Da jeg vågnede i morges og kiggede ud ad vinduet, sneede det. Det fik mig selvfølgelig til at tænke på min barndoms Peters Jul, som alle kender første vers af:
Jeg glæder mig i denne tid;Men den findes også i en alternativ, satirisk udgave, som Habakuk, alias Jørgen Hartmann-Petersen, skrev i 1961. Sådan lyder første vers:
nu falder julesneen hvid,
så ved jeg julen kommer.
Min Far hver dag i byen går,
og når han kommer hjem, jeg står
og ser hans store lommer.
Jeg glæder mig i denne tid,Jørgen Hartmann-Petersen var arkitekt og kom til Politiken som arkitekturmedarbejder i 1954, men på et tidspunkt blev han tilbudt et vikariat som redaktør af avisens berømte bagsidespalte At Tænke Sig, som han udviklede til perfektion på så overbevisende en måde, at han fik Cavlingprisen i 1962 for at have skabt en helt ny satirisk form. Varemærket var virtuos jongleren med ord, vanvittige omskrivninger og en lethed og elegance, man sjældent oplever inden for satiregenren.
skønt by'n er mere sort end hvid,
omtrent som var det sommer.
Min far til julefrokost går,
og når han kommer hjem, jeg står
og ser hvordan han kommer.
Navnet Habakuk stammer fra en grønlandsk profet fra 1700-tallet, men hvorfor det blev Hartmann-Petersens pseudonym, henstår i det uvisse. Habakuk – altså Hartmann-Petersen – blev sidenhen en af hovedkræfterne bag fjernsynets lørdagssatire Hov-hov og Uha-uha, dengang der kun var én kanal.
Parodien på Peters Jul husker jeg selv fra radioprogrammet Mellem Brødre, som Habakuk lavede sammen med sin bror Hemming Hartmann-Petersen fra 1969-1989. Hvert år omskrev han sin udgave af Peters Jul, så den blev en spids kommentar til aktuelle begivenheder. Den indeholdt dog også adskillige eviggyldige sandheder, som unddrog sig den årlige redigering:
Min mor blir mer og mere svær.
Det sidder både her og der.
Nu tæller hun kalorjer.
I julen kan der godt ta's pås,
så hun si'r: I får ingen gås,
men værsegod og mor jer.
Og Søster Hanne er så styg,
for hun er også blevet tyk,
men grunden er en anden.
I forgårs spurgte mor og far:
Hvor har du ungen fra?
og hun sa': Julemanden.
* * *
Første udgave af Johan Krohns oprindelige Peters Jul udkom anonymt og var med håndkolorerede tegninger af Otto Haslund og forfatterens bror Pietro Krohn. I 1870 udkom den alene med Pietro Krohns tegninger, mens udgaven fra 1889 var den første farvetrykte, hvor tegningerne var bearbejdet af Frants Henningsen. I 1947 udsendte Gyldendal udgaven, som Herluf Jensenius illustrerede, og som efter min mening er den eneste rigtige, eftersom det er den, jeg er vokset op med og stadig har stående i min reol. Det er Jensenius' tegning, der pryder dette opslag. Peters Jul kan læses in extenso her, og på samme website finder man en filmatiseret udgave på tyve minutter, der er optaget i det smukke, gamle Ribe. Manden bag filmen er i øvrigt Jeppe Søe, som i den seneste uges tid har været på barrikaderne for at kæmpe landbrugets sag, men det er en helt anden historie.
”Habakuk” var tæt på det geniale i min optik. Hans ordkunst var gennem mange år en kilde til beundring for mig og Cavling-prisen var mere end fortjent.
Mon blogejeren har været en tur i Danmarks Radios digitale skatkammer og efterfølgende i et samspil af digital nænsomhed og erfarne rige redaktionelle evner har projiceret barndomstanker og dele af fortiden sammen i dette historiske tilbageblik (?).
Barndommens ”Peters Jul” behandles sikkert også med samme nænsomhed i det nordsjællandske hjem, hvor kun lejlighedsvise høje knitren fra brændeknuderne kan overdøve højtlæsningen ved juletid.
Habakuk, satirens mester, har jeg arbejdet sammen med adskillige gange, når han og broren Hemming lavede deres Mellem brødre. Det begyndte gerne med, at de to satte sig på Lytterkroen for at forberede sig, og når der manglede en time af deres studietid, kom de i højt humør lige tids nok til at få optaget deres udsendelse. Uden ét eneste klip kom den i kassen ...
@Erik Hulegaard: Jeg sad altid klinet til radioen, når der blev sendt 'Mellem Brødre', så jeg deler din begejstring for Habakuks ordakrobatik. Hans bror blev min kollega mange år senere, og også hans sprogbeherskelse var imponerende. Madame har været længere i branchen end jeg, men hendes beskrivelse i den foregående kommentar af Hemming Hartmann-Petersens arbejdsmetode kan jeg nikke genkendende til.
Det er desværre ikke lykkedes mig at finde noget som helst om Habakuk i DR's offentligt tilgængelige arkiver, så jeg har bare allieret mig med min bonkammerat Google. Derudover har jeg været på biblioteket og lånt den trykte udgave af 'Habakuk og Peters Jul', som Greens Boghandel udgav i december 1984 i 1000 nummerede eksemplarer, hvoraf det, jeg har fået i hænde, er nummer 824.
Jeg syntes, det blev for nørdet at nævne i indlægget, men nu fik jeg det gjort alligevel :)
@Madame: Tak for det malende bidrag!
Tak for at indgyde mig lidt lærdom om barn- og ungdommens satirikere. Blandt andet ...
Politikens ATS er vel nærmest blevet en institution - alle ved, hvad ATS betyder og hvad det står for.
Det er imponerende, at du stadig har Peters Jul - mine eksemplarer er røget ud for mange, mange år siden. Det er vel lige før, at de ville have været penge værd i dag. Og dog ... så skal man nok have en større stribe af dem.
@Ellen: Ingen årsag! Førsteudgaven skal nok have en værdi, men mit eget eksemplar får jeg næppe meget for. Netop den udgave er genoptrykt flere gange, og man kan købe et ganske uberørt eksemplar hos Saxo formedelst 99,95 kr. :)
@Madame: Lytterkroen frekventerede jeg X antal gange under mine 17 års beboelse på den nærliggende Bülowsvej 50A. Tro mig, det var langt fra alle fra DR, der besad de formidable brødres evner udi den ædle kunst at beherske begrebet "rette dosering". ;-)