Tilstandsrapport uge 42

Danmark og Grønland troede lige, de havde fået Trump til at pakke grønlandsdrømmen væk. Aftalen var underskrevet, håndtrykkene udvekslet, og champagnepropperne næsten sprunget. Men Trump havde åbenbart kun læst overskriften.

Nu er han tilbage på Truth Social med olie i øjnene, mineraler i tankerne og et nyt 'Hello Greenland' på læberne. For når Trump ser is, ser han ikke klimaforandringer, men en uudnyttet tankstation med militærbase: 'Der gøres nu klar til omfattende udforskning af olie, gas og mineraler i vores nye og smukke Grønland!' Jo, han sagde 'vores'.

Når Trump ser is, ser han ikke klimaforandringer, men en uudnyttet tankstation med militærbase

Mette Frederiksen siger, at suveræniteten ikke er til forhandling. Trump ser ud til at mene, at den slags mest er et spørgsmål om fortolkning. Lidt ligesom i trafikken: Hvis man har en stor nok bil, behøver man ikke at holde tilbage for nogen. Derfor kan grønlænderne godt pakke deres flag væk igen. Bussemanden er ikke gået hjem. Han er bare gået tilbage efter en større indkøbsvogn.

Apropos indkøbsvogn har hackere i Frankrig skruet op for temperaturen i kølediskene i 300 supermarkeder.. Det er gået ud over store mængder fødevarer, og Danfoss er blevet involveret, fordi det er termostaterne, der er blevet hacket. Danfoss tager sagen alvorligt, og franskmændene kræver en efterforskning, mens Coops pressechef indskrænker sig til at forsikre, at man holder øje med sikkerheden. Før i tiden frygtede supermarkederne tyveknægte, der stjal varerne. Nu gælder det om at holde øje med, hvem der piller ved termostaterne.

Også Femern-byggeriets entreprenør er blevet ramt af en 'cyberhændelse', som må være spidskandidat til at blive Årets Ord 2026. Hvad der præcist er sket, vides endnu ikke, og Dansk Erhverv fastslår, at der mangler folk med sikkerhedskompetencer der kan forhindre, at virksomheder bliver lammet. Situationen er altså den, at vi er ved at bygge en tunnel mellem Danmark og Tyskland, men vi må samtidig krydse fingre for, at der ikke er nogen, der hacker forbindelsen, inden vi når over til den anden side. En mulighed var måske at beholde færgerne. De kan selvfølgelig også blive forsinket, men man kan ikke uden videre hacke sig til højere bølger.

Hvis der kører færre tog, bliver der færre forsinkede afgange, og hvis togene slet ikke kører, vil ingen ankomme for sent

Forsinkelser leder naturligt tanken hen på DSB. De nye eltog fra Alstom er forsinket med mindst tre år, og Rigsrevisionen har kritiseret DSB's håndtering af leverandøren. Direktør Flemming Jensen får otte millioner kroner om året og kan fremvise et overskud på 732 millioner kroner i 2025. Men det bidrager selvfølgelig også lidt til det pæne tal, at DSB modtager milliarder af skattekroner til driften. Heldigvis har Flemming Jensen en plan, der kan mindske forsinkelserne: Togene skal køre langsommere, og der skal være færre afgange. Logikken er uangribelig, for hvis togene kører langsommere, bliver de måske mindre forsinket. Hvis der kører færre tog, bliver der også færre forsinkede afgange, og hvis togene slet ikke kører, vil ingen ankomme for sent. Passagererne kommer ganske vist heller ingen vegne, men det må være en detalje, som kan håndteres i en senere evaluering. Med en årsløn, man kan få tre statsministre for, er der grund til at antage, at Flemming Jensen har mange andre banebrydende idéer i ærmet.

Et andet sted, hvor ting tager tid, er Undersøgelseskommissionen om SKAT. Den blev nedsat i 2017 for at undersøge problemer med gældsinddrivelsen og fik senere også udbyttesagen at fordrive tiden med. Nu ventes regningen at komme op på 467,3 millioner kroner, og arbejdet er stadig ikke afsluttet. Tidligere skatteminister Karsten Lauritzen holdt pressemøde om udbyttesagen i 2019. Siden er der kommet millioner af filer, hundredvis af afhøringer og endnu flere udgifter. Forklaringen på forsinkelsen skal blandt andet findes i 'et for bredt kommissorium'. Kort sagt: Man vil undersøge alt og ender med at bruge ti år på at undersøge noget af det. Blandt de mange udgifter er advokatregningerne. En advokat for tidligere skatteminister Jonas Dahl (der var minister i hele 49 dage) mødte op i 112 dage, selv om afhøringen ikke tog mere end et kvarter. Regningen lød på over 3,3 millioner kroner. Advokaten mente ikke, at han havde givet møde oftere end nødvendigt. Man kan måske sige, at han havde en lidt fleksibel opfattelse af arbejdstid. Og måske kunne DSB bruge samme koncept: Togene behøver ikke at komme, bare nogen møder op og registrerer, at der arbejdes på sagen.

