I onsdags, da en dyrepark i Vestjylland skulle modtage en ny hanzebra til at holde parkens to hunzebraer med selskab, opstod der så meget tumult i forbindelse med det første møde, at zebraerne fik sparket låsen til porten op, hvorefter den ene hunzebra så sit snit til at stikke af. Lige siden har himmel og jord været sat i bevægelse for at finde og indfange zebraen, men den er sporløst forsvundet.
Hvad nu, hvis zebraen overhovedet ikke er interesseret i at blive fundet, og der slet ikke er grund til bekymring? Det kan være, at den ikke havde alt for gode erfaringer med at være udstillingsgenstand og har tænkt: 'Fedt, nu har jeg chancen!'
Ingen larmende turister, ingen emsige dyrepassere, ingen faste fodringstider. Kun en uendelig himmel og udsigten til et liv i frihed.
Måske har den det som en fisk i vandet og savner ikke folden og den daglige ration af foderpiller uden garniture. Nu kan den for første gang i sit liv bevæge sig rundt uden at løbe panden mod en mur, græsse uden at blive overbegloet af uvorne skolebørn med en dryppende Kung Fu-is i hånden, og bedst af alt: slut med den forlorne savanne, der skulle illudere det Afrika, den aldrig har set.Efter en lang rulletur i en mark og duften af frihed har den måske sat kurs mod en nærliggende landevej, hvor den har muntret sig med at skabe trafikkaos. Bilister har bremset hårdt op og rullet ruderne ned for at være helt sikre på, at de så rigtigt, og mens de har siddet i deres Toyotaer og Teslaer og googlet 'Hvad gør man, hvis man ser en zebra på motorvejen?' har de fået en oplevelse, der vil blive til en bedre og bedre historie for hver gang, den bliver fortalt, og leve videre i generationer.
Godt tilfreds med at have været et underholdende indslag i myldretidstrafikken har zebraen måske fået travlt med at udforske menneskenes natur yderligere, tage det afvekslende landskab i besiddelse og ikke mindst undersøge mulighederne for en kulinarisk opgradering. På en bondegård har den snuppet et par skinnende æbler fra en frugtkurv, nippet til høet og skræmt et par høns væk for morskabs skyld. Senere er den slentret ned gennem hovedgaden i den nærmeste by, hvor den har kastet sig over et festmåltid bestående af overskydende croissanter og kanelsnegle fra i går, som bageren egentlig havde tiltænkt dens fjerede og pippende medskabninger.
Hen under aften har zebraen lagt sig til rette i en grøftekant og kigget op mod stjernerne; ingen larmende turister, ingen emsige dyrepassere, ingen faste fodringstider. Kun en uendelig himmel og udsigten til et liv i frihed, fryd og gammen.
Hele Jylland er stadig i alarmberedskab, og imens dyreparken planlægger at rykke ud med droner og hunde for at få sin zebra hjem igen, ligger den formentlig og glæder sig til i morgen, hvor der venter nye eventyr og
Opfølgning: Det blev et kort eventyr. Zebraen blev pågrebet allerede i dag.
* * *
Dagens irrelevante musikalske bonusDagens tip: lad være med at sige 'junik' i stedet for 'unik' – undgå i det hele taget helst ordet.
I den aktuelle politiske verden, hvor alt ikke længere er sort eller hvidt, men biologiske gråzoner af amerikanske mereværdskomplekser, europæiske frustrationer, selektive angstfald og indtag af benzodiazepiner, er det en sand og inderlig velsignelse med denne zoologiske s/h-begivenhed fra den virkelige verden.
I samme nutid, hvor der flittigt eksperimenteres med forskellige samlivsformer, har denne han-zebra givet dronerne overarbejde og valgt ungkarle tilværelsen trods den maskuline fristelse med 2 hunner.
Uden aktiv anvendelse af kunstig intelligens fornemmes blogejerens dyreglæde, som ikke nok kan prises af denne kommentator, medens der lyttes til – naturligvis – ”Toto Africa”.
@Erik Hulegaard: Så vidt jeg har forstået, er det den ene af hunzebraerne, der er taget på valsen, men fra menneskeverdenen ved vi heldigvis, at det som regel er kvinderne, der klarer singlelivet bedst. Så den sort-hvide frøken skal nok få sig en farverig springtur.
Kun fantasien sætter grænser - for nu at bruge en floskel, som min mand afskyr - og underholdningsværdien manglede bestemt ikke 😀
Jeg kunne nu godt frygte, at nydelsen af friheden har sine begrænsninger pga. at det må være temmelig kolde omgivelser for damen - medmindre hun ligefrem kan finde en ledig stald.
@Ellen: Jeg var også lidt bekymret i første omgang, men så læste jeg et eller andet sted – jeg husker ikke hvor, for alle medier skriver om zebraen – at den sagtens kan klare kulden, og den skulle heller ikke have svært ved at finde føde, eftersom den lever af græs. Så det er vist mest dyreparkens ejer, man skal have ondt af. At jeg så ikke er nogen stor tilhænger af, at man holder vilde dyr i fangenskab, er en anden sag ...
Hvis nu dyreparkens medarbejdere slap en han løs også. Så havde vi et nyt eksempel på "invasive" arter. Lidt som de forhadte ulve, der render rundt i villakvartererne og skræmmer alle med småbørn og skødehunde fra vid og sans. Og de skal jo helst skydes, ikke!? Vi lever i klimakrisens tid og ved ikke, hvad det næste bliver efter ulv, mårhund og zebra.. Bjørne? Elefanter?
@capac: 'Uha, zebraen kommer, zebraen kommer!'