Vi havde ellers vænnet os til, at det knap nok var vinter længere, og vi ikke havde brug for tykke dunjakker mere, for det var jo blevet helt almindeligt med 8 plusgrader i februar. Vi havde bare ikke taget højde for, at vinteren kunne bliver fornærmet over, at vi efterhånden ikke tog den alvorligt.
Noget tyder på, at vinteren har været på efteruddannelse i Norge og lært nye teknikker
Men vinteren er åbenbart en nærtagende størrelse, der ikke længere vil finde sig i, at julen i årevis har været mere grøn end hvid, at den sparsomme sne kun har været symbolsk, og at børnene har været henvist til at lave snemænd af knust is fra fryseren. Så den har lagt planer i mellemtiden. Noget tyder på, at den har været på efteruddannelse i Norge og lært nye teknikker: Strategisk snefald kl. 07.43 på hverdage, intensivering præcis i DSB's spidsbelastningsperioder og næsten konstant sidevind i en vinkel på 45 grader, som får paraplyer på stribe til at vende den gale vej.Derudover har den taget det helt bogstaveligt, når nogen har sagt 'hold da op, hvor jeg savner rigtig vinter ligesom i gamle dage!' Så da tilpas mange danskere havde givet udtryk for længslen efter knirkende sne, røde kinder og rindende øjne, besluttede universet sig for at levere minus 14 grader, kaskader af sne og isslag, som gjorde balancegang på fortovet til en olympisk disciplin.
Sydsjælland, Lolland-Falster, Sydfyn og Nordjylland meldte i sidste uge om 25 centimeter sne. I fredags blev der målt 17 centimeter i København, og siden har det ikke været muligt at færdes på fortove, cykelstier og veje uden risiko for liv og brækkede lemmer.
Vinteren har med andre ord fået nok af vores manglende respekt og har bestemt sig til at genindtage Danmark med autoritet. Så næste gang der skal skrabes is af bilruderne klokken 6 om morgenen, er det klogest at undertrykke eventuelle vredesudbrud og andre følelsesudladninger, for vinteren lytter med og overvejer allerede opfølgende tiltag i næste sæson.
* * *
I foråret 2000 aflyste den tyske klimaforsker Mojib Latif vinteren og hævdede, at vi ikke længere ville blive udsat for vintre med stærk frost og store mængder sne i denne del af verden. Det siges, at han har sat sin mobil på lydløs for tiden.
Som yderligere supplement til den overraskende hårde snehvide og kuldeberigede vinter kan man(d) med større eller mindre fornøjelse nyde det snebelagte Vinter-OL 2026 med massevis af hals- og ekstremitetsbrækkende øvelser, hvis man(d) da ikke foretrækker lokale snerydninger på egen og andres matrikler det kommende døgn (igen).
Medens sneskraberen skratter, reflekteres over influenza-typens invasion med kun delvis vaccinationsdækning, kontinuerlige glatførevarsler og sidst, men bestemt ikke mindst, om St. Bededag genindføres som helligdag til glæde for bagermestre etc.
@Erik Hulegaard: Tak for den elegante udvidelse af vinterens hævntogt. Det er jo rigtigt: Når vi ikke selv kaster os ud i halsbrækkende discipliner på isglatte fortove, kan vi passende tænde for Vinter-OL og lade os minde om, at der faktisk findes mennesker, som frivilligt udsætter sig for endnu mere spektakulære styrt – dog iført hjelm og med professionelle redningsfolk i kulissen.
Kontrasten mellem de sneklædte alpetoppe og de hjemlige villaveje med sneskraber og isslag er til at tage og føle på. Den ene arena byder på medaljer og national stolthed, den anden på ømme skuldre og diskrete suk over kommunal snerydning. Begge dele kræver dog en vis balanceevne – fysisk såvel som mentalt.
At influenzaen samtidig banker på døren, og at vaccinationsdækningen halter, gør ikke just vinterstemningen lettere. Det er, som om årstiden insisterer på at teste både vores immunforsvar og vores tålmodighed. Og midt i det hele kan man så overveje, om en genindført store bededag ville give os en tiltrængt pause – enten til restitution, snerydning eller måske blot til at spise en hvedeknop i fred og ro.
Måske er det i virkeligheden vinterens egentlige budskab: At vi – mellem OL-transmissioner, glatførevarsler og politiske diskussioner – lige stopper op et øjeblik. Helst uden at glide imens.
God fornøjelse med både sneskraber og fjernbetjening.
Danmark har samme afstand til Nordpolen som det sydlige Alaska, så lidt sne burde ikke overraske, men gør det alligevel. Man kunne fristes til at sige, at vinteren er lunefuld, men det kan misforstås. Hvis den varslede snestorm ellers tillader fly at lette og lande, flygter vi til Malta på lørdag, og så skal jeg nok sende min varmeste medfølelse.
@Eric: At kalde vinteren lunefuld er, som du selv antyder, risikabelt – man kan næsten høre meteorologerne trække vejret tungt. Malta-udflugten lyder som en særdeles fornuftig forskningsrejse i alternativ vinteradfærd. Skulle flyene mod forventning lette, ser jeg frem til din varmeste medfølelse – gerne serveret med sol, 18 grader og et billede af en palme som salt i såret.
Der er vist mange der har savnet en 'rigtig' vinter. Man skal passe på med hvad man ønsker sig, men jeg håber de er tilfredse nu og ikke hører til dem der brokker sig over manglende snerydning o.l. Jeg læste lige et opslag fra en, der var møgsur over, at sneplovene bare kørte og holdt vejen fri for sne og dermed aldeles skamløst tillod sig at efterlade en snedynge i hendes indkørsel. 🙄
Jeg nøjes med at brokke mig over dem, der brokker sig ... det nytter heller ikke noget, men jeg får luft.
Sne er okay med mig, når den er faldet og bare ligger og ser pæn og hvid ud, men jeg kan ikke lide at køre bil, mens den falder, og det er vi nødt til hele tre gange i denne uge, fordi turen går til Herlev sygehus, hvilket ikke hører ind under kategorien 'unødvendig udkørsel'.
Men det er foreløbig gået fint - nu mangler vi kun én tur; det er ikke nær så slemt som varslet ... ganske som det plejer at være, må man vel konstatere. Ulven kommer. Tit.
Men I er da vist sluppet relativt billigt oppe hos jer? Der er ret stor forskel på snemængderne fra lige nord for Køge og ned hos os, kan vi konstatere fra vores ture.
@Ellen: Jeg er helt enig: Sne må hjertens gerne dale romantisk og lægge sig som flormelis over landskabet, så længe man kan sidde inde med en kop skoldhed kaffe og kigge ud på den. Det er først, når man selv skal ud og agere statist i 'Bambi på glatis', at stemningen bliver lidt mindre idyllisk.
Godt at turene til Herlev forløber nogenlunde smertefrit, og godt at det trods alt ikke blev helt så dramatisk som varslet. DMI og ulven har efterhånden et fast forhold. Heldigvis tog DMI igen fejl i vores område, men det vigtigste er selvfølgelig, at man har noget at småbrokke sig over. Ellers ville det jo slet ikke føles som vinter