LÆST:
Leif Davidsen: I skyggen af krigen
Roman, 2024
★★★★☆☆
Handlingen udspiller sig i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 og behandler en fiktiv dansk efterretningsskandale – stærkt inspireret af de reelle PET/FE-sager fra 2022. Vi følger den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden, der er blevet afskediget og bosat i Malaga efter en MeToo-sag. Hans tidligere ven og kollega Kasper Bork, som leder FE, sidder varetægtsfængslet. Bojden bliver opsøgt af den nye spionchef, Julie Borgaard, og bliver trukket tilbage i et netværk af løgne og magtspil, der rækker fra København til Berlin og Japan. Bojden er en antihelt, dvs. ikke videre sympatisk (det trækker ned hos mig – helte man kan se op til, er desværre gået af mode). Handlingen er spændende nok, men der er lovlig mange detaljerede beskrivelser af påklædning og andre unødvendige, men ikke desto mindre stemningsskabende digressioner. God underholdning, hvis man sætter pris på aktuelt stof, geopolitisk spænding, og indsigt i efterretningsverdenens gråzoner frem for action og dramatik.
Amor Towles: En gentleman i Moskva (A Gentleman in Moscow)
Roman, 2021 (2016)
★★★★★★
Hovedpersonen er grev Alexander Ilitj Rostov, en russisk aristokrat, der i 1922 bliver dømt af en bolsjevikisk domstol til husarrest på livstid. Han slipper for henrettelse, men må aldrig forlade Hotel Metropol i Moskva, hvor han tidligere har nydt tilværelsen som privilegeret gæst. Fra et lille loftskammer må Rostov lære at tilpasse sig den nye virkelighed. Han har mistet alt, men nægter at give afkald på sin dannelse og sin evne til at finde glæde i små ting, og han danner stærke bånd til hotellets personale og gæster, især til en livlig skuespillerinde og en ung pige, som han påtager sig at opdrage som en datter. Selv om Rostov lever isoleret fra omverdenen, afspejler hotellets liv de store politiske og sociale omvæltninger i Sovjetunionen. Towles skriver blændende, dialogen er elegant, undertiden ironisk, og selve miljøbeskrivelserne er så detaljerede, at man næsten kan høre porcelænstallerkenernes klirren. De ciselerede sætningskonstruktioner må have været et hestearbejde at omsætte til smukt dansk, men Agnete Dorph Stjernfelt har ikke desto mindre gjort det. Det raffinerede sprog og den underspillede humor er så stor en fornøjelse, at jeg ærgrede mig, da jeg nåede til sidste side.
Lilian Jackson Braun: Kun katten kendte morderen (The Cat Who Ate Danish Modern)
Roman, 1967
★★★★☆☆
Jim Qwilleran er en reporter, der har lagt den hårde kriminaljournalistik på hylden og nu dækker boligindretning for avisen Daily Fluxion. Et tilsyneladende trivielt stofområde, indtil et mord pludselig sniger sig ind mellem teaktræsmøbler og danske designklassikere. Qwillerans kat, Koko fælder selvfølgelig morderen til sidst. Den humoristiske stil gør bogen mere hyggelig end uhyggelig. Skildringen af miljøet – med 1960'ernes fascination af dansk design – giver en fin tidskolorit, og dialogen er præget af tør, ironisk humor. Plottet er mildt sagt ikke det mest komplekse i krimiernes historie, og er man til hårdkogte thrillere, går man galt i byen. Til gengæld er den perfekt, hvis man foretrækker mordgåder uden blodsprøjt, fortalt med tungen i kinden, men romanen bærer selvfølgelig præg af at have 58 år på bagen.
Sofia Lundberg: Den røde adresssebog (Den röde adressboken)
Roman, 2018 (2017)
★★★★☆☆
En fortælling om den 96-årige Doris, der med sin slidte adressebog i hånden ser tilbage på sit liv. Hvert navn i bogen vækker minder om tabt kærlighed, venskaber og skæbnesvangre valg. Ikke banebrydende litteratur, men en historie, der kan få læseren til at reflektere over egne minder og relationer. Jeg vover næsten ikke at skrive det, men det er tydeligt, at romanen ikke er skrevet af en mand og taler til et kvindeligt publikum.
