En lang historie om en kort jakke



En af de få fordele ved den støt dalende temperatur er, at efterårs- og vintertøj ser meget bedre ud end det, man er tvunget til at gå med om sommeren.

Det er ikke mig på billedet, men jeg har en sømandsjakke mage til den, Robert Redford har på i Three Days of The Condor – en peacoat, som ikke bare er en af mine foretrukne vinterjakker, men også har en ganske særlig historie, som jeg vender tilbage til.

Men først den overordnede historie om peacoaten, som begynder i 1800-tallet, hvor jakken hørte til de hollandske marinesoldaters mundering. Ordet peacoat har ikke noget med ærter at gøre, men stammer fra det hollandske ord pij, som var en betegnelse for groft uldstof. Selv om det altså var hollænderne, der så at sige opfandt peacoaten, er det den britiske marine, der kan tage æren for jakkens udbredelse. Den britiske udgave var udformet efter samme principper som den hollandske, så den var praktisk til maritime formål, men var især tænkt som uniform til flådens sergenter. Jakken fandt efterhånden vej over Atlanten, hvor den amerikanske flåde brugte den til 'reefers', som var de kadetter på sejlskibene, der arbejdede midtskibs og havde den halsbrækkende opgave at flintre rundt i rigningen og få sejlene til at makke ret. Det stillede store krav til bevægelsesfriheden, og den amerikanske peacoat er derfor ret kort.

En peacoat har en overdimensioneret ulsterkrave, der kan knappes helt op, så man er beskyttet mod elementernes rasen og er desuden dobbeltradet for at begrænse risikoen for, at knapperne bliver viklet ind i tovværket. Der er lodrette stiklommer til at varme hænderne i, og knapperne, der er præget med et anker, er meget store, så de er nemme at få fat i, hvis man har våde og kolde hænder.



Men nu til min egen jakke. Eftersom jeg er en kuldskær type, var jeg ude efter en peacoat af 100 procent uld, men det er stort set umuligt at opdrive. Dem, man kan købe fra nye i butikkerne, er af en sørgelig kvalitet, hvor der er blandet en eller anden form for kunststof i for at gøre dem lettere og først og fremmest billigere og nemmere at sælge. Jeg havde med andre ord ikke noget andet valg end at undersøge markedet på eBay, hvor jeg fandt en vintage US Navy Peacoat af 100 procent Meltonuld.

Meltonuld har den fordel, at det kan modstå kraftig regn, vind og tænderklaprende temperaturer, fordi det er stærkt valket – en proces, der fjerner olier, snavs og andre urenheder og gør stoffet tykkere og så tæt, at det er umuligt at se den diagonale twillvævning på overfladen. Meltonuld har i øvrigt en lang historie, der går flere hundrede år tilbage til Leicestershire og den lille by Melton Mowbray, som var centrum for den senere så berygtede og nu i princippet forbudte rævejagt. Det vejrbestandige stof var ideelt til jagtbeklædning, men altså også velegnet for søfolk, som man siden fandt ud af.

Da jeg åbnede pakken fra eBay og så jakken, var jeg først overbevist om, at der var tale om en helt ny jakke, for den var aldeles fejlfri og bar på ingen måde præg af at have været brugt. Men jeg tog fejl. På indersiden af foret stod nemlig den oprindelige ejermands navn og tjenestenummer trykt tre forskellige steder: HAMILTON, R.C – 389 70 87. For sjovs skyld søgte jeg på navnet på navymomorial.org, og det viste sig, at R.C. Hamilton blev født den 31. August 1903 i Fries, Virginia og indtrådte i den amerikanske flåde i marts 1920, hvor han gjorde tjeneste, indtil han forlod flåden igen i marts 1953 med rang af CWO, Chief Warrant Officer. Da man må gå ud fra, at han ikke fik jakken i afskedsgave, men formentlig har taget den i brug et par år, inden han gik på pension, er den med andre ord omkring halvfjerds år gammel.

Det er altså R.C. Hamiltons gamle peacoat, jeg hver eneste vinter ifører mig med stor fryd, fordi den sidder perfekt og er umulig at fryse i – heller ikke om fingrene, når jeg stikker hænderne ned i de bløde, jernbanefløjlsforede lommer.

Den vejer sine 2 kilo, men heldigvis har jeg stærke knæ.

