Det ligner ikke noget! Var det ikke for et øjeblik siden, at bøgen sprang ud, rododendronerne i haven blomstrede om kap, man var til santhansbål og havde hele tiden hyr med parasollen – skulle den slås op eller ej? Og så viser det sig, at sommeren synger på sidste vers. I maj virkede den som et løfte om uendelige dage, og så forsvandt den som med et fingerknips. Som om den bare lige kiggede forbi for at aflevere solen, spise en is med os og så haste videre. Og nu står man med kalenderen i hånden og tænker: 'Var det dét?'
Man kan sagtens gå tur på stranden, selv om man skal have en jakke på, og det føles ikke helt forkert med en kop varm kakao om aftenen
Nu er det sensommer. Den føles som en gæst, der egentlig har pakket kufferten for at tage hjem, men bliver hængende lidt endnu, fordi der dufter af frisklavet kaffe fra køkkenet. Den fugtige, varme luft får skjorten til at klistre til kroppen, den ene dag sidder man på terrassen i 28 graders varme og overvejer, om man burde have investeret i en ventilator – den næste dag står man på Øster Farimagsgade i køligt regnvejr og ærgrer sig over, at man glemte paraplyen hjemme i entréen.Der ligger allerede rundballer på markerne og venter på opsamlingsrunden. Træer og buske er så småt begyndt at skifte sindsstemning. I juni stod de ranke og grønne, men nu eksperimenterer de med gule nuancer, og bladene er begyndt at rasle under skoene. Aftenerne lugter af både grillkul inde fra naboen og ens eget våde græs, som man tror, man har slået for sidste gang i år. Men i næste uge bliver man klogere.
Intet varer evigt snart er sommeren forbiHeldigvis er der også lyspunkter. Man kan sagtens gå tur på stranden, selv om man skal have en jakke på, og det føles ikke helt forkert med en kop varm kakao om aftenen. I det hele taget skal man ikke undervurdere følelsen af at være på tærsklen mellem to årstider, hvor man både kan drømme om nye begyndelser og tænke tilbage på den sommer, der lige er gået. Om end alt for hurtigt.
med den forsvinder praktisk talt alt hva' du ka' li'
intet under du går rundt og er så underlig indeni
C.V. Jørgensen: Mig og Charly (filmmusik)
Og for hvert år føles det som om det går hurtigere end det gjorde året før.
For hvert år bliver et år en mindre procentdel af ens liv, hvilket er min teori om hvorfor vi hele tiden synes, at tiden flyver med større og større hast. For et fireårigt barn er et år 25 % af dets liv og et år vil føles som en evighed, mens et år for os kun er knap 1½ %.
Skræmmende tanke, ikke sandt?
@Ellen: Jo, temmelig skræmmende. Og jeg er glad for, at procentregning aldrig har været min stærke side ...
Ja, den danske sommer er svige- og stemningsfuld. Vi nyder at forlænge sensommeren i Grækenland. Vejret i sep./okt. er næsten garanteret super uden at være alt for varmt.
Og apropos procentregning vil Trump sænke priserne på medicin med 1000 % eller mere. Han er i sandhed folkets mand.
@Eric: Det lyder besnærende med Grækenland - det inkluderer vist automatisk sol, oliven og god vin!
Desværre gælder Trumps prissænkning på medicin kun i USA – men jeg ville egentlig være tilfreds med 200% rabat.
Sommeren anno 2025 er oplevet labil, vel som de fleste af de somre i dette århundrede med få undtagelser som f.eks. 2018. I skrivende stund synes en tradition at være blivende: Det smukke sommervejr opstartes for en lidt længere periode, når skoleferien er slut.
Det genererer så en svedende oplevelse for x tusinde unge i folke- og efterskoler, der varmer op – uden- og indenfor til nye bekendtskaber og måske tilmed venskaber.
Og så kan man også notere sig de knaldrøde farver på de meteorologiske vejrkort lige syd for den dansk-tyske grænse, medens man fra hjemvendte sociale relationer får et varmt referat af hedebølgens konsekvenser for feriebudgettet, medens begrebet a/c får en forløsende virkning.
Om de forestående politiske møder også giver røde plamager, vil tiden vise. Klima og Trump er to helt uberegnelige faktorer, der får en velvoksen halmballe til at ligne en lille prik.
@Erik Hulegaard: Ja, sommeren i Danmark har fået sin egen form for kontraktforhandling med kalenderen: 'Jeg stiller op – men først når skoleklokken har ringet ind igen.'
De røde felter på vejrudsigten syd for grænsen tror jeg er blevet permanente – som politiske mærkesager, der aldrig helt går af mode.
Vi kan bare håbe, at de kommende politiske møder nøjes med at give røde ører og ikke røde plamager – ellers skulle man måske installere et ekstra airconditionanlæg i Anchorage, selv om der ikke skulle være så varmt i Alaska.