- Woody Herman & His Orchestra: Early Autumn
- Julie London: Blue Moon
- Benny Goodman: If I Had You
- Natalie Cole: This Will Be
- Harry Connick, Jr. · Carla Bruni: And I Love Her
- Astrud Gilberto: Wailing Of The Willow
- Fred Astaire: A Fine Romance
- Blossom Dearie: Manhattan
- Glenn Miller: Little Brown Jug
- Mel Tormé: Don't Get Around Much Anymore
* * *
Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI
I dag vil jeg nøjes med at sige, at jeg kender fire af navnene.
Så kommer jeg vist ikke helt galt afsted 😁
@Ellen: Dér kan man bare se! Men jeg skal nok ikke fortolke det sådan, at jeg er på rette vej :)
Min livslange svaghed for lat(r)inamerikanske rytmer, yderst beherskede modsat jazz´ede toner og maskulin fornøjelse ved synes af (afdøde) Natalie Cole gennemrisler mit indre.
By the way noteres den mildest talt berømte fodlænke-besatte franske eks-præsident Nicolas Sarkozys modelhustru Carla Bruni også på listen.
@Erik Hulegaard: Det glæder mig, at playlisten kan fremkalde så livlige indre gennemrislinger! Jeg noterer mig, at du både efterlyser de lat(r)inamerikanske rytmer, de yderst beherskede toner og den mere maskuline æstetik, så jeg må konstatere, at playlisten åbenbart fungerer både som musikalsk oplevelse og som en mindre neurologisk begivenhed.
Carla Bruni er playlistens franske alibi, som kommer med en vis elegance og politisk bagage. At hun samtidig har været gift med en præsident med hang til fodlænker, gør jo kun hendes musikalske gæsteoptræden mere interessant.
Natalie Cole derimod behøver ingen forklaring. Hun må ganske enkelt have lov til at gennemrisle, hvad der måtte være tilbage af indre landskab.