Ugen blev på mange måder indbegrebet af det moderne Danmark. Først satte Royal Run deltagerrekord med over 112.000 deltagere, og nu har omtrent halvdelen af den voksne befolkning en medalje hængende hjemme i bryggerset ved siden af et startnummer fra DHL-stafetten og en pose Maurten Gel, de ikke kan tage sig sammen til at smide ud. Kong Frederik var naturligvis begejstret og beskrev løbets succes med de uforglemmelige ord: 'Det var en brik, som ventede på at blive fundet i vores muld.' Hermed cementerede han sit kommende eftermæle som den første monark i historien, der havde et motionsløb som sin raison d'être. Kongen, der ikke bare klippede snore over og navngav færger, men også talte som en efterskoleforstander med speciale i teambuilding. Andre konger huskes for krige eller reformer, men Frederik den 10. fik midaldrende danskere til at pruste sig gennem provinsbyer iført T-shirt og nyindkøbt Garmin-ur.
Lars Løkke selv fortsatte rollen som dansk politiks svar på en pyroman, der også arbejder deltid som brandmand
Kongen selv var da også i glimrende form. Dagen før havde han gennemført den tredje kongerunde med partilederne. I praksis en slags politisk halvmaraton, hvor deltagerne forsøger at løbe fra deres egne valgløfter uden at syre til i benene. På Marienborg fortsatte trafikken ind og ud med samme intensitet som ved en tankstation på E45 i sommerferien, og langsomt tegnede der sig et billede af endnu en regeringskonstellation, som ingen vælgere havde bedt om, men som de fleste kommentatorer betegnede som det ansvarlige valg.Især Enhedslisten overraskede mange ved pludselig at tale om kompromiser og fællesmængder. Pelle Dragsted har på kort tid gennemgået en politisk udvikling fra revolutionær systemkritiker til manden, der lyder som en afdelingsleder i HR. Der blev i det hele taget talt så meget om fællesmængder i ugens løb, at man fik mistanke om, at regeringsforhandlingerne i virkeligheden blev ledet af en matematiklærer fra Roskilde Katedralskole. Det eneste, der manglede, var at DR viste et Venn-diagram i bedste sendetid.
Moderaternes Christina Egelund forklarede samtidig i Politiken, hvorfor det pludselig var helt naturligt at samarbejde med Enhedslisten. Dansk politik er efterhånden blevet som et af de parforholdsprogrammer, hvor deltagerne efter seks afsnit erklærer, at 'vi havde jo faktisk god kemi lige fra starten'. Lars Løkke selv fortsatte i rollen som dansk politiks svar på en pyroman, der også arbejder deltid som brandmand. Først antænder han hele det borgerlige Danmark, og bagefter tilbyder han professionel brandslukning og tager sig betalt med ministerposter. Nu mener han så, at der skal være færre ministre. Det gør altid indtryk, når politikere pludselig opdager nødvendigheden af besparelser på et tidspunkt, hvor de selv har trådt i spinaten. Der spekuleres dog ikke meget i, om Løkke selv agter at give afkald på en ministerpost. Så langt rækker reformviljen trods alt næppe – selv om det handler om noget og ikke om nogen.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at navnet Lars næsten er forsvundet blandt nyfødte drenge. I 1960'erne vrimlede det med dem. Nu er der kun seks børn om året, der bliver døbt Lars. Måske har danske forældre simpelthen fået nok af mænd ved navn Lars, der altid er hovedansvarlige for smøleri, undvigemanøvrer og trækken i langdrag, og som lover én ting og ender et helt andet sted.
Imens forsøgte oppositionen at markere sig. Inger Støjbergs største bidrag til den offentlige debat var en udtalelse om, at Lars Løkkes optræden har været 'et smerteligt forræderi' plus et billede på Instagram af hendes højre ankel uden fodlænke.
