Uvilkårligt er man tilbøjelig til at fokusere på positive hændelser og oplevelser, når man sådan sidder og skal nedfælde årets milepæle, men alt for ofte glemmer vi at glæde os over alle de ubehagelige tildragelser, vi har været så heldige ikke blive udsat for. Så lad mig hermed præsentere min helt personlige positive negativliste for 2020 i 10 uprioriterede punkter:
- Mit hus er ikke blæst omkuld, brændt ned eller blevet begravet under et jordskred.
- Der er ikke nogen, der har serveret stegt lever for mig.
- Min kat er ikke blevet kørt over.
- Mit værksted har ikke monteret vinterdækkene forkert i år.
- Jeg er ikke blevet smittet med nogen virus.
- Jeg har ikke oplevet nogen stå og synge på en altan i nærheden.
- Jeg har ikke savnet en eneste aflyst sportskamp.
- Jeg er ikke blevet beskyldt for at have opført mig upassende ved en julefrokost for tyve år siden.
- Jeg har ikke fået en næsehårstrimmer i julegave.
- Jeg har ikke en rigsretssag hængende over hovedet.
Med ovenstående ungdomsbillede ønsker jeg godt nytår til alle, der i årets løb har frekventeret denne blog – dog ikke uden at minde om, at det som bekendt var meget bedre i gamle dage ...
Ved fuldmåne oplyser Solen Månen og sjælen vores personlighed. Det var fuldmåne d. 30. december og det har måske ansporet til klarsyn i form af de opremsede taknemmeligheder.
Man kan således konstatere, at blogejeren er testet positiv med den tunge PCR-test for ”samfundssind” ved at berige sine omgivelser med evnen til at centrifugere mulige smittefarlige negativiteter til positive.
Samtidig må det adderes, at bloggen har skabt en evidens for recidiverende besøg, hvilket med immunologisk garanti vil fortsætte i 2021, også efter at blogejerens evner i vaccinationsgruppe 9 er blevet yderligere kalibreret i løbet af 1ste eller 2en kvartal 2021 mod Corvid-19 smitte og derved kan vedligeholde bloggens høje positiv faktor.
Et på flest mulige parametre vellykket 2021 til Madame, Bella, Hannibal og blogejeren.
Set i lyset af hvor galt det kunne være gået, har 2020 ikke været så ringe endda. Som man siger :-)
Godt nytår!
Bortset fra, at stegt lever er en af mine (og Johns) yndlingsretter, samt at vi ingen kat har, kan jeg som dig glæde mig over de øvrige punkter.
Jeg hyggede mig især over det med altanen - jeg er SÅ glad for, at vi hvor vi bor, er sluppet for den fællessang, der åbenbart blev et stærkt symbol på det danske sammenhold.
Jeg er dog ikke enig i, at de gamle dage var gode. Jeg ville meget nødig have levet i tiden før nu - måske lige bortset fra coronapesten, som vi naturligvis helst havde været foruden. Men på den anden side: Havde det nu været i gamle dage, så var det måske gået som med den spanske syge i sin tid, så det er alligevel nok bedre, at den kom nu og ikke før ... hvis det giver mening.
@Erik Hulegaard: Tak for endnu et berigende analytisk essay i kommentarfeltet. Selv om de omtalte vaccinationer, der er tiltænkt hele befolkningen, inklusive blogejere, har fået en tøvende start, ser jeg frem til, at udrulningen snarest muligt vil accelerere og komme op i fart, så vi ikke længere skal sidde på nåle bag kvalmfulde mure sammen med ventegruppen her i beskyttelsesrummet. Med andre ord, jeg håber snart, at Fanden er løs i Profylaksegade.
Tak for nytårsønskerne, og i lige måde.
@Henriette: Ja, Always Look on the Bright Side of Life :) Også godt nytår til dig!
@Ellen: Bemærkningen om gamle dage skal muligvis tages cum grano salis. Ikke desto mindre var en hel del betydelig bedre, herunder postomdelingen, men lad det ikke skille os ad. Min aversion mod stegt lever agter jeg dog at fastholde :)
De ikke realiserede ulykkers kø. Ikke værst.
@Eric Bentzen: Lidt har også ret ...
Count your blessings kan vel også betyde at sætte fokus på alt det man undslap for. Godt nytår til jer :-)
@Lene: Mange tak!
Godt nytår i lige måde :-)
Jeg er godt nok også glad for, at jeg har undgået den stegte lever, og jeg er sikker på, at sådan en minusliste er et plus.
Lidt som når den vietnamesiske buddhistiske munk Thich Nhat Hanh påpeger:
“When we’re having a toothache, we know that NOT having a toothache is a wonderful thing.”
@Mia Folkmann: Klog mand, ham munken! Heldigvis behøver man kun have haft tandpine én gang for at vide, at det er bedre ikke at have :)
Jeg kunne bedst associere mig med ikke at have savnet en aflyst sportskamp. Men det er en af den slags sandheder, som kun er halvt sand, for min søn har jo nydt at følge med i fodbold, ishockey og andre ting og har ihærdigt prøve at få udgifter til odds-spil til at balancere med gevinsterne, og derfor har jeg alligevel lidt interesse for både sport og udøvere. En nodeskriver-lærer, som fortjener en novelle, insisterede for ca.50 år siden på at det var godt at hygge sig med lørdags-fodbold (typisk de engelske kampe) og senere var der en skoleleder, som slæbte en klasse + mig med til London og så Arsenal fodboldkamp en lørdag eftermiddag, og siden dengang har jeg gravet lidt i forholdene omkring fodboldkampe og mennesker; historien om arbejderne, der lavede kanoner til de store britiske krigsskibe, som sidst på lørdagen spillede på en plæne i en af de mange parker, der er i London - og senere blev til Arsenal fodboldklubben, som nu er druknet i kommercialitet.
Men jeg har ikke savnet de kampe, der var aflyst.
@Dax2: Man skal nok være konkurrencemenneske for at finde fodbold og spil interessant. Det er jeg bare ikke – jeg er fuldstændig ligeglad med at vinde eller tabe. Jeg tilhører med andre ord en meget lille minoritet, men jeg fornemmer, at du forstår det :)