* * *
Hvis nogen skulle være nået så langt, kan jeg for resten anbefale at se Three Days of The Condor med den peacoatklædte Robert Redford i hovedrollen som CIA-analytikeren Joseph Turner med dæknavnet Condor, der i arbejdstiden går ud for at hente frokost og finder hele sin afdeling – inklusive sin kæreste – likvideret, da han kommer tilbage. Pludselig er han jaget vildt, og meget tyder på, at det ikke er den sædvanlige fjende, altså kommunisterne, der er på krigsstien, men et hemmeligt CIA inden i CIA, der har sin egen, skumle dagsorden, som Condor uheldigvis er kommet på sporet af. Filmen ligger til fri afbenyttelse på filmstriben.

Kategori: ,. Bookmark permalink.

12 svar på En lang historie om en kort jakke

  1. Anonym skriver:

    Har din ikke en brystinderlomme, med strop og knaplukning? Det havde min, som jeg købte på et militært overskudslager primo 1970'erne. Den var af 100 % uld og blev tung - som i tung - når den blev våd, men jeg blev ikke våd førend til allersidst. Til gengæld tog det så dage førend den blev tør igen.
    Mvh. Kristine

  2. Uffe Jerner skriver:

    @Anonym/Kristine: Min har en inderlomme, men uden strop og knap, og det ser heller ikke ud, som om den har haft det.

  3. Ellen skriver:

    Jeg nåede lige at tænke, at du i din ungdom havde en slående lighed med en vis Mr Redford, men så tog du illusionen fra mig allerede i andet afsnit!
    Det må være ret sjovt at erhverve sig en jakke med historie.
    I min tale til min datters 15 års-fødselsdag causerede jeg lidt over, at hun, med de interesser hun havde - og stadig har - var født 100 år for sent. Jeg har på fornemmelsen, at det er noget, du vil kunne nikke genkendende til :-)

  4. Erik Hulegaard skriver:

    "Three Days of The Condor" er set 3-4 gange. Nyder især temaet, som sagtens kunne være nutidigt. Billedskønne Robert Redford i en yngre version passer præcis lige så vel til rollen, som Du sikkert passer til din nyerhvervede peacoat.

    Genbrug er stadig populært. Men din beskrivelse af den tilfredsstillende fusion af historik og klædedragt, der i udpakket version vil være en trofast beskytter til kommende efterårs- og vintervejr-udfordringer, er langt fra en grå novemberdags-visit i den lokale Blå/Røde Kors butik.

    R.C. Hamilton havde sikkert også stærke knæ. Til lykke med den gennemtænkte ekvipering.

  5. Uffe Jerner skriver:

    @Ellen: Jeg har altid selv ment, at jeg er født 50 år for sent, så du er på sporet, selv om jeg ikke kan konkurrere med din datter :)

  6. Uffe Jerner skriver:

    @Erik Hulegaaard: Et klædningsstykke med en historie bærer man med en vis veneration. Hvad jeg ikke nævnte, var, at på inderlommen er fastsyet en stofmærkat fra Clothing Supply Office of the U.S. Navy, der oplyser jakkens størrelse (38), og hvor der også er plads til ejerens navn, som er skrevet i hånden, formentlig af C.R. Hamilton selv. For mig gør det jakken til noget ganske særligt. Han skulle bare vide, at hans gamle jakke nu bæres af en mand i et fjernt land så mange år efter.

  7. Madame skriver:

    Det er en meget flot jakke. Overtøj lavet af et ordentlig materiale er langt fra det, man ser i herretøjsforretninger nu om stunder - de er tynde og i en sørgelig kvalitet.
    Tak for tippet om Three Days of The Condor! Den må jeg se alene på grund af jakken og Robert Redford.

  8. Uffe Jerner skriver:

    @Madame: Tak – jeg tror også lige, jeg ser filmen en gang til :)

  9. Eric Bentzen skriver:

    Utroligt, at du kunne opspore Hamilton, og utroligt alt det jeg ikke vidste om frakker/jakker - jeg kendte end ikke ordet "peacoat".

  10. Uffe Jerner skriver:

    @Eric Bentzen: Det var ret sjovt at lege skrivebordsdetektiv :)

  11. Lene skriver:

    Sikke en historie om en frakke/jakke. Det gør da frakken ekstra skøn at have på :-)
    Og som Eric blev jeg også klogere på en maritim beklædningshistorie, tak.

  12. Uffe Jerner skriver:

    @Lene: Nu venter jeg bare på, at det bliver lidt koldere. Den er faktisk for varm at have på med de temperaturer, vi har i øjeblikket :)

Skriv en kommentar