Arbejdstilsynets hævede øjenbryn og løftede pegefingre har ramt nationens vigtigste forsvarsgren: gejlingen af støvler
Muligvis har det givet anledning til spekulationer hos de blå partier om endnu et smerteligt forræderi, fordi neglelakken på tåneglene var umiskendeligt rød.Morten Messerschmidt fastholdt sin udtalelse fra valgnatten om, at Dansk Folkeparti ville 'æde Lars Løkke og hans folk'. Men med udsigten til færre ministerposter ser det store ædegilde ud til at ende med en let tapasanretning.
Midt det hele måtte kongen dagen efter endnu engang løbe ud på balkonen for at vinke, fordi det var hans fødselsdag, og folket var mødt op for at hylde ham i det strålende solskin. Almindeligvis ville Livgardens støvlesnuder skinne om kap med solen, men ikke i år. Det har nemlig vist sig, at unge mænd i generationer har stået på Høvelte Kaserne og langsomt opløst deres lunger i Kiwi skosværte for at opnå den særlige militære glans, hvor man ikke bare kan spejle sig i støvlen, men også foretage et mindre tandeftersyn i den. Arbejdstilsynets hævede øjenbryn og løftede pegefingre har ramt nationens vigtigste forsvarsgren: gejlingen af støvler. Et af verdens mest digitaliserede samfund bruger krudt på at diskutere, hvorvidt soldater risikerer hjerneskader ved at inhalere kemiske dampe fra skosværten. Det gør Livgarden til den mest udsatte del af det danske forsvar, som risikerer dødsfald på grund af overdreven skopudsning, og på Amalienborg Slotsplads må gardere nu sjokke rundt med matte støvler som almindelige mennesker på gågaden i Holbæk uden at kunne se spejlbilledet af armbåndsurets sekundviser på støvlesnuden. Man frygter, at de snart må stille op til mønstring i hyttesko for at undgå at falde i snørebåndene og uden bukser for ikke at komme til at skære sig på pressefolderne.
Uge 22 handlede i virkeligheden om det samme hele vejen igennem: alle forsøger at finde den brik i mulden, der får Danmark til at hænge sammen, og måske er det netop derfor, Royal Run er så stor en succes. Danskere elsker følelsen af at være med i noget større, også selv om det i praksis bare betyder, at man står søndag morgen i Kolding iført kompressionsstrømper og venter på at blive overhalet af en pensionist fra Hedensted med kulørte løbesko og et dannebrogsflag malet på kinden.
UGENS LAVPUNKTER:
- Når Kongeskibet Dannebrog anløber havnen i Grenaa, får byen også besøg af et kongeskib lavet af Lego. Praktisk med en udgave, hvor man selv kan sætte en ny konge på, hvis den gamle skulle falde af.
- På Assistens Kirkegård på Nørrebro slår flere og flere sig ned i de aktive begravelsesområder på tæpper for at nyde foråret. Københavnerne elsker multifunktionelle rum: café, kontor, vinbar, yoga og nu også massegrav med mulighed for picnic.
- Når ulvedebatten splitter os, skyldes det ifølge en ekspert, at ulven er et overskueligt konfliktpunkt i en uoverskuelig verden med krig og klimakrise. Ulven må være det eneste rovdyr i verden, der primært lever af lokalradio, Facebook-kommentarer og bekymrede læserbreve.
- Den invasive ferskvandsgople med det latinske navn Craspedacusta sowerbyi har nu spredt sig til ferskvandssøer på seks kontinenter. Det mest overraskende er, at noget invasivt stadig ikke er kommet til Danmark. Og navnet? Selv gopler lyder nu om dage som internationale konsulentfirmaer.
- Andelen af elever, der får bundkarakterer til 9. klasses afgangseksaminer, er steget, mens andelen, som får topkarakterer, er faldet. Til gengæld er de unge blevet langt bedre til at forklare, hvorfor karakterer ikke betyder noget. Og heldigvis er der stadig influencerbranchen.