Alle tager situationen alvorligt, alle er i dialog, og alle forventer at komme nærmere en løsning på et senere tidspunkt

Den ukrainske statsborger, der er hovedmistænkt i sagen om sprængningerne af Nord Stream-rørledningerne, er også en mand af få ord. Hans forsvarsadvokat oplyser, at den tiltalte ikke ønsker at afgive forklaring, eftersom han tidligere har været ansat i de ukrainske specialstyrker, og her er tavshedspligt noget, man tager alvorligt.

I den offentlige administration er tavshed i sig selv derimod sjældent tilstrækkeligt. Her skal der helst udsendes en meddelelse om, at man tager sagen alvorligt, er i dialog med de berørte parter og vender tilbage, når der foreligger yderligere oplysninger. Alle tager situationen alvorligt, alle er i dialog, og alle forventer at komme nærmere en løsning på et senere tidspunkt.

Hvad med at indføre en national effektiviseringsplan: Trump bliver lagt på is, supermarkederne holder maden kold, Femern-byggeriet beskyttes mod hackere, DSB lader togene køre lidt hurtigere i stedet for langsommere, og Undersøgelseskommissionen om SKAT afleverer sin beretning, inden regningen runder en milliard.

Det lyder måske lovlig ambitiøst, men hvis planen mislykkes, er der ingen grund til fortvivlelse. Vi kan altid nedsætte en kommission, der undersøger hvorfor tingene forholder sig, som de gør. Hvis vi er heldige, kan den blive færdig i 2036.

Men der kan selvfølgelig opstå uforudsete uregelmæssigheder undervejs.


* * *

UGENS LAVPUNKTER:
  • Aalborg skal have et nyt krematorium. Nordjyderne vejer generelt mere end tidligere, og kisterne er for brede til de gamle krematorieovne. Det nye krematorium får tre ovnstørrelser: Small, Large og Nordjysk familiefest.
  • Flere kommuner har indført nye regler for, hvor mange høns og andet fjerkræ man må have, fordi de får klager over galende haner. Så mangler der bare et forbud mod hunde, der gør, børn, der græder højt, og naboer, der slår græs om lørdagen.
  • Morsøs borgmester leder efter en erhvervspraktikant blandt øens unge, der vil være borgmester for en dag. Kommunens borgere kan se frem til kortere skoledage, længere weekender og gratis pizza i kantinen.
  • DR oplyser, at en 15-årig pige fra Vildbjerg ved Herning ikke går ind for et forbud mod elløbehjul, fordi hun bruger sit hver dag. Næste gang spørger DR måske en 15-årig, om TikTok skal forbydes.
  • En 91-årig kvinde mener derimod, at elløbehjulene skal forbydes, fordi hun blev kørt ned af et. Hun har oplevet en verdenskrig, internettets og AI's indtog, verdensordenens sammenbrud og Skats udbyttesag, men det var et løbehjul med batteri, der fik bægeret til at flyde over.
  • Flere danskere bruger AI til at identificere svampe, og Giftlinjen får dobbelt så mange opkald som sidste år. Næste skridt bliver, at man uploader et billede af en hugorm og spørger, om den kan bruges som kæledyr.
  • I Hans Tavsens Park på Nørrebro har arkæologer gravet over 1000 skeletter op. Parken kan nu markedsføres som et historisk udflugtsmål med masser af kultur, frisk luft og mulighed for at møde nogle af de lokale uden at komme op at mundhugges med dem.
  • En ny hvepseart på bare to millimeter er fundet i Nationalpark Gribskov. Det er en sensation, der er så lille, at det kræver lup at få øje på nyhedsværdien.
  • I Norge har man til gengæld fundet en ny, stor flåtart, der opfører sig anderledes end andre flåter ved at løbe efter sit bytte i stedet for at sidde stille og vente på, at byttet kommer forbi. Hvor man før kunne undgå flåter ved at holde sig væk fra højt græs, skal man nu også være i bedre form end flåten.
  • Den ældste nulevende dansker, der nu er 112 år, bekræfter, at hun under Besættelsen var medlem af det danske nazistparti. Åbenbart var der noget ved befrielsen, der fik hende til at skifte mening.

Kategori: ,,. Bookmark permalink.

Skriv en kommentar