Det har været en uge med befolkningens fokus på billedkunst. Kong Frederik har fået sit første officielle kongeportræt, udført af Cathrine Raben Davidsen efter to års arbejde og 50 kasserede skitser. På det færdige resultat står kongen i Søværnets mørkeblå gallauniform i et grønt, abstrakt landskab og har oven i købet selv bidraget med nogle margueritter. I kunstens verden kaldes det interaktion.

Det minder lidt om coronatiden, hvor alle pludselig havde en epidemiologisk karriere ved siden af

Maleriet blev skamrost af alle kunsthistorikere og folk, der er noget ved musikken eller maleriet og kategoriseret som et mesterværk, mens de brede masser på de sociale medier i det store og hele var enige om at stemple det som et makværk. De selvudråbte eksperter har talt i floromvundne vendinger om, at det er underordnet, om maleriet ligner kongen, for det er et maleri, der viser mennesket bag embedet. Det er Privat-Frederik med det usikre blik, tvivlen i øjnene og trætheden i ansigtet. Derfor er hans holdning slap og opgivende med en tydelig svaghed og utilpashed over for uniformen og det ophøjede embede. Måske er det også derfor, at kongen på maleriet ikke står på et af de bonede gulve på Amalienborg, men på noget, der mest ligner gyngende grund.

Den kritiske gruppe talte om kejserens nye klæder. Maleriet lignede ikke kongen, men en usikker grønskolling på 25 og ikke en voksen mand på 58 – 'næsen er for smal og minder om Michael Jacksons,' 'det ene øje hænger,' ‘bukserne er for store’. Eller kort og godt: 'Det bliver en halv stjerne herfra.' Det er i det hele taget imponerende, så mange kunsteksperter Danmark har fået i løbet af en weekend. Vi er et lille land, men vi har 5,9 millioner kunstkritikere. Det minder lidt om coronatiden, hvor alle pludselig havde en epidemiologisk karriere ved siden af. Nu har vi fået en nation af portrætkendere, der kan se, at næsen er forkert. Og måske er det netop det, kunst kan: få folk til at diskutere næser med større lidenskab, end de ofrer på finansloven. Ved afsløringen af billedet virkede Frederik selv i øvrigt overstrømmende glad, men i den veltrænede sportskonges sted ville man bag facaden måske ærgre sig over at blive fremstillet med en begyndende topmave og spørge sig selv, om alle timerne i det royale fitnesscenter så i virkeligheden har været det rene tidsspilde.

I den veltrænede sportskonges sted ville man bag facaden måske ærgre sig over at blive fremstillet med en begyndende topmave

Og hvem ved, måske var det for at komme sig over chokket over det mindre flatterende maleri, at Frederik i denne uge sejlede til Sydfrankrig og tog et af de 'timeouts', han annoncerede ved tronskiftet, hvor han regnede med, at der ville blive mere at lave. Det er ikke ofte, at folk i store, betroede stillinger tiltræder med et løfte om at holde mere fri og arbejder på deltid til 132 millioner kroner om året. Men én skal jo være den første.

Og når vi nu er ved penge, kommer vi ikke uden om finansloven og de 81.000 studerende, der ikke kan få cafépenge, fordi de bor hjemme. For hvis man er ung og bor hos sine forældre, må man finde sig i at være fattig og nøjes med at glæde sig over gratis kost og logi. Der er ikke enighed blandt regeringspartierne om hjemmeboende unges ret til baristakaffe ude i byen, men hverken Radikale eller SF har dog endnu foreslået en cortado-SU, som reguleres efter forældrenes indkomst og udbetales direkte på MobilePay hver fredag klokken 16.

Enhedslisten har med stor tilfredshed noteret sig, at tandlægebesøg efter planen skal være gratis for alle voksne i 2035. Det lyder unægtelig som en glimrende idé. Der er bare det problem, at hvis det planlagte mål om gratis tandpleje til alle voksne bliver gennemført, vil der være behov for 800 flere tandlæger om ni år, så noget tyder på, at der både kommer til at mangle tandlæger og tænder i hele landet i 2035. Men som støtteparti, der bare leverer idéerne, er det ikke Enhedslistens hovedpine. Eller tandpine for den sags skyld.

Noget tyder på, at der både kommer til at mangle tandlæger og tænder i hele landet i 2035

Til gengæld kan vi måske spare lidt på bedøvelsen. Løsgængeren Nadja Natalie Isaksen har spurgt ministeren, hvor mange penge der bliver brugt på bedøvelse, når beboere på udrejse- og asylcentre bliver behandlet hos tandlægen. Hun vil også gerne vide, om ministeren anerkender, at man sagtens kan blive boret i tænderne uden bedøvelse. En tilgang til sundhedspolitik, der har den store fordel, at den både er billig og yderst effektiv, hvis målet er at få folk til at holde op med at komme igen.

Det bringer os naturligt videre til et andet område, hvor det også kan gøre ondt at være dansker: udlændingepolitikken. Her har islamisten Mohamed Abdi Kahn igen fået en hovedrolle i den politiske folkekomedie. Han har tidligere modtaget støtte gennem en hjemrejseordning, rejst til Etiopien med sin familie på otte og senere benyttet sig af ordningens fortrydelsesmulighed og rejst tilbage til Danmark med alt betalt. Han har dog tilbudt at forlade Danmark igen mod 3,5 millioner kroner og har siden fordoblet prisen, hvis han når at få permanent ophold og senere statsborgerskab. Normalt falder prisen, hvis kunden tøver. Her sker det modsatte. Først 3,5 millioner. Så 7 millioner. Og til sidst 14 millioner. Inger Støjberg er rasende og ønsker Abdi Kahn hen, hvor peberet gror. Hun har oven i købet tilbudt at betale flybilletter for familien, og hun vil have fjernet fortrydelsesordningen. Det er så vidt vides heller ikke helt almindeligt, at hvis nogen får en enkeltbillet, har vedkommende ret til at købe en returbillet med staten som sponsor. Nogle taler om at være til grin for sine egne penge.

