Det er som regel ingen skade til at få udvidet sit ordforråd. Omvendt er der også ord, man godt kunne undvære. I dag søsatte medierne i tæt samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste ordet storskalakrig. Det er et monstrøst ord, der lyder vigtigt og alvorligt, og det har noget med Ruslands territoriale ambitioner at gøre.
Men hvad betyder det egentlig? Hvordan adskiller det sig fra en lillebitte krig, en mellemstor krig eller bare en krig, som vi godt kender betydningen af? Er storskalakrig en krig, hvor man lige skruer lidt ekstra op for eksplosionerne og bruger Excel-ark til at holde styr på invasionerne? Eller er det bare endnu et ord, der er blevet opfundet af nogen, der nyder at høre sig selv tale, og som gør det umuligt for os andre at forstå, hvad der foregår?
Det er et ord, der signalerer, at man ved noget – uden at nogen er helt sikker på, hvad det drejer sig om
Man kunne godt få en mistanke om, at visse mennesker bevidst vælger ord, der lyder så komplekse, at ingen tør spørge, hvad de egentlig betyder af frygt for at virke underfrankeret. Hvis man sidder i en samtale og siger storskalakrig med alvorsfuld mine, vil ingen modsige en. De vil nikke anerkendende og mumle noget om geopolitik, mens de prøver at finde en undskyldning for at forlade lokalet. Det er et ord, der signalerer, at man ved noget – uden at nogen er helt sikker på, hvad det drejer sig om.Men skal vi så til at være endnu mere bekymrede, end vi allerede er? Betyder det, at vi ikke får lov at opleve sommeren, fordi nogen har besluttet, at det er tid til at hive storskalakortet frem? Skal vi til at købe nødrationer, udgrave kældre og lære at overleve på konserves og transistorradioer med håndsving? Eller er det hele bare endnu en runde i det store politiske talkshow, hvor nye ord smides ind som dramatisk krydderi for at holde seertallene oppe?
Hvis historien har lært os noget, er det, at verden altid har været lige på randen af undergang – og at vi alligevel på magisk vis finder en måde at snuble videre på. Ret skal være ret: Vi er faktisk allerede blevet beroliget med, at sommeren ikke er aflyst. Vi kan stadig tage på stranden og brokke os over vejret uden at skulle bekymre os om taktiske missiler. Der er ingen grund til at aflyse grillfesten.
Indtil videre kan vi i hvert fald trøste os med, at storskalakrig stadig bare er et uigennemskueligt ord. Og ord kan trods alt ikke eksplodere.
Dagens tip: lad være med at sige 'storskalakrig'
”Ord kan ikke eksplodere” – så sandt, men betydningen af et ord (eller en sætning) er der talrige eksempler på kan sætte sig fast hos menneskets indre harddisc, såvel i verdenshistorien som individuelt eller f.eks. i offentlig forvaltning (siger den gamle grå bureaukrat).
FE´s aktuelle geopolitiske bulletin kan skabe forskellige reaktioner, fra overmættet information (redundans) til behandlingskrævende BT-værdier af skræk.
Et af mine yndlingsord er ”hvorfor”, altså motivet til in casu at fremføre et alvorligt estimat for national sikkerhed. Mon (ikke) det er regeringen, der har ”motiveret” FE til bringe disse antagelser om konsekvenser, ifald det danske forsvar ikke kommer op i et helt andet beredskabsgear og befolkningen samtidig forstår alvoren.
Ulla Henningsen har også – i sine mest motiverede øjeblikke – nogle artistiske talenter…..i storskala!
@Erik Hulegaard: Der er ikke noget mere relevant spørgsmål end 'hvorfor' i denne sammenhæng, men det er næppe sandsynligt, at svaret – hvis det nogensinde skulle blive givet - vil afsløre den egentlige grund til, at ordet skulle lanceres. Din antagelse herom er givetvis ramt lige på kornet.
Uanset hvad, er og bliver det et uskønt ord, der kun egner sig til at skabe angst og forvirring.
Jeg gider ikke være bekymret. Punktum. Det er den resterende del af mit liv for kort til at gå rundt og være.
Storskalakrigen skulle vist også først komme om en fem års tid, men så er Mr T ude af billedet igen, så NATO skal nok komme os til hjælp.
Men jeg giver dig ret i dine betragtninger, der på sædvanlig vis er blødt lidt op vha. en herlig humor/sarkasme/ironi.
@Ellen: Vi er helt på linje, og jeg forholder mig kun til det irriterende, hæslige ord, som føjer sig til den linde strøm af sprogfourenende elementer, vi bliver overhældt med af medierne.