• Fastelavnsboller sælger nu så godt, at Sevel Bageri mellem Viborg og Holstebro overvejer at lave dem hele året. Hvem har ikke altid drømt en en fastelavnsbolle med risengrød i december?
• Noget af det tidligst producerede Lego, der dengang blev lavet i træ, kommer nu på auktion hos Bruun Rasmussen, og samlere står klar til at byde. Det er de samme mennesker, der kalder rod på loftet for en alternativ investeringsportefølje.
• I årevis har Socialdemokratiet afvist at genindføre store bededag, men efter at det er blevet en mærkesag for SF, er Socialdemokratiet nu åben for at diskutere spørgsmålet. I politik findes der to slags helligdage: Dem man afskaffer af ansvarlighed, og dem man genovervejer af nødvendighed.
• Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har nedsat Rådet for Kulturel Modstandskraft, der skal udarbejde anbefalinger til Folketinget om, hvordan politikerne kan iværksætte 'kulturel oprustning'. Oprustning plejer at handle om våben, men det er trods alt mere os at slå igen med revyer og rundkredspædagogik.
• Forsvarets miljøskibe er taget delvist ud af drift, fordi deres dieselmotorer forurener så meget, at besætningen udsættes for sundhedsfare. Som at lukke et rygestopkursus, fordi underviseren hoster for meget.
• Ifølge organisationen Transparency Internationals seneste måling kan Danmark igen bryste sig af titlen som verdens mindst korrupte land. Målingen viser også, at USA er mere korrupt end Saudi-Arabien. Somme tider serverer tallene selv pointen.
• Den franske regering tager nye midler i brug mod infertilitet – nu får 29-årige af begge køn et brev fra staten, der spørger, om ikke det er på tide at få børn. Ens livsvalg er nu et nationalt anliggende. Næste skridt er en vedlagt kalender og en kuglepen.
• Hospitalerne i hovedstadsområdet får 187 millioner kroner at lappe utætte tage for og forhindre træk. Det er ikke helbredelse, men patienterne fryser mindre. Næste fase bliver at lukke vinduerne.
• Flere steder har folk stået på venteliste for at få en campingplads i de kolde måneder, og det er særlig pensionister der er interesseret. De vil gerne mærke, at de lever – og at det trækker.
• I weekenden blev halvdelen af kæben på den strandede kaskelothval ved Blåvandshuk Fyr stjålet. Tirsdag var resten af kaskelottens tænder også væk, og nu oplyser Miljøstyrelsen, at hvalen er drevet til havs. Eller også er der nogen, der er rendt med det hele.

LÆST:
Jonathan Tropper: Sy satans lange dage (This Is Where I Leave You)
Amerikansk roman, 2009
★★★★★★

Judd Foxman befinder sig på sit livs lavpunkt. Han har mistet sit ægteskab og sit job næsten samtidig med, at hans far dør. Faderens sidste ønske er, at familien skal samles i barndomshjemmet og overholde den traditionelle jødiske sørgeperiode. Det betyder syv dage i tæt selskab med Judds dominerende mor, hans succesrige, men selvoptagede bror, den sorte får-bror med temperament og den overtilpassede søster plus en række ekskærester, naboer og gamle bekendtskaber, der alle dukker op med hver deres bagage. Handlingen udspiller sig primært i huset, hvor fortidens konflikter hurtigt blusser op. Gammel jalousi, søskende-rivalisering og uforløste kærligheds-affærer vælter frem, mens sorgen over faderen ligger som et bagtæppe. Judd bliver tvunget til at konfrontere både sin egen andel i ægteskabets forlis og sin plads i familien. Undervejs opstår absurde, pinlige, rørende og tragikomiske situationer, og det er vanvittigt underholdende. Personerne siger ting, man måske selv har tænkt, men aldrig turdet sige højt, og man griner, selv om det egentlig gør lidt ondt. Det er en roman, der kredser om familie, tilgivelse, voksenlivets desillusioner og spørgsmålet om, hvorvidt man nogensinde helt slipper fri af sin barndom. En varm og vittig historie om, at familie kan være det mest frustrerende i verden og det mest uundværlige. Der er en fin balance mellem humor og alvor, og man er heller ikke fri for at sidde tilbage med en klump i halsen.


