- Dinah Washington: September In The Rain
- Billy Paul: Me and Mrs. Jones
- Carmen McRae: Guess Who I Saw Today
- Burt Bacharach: Wives And Lovers
- Carly Simon: Nobody Does It Better
- George Michael: Kissing a Fool
- Artie Shaw: Begin the Beguine
- Pink Martini: Hang On Little Tomato
- Bryan Ferry: September Song
- Gene Kelly: Singin' In The Rain
* * *
Hele playlisten kan høres her på Spotify.
Illustration: AI
Tak for sangen. Der var afgjort flere af numrene, der fik lov at ”spille ud”. ”Buuuuuuurt”, som Marlene Dietrich præsenterede ”den unge mand” en lun sommeraften i Tivoli ultimo 1960´erne, glemmes aldrig.
Hverken nævnte gang og slet ikke hans evergreens over tid, hans (eks-hustru) stadig levende (sindssyg sexede) Angie Dickinson og de mange world-wide koncerter. Med Berlingske som kilde: ” Burt Bacharach nåede kun at spille to store koncerter i Danmark i sit eget navn i nyere tid. Første gang var i juni 2013 (også i DR Koncerthuset), og anden samt sidste gang var i 2016. Han gik bort i februar 2023 i en alder af 95 år. ” - Jeg overvejede den sidste koncert i 2016, men andet forhindrede det.
Søndags-listen indeholder flere af de kendte og udmærkede ørehængere (Billy Paul, George Michael etc.).
@Erik Hulegaard: Selv tak! Ja, Burt Bacharachs produktion er vist en af dem, hvor man opdager, at den musikalske hukommelse har længere holdbarhed end andre dele af ens hjernevirksomhed, og Marlene Dietrichs 'Buuuuuuurt'-introduktion i Tivoli må være gået direkte i den kulturelle harddisk. At tænke sig, at man kunne have oplevet ham live i 2016, hvis ikke andre gøremål havde spændt ben!
PÅ søndagslisten er der plads til både de gamle evergreens, de store ørehængere og lidt musikalsk zigzag undervejs. Billy Paul, George Michael og resten af selskabet må derfor pænt dele scenen.
Og ja, Angie Dickinson kunne man såmænd have skrevet et selvstændigt sidekapitel om!
Det er nyt for mig, at Bryan Ferry har skrevet en drikkevise 😁
Nej. Undskyld. Jeg kunne simpelthen bare ikke dy mig, for det er så sjældent, at man kan fange dig i en trykfejl.
Musikken i dag nærmer sig mere noget jeg også lytter til.
Det hedder sig, at man rent musikalsk går i stå, når man befinder sig i trediverne, således at ens yndlingsmusik altid vil være fra før man nåede denne alder.
For mig er det både rigtigt og forkert, da jeg også holder af mange senere udgivne numre, men det er rigtigt, at jeg godt kan nyde min ungdoms hits, selv om de egentlig ikke har den store musikalske værdi.
@Ellen: Nå, du vidste ikke, at Sepembeer Song er Bryan Ferrys hidtil oversete hyldest til promillen :) Jeg overvejer, om jeg burde lade slåfejlen stå og gøre den til en årlig tradition.
Pinligt – men tak for at nævne det!
Det er nok rigtigt, at man musikalsk fryser fast i trediverne, i hvert fald delvis. Nogle af ungdommens hits kan måske ikke klare en nærmere analyse af akkorder, arrangement eller lyrik, men de kan til gengæld få én til at stå præcis dér, hvor man var, da man hørte dem første gang. Og så er de jo pludselig værdifulde. Så måske går man ikke nødvendigvis musikalsk i stå i trediverne. Man får bare en meget solid musikalsk bagage med sig, og indimellem kommer der heldigvis noget nyt, der får lov til at komme med i kufferten. Og egentlig synes jeg, at min musikalske permafrost efterhånden har fået nogle ret gode optøninger. Det sidste ved jeg godt, du mener kan diskuteres :)