Det er snart kommet dertil, hvor der burde følge blodtrykssænkende medicin med ethvert avisbonnement. Én ting er hæderkronede floskler og faste udtryk, som man har vænnet sig til, fordi de som regel giver en slags mening. Men så er der alle de nyopfundne floskler og metaforer, der giver helt forkerte associationer, fremmer forvirringen og forurener luftrummet over os. Specielt én:
Han landede et nyt job i koncernen.Som om han kom susende i lav højde ind over HR-afdelingen med sænket landingsstel og en let sidevind fra økonomiafdelingen, klar til touchdown. Som om jobsamtalen var en nervepirrende indflyvning under ugunstige vejrforhold..
Før i tiden fik man et job. Man blev ansat. Man opnåede noget. Den meget lidt flyvske proces er nu blevet en disciplin inden for civil luftfart. Men de fleste jobs bliver som bekendt ikke landet. De bliver forhandlet og diskuteret frem og tilbage og i nogle tilfælde bare tilfældigvis snublet over, og det foregår ikke på en landingsbane.
Sprognævnet har sikkert nogle sproglige flyveledere ansat, der vil trække på skuldrene
Alligevel er der hele tiden nogen, der lander noget. Det lyder som noget, man gør med vilje og har kontrol over. Som om man selv sidder ved roret og siger: 'Nu lander jeg lige et direktørjob.'Og det stopper ikke der. Man kan lande en kunde. Lande en aftale. Lande en idé. På et tidspunkt er vi alle sammen piloter i et gigantisk erhvervslivsluftrum. Særlig underholdende bliver det, når det bruges om skuespillere. 'Hun landede rollen.' Som om hun fløj ind over et castingbureau og taxiede sig selv direkte ind i en tv-serie. I virkeligheden har hun måske været igennem 14 auditions, tre afslag og en eksistentiel krise, før nogen sagde ja. Det er ikke en landing. Det er mere et maratonløb i modvind.
Sprognævnet har sikkert nogle sproglige flyveledere ansat, der vil trække på skuldrene og uden videre give landingstilladelse. 'Sproget udvikler sig', og alt det der. Men 'lande' gør noget helt almindeligt til noget ganske særligt. Det svarer til at kalde en kop kaffe for en varm, mørk oplevelse i flydende form.
Man kunne selvfølgelig også bare tage det til sig og bruge det konsekvent:
Jeg landede en parkeringsplads i morges.Så ville der i det mindste komme lidt underholdning ud af det.
Jeg landede den sidste liter mælk i Netto.
Jeg landede en middagslur på sofaen.
Der er selvfølgelig tale om en sproglig charterflyvning fra USA, der er endt i Danmark uden mellemlanding. Så meget mere grund er der i øjeblikket til at boykotte misbruget.
Selvom Dansk Sprognævn ligger i fornuftig afstand til Hans Christian Andersen Airport, vil man næppe godtage aviationistiske udtryk som eksemplificeret i indlægget.
DS skriver i seneste bogpublikation bl.a. ”(…) “Nye ord opstår typisk fordi vi har fået nye ting eller fænomener som vi ikke har noget ord for i forvejen,(....).”….og sidstnævnte argument kan bestemt ikke anvendes her.
Den nævnte "sproglige charterflyvning fra USA" kan passende tilføjes eksemplerne på den aktuelle manglende jordforbindelse fra samme område.
@Erik Hulegaard: Desværre er formålet med sprognævnet hverken at godkende eller afvise nye ord, men udelukkende at dokumentere deres eksistens og brug, og selv om nye ord ifølge nævnet typisk opstår, fordi dansk ikke har noget tilsvarende ord, afholder det dem ikke fra at optage dem i Retskrivningsordbogen: job, team, cool, event, location, case, feedback osv. Sprognævnet kan altså kke kan bruge 'vi mangler et ord' som forklaring hver gang. Men de fungerer mere som flyveledere end som paskontrol: De bestemmer ikke, hvem der må lande – de registrerer bare, hvem der rent faktisk gør det.
Den sørgelige sandhed er, at udtrykket 'lande et job' allerede har sat hjulene på dansk asfalt. Og når først et udtryk taxier rundt mellem samtaler, møder og LinkedIn-opslag, bliver det svært at sende det retur med næste afgang.
Vi importerer, ombygger og nogle gange forelsker vi os i engelske ord og vendinger, selv om vi allerede har noget lignende stående i garagen.
Nogle af de nye ord eller udtryk falder den enkelte voldsomt for brystet; andre tages imod uden de store falbelader, og hvilke der gør hvad er vist ret individuelt. Jeg er enig for så vidt angår 'lande', som jeg synes er fjollet at sige (og du sætter nogle ret morsomme billeder på ordet), men der er eksempler på lige så 'dumme' ord, som jeg har taget til mig uden at tænke videre over det. Jeg griber lidt for ofte mig selv i at bruge det engelske ord for et eller andet, selv om vi har et udmærket ord for det samme på dansk - samtidig med, at jeg opponerer vildt og arrigt over brugen af ordet 'sale'.
Jeg går helt ind for at tage imod et nyt engelsk ord, hvis vi ikke i forvejen har et dansk ord for det, men den kategori hører netop 'sale' ikke ind under.
Det er derfor et udtryk for dobbeltmoral fra min side, når jeg så kan finde på at sige, at en person har en meget 'laid back'-attitude.
Til mit forsvar - hvis der findes et - er fænomenet værst, når Charlotte, hendes børn og jeg taler sammen ... vi er alle virkelig slemme til at blande dansk og engelsk, men vi er bevidste om ikke at overdrive det, hvis andre kan høre os tale.
@Ellen: Vi er vist ret enige, og jeg bruger også selv engelske låneord, når det har en lidt anden nuance end det danske ord, der i princippet betyder det samme. Men jeg forbeholder mig alligevel ret til at til at blive irriteret, når nogen udelukkende bruger engelske og amerikanske ord og vendinger for at lyde smart eller mere 'professionel' ('sale'), og når det bare er udslag af sproglig dovenskab eller en dårlig vane. Og irritationen lader sig ikke dæmpe, selv om du og jeg flere gange er blevet enige om, at vi ikke kan stille noget op. Vi styrer mod afgrunden!