SET:
Skandalesøstrene Mitford (Outrageous)
Britisk komediedrama, 2025 – dr.dk
★★★★★☆

Et saftigt, veloplagt og til tider chokerende drama om de berygtede Mitford-søstre – en aristokratisk søskendeflok, der i mellemkrigs-tidens England kombinerer privilegier, politik, skandaler og søskenderivalisering i samme cocktail. To blev berømte forfattere, den tredje stak af til den spanske borgerkrig, den fjerde hørte til Hitlers inderkreds, den femte giftede sig med den engelske fascistleder sir Oswald Mosley. Den yngste blev hertuginde og døde 94 år gammel i 2014 som den sidste af Mitford-søstrene. Udgangspunktet er den tilsyneladende idylliske familie, men det varer ikke længe, før facaden krakelerer. Der er tale om kvinder med stærke viljer, vidt forskellige ideologier og en evne til at havne midt i historiens mest kontroversielle begivenheder. Vi møder den vittige og skarptungede Nancy, der observerer familiens kaos med både kærlighed og sarkasme; den rebelske Diana, som lader sig forføre af fascismens glamour; den fanatisk politiske Unity, der går all in på sin beundring for Hitler; og Jessica, som i protest mod hele aristokratiet vælger kommunismen og løber hjemmefra. Serien balancerer elegant mellem familiedrama og historisk fortælling. Den er underholdende, men aldrig tandløs. Den viser, hvordan ekstrem politik også kan opstå i saloner med sølvbestik og silkegardiner. Samtidig er den fuld af sort humor, skarpe replikker og en næsten absurd kontrast mellem søstrenes tætte bånd og deres totalt modsatrettede verdenssyn. Tempoet er højt, dialogen knivskarp, og man sidder ofte og har svært ved at tro, at det kan være sket i virkeligheden, men det gjorde det faktisk. Det et historisk drama med bid, vid og kant – lige så elegant som det er ubehageligt – og et fremragende eksempel på, hvordan én familie kan spejle en hel tidsalders galskab. Hele vejen igennem sidder man med et smil om munden, selv om det hele faktisk er ret skrækkeligt. Miljøtegningen, kulisserne og kostumerne er som altid lige i øjet, når BBC er indblandet. Det er sådan en serie, jeg kunne få lyst til at se igen i morgen!
Instruktion: Joss Agnew, Ellie Heydon
Se trailer


De arktiske reddere
Dokumentar, 2024 og 2026, 2 sæsoner à 4 episoder – dr.dk
★★★★★☆

Allerede fra første afsnit fik jeg dyb respekt for den helikopterbesætning med base i Kangerlussuaq, serien følger på missioner over indlandsisen og de arktiske fjorde. Størst indtryk gjorde kontrasten mellem den barske, nådesløse natur og den varme menneskelighed hos redderne. Man mærker tydeligt, hvor alene man kan være i Arktis, og hvor meget man er afhængig af hinanden. Når alarmen går, er der ingen heltemusik eller store armbevægelser, bare mennesker, der handler hurtigt og professionelt. Jeg blev rørt over den stille koncentration før en mission, lettelsen når en redning lykkes, og den eftertænksomhed, der følger, når udfaldet ikke er givet. Serien gjorde det meget klart, hvor stor en personlig belastning arbejdet kan være, og hvor meget ansvar redderne bærer, både fagligt og menneskeligt. Samtidig er serien utrolig smuk. De arktiske landskaber er betagende, og flere gange tog jeg mig selv i bare at sidde og betragte dem, selv om jeg vidste, at idyllen hurtigt kunne vende sig til fare. Det er en serie, der bliver hængende længe efter rulleteksterne, og som minder én om, hvor meget mod, ro og medmenneskelighed der findes, også under de mest ekstreme forhold.


PLAYLISTE:
(Kan høres på Spotify her)

Den klassiske
Vestjysk Kammersemble: Carl Nielsen: Tågen letter
Lys nordisk klang.

Den jazzede
Artie Shaw: A Foggy Day
Elegant swing med storbydis; let melankoli pakket ind i sofistikeret klarinetjazz.

Balladen
Sarah Vaughan: Misty
Fløjlsblød romantisk tåge.

Den ukendte
Tómas R. Einarsson: Dimma
Stemningsmættet nordisk jazz – mørke og eftertænksomhed smelter sammen.

Den gakkede
Sophia Loren: Zoo Bee Zoo Be Zoo
Legende, charmerende 60'er-pop.