Ugen blev på mange måder indbegrebet af det moderne Danmark. Først satte Royal Run deltagerrekord med over 112.000 deltagere, og nu har omtrent halvdelen af den voksne befolkning en medalje hængende hjemme i bryggerset ved siden af et startnummer fra DHL-stafetten og en pose Maurten Gel, de ikke kan tage sig sammen til at smide ud. Kong Frederik var naturligvis begejstret og beskrev løbets succes med de uforglemmelige ord: 'Det var en brik, som ventede på at blive fundet i vores muld.' Hermed cementerede han sit kommende eftermæle som den første monark i historien, der havde et motionsløb som sin raison d'être. Kongen, der ikke bare klippede snore over og navngav færger, men også talte som en efterskoleforstander med speciale i teambuilding. Andre konger huskes for krige eller reformer, men Frederik den 10. fik midaldrende danskere til at pruste sig gennem provinsbyer iført T-shirt og nyindkøbt Garmin-ur.

Lars Løkke selv fortsatte rollen som dansk politiks svar på en pyroman, der også arbejder deltid som brandmand

Kongen selv var da også i glimrende form. Dagen før havde han gennemført den tredje kongerunde med partilederne. I praksis en slags politisk halvmaraton, hvor deltagerne forsøger at løbe fra deres egne valgløfter uden at syre til i benene. På Marienborg fortsatte trafikken ind og ud med samme intensitet som ved en tankstation på E45 i sommerferien, og langsomt tegnede der sig et billede af endnu en regeringskonstellation, som ingen vælgere havde bedt om, men som de fleste kommentatorer betegnede som det ansvarlige valg.

Især Enhedslisten overraskede mange ved pludselig at tale om kompromiser og fællesmængder. Pelle Dragsted har på kort tid gennemgået en politisk udvikling fra revolutionær systemkritiker til manden, der lyder som en afdelingsleder i HR. Der blev i det hele taget talt så meget om fællesmængder i ugens løb, at man fik mistanke om, at regeringsforhandlingerne i virkeligheden blev ledet af en matematiklærer fra Roskilde Katedralskole. Det eneste, der manglede, var at DR viste et Venn-diagram i bedste sendetid.

Moderaternes Christina Egelund forklarede samtidig i Politiken, hvorfor det pludselig var helt naturligt at samarbejde med Enhedslisten. Dansk politik er efterhånden blevet som et af de parforholdsprogrammer, hvor deltagerne efter seks afsnit erklærer, at 'vi havde jo faktisk god kemi lige fra starten'. Lars Løkke selv fortsatte rollen som dansk politiks svar på en pyroman, der også arbejder deltid som brandmand. Først antænder han hele det borgerlige Danmark, og bagefter tilbyder han professionel brandslukning og tager sig betalt med ministerposter. Nu mener han så, at der skal være færre ministre. Det gør altid indtryk, når politikere pludselig opdager nødvendigheden af besparelser på et tidspunkt, hvor de selv har trådt i spinaten. Der spekuleres dog ikke meget i, om Løkke selv agter at give afkald på en ministerpost. Så langt rækker reformviljen trods alt næppe – selv om det handler om noget og ikke om nogen.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at navnet Lars næsten er forsvundet blandt nyfødte drenge. I 1960'erne vrimlede det med dem. Nu er der kun seks børn om året, der bliver døbt Lars. Måske har danske forældre simpelthen fået nok af mænd ved navn Lars, der altid er hovedansvarlige for smøleri, undvigemanøvrer og trækken i langdrag, og som lover én ting og ender et helt andet sted.

Imens forsøgte oppositionen at markere sig. Inger Støjbergs største bidrag til den offentlige debat var en udtalelse om, at Lars Løkkes optræden har været 'et smerteligt forræderi' plus et billede på Instagram af hendes højre ankel uden fodlænke.

Arbejdstilsynets hævede øjenbryn og løftede pegefingre har ramt nationens vigtigste forsvarsgren: gejlingen af støvler

Muligvis har det givet anledning til spekulationer hos de blå partier om endnu et smerteligt forræderi, fordi neglelakken på tåneglene var umiskendeligt rød.

Morten Messerschmidt fastholdt sin udtalelse fra valgnatten om, at Dansk Folkeparti ville 'æde Lars Løkke og hans folk'. Men med udsigten til færre ministerposter ser det store ædegilde ud til at ende med en let tapasanretning.

