Lad os begynde i København, hvor teknik- og miljøborgmester Line Barfod har foreslået, at hastighedsgrænsen for biler sænkes til 30 kilometer i timen i hele byen. Formålet er at gøre det 'mere trygt at være cyklist i vores cykelgader, hvor cyklister og biler deler vejbanen'. Spørgsmålet er bare, om det er nødvendigt, eftersom København helt af sig selv har opfundet et avanceret system, hvor biler ikke er i stand til at køre mere end 30 kilometer i timen, takket være cyklisterne, der bevæger sig efter et mere frit princip: rødt lys er vejledende, fortove er alternative cykelstier, ensretninger er geografiske forslag, og fodgængere ved højresving betragtes som et interessant naturfænomen. At krydse en cykelsti som fodgænger kan til gengæld være en manøvre, der kræver både mod og en opdateret livsforsikring. At sænke bilernes hastighed til 30 kilometer i timen vil med andre ord have omtrent samme effekt som at indføre hastighedsbegrænsning på en kørestol.

At krydse en cykelsti som fodgænger kan være en manøvre, der kræver både mod og en opdateret livsforsikring

Fra København kan vi passende tage til Sverige, hvor en ny undersøgelse viser, at omkring 62.000 svenske elever i niende klasse dumper til prøven i læseforståelse. Ifølge en PISA-undersøgelse fra 2022 lever hver fjerde svenske elev ikke op til OECD's minimumskrav. En historieprofessor fra Lunds Universitet er dybt bekymret. Han lærte selv at læse, før han begyndte i skole, og betegner udviklingen som et dystopisk skrækscenarie. Hvis man ikke kan læse, bliver demokratiet hurtigt en abstrakt fritidsinteresse. Man forstår ikke nyheder, kender ikke forskel på løgn og sandhed og får vanskeligheder med tolerance, solidaritet og demokrati. Det minder kort sagt en del om situationen på denne side af Øresund.

Men vi har også andre problemer herhjemme. Eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt Isam B's sang 'Ramadan i København' fortsat skal være i Højskolesangbogen. Socialdemokratiets integrations- og udlændinge-ordfører mener nej. Højskolesangbogen skal åbenbart fungere som en slags sikkerhedsgodkendelse: Man må godt synge om Danmark, men først skal man igennem et udvalg, der vurderer, om sangen er dansk nok.

Samtidig har Morten Messerschmidt fundet en ny og rundere tone. I en video til gymnasieelever siger han: 'Du er dansker, uanset hvor du er født. Uanset hvor dine forældre er født.' Det bliver kaldt et 'smart move' af flere, fordi videoen kommer i fortsættelse af retssagen mellem Martin Lidegaard og Morten Messerschmidt, hvor Messerschmidt mener, at hans ære blev krænket af Lidegaards udtalelser under valgkampen. Dansk politik er efterhånden blevet så avanceret, at selv en video til gymnasieelever kan have tre strategiske formål, to politiske signaler og en juridisk sidegevinst.

Den amerikanske statsgæld er eksploderet. Siden Donald Trump kom til i 2017, er den fordoblet til 40 billioner dollar. Det er et beløb, der ligger så langt uden for almindelig menneskelig forestillingsevne, at man lige så godt kunne have skrevet 'rigtig mange penge'. Donald Trump har ellers aldrig været kendt for at være tilbageholdende med store tal. Men 40.000.000.000.000 er alligevel et beløb, hvor selv Donald Trump burde kunne blive imponeret af Donald Trump.

Først finder vi en løsning, derefter finder vi ud af, hvad den koster, og til sidst ansætter vi nogen til at administrere konsekvenserne

I Danmark diskuterer vi til gengæld, om momsen på fødevarer skal sænkes. Det lyder umiddelbart enkelt: Lavere moms, billigere mad, gladere danskere. Men sådan fungerer dansk skattepolitik ikke. En beregning viser, at en differentieret moms vil kræve op mod 400 ekstra statsligt ansatte til at kontrollere og administrere de forskellige satser. Dansk Industri mener endda, at det reelle behov kan være ti eller tyve gange større. Vi vil altså gøre maden billigere ved at gøre staten større. Det minder lidt om at spare penge på benzinen ved at ansætte flere til at holde øje med benzinmåleren. CEPOS har samtidig beregnet, at de rigeste ti procent vil spare omkring 6.150 kroner om året, mens de fattigste ti procent vil spare omkring 3.400 kroner. Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde har derfor, i modsætning til Pelle Dragsted og Enhedslisten, foreslået at droppe halveringen af momsen på fødevarer, fordi den er alt for dyr i forhold til den effekt, den har på priserne. Det hele efterlader det indtryk, at danske politikere opererer efter stategien: først finder vi en løsning, derefter finder vi ud af, hvad den koster, og til sidst ansætter vi nogen til at administrere konsekvenserne.

Men heldigvis har Folketinget fået mulighed for at tale med en præst, hvis det hele bliver for uoverskueligt. Det begyndte med Ida Auken, som begejstret foreslog, at Folketinget skulle have en eller flere præster tilknyttet Christiansborg. Det udløste politisk ballade og blandt andet krav om, at Ida Auken blev smidt ud af Socialdemokratiet, men nu er sagen efter Ida Aukens eget udsagn landet et godt sted: Folketingsmedlemmer kan fremover ringe til en præst, hvis livet begynder at gøre ondt. Løsningen består i et telefonnummer, og det bedste er, at det er gratis. Hvordan det kan lade sig gøre, står ikke helt klart. Måske er forklaringen, at præsten bare har en telefonsvarer, der siger 'Det skal nok gå altsammen.' Det er under alle omstændigheder en billigere ordning end 400 nye medarbejdere i Skat.

