Selv om vi indtil videre er sluppet nådigt, hvad kuldegrader angår, har årstidens udendørstemperatur på det seneste alligevel haft den for os brillebærere forsmædelige konsekvens, at glassene straks dugger til, når vi kommer fra det fri og træder ind ad den hjemlige hoveddør, bag hvilken en rødglødende brændeovn arbejder på højtryk.
Jeg diskuterede engang problemstillingen med min ligeledes brillebærende frisør, som påstod, at man kunne eliminere irritationsmomentet ved at træde baglæns ind i det opvarmede hus. Så ville brilleglassene ikke dugge det mindste. I den forbindelse måtte jeg undertrykke et latterudbrud. Jeg betragtede det som en staldfidus på linje med at lægge sig på ryggen med et tændt stearinlys i munden og en marineret sild på maven for at stoppe et hikkeanfald og skiftede derfor hurtigt emne. Siden har vi ikke berørt emnet.
Samtalen ligger nu et par år tilbage, men frisørens råd må have lagret sig et sted i min underbevidsthed, for i går da jeg stod uden for hoveddøren og lige havde sat nøglen i låsen, kom jeg i tanker om tricket og besluttede mig for at lade dets anvendelighed komme an på en prøve. Jeg åbnede døren, og da jeg havde forvisset mig om, at Madame ikke var i nærheden, vendte jeg mig om, strakte det ene ben så langt
bagud jeg kunne, tog resolut et skridt baglæns og væltede en gulvvase med et brag.
Men det virkede.
Jeg skal ikke kunne sige, hvilke naturkræfter der er oppe mod hinanden, når en bebrillet person går fra kulde til varme på den omtalte naturstridige måde, for den slags forstår jeg mig ikke på. Til
gengæld forstår jeg udmærket, hvorfor katten tog benene på nakken og forsvandt om bag sofaen som en nytårsraket på afveje.
Translate
Kategorier
- Alder (1)
- Beklædning (5)
- Biler (1)
- Blogging (1)
- Bøger (8)
- Corona (1)
- Dagligliv (2)
- Drømme og mareridt (1)
- Erindringer (8)
- Film (3)
- Genbrug (2)
- Hus og have (1)
- Intermezzo (32)
- Jul (1)
- Katte (4)
- Komedier (1)
- Kommunikation (2)
- Kulturhistorie (6)
- Levned og meninger (1)
- Mad (1)
- Musik (1)
- Mænd (1)
- Mænd og kvinder (2)
- Nostalgi (2)
- Nytår (1)
- Opera (1)
- Rejser (1)
- Sommer (2)
- Sprog (2)
- Tant og fjas (3)
- tv (6)
- Vind & vejr (1)
- Årstider (1)
Problemstillingen med de duggede briller kender jeg til bevidstløshed, så jeg giver det også et forsøg!
Jeg vælter utvivlsomt også et eller andet og skræmmer livet af katten, men den risiko er også tilstede ved de duggede ruder, så hvad har jeg at tabe - andet end min værdighed - tænker jeg?
@Henriette: Sørg for, at du er alene i huset :)
Det var pokkers! Jeg håber ikke det er en tidlig aprilsnar ;-)
Jeg ville ikke have skrupler over at gå baglæns ind derhjemme, men jeg kan godt forestille mig pinlige episoder, hvis jeg skulle finde på at praktisere det i supermarkedet ...
Stakkels Hannibal! Den chokudløsende tilstand må have kostet lidt rejer o.l. - Nuvel, det Corona-relaterede medicinske mundbind er også ret dug-generende for langt de fleste bebrillede personer, der dog selv med 2-meters afstand bør vare sig (og deres omgivelser) for følgerne af en atypisk motorik.
Hikke-opskriften kan nok ikke bære en doktordisputats, men alene for at nyde den marinerede sild efterfølgende er den absolut værd at overveje.
En anden mulighed, som helt sikkert virker, er at stå på ét ben og recitere Terje Vigen. Det er dog ikke alle, der kan holde balancen så længe.
@Ellen: Prøv eventuelt også rådet mod hikke :)
@Erik Hulegaard: Hannibal tilgav hurtigt, da jeg klirrede med madskålen, og han er heldigvis ikke typen, der bærer nag. Jeg har ikke selv haft brug for antihikkerådet, men jeg har ladet mig fortælle, at det virker nøjagtig lige så godt med en stegt sild.
@Eric Bentzen: Fungerer Terje Vigen-finten ikke kun for dem, der bor på den yderste, nøgne ø?
Jeg glemmer det altid, så det er dejligt at du har prøvet rådet af :-)
@Lene: Altid til tjeneste!