Midt det hele måtte kongen dagen efter endnu engang løbe ud på balkonen for at vinke, fordi det var hans fødselsdag, og folket var mødt op for at hylde ham i det strålende solskin. Almindeligvis ville Livgardens støvlesnuder skinne om kap med solen, men ikke i år. Det har nemlig vist sig, at unge mænd i generationer har stået på Høvelte Kaserne og langsomt opløst deres lunger i Kiwi skosværte for at opnå den særlige militære glans, hvor man ikke bare kan spejle sig i støvlen, men også foretage et mindre tandeftersyn i den. Arbejdstilsynets hævede øjenbryn og løftede pegefingre har ramt nationens vigtigste forsvarsgren: gejlingen af støvler. Et af verdens mest digitaliserede samfund bruger krudt på at diskutere, hvorvidt soldater risikerer hjerneskader ved at inhalere kemiske dampe fra skosværten. Livgarden er tilsyneladende den mest udsatte del af det danske forsvar, som risikerer dødsfald på grund af overdreven skopudsning, og på Amalienborg Slotsplads må gardere nu sjokke rundt med matte støvler som almindelige mennesker på gågaden i Holbæk uden at kunne se spejlbilledet af armbåndsurets sekundviser på støvlesnuden. Man frygter, at de snart må stille op til mønstring i hyttesko for at undgå at falde i snørebåndene og uden bukser for ikke at komme til at skære sig på pressefolderne.

Uge 22 handlede i virkeligheden om det samme hele vejen igennem: alle forsøger at finde den brik i mulden, der får Danmark til at hænge sammen, og måske er det netop derfor, Royal Run er så stor en succes. Danskere elsker følelsen af at være med i noget større, også selv om det i praksis bare betyder, at man står søndag morgen i Kolding iført kompressionsstrømper og venter på at blive overhalet af en pensionist fra Hedensted med kulørte løbesko og et dannebrogsflag malet på kinden.



UGENS LAVPUNKTER:

• Når Kongeskibet Dannebrog anløber havnen i Grenaa, får byen også besøg af et kongeskib lavet af Lego. Praktisk med en udgave, hvor man selv kan sætte en ny konge på, hvis den gamle skulle falde af.
• På Assistens Kirkegård på Nørrebro slår flere og flere sig ned i de aktive begravelsesområder på tæpper for at nyde foråret. Københavnerne elsker multifunktionelle rum: café, kontor, vinbar, yoga og nu også massegrav med mulighed for picnic.
• Når ulvedebatten splitter os, skyldes det ifølge en ekspert, at ulven er et overskueligt konfliktpunkt i en uoverskuelig verden med krig og klimakrise. Ulven må være det eneste rovdyr i verden, der primært lever af lokalradio, Facebook-kommentarer og bekymrede læserbreve.
• Den invasive ferskvandsgople med det latinske navn Craspedacusta sowerbyi har nu spredt sig til ferskvandssøer på seks kontinenter. Det mest overraskende er, at noget invasivt stadig ikke er kommet til Danmark. Og navnet? Selv gopler lyder nu om dage som internationale konsulentfirmaer.
• Andelen af elever, der får bundkarakterer til 9. klasses afgangseksaminer, er steget, mens andelen, som får topkarakterer, er faldet. Til gengæld er de unge blevet langt bedre til at forklare, hvorfor karakterer ikke betyder noget. Og heldigvis er der stadig influencerbranchen.
• Natten til mandag er dværghornuglen blevet set og dokumenteret ved Græsted Kirke i Nordsjælland, og op mod 200 fugleentusiaster fandt vej til Græsted samme aften for at se og høre uglen. Fugleentusiaster er de eneste mennesker i landet, der kan bruge seks timer i mørke på måske at høre et 'huu' og bagefter beskrive aftenen som helt magisk.
• Mandag offentliggjorde pave Leo sin første 'Magnifica Humanitas', som ikke er en ny italiensk dessert med mascarpone, men en rundskrivelse, der bruges til at markere emner, paven finder særlig vigtige. Her rettede han en skarp kritik mod kunstig intelligens og advarede mod at overlade 'dødbringende eller på andre måder uoprettelige beslutninger' til AI. Frisk bemærkning fra en institution, der i århundreder har truffet beslutninger ud fra røgsignaler.
• En journalist på Berlingske blev sendt hjem, efter at vedkommende havde haft en AI-genereret artikel i avisen. Her var to professorer fra DTU citeret, men uheldigvis eksisterer de to professorer ikke. Berlingske understreger, at de tager sagen meget alvorligt, selv om de opdigtede kilder var langt mere troværdige end de rigtige.
• Tønder Kommune har modtaget et projektforslag om at etablere et nyt detailhandelsområde med blandt andet en Rema 1000. Det mest ambitiøse ved projektet er troen på, at der stadig findes danskere, som ikke allerede handler i Rema 1000.
• Gucci bliver storsponsor for Formel 1-holdet Alpine, som fremover kommer til at hedde 'The Gucci Racing Alpine Formula One Team'. Hermed bliver det muligt at køre 320 km/t og stadig ligne en mand, der lige har bestilt trøffelpasta, og hvor både bilen og føreren lugter svagt af parfume til 2.800 kroner flasken.