- Natten til mandag er dværghornuglen blevet set og dokumenteret ved Græsted Kirke i Nordsjælland, og op mod 200 fugleentusiaster fandt vej til Græsted samme aften for at se og høre uglen. Fugleentusiaster er de eneste mennesker i landet, der kan bruge seks timer i mørke på måske at høre et 'huu' og bagefter beskrive aftenen som helt magisk.
- Mandag offentliggjorde pave Leo sin første 'Magnifica Humanitas', som ikke er en ny italiensk dessert med mascarpone, men en rundskrivelse, der bruges til at markere emner, paven finder særlig vigtige. Her rettede han en skarp kritik mod kunstig intelligens og advarede mod at overlade 'dødbringende eller på andre måder uoprettelige beslutninger' til AI. Frisk bemærkning fra en institution, der i århundreder har truffet beslutninger ud fra røgsignaler.
- En journalist på Berlingske blev sendt hjem, efter at vedkommende havde haft en AI-genereret artikel i avisen. Her var to professorer fra DTU citeret, men uheldigvis eksisterer de to professorer ikke. Berlingske understreger, at de tager sagen meget alvorligt, selv om de opdigtede kilder var langt mere troværdige end de rigtige.
- Tønder Kommune har modtaget et projektforslag om at etablere et nyt detailhandelsområde med blandt andet en Rema 1000. Det mest ambitiøse ved projektet er troen på, at der stadig findes danskere, som ikke allerede handler i Rema 1000.
- Gucci bliver storsponsor for Formel 1-holdet Alpine, som fremover kommer til at hedde 'The Gucci Racing Alpine Formula One Team'. Hermed bliver det muligt at køre 320 km/t og stadig ligne en mand, der lige har bestilt trøffelpasta, og hvor både bilen og føreren lugter svagt af parfume til 2.800 kroner flasken.
AKTUELT
Der vil i den kommende regerings kommunikation forventelig blive massivt slidt på Venn-diagrammer, efterhånden som opfattelsen af, hvad der blev aftalt på Marienborg i forsommeren 2026 udrulles. Selv A.I.-genererede notater i stride strømme i den kommende regering ASFBM vil bære præg af det. Et uhyre nyttigt argument for at seponere den ambitiøse plan om at spare 5,5 mia. kr. på offentlig administration inden 2030. Begrebet ”oprustning” vil opleve en skræmmende renæssance i flere betydninger.
Højrepopulismens konge i DK, der blandt (for) meget udmærker sig ved at tælle antal af ind- og udvandrede muslimer, opfatter tilsyneladende fortsat Moderaternes leder som ”dagens ret”, skønt enhver hepatolog vil advare kraftigt mod massiv kolesterol-indtagelse og en for høj alkoholprocent.
LAVPUNKTER
Københavnernes lyst til fritidsbaseret gravøl på den kulturbærende Assistent Kirkegaard må gøre den relativ nyudnævnte kultur- og fritidsborgmester Christopher Røhl (B) kisteglad. Et fristende grønt område for social samling helt modsat det tidligere nærliggende og nu ryddede Jagtvej 69, hvortil kommer muligheden for et svalende bad i det også nærliggende Sjællandsgade Bad.
A(postolske) I(nteresser) synes også at have fået et afsnit i ”Magnifica Humanitas”. Det bør også her erindres, at begrebet ”uoprettelige beslutninger” er indlejret med såvel fokus på flagellanter som x antal modne messedrenges livslange mentale sårterapi.
@Erik Hulegaard: Det er en imponerende sproglig tour de force, hvor Marienborg, Messerschmidt, gravøl og apostolske interesser elegant flettes sammen i et Venn-diagram så komplekst, at selv den kommende regerings AI-sekretariat formentlig ville opgive at finde fællesmængden.
Jeg hæfter mig især ved billedet af oprustningen af administrationen for at gennemføre besparelser på administrationen. Det har en næsten kvantemekanisk kvalitet: Jo mere man observerer effektiviseringen, desto flere konsulenter opstår der.