Men der findes heldigvis også velintegrerede borgere. Danmark har fået sin første anklager med tørklæde, og Christiansborg har fået en sag, der kræver både panderynker og paragrafgymnastik. Justitsminister Nicolai Wammen og et bredt flertal er enige om, at anklagere selvfølgelig har ret til at dyrke deres religion og interesser i fritiden, men i retten bør der gælde de samme restriktioner som for dommere: religiøs og politisk neutral påklædning. For hvad bliver ellers det næste? At en fodboldtosset anklager møder op i retten iført Brøndby-halstørklæde og klaphat? Diskussionen om, hvorvidt hijab i retssalen må betegnes som en slags stofmisbrug, fortsætter indtil videre.

Diskussionen om, hvorvidt hijab i retssalen må betegnes som en slags stofmisbrug, fortsætter indtil videre.

Mens udlændingepolitikken således leverer den ene øjenbrynsløftende historie efter den anden, er der også uro på den hjemlige politiske front. Hos Liberal Alliance har Mads Strange haft en lettere ubekvem uge, fordi han er blevet taget i en række faktuelt forkerte påstande. Strange har selv erkendt, at han har sagt ting, der var forkerte, og beklaget det, men understreger, at han ikke mener, der er tale om et mønster. Det er i sig selv sympatisk at indrømme fejl. Problemet opstår, når man er kommet med så mange røverhistorier, at man begynder at få brug for en særskilt optælling, og facit bliver ni påstande uden hold i virkeligheden. Men det forhindrede ikke Altinget i at indstille Strange til avisens politiske kommunikationspris. Nogenlunde som at nominere en kok til årets mester i portionsanretning, efter at han har tabt tallerkenerne gulvet.

Venstre har igen slået sin egen bundrekord i vælgertilslutning, og flere venstrefolk har gjort oprør mod partiets formand, Troels Lund Poulsen, på grund af det kommende sprøjteforbud. som han går ind for. Det interessante ved Venstre er, at partiet dermed igen demonstrerer sin historiske styrke: Man kan være imod noget, selv om ens egen formand har sagt, hvordan det skal være. I det mindste har Venstre den fordel, at partiet ikke mangler debat. Der mangler kun enighed om, hvad debatten går ud på.

Uge 40 efterlader herefter en stribe ubesvarede spørgsmål: Er kongen den mand, man ser på maleriet, eller den man forestiller sig bag uniformen? Er tandlægen gratis, hvis der ikke er tandlæger nok? Er en enkeltbillet stadig en enkeltbillet, hvis man kan fortryde den? Er en forkert påstand en fejl, hvis man også indimellem siger noget rigtigt? Kan man repræsentere Anklagemyndigheden iført hijab og samtidig være objektiv? Og er Venstre for eller imod et sprøjteforbud, hvis formanden og medlemmerne mener noget forskelligt?

Det er den slags store spørgsmål, der er det smukke ved demokratiet.



UGENS LAVPUNKTER:

• Et postkort, dronning Margrethe skrev som 12-årig i 1952, kom på auktion i mandags. I kortet fortæller den unge prinsesse blandt andet, at kongefamilien har besøgt en hytte, hvor de fik kaffe og vafler med multebær. Vi har et kongehus, der skriver om vafler, og et auktionshus, der gør det til kulturarv.
• Det tog under tre timer at få 102.500 danskere til at melde sig til næste års Royal Run. Nu har de cirka otte måneder til at finde en god undskyldning for at melde fra.
• Da musikeren Oliver Lauridsen så, at der var 12 hvide mænd og to hvide kvinder, der skulle optræde til P3 Guld, kritiserede han showet for at mangle repræsentation. Hans eget band hedder Smag På Dig Selv, så han er allerede begyndt at tage sin egen kritik meget bogstaveligt.
• Antallet af indsatte overstiger nu antallet af pladser i danske fængsler. Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår Kriminalforsorgen begynder at anbefale Airbnb.
• Dansk politi har vundet Europols innovationspris for et pilotprojekt, hvor politiet har testet bilister for lattergas med et pusteapparat. Det er især praktisk, hvis man stopper en bilist, der synes, fartgrænsen er dagens bedste joke.
• Udenlandske par strømmer til Danmark for at blive gift. Ventetiden er kort, og processen er nem. Danmark er blevet Europas Las Vegas: Kom ind som kærester, kom ud som ægtefolk.
• Verdenshavene absorberede sidste år en rekordhøj mængde varme, svarende til 40 gange verdens samlede energiforbrug samme år. Kort sagt en måde at opbevare energi på, som ingen har bedt om.
• På fem år er 20 procent af de schweiziske gletsjere forsvundet, og i løbet af årets første otte måneder er de skrumpet med 5,5 procent. Snart kan man kun stå på ski i Schweiz, hvis man bevarer optimismen og har et skateboard.
• Et forslag fra den britiske premierminister går ud på, at flyselskaber fremover ikke skal kunne afkræve forældre ekstra gebyrer for at komme til at sidde ved siden af deres børn i flyet. Men måske kunne man i stedet for lade børnene betale et mindre ledsagergebyr?
• Et projekt med at passe bistader i Newcastle har vist sig at være et værdifuldt rum for mænds mentale trivsel. Formentlig fordi bierne lytter, ikke afbryder og giver meget konkrete tilbagemeldinger.