SET:
Diamanti
Italiensk komediedrama, 2024 – Filmstriben
★★★★★☆
Instruktion: Ferzan Özpetek
Se trailer
Mord i Sogn
Norsk krimiserie, 4 episoder, 2026 – dr.dk
★★★★☆☆
Endnu et bidrag til den nordiske krimitradition, hvor naturen næsten spiller lige så stor en rolle som karaktererne. Handlingen udspiller sig i det vestnorske fjordlandskab, hvor idylliske omgivelser hurtigt viser sig at gemme på mørke hemmeligheder. Det begynder med et tilsyneladende enkeltstående mord, der udvikler sig til noget langt mere komplekst. Mistanken falder på flere i det lille samfund, hvor alle kender alle og netop derfor også har noget at skjule. Vi følger chefen for en lille politistation der er truet af nedlæggelse, men en dag får stationen en ny politielev, der ikke helt er den, hun giver sig ud for at være. Parallelt med opklaringsarbejdet får vi indblik i politichefens personlige problemer, der giver serien en ekstra psykologisk dimension. Tempoet er dejligt tilbagelænet nordisk, og styrken ligger i karakteropbygningen og den trykkede atmosfære. Dialogen er troværdig, og skuespillet solidt, om end enkelte bipersoner kan virke lidt skabelonagtige. Fokus er kort sagt mindre på action og mere på relationer og moral, men ikke desto mindre var serien spændende nok, til at jeg slugte alle fire episoder på én gang.
Instruktion: Kristoffer Metcalfe
* * *
PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )
Lydsporet
Bernard Herrmann: Overture (fra 'North By Northwest')
Musik, der giver én lyst til at se filmen for vistnok 8. gang.
Den jazzede
Lester Young & Oscar Peterson Trio: Almost Like Being In Love
Let, swingende, ubesværet, cool, smilende jazz.
Den poppede
Macy Gray: You Are The Sunshine Of My Life
Rå, varm og skæv som solskin med en raspende sjæl.
Balladen
Adele: Someone Like You
Hjerteskærende kærestesorg. Kleenex påkrævet.
Den nostalgiske
Hans Kurt: Pigen fra Fyn
Som en sommerdag i Danmark for længe, længe siden.







Som ung undrede det mig, at en mand kunne have to (for-)navne, altså Hans og Kurt. Men med ungdommens hastige indtryk og udtryk forsvandt behovet for denne interessante viden. I nutiden tyder et opslag på, at det (som så meget andet) stammer fra nedertysk Kurt, af Konrad, som er sammensat af ord, der betyder 'dristig' og 'råd'. - Når man betragter ansigtet af den for længst afdøde operettesanger og skuespiller, associeres ikke just til dristighed og råd, men noget ”blødt fynsk”, kanske?
Adele passerer nogle gange min Tour de Spotify kun som musikalsk tapet. Og endelig….
….som meget Norges-glad bør ”Mord i sogn” (dr.dk) ses ved mulig lejlighed. Alene hovedpersonen Kristofer Hivju (også mindre rolle i den svenske Beck) er noget af det nærmeste, man kan kommen en viking-model anno 2026. - Tak for den anbefaling!
@Erik Hulegaard: Også jeg har undret mig over 'Hans Kurt', men også 'Ib MIchael' og ikke mindst 'Helle Ib' ...
Ja, det er vanskeligt at lade være med at tænke på vikinger, når man ser Kristofer Hivju – det er en højlydt, flerstemming association i denne husstand, hver gang han toner frem på skærmen, og det var da også hans navn, der ansporede til at se serien, eftersom han først og fremmest er en mere end glimrende skuespiller.