Vi kan hurtigt blive enige om, at bøger er en fænomenal opfindelse. De kan oplyse, underholde og give introverte sjæle den perfekte undskyldning for at undgå sociale sammenkomster. Men de er også en minefyldt gavekategori, og alligevel bliver de år efter år lagt under juletræet eller pakket ind til fødselsdage i en naiv tro på, at alle elsker at få en bog. Men det er en myte, der har skabt flere akavede øjeblikke end glædelige overraskelser.

En krimi til en, der kun læser poesi, er det litterære svar på at give en veganer en fransk hotdog i fødselsdagsgave

Når man giver en bog i gave, fortæller man samtidig, hvad man tror, modtageren interesserer sig for. Det er en farlig vej at gå. Giver man sin svoger en selvhjælpsbog om at blive en bedre ægtefælle, kan det nemt opfattes som en passiv-aggressiv kommentar til hans ægteskab. En biografi om en politiker, han afskyr, vil kun resultere i et tvungent smil og en halvhjertet tak. En krimi til en, der kun læser poesi, er det litterære svar på at give en veganer en fransk hotdog i fødselsdagsgave.

Størrelsen betyder også noget. Hvis man forærer nogen en 1200-siders mursten om Napoleons felttog i Rusland, forpligter man dem reelt til at bruge de næste seks måneder på at kæmpe sig igennem sne, blod og fodnoter. På den anden side sender en lille, tynd bog et uheldigt signal om, at man ikke vil ofre alt for meget på foretagendet. Skal man give en bog, er det et krævende projekt at ramme den gyldne middelvej mellem højpandet og tyndbenet – en disciplin, de færreste mestrer.

De fleste elsker ideen om at læse, men realiteten er, at en stor del af befolkningen allerhøjst læser bagsideteksten. En bog som gave resulterer i, at modtageren føler sig tvunget til at lade den ligge fremme, hver gang giveren er på besøg. Bøger har i det hele taget en exceptionel evne til at stille krav. Når man modtager en bog i gave, forventes det, at man straks læser den. Det skaber et socialt pres, ingen har bedt om. 'Hvad synes du om bogen?' spørger giveren på et tidspunkt, og så må man enten lyve eller indrømme, at man aldrig kom længere end til side 14. Der er en grund til, at 'jeg har rasende travlt for tiden' er den mest brugte undskyldning for ikke at åbne en bog.

Hvis man virkelig vil gøre livet surt for nogen, kan man vælge at signere bogen med en personlig hilsen. Så er der ingen vej tilbage. Modtageren kan ikke engang bytte den; den er blevet en permanent påmindelse om en gave, vedkommende aldrig ønskede sig. Og selv om det var velment, er det ekstra tarveligt, hvis man også har skrevet 'Håber, du bliver klogere på livet med denne bog' på titelbladet.

Den eneste sikre måde at give en bog i gave på er, hvis modtageren specifikt har ønsket sig den. Ellers er vejen til akavede smil og ulæste bøger brolagt med gode intentioner.

Dagens irrelevante musikalske bonus

Dagens tip: lad være med at sige 'det ligner, at ...'