Benni Bødker: Komintern
Roman, 2023
★★★☆☆☆
Johannes Borum, en desillusioneret spaniensfrivillig og tidligere kommunist, vender i 1938 hjem til København og arbejder som privatdetektiv. Opgaven bliver hurtigt til noget langt farligere, da den trækker spor til nazister, kommunister og politiets korrupte underverden. Handlingen udspiller sig i et miljø med undergrundsagenter, gangstere og politiske intriger, og Borum bliver konfronteret både med sin kommunistiske fortid og en gådefuld tidligere elskerinde. Der er noget gammeldags hårdkogt knaldroman over historien, og forfatteren har nok skelet lidt til Raymond Chandler og hans privatdetektiv Philip Marlowe. Man skal ikke forvente dyb karakterudvikling eller logik.
Knud Peter Harboe: Funktion, form, konstruktion i arkitekturhistorien
2001
★★★★★☆
I en tid, hvor byudvikling, bæredygtighed og æstetiske idealer konstant debatteres, er det relevant at vende tilbage til de grundlæggende spørgsmål: Hvad skal bygninger kunne? Hvordan skal de se ud? Og hvordan kan de blive en realitet? Ikke en tyk akademisk mursten, men en koncentreret introduktion, der åbner døren til arkitekturens verden, og viser at arkitektur ikke bare er en kulisse, men en aktiv medspiller i menneskers liv.
Slow Horses
Britisk spionthriller, foreløbig 4 sæsoner, 2022-2024 – Apple TV+
★★★★★☆
Baseret på Mick Herrons bogserie om en gruppe britiske efterretningsagenter, der er blevet degraderet til 'Slough House' – et sted, hvor MI5 placerer medarbejdere, der har jokket i spinaten. Serien følger især Jackson Lamb, en genial men dybt excentrisk og kynisk leder, der trods sit frastødende væsen stadig har skarpe instinkter. Gruppen af 'slow horses' bliver ufrivilligt trukket ind i alvorlige spionageplots, hvor de får mulighed for at bevise, at de ikke er helt håbløse. Gary Oldman leverer en uforglemmelig rolle som den uappetitlige Jackson Lamb (som næsten ikke er til at holde ud at se på), den sorte humor balanceres godt med intens spænding, der gør serien anderledes. Den jordnære og rå skildring kan virke dyster og kræver, at man er i humør til noget mere realistisk end højspændte actionhelte.
Se trailer
Toves værelse
Dansk spillefilm, 2023 – dr.dk (udløber 5. oktober 2025)
★★★★★☆
Filmen foregår stort set i ét rum. Vi er i København i 1963, hvor Tove Ditlevsen lever sammen med sin mand, Victor Andreasen, og får besøg af den unge Klaus Rifbjerg. Det, der skulle være en almindelig frokost, udvikler sig til et følelsesmæssigt magtspil. Paprika Steen er i topform som Tove – skarp, sårbar, provokerende og morsom, ofte på én gang. Lars Brygmann leverer en Victor, der på skift charmerer og nedbryder. Joachim Fjelstrup er fint tilbagetrukket som Rifbjerg, der mest fungerer som tilskuer til de andres drama. Det er teater på film, som på mange måder minder om Who's Afraid of Virginia Woolf og kræver, at man er indstillet på meget dialog. Den mest ubehagelige film, jeg længe har set, men til gengæld får man skuespil på højt niveau og en stærk historie om kærlighed, afhængighed og magt.
Instruktion: Martin Zandvliet
Se trailer
Belfast
Britisk drama, 2021 – dr.dk (udløber 2. september 2025)
★★★★★★
En delvis selvbiografisk fortælling om en barndom i Belfast på et tidspunkt, hvor den religiøst ladede borgerkrig mellem protestanter og katolikker, døbt The Troubles, i 1969 fik den irske provins Ulster til at eksplodere i vold. Gadeoptøjerne er skræmmende, fordi man som tilskuer føler sig som et barn, der bliver revet med af de voksnes uforståelige krigeriskhed. Men konflikten får aldrig lov at stjæle hele billedet. I filmen er der også tid til at sidde og hygge sig i sofaen foran den sort-hvide flimmerkasse (hele filmen er i øvrigt i sort-hvid og får derved en tidløs, næsten drømmeagtig kvalitet). Instruktørens alter ego, den 9-årige dreng Buddy, er skildret med et muntert og præcist blik for barndommens dilemmaer, sorger og glæder, og Jude Hill, der spiller Buddy, er et fund. En rørende hyldest til både familie og den menneskelige evne til at finde lys i mørke tider.
