I det seneste par uger har det været en populær spøg blandt facebookbrugere at få AI til at lave et portræt af en selv, som om man havde levet i en anden historisk epoke. Nogle er blevet romerske senatorer, andre victorianske gentlemen, middelalderlige adelsfrøkener eller stenaldermennesker. En digital selskabsleg, mange har haft meget sjov ud af.

Men den slags billeder bruger jo energi, og så er det efter nogles mening pludselig en alvorlig sag. Det har nu udviklet sig til en veritabel forargelsesbølge over et ressourceforbrug, der tilsyneladende er så bekymrende, at man må uddele løftede klimapegefingre til alle, der har moret sig med at lave et AI-portræt.

Det er fint at interessere sig for energiforbrug. men man kunne måske også ønske sig en smule sans for proportioner. De klimamoralske vagthunde er som regel knap så opvakte, når det drejer sig om betydelig mere ressourcekrævende aktiviteter.

De klimamoralske vagthunde er som regel knap så opvakte, når det drejer sig om betydelig mere ressourcekrævende aktiviteter

For eksempel bliver der revet ganske udmærkede, ældre huse ned, der med lidt modernisering kunne have fungeret glimrende i mange år endnu. I stedet bliver de jævnet med jorden, murbrokkerne kørt på affaldspladsen, og der bliver produceret nyt beton, stål, glas, isolering og inventar. Det kaldes udvikling, og udviklingen har fået vokseværk. Ifølge Bolius var gennemsnittet for et nybygget dansk parcelhus i 2025 213 kvadratmeter. Til sammenligning var det 122 kvadratmeter i 1963. Det er altså ikke små, beskedne hytter, der bliver bygget. Der skal være plads til køkkenalrum, walk-in-closet, hjemmekontor, mindst to badeværelser, bryggers og måske et ekstra værelse til den dårlige samvittighed. En undersøgelse fra Aalborg Universitet af 39 danske parcelhuse fandt en median for de indlejrede CO₂-udledninger fra materialer på omkring 394 kg CO₂ pr. kvadratmeter over en beregningsperiode på 50 år. Overfører man det tal til et hus på 213 kvadratmeter, svarer det til cirka 84 ton CO₂ alene i materialernes klimaaftryk. Alligevel er det helt almindeligt at rive ned og bygge nyt. Men et AI-portræt? Dér går grænsen alligevel!

En velfungerende benzinbil, som starter hver morgen og kan køre familien på arbejde, til skole og på ferie, bliver efterhånden anset for en miljømæssig skamplet. Den skal helst skiftes ud med en elbil. Elbiler har utvivlsomt klimamæssige fordele, når de først triller på vejene, men de kommer ikke dalende miljøvenligt ned fra himlen. De skal produceres, og batterierne kræver litium, nikkel, kobolt og store mængder energi. Ifølge en europæisk undersøgelse fra International Council on Clean Transportation (ICCT) fra 2025 medfører produktionen af et gennemsnitligt batteri til en elbil i mellemklassen en klimabelastning svarende til 3,9 ton CO₂. Det er alligevel noget.

Ingen kan forklare, hvad det er for et strengt nødvendigt samfundsmæssigt formål, det tjener at lade mennesker køre rundt i en karrusel, drøne skrigende op og ned i en rutsjebane eller spise candyfloss til overpris

Så er der hele fornøjelsesindustrien. Tivoli, Bakken, Legoland og alle de andre forlystelsesparker går strygende, selv om ingen kan forklare, hvad det er for et strengt nødvendigt samfundsmæssigt formål, det tjener at lade mennesker køre rundt i en karrusel, drøne skrigende op og ned i en rutsjebane eller spise candyfloss til overpris. Der er også festivaler, koncerter, fodboldkampe, krydstogter og skiferier. Man flyver til Sydeuropa for at ligge ved en swimmingpool, som man kunne have ligget ved herhjemme. Man tager på wellnessophold med spa, sauna og opvarmet swimmingpool.

Et nyt køkken er et must – 'Alle har ret til et fedt køkken', selv om det gamle fungerer udmærket. Badeværelset bliver skiftet ud, fordi fliserne er blevet umoderne. Man køber nyt tøj, selv om klædeskabet bugner, og udskifter mobilen, fordi den nye model har et bedre kamera, ingen i virkeligheden har brug for. Der bliver pyntet op til halloween med plasticgræskar, og der bliver tændt millioner af julelys fra oktober og året ud.

Alt sammen aktiviteter, der eksisterer, fordi vi godt kan lide det. Det er ikke nødvendigvis forkert. Men det er værd at huske, næste gang nogen får moralske opstød over et AI-billede.

Det Internationale Energiagentur (IEA) har i sin rapport Energy and AI fra 2025 anslået strømforbruget ved generering af ét AI-billede til cirka 1,7 watt-timer i et kontrolleret forsøg med en bestemt billedmodel. Det svarer til omtrent en niendedel af den strøm, der bruges på at oplade en almindelig mobiltelefon én gang. Forbruget varierer selvfølgelig med model, hardware og indstillinger, og tallet omfatter ikke hele teknologiens samlede miljøaftryk. Men det giver en fornemmelse af størrelsesordenen.

Et nyt køkken er et must – 'Alle har ret til et fedt køkken', selv om det gamle fungerer udmærket

Måske er reaktionen på AI-billederne et moderne ekko af tidligere tiders maskinstormere. Da industrialiseringen tog fart, var der mennesker, der frygtede maskinerne. Bilen blev mødt med skepsis, telefonen blev betragtet som en forstyrrende opfindelse, fjernsynet ville ødelægge familielivet, computeren overflødiggøre os, og mobiltelefonen gøre os asociale. Hver generation har haft sin teknologiske syndebuk. Selv om de forskellige opfindelser skabte reelle problemer, tog vi dem til os, fordi fordelene og mulighederne viste sig at være større end ulemperne. Nu er det så kunstig intelligens, der står for skud, og måske er noget af modstanden i virkeligheden udtryk for en helt naturlig skepsis over for det nye, iført tidens mest populære moralske klædedragt: klimaet.

Det går ikke ud på at frikende AI. Datacentre bruger energi, og teknologien kræver hardware, køling og infrastruktur. Men der er forskel på en saglig diskussion om ressourceforbrug og på at udskamme mennesker for at deltage i en lille digital fornøjelse.

Det er heller ikke for at pege fingre ad andre, der gør noget, der er meget værre. Det er bare en efterlysning af en realistisk målestok og en skelnen mellem små og store poster på det samlede ressourcebudget. Hvis alt, hvad vi foretager os, skal have et fornuftigt formål, og enhver fornøjelse skal forsvares med et godkendt klimaregnskab, er jeg alvorligt bange for, at kedsomheden vil få selvmordsstatistikkerne til at eksplodere. Ikke alt, hvad der er sjovt, behøver vel at være fornuftigt eller nyttigt. Og ikke alt, hvad der bruger ressourcer, er pr. definition forkert. Hvis vi skal redde verden, kunne man måske begynde med de store poster på regningen, inden man går løs på folks fem minutters digitale adspredelse.