I forbindelse med mit indlæg om skopudsekassen ved jeg udmærket, at mange vil undre sig over, hvad en mand skal med sådan en. Der er jo ingen, der går i lædersko mere. Men jeg gør altså.
Engang var mænd stolte af deres fodtøj. Det var en tid, hvor en velpoleret lædersko, der ramte fortovet med et smæld, signalerede succes, modenhed og en fundamental respekt for samfundsordenen. Nu ser man overalt voksne mænd, unge som gamle, vralte rundt i sørgelige, lydløse sneakers, som om de allesammen er på vej til stranden eller tjener til livets ophold ved at gå til hånde i et solcenter.
Sneakers er det ultimative symbol på opgivenhed: 'Jeg kunne have taget noget anstændigt på i dag, men hvorfor skulle jeg det? Verden må tage mig, som jeg er – komfortabel og ligeglad.' Hvorimod en lædersko er et manifest, der slår fast: 'Her er et voksent menneske, der afleverer sine biblioteksbøger til tiden og kan gå ind på en Michelin-restaurant uden at ligne en charterturist, der er gået forkert.'
Sneakers gør det legitimt at iføre sig fuldstændig usmageligt tøj uden at blive stillet til regnskab
Sneakersfolkets foretrukne undskyldning er komfort, som om dét at have det lidt stramt om foden er den største tragedie, der kan ramme et menneske. Men hvornår blev mænd så pylrede? Gik Napoleon over Alperne i et par Skechers? Stod Churchill fast under Blitzen med et par Adidas UltraBoost på fødderne? Næppe. Napoleon var ikke så høj, men bortset fra det har store mænd altid båret ordentlige sko, som de kunne være bekendt at gå over i historien med.Sneakers gør det legitimt at iføre sig fuldstændig usmageligt tøj uden at blive stillet til regnskab. Der er skabt en hel subkultur, som går ud på at ligne en teenager, der lige har fået lommepenge. Det kaldes athleisure, men enhver ved, at det i virkeligheden betyder: 'Jeg orker ikke alt det besvær.'
En mand i lædersko kan ikke bare føre sig frem i træningsjakke og joggingbukser og forvente at blive taget alvorligt. Lædersko er civilisationens fundament. De kræver vedligeholdelse. Den, der kan holde sine lædersko, kan også styre sit liv, og der går en direkte linje fra karakterstyrke til skopudsning. Hvis man ser en mand med et par velholdte oxfordsko, ved man, at han kan betale en regning uden at hyperventilere. Medmindre han er single, er han sandsynligvis også gift med en kvinde – eller mand for den sags skyld – med ben i næsen.
Modpolen er sneakersmanden, der ikke bekymrer sig om, at de forhenværende hvide gummisko, han har på fødderne, nu har en ubestemmelig grå-beige farve med et gulligt skær, for det er jo også en slags stil.
Hvis ikke det skal ende med, at mænd møder op til gallamiddage og begravelser i Crocs, må de tage sig sammen og forsøge at generobre værdigheden. Hver gang, en mand overvejer at tage sneakers på, må han gøre det til en vane at spørge sig selv, om han vil ligne en mand, der ejer sin fremtid – eller en mand, der stadig spørger sin mor, hvor hans yndlingshættetrøje er.
Eller for at understrege pointen med et citat af Downton Abbeys butler Mr. Carson: 'If you're tired of style, you are tired of life.'
Undskyld, hvis jeg kom til at træde nogen over tæerne. Det gør man selvfølgelig mest virkningsfuldt med lædersko.
Dagens tip: lad være med at sige 'udemærket'. Det er nok at sige 'udmærket'.
Lædersko – nogle ville kalde det et ECCO fra fortiden. Blandt nutidens (over)modne mænd ses også stadig nogle med Jaco(b er i)form sko. Årsagen angives ofte at være ortopædisk. Personer (af begge køn), der har dyrket (elite) sport, har ofte nogle gener senere i livet, som man ikke bør SKOse dem for. Det samme gælder professionelle erhverv, hvor ”sikkerhedssko” er dikteret af arbejders karakter.
Nu ved jeg godt, at vi befinder os i den maskuline digitale salon. Men tillad mig at supplere med en aversion mod det smukke køn, der bærer sneakers og samtidig en kjole. Så hellere en ”diakonissehæl”; tro mig, sidstnævnte kan også have ben i næsen!
Tilbage i salonen; mænd med tendens til hælsporer kan også have deres udfordringer. I ægte respekt for blogejerens uafviselige ”classic style”, forekommer det ”by and large” vigtigst at have jordforbindelse, hvilket kan afhjælpes med et skohorn mrk. ”common sense”.
P.S. Mr. Carson vs. Sveriges svar på John Mogensen giver det interessante indlæg en herlig biologisk bredde.
Der er alt for få rigtige mænd tilbage i denne verden, Uffe!
Jeg har tre mænd tæt på mig, som ubetinget vil give dig ret. Selv Aubrey kan lide sine lædersko, men han har dem naturligvis ikke på i skole. En sjælden gang har han dog ...
Tim kunne ikke drømme om at tage på arbejde i London uden at have lædersko på, samt stort set også altid et stiligt jakkesæt fra Savile Row. Paradoksalt nok er han typen, der på en halv time kan præstere at se ud som om han har sovet i sit tøj, men det er i givet fald nogle voldsomt dyre pyjamas han holder sig 😂 - og folk, der skal vide den slags, ved også hvad han bærer, selv om det ser halvsjusket ud.
@Erik Hulegaard: Mit (sko)indlæg forudsætter naturligvis, at man har sin fulde førlighed, og jeg vil ikke afvise, at man kan have skavanker, der kan undskylde brugen af underlødige sko.
Jeg deler bestemt kommentatorens aversion mod mesalllancen mellem skørter og sneakers og vil desværre nok aldrig være i stand til at glemme dengang, jeg til et foredrag oplevede EU's tidligere konkurrencekommissær optræde i det nævnte antræk. Det er en oplevelse, jeg ellers aldrig nævner; misogyni er ikke ligefrem en beskyldning, man har lyst til at blive skudt i skoene.
@Ellen: Det glæder mig, at din familie holder fanen højt. Det siges, at Fred Astaire, der var kendt for sin sans for stil, altid sov i et jakkesæt, hvis det var helt nyt, for at få det til at se mere naturligt ud, men jeg kan forstå, at din svigersøn er mere dreven. Bortset fra det går jeg ud fra, at han har den samme svaghed som jeg for pyjamasser fra Derek Rose?
Uhhh - han havde lige købt ny pyjamas (og morgenkåbe (dressing gown)) til denne tur til Danmark, men mærket??? Det går jeg ikke så højt op i, men når jeg googler Derek Rose, ligner det til forveksling det han havde på.
Da jeg så priserne, blev jeg næsten helt sikker. Det ville ligne Tim at finde det helt okay at give over 5000 kroner for disse to ting. Jeg tror dog trods alt ikke, at han købte cashmirudgaven af morgenkåben til over 27.000 kroner, men man ved aldrig med ham ...
@Ellen: Han gør sit køn ære!