Hvad angår Moderaternes leder som dagens ret, er det vel et af de få måltider, hvor både ernæringseksperter, statskundskabskandidaterog standupkomikere vil anbefale mådehold.
Og hvis Assistent Kirkegård udvikler sig til hovedstadens foretrukne arena for fritidsbaseret gravøl, må vi håbe, at kulturforvaltningen i det mindste kan holde liv i arrangementerne.
Man kan komme i tvivl om, hvorvidt Magnifica Humanitas er en encyklika, en advarsel eller titlen på et progressivt dødsmetalalbum – men jeg ser frem til til at læse anmeldelserne.
Jaja ... det viser sig, at danskerne gerne vil have en midterregering igen, men så kunne de jo fx have stemt på et af midterpartierne ...
Når ingen fløjpartier vil samarbejde med nogen af de modsatrettede fløjpartier, kan det næsten kun gå galt, og vi får næppe en beslutningsdygtig regering denne gang.
Det viser sig måske i sidste ende, at Pelle Dragsted i virkeligheden er lige så stor en kapitalist som en jeg kender, der hævder at stemme på Enhedslisten, men som er en større kapitalist end idealismen tillader, når det kommer til stykket 😂
Jeg kan både sympatisere med og forstå ulveproblemforklaringen, og er det ikke også tilsvarende med en del andre ting her i riget? Det er så dejlig bekvemt at have en prügelknabe, man kan forholde sig til.
Og Messerschmidt: Han er i en liga for sig og alt for meget en Trump-wannabe. Han måtte for min skyld gerne forsvinde helt ud af dansk politik, men der er desværre nok for mange, der er bange for den 'fremmede' arbejdskraft vi i virkeligheden ikke kan undvære, til, at det vil ske.
Man skal lige huske at skelne mellem godt og skidt i stedet for brunt og hvidt ... at lade være med at skære alle over én kam, bare fordi de har en lidt anden hudfarve.
Men nu må jeg hellere lade være med at komme for godt i gang ...
@Ellen: Der er noget meget dansk over ønsket om en stærk midterregering kombineret med en vælgeradfærd, der minder om en gruppe mennesker, som møder op til fællesspisning med hver deres madpakke og derefter beklager sig over, at der ikke er buffet.
Med hensyn til Dragsted, er enhver overbevist socialist måske i virkeligheden kun tre indeksfonde og en attraktiv pensionsordning fra at blive småborgerlig investor. Marx skrev trods alt ikke meget om rentefradrag.
Det lader til, at ulven fungerer som en national schweizerkniv blandt syndebukke: Den tager fårene, skræmmer børnene, påvirker ejendomspriserne og står sandsynligvis også bag forsinkelserne på S-toget. Praktisk dyr.
Messerschmidts parti har udviklet sin egen politiske genre. Ikke så meget et parti som en vedvarende forestilling, hvor publikum aldrig helt ved, om de overværede et folkemøde, et debatindlæg eller en casting til en dansk udgave af amerikansk reality-tv.
Du har selvfølgelig ret i pointen om at skelne mellem godt og skidt frem for brunt og hvidt. Det er bare betydelig sværere end de hurtige overskrifter og de sociale mediers algoritmer, som foretrækker simple forklaringer på komplicerede problemer.
Ja, pas på med ikke at komme for godt i gang. Så risikerer du pludselig at bidrage til den offentlige debat, og det kan hurtigt udvikle sig til en tidkrævende fritidsinteresse :)
Din energi til at følge med i stort og småt er beundringsværdig, og jeg nyder din ironiske distance. For mig bliver det mest til hækkeløb mellem overskrifterne (fx om Royal Run), og regeringsdannelsen er som et kapitel i en uendelig historie.
@Eric: Avislæsningen er vist bare en gammel arbejdsskade, der åbenbart har givet varigt men. Men det glæder mig da, hvis du føler dig underholdt. Så tak.