Hvis man jævnligt har sin gang på loppemarkeder, som jeg har –efterhånden dog hovedsagelig i egenskab af ledsagende ægtefælle – ved man, at bogkasser fyldt med hulter-til-bulter-liggende tiloversblevne bøger er et hyppigt forekommende fænomen. Erfaringsmæssigt er bogkasserne domineret af storsælgende krimier, forældede leksika og andre genrer, der ligger uden for min interessesfære, så jeg er for længst holdt op med at rode i dem. Men i søndags blev jeg pludselig draget mod en bogkasse, fordi der allerøverst i den lå en lille blå bog med titlen Funktion Form Konstruktion i arkitekturhistorien af Knud Peter Harboe, og da jeg tog den op og begyndte at bladre i den, råbte bogkassens ejer: 'Tag den bare, den er gratis!. Så det gjorde jeg, og siden har jeg nærlæst den med stor fornøjelse og samtidig funderet over, hvorfor bøger om arkitektur virker som en magnet på mig.
Knud Peter Harboes bog er først og fremmest en solid og let forståelig introduktion til arkitekturens tekniske og æstetiske kernebegreber
Fascinationen af arkitektur ligger vel i dens dobbelte natur: På den ene side er bygninger praktiske redskaber, der skaffer os tag over hovedet, arbejdsrum, skoler og kulturhuse. På den anden side er de kunstværker, som fortæller historier om, hvem vi er, og hvem vi vil være. En gotisk katedral, et japansk tehus eller et moderne højhus i glas og stål er ikke bare rammer om liv – de er symboler på tro, filosofi, teknologi og ambition.Når man ser Hiroshimas fredskuppel, ruinen der blev stående efter atombomben, bliver det tydeligt, at bygninger kan være vidner til historien på en måde, som intet menneske kan være. Andre eksempler er pyramiderne, Colosseum, Eiffeltårnet. I Danmark ser vi det samme i mindre skala. Grundtvigs Kirke i København står som et monument over en tid, hvor tro og fællesskab blev tænkt sammen i form og murværk. Arne Jacobsens rådhus i Aarhus viser, hvordan funktionalisme kunne være både praktisk og elegant. Og det nye operahus demonstrerer, hvordan arkitektur også kan vække debat: er det et mesterværk eller et prestigeprojekt? Uanset hvad, reagerer vi.
Arkitektur fascinerer også, fordi den repræsenterer en tid. Gader og pladser afspejler århundreders skiftende idealer. I København kan man på få minutters gang passere fra middelalderens snævre stræder over klassicismens palæer til operahuset ved havnen. Hver epoke har sat sit aftryk, og tilsammen skaber de en fortælling om byens og menneskets udvikling.
Endelig rummer fascinationen af arkitektur en erkendelse af, at den former os. Bygningerne påvirker vores adfærd, vores tanker og vores trivsel. Huse designet med lys og luft giver en lettere gang på jorden, mens boligområder uden fælles udearealer kan føles klaustrofobiske. Arkitektur er ikke bare noget, vi betragter – det er et vilkår, vi hele tiden forholder os til, bevidst eller ubevidst.
Derfor er arkitektur mere end en teknisk disciplin. Det er fortællingen om, hvordan mennesker altid har forsøgt at skabe rammer om livet, der både beskytter og inspirerer. Når vi lader os fascinere af arkitektur, lader vi os i virkeligheden fascinere af os selv – af menneskets evne til at omsætte idéer til sten, glas og træ, og af viljen til at gøre det smukke til en del af det nødvendige.
Ovenstående kaffebordsfilosofiske betragtninger er mine egne. Knud Peter Harboes bog er først og fremmest en solid og let forståelig introduktion til arkitekturens tekniske og æstetiske kernebegreber. Den tydeliggør, at arkitektur ikke bare er en kulisse, men en aktiv medspiller i menneskers liv, og man får en idé om, hvorfor byer og bygninger ser ud, som de gør.
2002Det håber jeg også, at Marie gjorde, før hun lod bogen gå videre. Måske er hun blevet arkitekt i mellemtiden.
Kære Marie!
Vi håber, du får meget glæde af Knud Peters bog både studiemæssigt og i dit eget liv.