Instruktion: Kenneth Branagh
Se trailer
Uforglemt (unforgotten)
Britisk krimiserie, 6 episoder, 2025 – dr.dk
★★★★★☆
En krop — parteret og delvist begravet — dukker op i et moseområde, og opdagerduoen Jess og Sunny bliver sat på sagen. En række tilsyneladende uforbundne mistænkte trækkes ind i sagen, mens karakterernes baggrund afdækkes. Der bliver gravet dybt i både menneskelige og politiske emner, og den nye sæson holder fast i seriens kerne: et følelsesmættet mysterium, hvor alle bærer på hemmeligheder. I de første 4 sæsoner var det den fremragende Nicola Walker, der spillede den kvindelige hovedrolle, men hun 'døde' desværre og blev afløst af Sinéad Keenan i sæson 5 og nu også sæson 6. Men hun gør det faktisk glimrende, og den nye hovedkonstellation Jess/Sunny viser lovende kemi og et mere jævnbyrdigt samarbejde end den tidligere duo. Flere kritikere mener, at sæson 6 prøver at tackle for mange tunge politiske emner, som resulterer i en fortælling, der føles spredt eller overfyldt. Efter min mening er sæson 6 foreløbig den bedste – spændende fra start til slut. Selv om jeg savner Nicola Walker ...
Se trailer
Jack Wrights testamente (I, Jack Wright)
Britisk krimidramaserie, 2025 – dr.dk
★★★★☆☆
Serien begynder med patriarken Jack Wrights dødsfald. Først antager man, at det er selvmord, men hurtigt viser det sig at være mord. Den dramatiske læsning af testamentet, hvor hans tredje kone Sally og to sønner stort set bliver forbigået som arvinger, bringer stemningen på kogepunktet. Samtidig begynder politimanden Hector Morgan at efterforske Jacks død. Serien er dramatisk og en anelse overgearet, men alligevel medrivende. Slutningen er noget frustrerende, fordi den ender uden svar og 'to be continued'. Et øjeblik er man er i tvivl, om der kommer en næste sæson – men det giver på den anden side heller ingen mening. Serien er i øvrigt skrevet af Chris Lang, der også står bag Unforgotten (nævnt ovenfor).
Se trailer
Titanic-ubåden - nedtælling til katastrofen (Implosion: The Titanic Sub Disaster)
Britisk dokumentar, 2025 – dr.dk
★★★★☆☆
Dokumentaren rekonstruerer begivenhederne den 18. juni 2023, hvor mini-ubåden Titan under en dykkertur til Titanic-vraget imploderede og kostede fem mennesker livet, blandt andre bådens opfinder Stockton Rush. Spørgsmålet bliver rejst, om ulykken kunne være undgået, og der fokuseres på manglende kontrol med sikkerhed og Rushs insisteren på at anvende kulfiber til konstruktionen i stedet for traditionelle materialer som titanium. Som seer er man målløs over de chancer, der blev taget, men dokumentaren er ikke fri for sensationspræg og dramatisk overspil, og det står ikke helt klart, hvorfor katastrofen egentlig skete. Ikke desto mindre interessant med eksklusivt materiale fra den amerikanske kystvagts undersøgelseskommission og hidtil usete optagelser fra mini-ubåden.
Se trailer
Bedraget – løgnens anatomi
Podcast, 4 episoder – Spotify
★★★★(★)☆
Om krigsfotografen Jan Grarup, som har været en af landets mest beundrede og feterede pressefotografer. Jørn Stjerneklar, der selv er fotograf og har arbejdet i krigszoner, sætter spørgsmålstegn ved Grarups troværdighed – ikke bare som fotograf, men som menneske/ægtefælle/familiefar. Det sidste bliver efter min mening for personligt udleverende – derfor den femte stjerne i parentes – men podcasten afslører stribevis af løgne af groveste kaliber og giver anledning til at tænke over heltedyrkelse i medieverdenen – hvem vi vælger at hædre og hvorfor.
