Billedet ovenfor er snyd, for der er ingen sne udenfor. Intet er i det hele taget mere som det burde være i december, for sneen har opgivet ævred, hvorimod julen er løbet løbsk og fylder hele måneden som en invasiv forbandelse. December i Danmark er på mange måder som et nationalt eksperiment i, hvor meget hygge ét folk kan presse ind på 31 dage, uden at nogen officielt bryder sammen. Det er en måned, hvor kalorier ikke tæller, stearinlys er en livsnødvendighed, og hvor vi alle i fællesskab beslutter, at mørket bare er en del af stemningen – ikke et problem.
Uanset hvor meget tøj man tager på, er der altid et sted, hvor vinden finder vej
Det begynder med, at solen pakker sin taske og siger: 'Vi ses til marts'. Den lader et svagt skær ligge tilbage midt på formiddagen, mest af høfllighed. Resten af tiden lever vi i en blanding af tusmørke og julelys, halmhjerter og nisser. For at kompensere for den manglende sol tænder vi levende lys i så store mængder, at det må udløse nervøse trækninger hos brandvæsenet. Vi kalder det hygge i et forsøg på at bilde naturen ind, at vi ikke er påvirket af dens totale svigt på det ultraviolette område.Når temperaturen når ned, hvor man begynder at overveje, om næsen stadig sidder fast, træder lag-på-lag-strategien i kraft. Men uanset hvor meget tøj man tager på, er der altid et sted, hvor vinden finder vej. Typisk nakken. Den danske vintervind er som en nysgerrig lillebror: irriterende, vedholdende og i stand til at snige sig ind alle steder.
Ingen måned er så skemalagt som december. Det kræver disciplin at administrere chokoladejulekalender, pakkekalender, to tv-julekalendere, adventsgaver og nissebesøg foruden den officielle nedtælling. For børn er det magi, for voksne er det et excel-ark forklædt som tradition.
Gaveindkøbene i december er en blanding af logistik, intuition og ren overlevelse
Til julefrokosterne bliver man udsat for en særlig kombination af sild, snaps og dansetrin, der burde være klassificeret som historisk kulturarv. Der findes ingen anvisning på, hvordan man slipper helskindet igennem en december fyldt med julefrokoster, men de fleste danskere ved, at der er to regler: Man smiler, selv når man sidder med en sildemad, man ikke har lyst til, og man taler ikke om episoderne fra sidste år.Gaveindkøbene i december er en blanding af logistik, intuition og ren overlevelse. Vi går fra butik til butik som vor tids jægere og samlere, bevæbnet med dankort og ønskesedler. Man leder efter den perfekte gave, som enten ikke findes, er udsolgt eller pludselig koster mere end hele decembers budget. Alligevel ender alle juleaften med at sige: 'Ej, det skulle du da ikke have gjort', selv om alle godt ved, at det var præcis det, man skulle.
Alligevel er der noget særligt ved december. Vi samles med familie og venner, tænder lys, drikker varm kakao, og lader som om vi ikke er det mindste stressede. På en måde er december som et kollektivt løfte om, at mørket ikke skal få os ned med nakken. I hvert fald ikke før til januar.
* * *
Månedens playliste er dedikeret til alle, der får en depression på denne tid af året: Julefri musik til hele december
Ganske rigtigt beskrevet, herunder at Excel-arkenes tekniske elasticitet bliver udfordret for de fleste og velgørenheds organisationer med slutnavnene ”kors”, ”hær” og ”hjælp” stresses med visitation af ansøgninger og pakninger af julekurve.
Ja, selv kirkerne oplever fuldt hus (som en melding hedder i poker) den 24. december og må inkludere ekstra forestillinger for den kirkeskat-plagede dansker.
Endelig bør vel også adderes endnu en kær tradition: Bytning af julegaver. Alt sammen kræver det en sjælden set ”pengeombytning”, dog med fast kronekurs.
@Erik Hulegaard: Ja gavebytningen burde selvfølgelig have indgået i klagesangen! Den årlige, højtelskede nationaldisciplin, hvor hele Danmark foretager en kollektiv 'pengeombytning' uden at ændre en eneste decimal i valutakursen. Det et næsten smukt.
😂😂😂
Hvor har du ret.
Nu samlede du samtlige negative ting ved julemåneden, og hvis der skulle være nogle stakler, der er underlagt dem alle, er medlidenheden fra min side stor.
Men ... man vælger selv til og fra, selv om jeg dog tror, at nogle, måske især kvinder, ligger under et vist pres for at skulle overkomme så meget som muligt.
Julefrokoster er et kapitel for sig. Jeg valgte dem fra omkring 10-12 år før jeg jobstoppede - og vi havde endda nogle ret sobre af slagsen, hvis det ellers passer, hvad man kan læse sig til rundtomkring.
God ide til en playliste. John og jeg sad netop i bilen i dag på vej hjem fra Jylland og talte om, at det kun var 2. december, men ca. 90 % af den afspillede musik var julemusik. Det er for meget. ALT for meget. Jeg håber på at kunne undgå at blive 'whammet' så længe (eller i hvert fald så få gange) som muligt. Jeg slår samtlige rekorder i rejsning-fra-stol-med-efterfølgende-hurtigløb, når 'Last Christmas' bliver annonceret. Jeg kan bare ikke klare den og kender i øvrigt ingen, der kan, så hvorfor insisterer mon samtlige kanaler at udsætte de sagesløse lyttere for den en halv snes gange om dagen?
@Ellen: Ingen tvivl om, at især kvinderne traditionelt har stået for det meste af planlængingen, forventningsstyringen og de praktiske opgaver. Og selvfølgelig vælger man selv til og fra, men det kræver også mod at stå fast, når traditionerne eller omgiverlserne trækker i den anden retning.
Faktisk har jeg aldrig selv været til en julefrokost, der kørte helt af sporet, men jeg har virkelig hørt om mange ...
Ja, når selv de mest juleglade løber skrigende væk efter første anslag af 'Last Christmas', siger det noget om overeksponeringen. Bortset fra det er der meget glimrende julemusik – især de sentimentale amerikanere er gode til den slags – det er bare doseringen, det kniber med.
Jeg har gjort op med den årlige omsætningskonkurrence og overforbrugsfestival for mange år siden, men hvis jeg kunne få min barndoms jul tilbage med moderate gaver, levende lys og glaskugler på træet ville jeg ikke have noget imod julen – og der skulle tidligst tages hul på den en uge inden!