LÆST:
Philip Ardagh: Rejsen mod den grumme ende (Awful End)
Roman, 2000
★★★★★☆
Man kunne kalde det en humoristisk børnebog, der kombinerer absurd komik med en parodi på klassiske victorianske fortællinger – men det er nok de færreste børn, der vil forstå den. Historien følger den unge Eddie Dickens, som må flytte ind hos sine excentriske slægtninge, da hans forældre bliver ramt af en mystisk sygdom. Man bliver præsenteret for en verden fuld af groteske situationer, skæve karakterer og sproglige finurligheder. Humoren er hele bogens fundament, med ordspil, overdrivelser og en absurditet, som gør historien både uforudsigelig og underholdende. Der bliver leget med betydninger og misforståelser, og det vil nok være en udfordring for yngre læsere, men for dem, der fanger humoren, er tiden godt investeret. Det er kort sagt ikke en bog for alle, men hvis man kan lide en røverhistorie, der minder om en blanding af Charles Dickens og Monty Python, er det en perle.
* * *
SET:
Mor
Kortfilm/drama, 2023 – Filmstriben
★★★★☆☆
En intens og følelsesmæssigt ladet kortfilm, hvor Trine Dyrholm leverer en stærk, nuanceret præstation som en mor på en skæbnesvanger weekend med sin søn. Filmen begynder som et stille familiedrama, men udvikler sig gradvist til noget langt mørkere. Der er skabt en trykkende stemning i de isolerede omgivelser, hvor relationen mellem mor og søn langsomt afsløres lag for lag. Trine Dyrholms spil er filmens klare højdepunkt. Hun føles både kærlig og lidt skræmmende på samme tid, og man er hele tiden i tvivl om, hvad der egentlig foregår under overfladen. Filmen er ret enkel, men stemningen er stærk, og den bygger langsomt op til noget urovækkende. Den forklarer ikke alting, og den bliver hængende længe efter, at den er slut.
Instruktion: Tom Austen
Se forsmag
* * *
PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )
Lydsporet
Neil Hefti: The Odd Couple (fra 'The Odd Couple')
Som et musikalsk mundhuggeri mellem to, hvor den ene rydder op, og den anden laver mere rod.
Den jazzede
Elsie Bianchi Trio: The Shadows of Paris
Sofistikeret caféjazz på venstre bred.
Den fodvippende
Toots Thielemans · Elis Regina: Corrida De Jangada
Brasiliansk tempo og høj puls.
Den poppede
The Beatles: Penny Lane
Som en solrig søndag for længe siden, hvor selv trafik og frisørsaloner virker poetiske.
Den nostalgiske
Lise Reinau: Herlev
Også danske forstæder har deres egen historie.
Trine Dyrholm har efterhånden prøvet de fleste af skuespilfagets rollegenrer. Hun har fortjent indhøstet hæder i ord, metal og porcelæn. Hendes aktuelle performance i ”Mor” beskriver ganske rigtigt lag-for-lag den komplekse interaktion mellem mor og søn, der ikke helt lader sig sammenligne med forholdet far-datter.
Den københavnske vestegns kommune Herlev er vel mest kendt for den kontroversielle matrikel, Herlev Hospital, der vist kun befandt sig i visse politikeres tanker, da den behagelige Lise Reinaus stemme i 1966 rettede fokus mod området.
Og ganske rigtigt - "fodvippende". Thielemans musik og fodbold er blandt de mest kendte udtryk fra det store sydamerikanske land.
@Erik Hulegaard: Trine Dyrholm har en særlig evne til at få selv de mindste følelsesmæssige forskydninger til at føles som jordskælv i stuen.
Fra kulturel nostalgi til Herlev Hospital er der unægteligt et spring – men meget elegant eksekveret! Og så lander vi helt ubesværet i musik og fodbold. Som det vil være kommentatoren bekendt, var Jean Baptiste Frederic Isidor 'Toots' baron Thielemans belgier, men man tilgiver den sydamerikanske afstikker i kunstens og den kvindelige skønheds navn.
Jeg har ikke rigtig noget klogt eller uddybende at sige, og jeg har ikke set 'Mor', men én ting ved jeg, og det er, at Trine Dyrholm er en af Danmarks ubetinget bedste skuespillere.
Og, i øvrigt: Tak for at lokke mig over i Netflix-segmentet. Du gjorde det ikke bevidst eller med det for øje, men ikke desto mindre må du tage æren for det, og jeg har opdaget, at de sender mange historiske/videnskabelige udsendelser, så jeg har fået mange vintertimer til at gå med at blive lidt klogere.
Eller i hvert fald lidt mere vidende ...
@Ellen: Der er ikke så meget at bemærke til en opremsning som ovenstående, så jeg forventer heller ikke den store aktivitet i kommentarfeltet – det gør jeg for resten med god grund i det hele taget ikke :)
Det glæder mig, at du har vovet pelsen med hensyn til Netflix. Jeg tilmelder mig kun i perioder, hvor der er noget bestemt, jeg gerne vil se, for der er unægtelig meget tjubang, man godt kan undvære. Men ind imellem er der altså valuta for pengene :)