Produceret af Helle Maj og Jørn Stjerneklar
Q&CO: Interview med Jan Grarup
Podcast – Spotify
★★★★☆☆
Jan Grarup bliver foreholdt en række eksempler på mere eller mindre dokumenterede løgne fra podcasten Bedraget – løgnens anatomi (omtalt ovenfor), som han i nogle tilfælde indrømmer, men forklarer som erindringsforskydninger, i andre tilfælde pure afviser. Interessant som nuancering af Bedraget – løgnens anatomi. Værten Henrik Qvortrup udmærker sig ved en afdæmpet, upartisk interviewform.
Journalisten: Folk bag podcast-succes har ét mål: Vi vil stoppe Jan Grarup
Journalisten: Jan Grarups voksne børn: Hvorfor blev vi ikke spurgt?
Wallpaper: Discover Bjarke Ingels, a modern starchitect of 'pragmatic utopian architecture'
Oplev Bjarke Ingels' værker, et moderne ikon og 'indbegrebet af anden generation af globale stjernearkitekter'. Fint indblik i hans arbejde.
Månedsopdateringen er naturligvis mere fyldig end den tidl. ugentlige. Der er rigeligt med kultur, hvoraf blot her skal adderes:
Ad. Toves værelse:
Sammenligningen med Albee´s ” Who's Afraid of Virginia Woolf” er selvklart naturlig. Samme – med Burton-Taylor-parret – kunne næppe gøres bedre. De spillede vel sig selv, som ofte ses i den slags teaterstykker/film og Paprika Steen forekommer også med sit væsen at være hjemmestrikket til rollen som Tove Ditlevsen, mentalt stranguleret i bølger af to af daværende dansk kulturlivs største maskuline ego´er eller krukker (vælg selv).
Ad. Belfast
Kenneth Branagh med sin nordirske baggrund og sit uafviselige talent var næsten selvskrevet til ”Belfast”. Hans tidligere ægteskab med en (venligt udtrykt) let flagrende Emma Thompson må have været grydeklar til en repetition af ”Who´s afraid….”.
Ad. Leif Davidsen
– nævnte bog fangede ikke rigtigt ”ved første gennemlæsning”, men bloggens omtale og gode afvejende kritik giver anledning til en genlæsning ved lejlighed. Meget i hans forfatterskab er interessant, men jeg erindrer altid fra et foredrag i SDU, hvor han meget ærligt eksemplificerede en læser, der havde ”fanget ham” i noget mindre belyst research fra Rusland.
Research er ofte undervurderet, men er – som bacon and eggs – vigtig. Man skal aldrig undervurdere læseren. 😉
@Erik Hulegaard: Tak for bidraget. Jeg har kun at tilføje, at Emma Thompson ligger højt på min hitliste over engelske skuespillere. Jeg kender hende selvsagt ikke personligt, – er der mon noget, der er undgået min opmærksomhed?
Leif Davidsens forfatterskab udarter sig meget forskelligt efter min mening. Nogle af hans krimier har jeg slugt, mens jeg har måttet opgive enkelte. Overordnet set er hans bøger udmærkede. Jeg tabte dog lidt for ham, da han - som ellers er en meget dygtig journalist og skribent - skrev "min ynglingsfilm"! Tsk tsk.
Jeg har ikke kunnet tage mig sammen til at se Unforgotten uden Nicola Walker i hovedrollen, men jeg kan læse, at det kan jeg vist alligevel godt gøre.
Titanic-ubåden: Tim var inviteret med på den fatale tur, men takkede nej; efter eget udsagn primært pga. let pres fra Charlotte. Det pres er han - vi alle - naturligvis glade for nu ... men under yderligere pres bagefter indrømmede han, at tanken om at komme så langt ned i en lillebitte ubåd var mere end en smule skræmmende.
Da vi hørte om ulykken, skrev Tim til mig: That was a close call!
Ad. Emma Thompson (?=!) – Grænselandet mellem sladder og fakta kan opleves og ikke mindst tolkes forskelligt. Hun er blevet citeret for den (uafviselig logiske statement) ” Jeg er den, jeg er, og der er intet, jeg kan gøre ved det.” – Dette, og andre af mange citater fra hendes profil på Imdb.com tegner en ghost af hendes personlighed.
Men man får ikke 2 Oscars for ingenting. Hendes skuespil-familiære baggrund har sikkert været en både nærende og forpligtigende bastion for sit efterhånden lange CV. Hun er absolut både seværdig og forekommer velanbragt i mange roller.