Kærligst din far og mor
Denne kommentator er kommet (u)regelmæssigt på D(ansk) A(rkitektur) C(enter) gennem mange år. Stedets indhold giver – afhængig af personlig interesse og aktuelt indhold – næring til mange refleksioner omkring det yderst spændende emne: Arkitektur. I nutiden er der (som i mange andre fag) et stigende antal kvindelige udøvere (inkl. Marie), hvilket (påstand!) giver faget langt mere bredde og dybde.
Nærværende indlæg giver fortrinlige eksempler fra ind- og udland på arkitektur. Der kunne adderes talrige andre; lidt provokatorisk kan f.eks. nævnes helt ude på spidsen af Sundmolen i Københavns Nordhavn, hvor BIG HQ i rå beton og glas giver kommentatorens (forsøgt) tolerante sans nogle kraftige udfordringer, når bygningen betragtes fra Go Nordic-(Norges-)færgen. Der er ikke meget BIG BEAUTIFUL ARCHITECTURE til stede, men om 1-2 generationer vil man måske hylde Ingels HQ, ganske som nogle af afdøde Jørn Utzons værker er blevet det.
I forannævnte DAC findes der naturligvis alskens sammenklistrede bogstaver. Kommer Marie i nærheden af ”Den Moderne Arkitekturhistorie (af Jürgen Tietz)”, har hun et non-videnskabeligt, men fortrinligt overblik som supplement til hendes formodede teoretiske studiemateriale og fødekæder for indre spændende futuriske tanker og streger med stiftblyanten eller CAD-programmet.
Du kunne vist selv skrive en hel bog om arkitektur 🙂Arkitektur fortæller meget om både om enhver given tidsperiode og dens bygherrer, og ja, det er et spændende emne, som du og John ville kunne få en lang samtale om, er jeg sikker på. Han er dog nok mere interesseret i strukturer og linjer end i historien bag.
Og dog - måske bare til han hører den ... da vi så Fugl Fønix ved siden af Ground Zero i New York, blev han lidt stille, da jeg fortalte ham, hvad denne fugl er et symbol på, og 'fuglen' blev lige pludselig lidt pænere i hans øjne. https://projects.voanews.com/ground-zero/images/800x-wtc5_2021_b_new_transportation_hub_exterior_no1_credit_vladimir_badikov__voa.jpg
Bjarke Ingels er i øvrigt meget velset i NY -- vores guide på flodturen rundt om Manhattan kaldte ham "den mest geniale arkitekt i vor tid". Det var store ord fra en amerikaner og bare en lille sidebemærkning til dit indlæg, som jeg som sædvanlig nød at læse.
Hvilken kirke viser billedet?
Kloge ord. Under tiden er der guld i loppemarkedets bogkasser, og under tiden spiller arkitekturen sammen med omgivelserne/naturen, som fx det græske teater i Taormina, der ligger med storslået udsigt over havet og til Etna.
@Erik Hulegaard: Jeg er ikke tvivl om, at Bjarke Ingels i fremtidige generationer vil blive betragtet på linje med Jørn Utzon, ja måske oven i købet overskygge ham. Selv er jeg fuld af beundring for de fleste af hans bygninger, som kombinerer funktionalitet, legesyge og visionær tænkning på en måde, der aldrig før er set. Lige præcis BIG's hovedkvarter synes jeg desværre heller ikke hører til virksomhedens ypperste frembringelser. Eller for at sige det ligeud: den er decideret grim.
@Ellen: Jeg er bange for, at du overvurderer mine evner, men tak for tilliden :) Almindeligvis er jeg også – som John – mere optaget at arkitekturens håndgribelige resultater end af de bagvedliggende mere eller mindre bevidste overvejelser, men den lille blå bog må have ramt en småfilosofisk åre.
Tak for at gøre opmærksom på Bjarke Ingels. Den eneste grund til, at jeg ikke nævner hans 'værk', er, at selv om han er verdensberømt, mangler der trods alt nok en generation eller to, før alle ved, hvem han er/var. Men som det fremgår af svaret til Erik Hulegaard er jeg absolut fan.
@Karen Margrethe Johannesen: Grundtvigs Kirke på Bellahøj i København, se eventuelt her.
@Eric: Jeg har aldrig været på Sicilien og har derfor heller ikke selv haft fornøjelsen af at besøge Det Græske Teater i Taormina i Taormina – men nu har jeg googlet det, og ud fra billederne kan jeg sagtens forestille mig, at det må være en stor oplevelse at sidde dér og nyde den postkortværdige udsigt til Etna!