Vi kan se frem til, at hvis Mette Frederiksen går hen og bliver forkølet her til efteråret, vil det få verdens-omspændende presseomtale

Og så kommer vi til ugens mest internationale næse. Mette Frederiksen blev tilbudt at få 'fikset den lille plet' på næsen af en plastikkirurg. Det afviste statsministeren indigneret og erklærede, at hun er tilfreds med sin snart 50-årige kvindekrop og ikke har brug for, at en mandlig plastikkirurg har holdninger til den. Det kan man kalde en effektiv måde at få en næse til at fylde mere, end den egentlig har krav på. Mette Frederiksens svar gik verden rundt, fra Rusland til Filippinerne, og en cand.comm., strategisk rådgiver og brandingekspert forklarede, at succesen skyldes, at det private, uperfekte og sårbare skaber 'nærhed og relaterbarhed'. Vi kan se frem til, at hvis Mette Frederiksen går hen og bliver forkølet her til efteråret, vil det få verdensomspændende presseomtale, fordi det skaber autenticitet.

Midt i alle de danske og internationale bekymringer døde Dolly Parton tirsdag aften, hvilket udløste landesorg over det meste af verden. Blandt andet sendte den britiske kongefamilie Band of the Coldstream Guard, et af de ældste og bedst kendte militærorkestre, ud foran Buckingham Palace for at trutte Dolly Partons megahit '9 to 5' iført røde uniformer og bjørneskindshuer. En mere britisk måde at sørge over en amerikansk countrydronning kan man dårligt forestille sig. I hendes og Guds eget land dekreterede Donald Trump flagning på halv stang over hele USA i en uge. Mere bemærkelsesværdigt er det, at han endnu ikke har taget æren for Dolly Partons popularitet.

Norges Kong Harald, der døde i går, fik knap så meget opmærksomhed. Det forstår man godt. Dolly Parton havde trods alt '9 to 5' på repertoiret. Kong Harald havde kun Norge.

Sådan sluttede en uge, hvor københavnerne skulle sænke farten, svenskerne skulle lære at læse, danskere diskuterede sangbøger, Morten Messerschmidt blev rundere, Mette Frederiksen forsvarede sin næse, Folketinget fik telefonnummeret til en præst, momsen skulle ned, antallet af embedsmænd skulle op, og den amerikanske statsgæld overgik enhver menneskelig forestillingsevne. Man kunne fristes til at konkludere, at der ikke er nogen sammenhæng mellem ugens begivenheder, men det er der, for de handler allesammen om det samme: Vi har efterhånden organiseret samfundet så grundigt, at vi har brug for stadig flere mennesker til at forklare, hvorfor det ikke fungerer helt som planlagt.



UGENS LAVPUNKTER:

• Lægemiddelstyrelsen opfordrer læger, der udskriver recepter til mænd, der vil undgå hårtab, til at være opmærksomme på en række problematiske bivirkninger ved indholdsstoffet finasterid, der kan forårsage nedsat sexlyst, impotens eller depression, angst og selvmordstanker. Den gode nyhed: Vi kan muligvis forhindre, at du mister håret. Den dårlige nyhed: Du kan risikere at miste interessen for, hvorfor du overhovedet var så optaget af det.
• Æg kan holde sig betydeligt længere end den dato, der står på pakken. Ifølge Fødevarestyrelsen er der derfor ingen grund til at smide sine æg ud, bare fordi de har overskredet datoen. Det er ligesom med mænd over 50: De kan sagtens stadig bruges, man skal bare lige tjekke dem først.
• Verdens have er varmere end nogensinde før, viser tal fra EU’s klimatjeneste Copernicus. Kort sagt: havene bliver varmere, isen smelter, og vejret bliver mere ekstremt. Heldigvis kan vi stadig diskutere, om det er klimaets skyld.
• Kræftens Bekæmpelse har endnu engang kortlagt de unges alkoholvaner. Konklusionen er, at selv om danske unge drikker mindre end tidligere, ligger Danmark fortsat i toppen i Europa. Ungdommen har med andre ord formået at reducere alkoholforbruget uden at slække på ambitionen om at indtage førstepladsen.
• De studerende synes, at det er befriende, at Københavns Professionshøjskole har droppet alkoholen, så introdagene foregår uden fokus på at drikke. Man slipper både for tømmermænd og det klassiske spørgsmål dagen efter: 'Hvem var det egentlig, der drak af min sko?'
• Årets første seks måneder mistede DSB kunder, blandt andet på grund af problemer med at opretholde normal drift. Andet halvår tegner lovende: Der er stadig mange kunder tilbage at miste.
• Få dage efter, at den første fynske bæver var blevet udråbt, viste det sig, at det drejer sig om den uønskede sumpbæver, som er en invasiv sydamerikansk art. Selv naturen har problemer med identitetspolitik.
• Danske Handicaporganisationer oplever i stigende grad, at handicapparkeringskort bliver stjålet eller forfalsket. De er blevet så eftertragtede, at man snart må formode, at der findes mænd, der har dem i inderlommen og diskret viser dem frem på værtshuset.
• Københavnske bilejere bør for fremtiden betale 30.000 kroner for en parkeringslicens, mener Alternativet. Det er måske den første parkeringsordning, hvor det kan betale sig at tage en taxa for at hente bilen. Man begynder at forstå, hvorfor Alternativet hedder Alternativet.
• Natten til fredag var der 93 procents måneformørkelse, men skyerne spolerede udsigten i Danmark, så der var ingen der så det. Næste måneformørkelse er 31. december 2028, så der er god tid til at finde et sted med frit udsyn. Eller bare blive hjemme og se vejrudsigten.