid som en tavs personlig protest
Black Watch er formentlig den mest kendte skotsktern – tartan – i hele verden, og den har da også en lang historie. General George Wade, som var Commander-in-Chief i North Britain, dannede med tilladelse fra George I seks infanteriregimenter i 1725, hvis opgave var at afpatruljere det skotske højland, slå ned på kriminelle og kontrollere fejder mellem klanerne. Regimenterne blev kendt som Am Freiceadan Dubh, oversat til Black Watch. Der er delte meninger om navnets oprindelse. Nogle mener, at det skyldes den mørke tern i soldaternes kilt, andre at det var fordi soldaterne repræsenterede en upopulær regering og derfor måtte være black hearted. Men da officererne selv brugte udtrykket, er forklaringen ikke videre sandsynlig. Der er flere mulige forklaringer her.I dag bæres Black Watch-tartan fortsat af Royal Regiment of Scotland. Den officielle betegnelse er Government 1A Tartan.
Min Black Watch-blazer på billedet er en svensk Oscar Jacobson-kreation af 100 procent ren ny og dejlig tyk uld. Jeg har købt den i en genbrugsforretning for nogle år siden, men den fremstår stadig som helt ny. Slipset er ægte skotsk og købt i en anden genbrugsforretning, ligeledes i upåklagelig stand.
Jeg kan ikke påstå, at jeg bruger jakken særlig meget, men jeg ifører mig den hvert år på denne tid som en tavs personlig protest, når den internationale overforbrugs-, forurenings- og ressourcespildsfestival Black Friday løber af stabelen, som den officielt gør i dag (men i praksis har stået på i flere uger). Ikke sjældent mødes jeg af beundrende blikke og ivrige forespørgsler om, hvor jeg dog har fået syet dette smukke, farvestrålende og velsiddende pragteksemplar af en jakke, og med slet skjult tilfredshed svarer jeg lakonisk:
– Blå Kors i Hillerød.
Let henkastet plejer jeg at tilføje, at den kostede 25 kroner.
Når farvebilledet betragtes, står mine tanker i kø, altså slet ikke i Corona-afstand: ”Min yndlings farve(tartan)komposition, oplevet med gensynsfryd fra en Skotlands rejse”, ”er det mon en beklædnings protest mod blogejerens tidligere professionelle hverdag, hvor ”uniformen” helst skulle være så sjusket og fedtplet-agtig som muligt (jf. et tidligere indlæg på denne blogplatform)”, ”et fortidigt indkøb hos kgl. hofleverandør Helge Madsen på Østergade (Kbhvn.strøg)”, ”et shopping-fund hos broderlandet, hvor Borås-fødte Oscar Jacobson står for en særlig elegant stil” etc.
Den ”tekstile proveniens” er med bloggens vanlighed beskrevet med nænsom præcision. Havde det ikke været for Blå Kors, ville en velskænket 12-års 3-fingers whisky være det rette at skylle ned under læsningen.
Sammenfattende er der kun et eneste ord, der er dækkende: Distingveret.
Hurra for genbrug! Denne tern er en af de smukkeste i farverne efter min mening.
Nu mangler bare en mulighed til at komme ud og lufte dette flotte sæt :-)
@Erik Hulegaard: Gang på gang må jeg imponeres over kommentatorens hukommelse og ikke mindst lokalhistoriske indsigt i det københavnske næringsliv. Jeg mindes ikke at have omtalt kgl. hofleverandør Helge Madsen ved Østerport station tidligere, men jeg kan tage fejl. Det skal dog ikke afholde mig fra at bekræfte, at jeg i fordums tid fik syet et par benklæder hos Helge Madsen i den omtalte Black Watch-tern, som jeg bar til mit bryllup.
Tak for den gode anmeldelse.
@Madame: Hørt! Hvad vil De foreslå, Madame?
Det er nogle meget smukke farver - jeg glæder mig til at høre, hvilken luftemulighed I finder frem til.
Jeg har lidt på fornemmelsen, at du og fruen er rigtig gode til at finde de mest udsøgte ting på genbrugs- og loppemarkeder.
Jeg fandt engang en sølvskål (sterling, oven i købet) til en (svensk!) tier på et svensk loppemarked. Ellers er jeg langt fra så god som jer.
Da jeg havde læst ordet "tartan," så jeg frem til et billede af dig i kilt. Min skuffelse kan kvantificeres.
Uanset dette, er det en ualmindelig smuk og lys fredag på disse nordjyske kanter, så skidt med den amerikanske sprogimperialisme for denne gangs skyld.
@Ellen: Mange tak! Opskriften er vist tid + tålmodighed + held, men først og fremmest skal man jo synes, at det er sjovt. Tålmodighed er særlig vigtig, hvis man er af hankøn, for så er der godt nok langt mellem de sartoriale snapse!
@Erik Bentzen: Jeg lover at posere i kilt, når jeg engang falder over en, der passer – men det har desværre nok lange udsigter.
Vejret er også fint herovre østpå – så ja, lad os for en stund forsøge at glemme, at vi styrer mod afgrunden!
Jeg kan kun beundre din udsøgte smag, når det gælder britisk kvalitetstøj. Selv befinder jeg mig i den anden ende af skalaen og er en, der - altid - foretrækker t-shirts og cowboybukser. Også når der er tale om festlige lejligheder. Og det er ikke blevet bedre med alderen, selv om jeg da - indrømmet - drømmer om en rigtig tweedjakke, tilsvarende fløjlsbukser og håndsyede lædersko (fra et sted i London, som du sikkert kender og husker navnet på).
Måske er der noget om, at 'klæder skaber folk'. Så må andre dømme om, hvordan jeg er skabt...
@capac: For det meste går jeg nok i nogenlunde den samme uniform som din, men det morer mig, når jeg kan finde fejlfrit tøj at prima kvalitet til ingen penge, så tak for anerkendelsen. Glæd dig, til du får den tweedjakke med tilhørende udstyr, du drømmer om :)
Det vil jeg gøre..
@capac: :)