Det har været en ualmindelig fortryllende weekend, hvor jeg har boltret mig i overdådige fester, champagne og store cigarer og tilbragt det meste af tiden i strandvejsvillaer, luksusbiler og lystyachter. Blandt andet har jeg nydt en pragtfuld middag bestående af et dusin østers, kogt laks med hollandaisesovs, friske slikasparges, gåseleverpostej med trøfler, bekkasiner, kalvetunge med grøntsager, smørsovs og salat. Godt nok har jeg ikke indtaget middagen, men jeg har læst om den og alverdens andre udskejelser, og det kan jeg takke historikeren Poul Duedahl for, som har været så venlig at skrive bogen Minutmillionærer om gullaschbaroner, børshajer, champagnepiger, storsvindlere, spritsmuglere og stjernespioner.
En rødbrun og let blævrende masse af kogte klumper kød, sener, brusk og indvolde holdt sammen af melklister
Vi befinder os under 1. verdenskrig, hvor granaterne flyver over Europas slagmarker, mens pengesedlerne daler ned over driftige handelsfolk i det neutrale Danmark. Nogle sælger dåsemad til tyskerne og deres sultne soldater i form af en rødbrun og let blævrende masse af kogte klumper kød, sener, brusk og indvolde holdt sammen af melklister. Andre kaster sig ud i aktiespekulation med en entusiasme, der kan få Wall Street til at blegne. Den mest berømte/berygtede gullaschbaron, den korpulente kvægkonge Berliner-Nielsen, videresælger tusindvis af køer om ugen. At de eventuelt er både syge og selvdøde, spiller ingen rolle. Den tidligere landmand bliver millionær på et par år – en million i 1915 svarer til cirka 60 millioner i 2025.De nye rigmænd gik ikke stille med dørene. Der blev bygget palæer på Strandvejen, købt kunst, og i nattelivet flød champagnen til tonerne af løssluppen jazzmusik. Biler, boliger, baller – det kunne ikke blive stort, dyrt og prangende nok.
De glade dage fik selvfølgelig en ende. Krigen sluttede, markedet faldt, og mange af de nye millionærer vågnede op til virkeligheden, da pengestrømmen stoppede. Mange af minutmillionærerne faldt hårdt og hurtigt. Nogle mistede alt og måtte aflevere deres store ejendomme i København, kunstsamlinger og private øer. Andre endte bag tremmer; Landmandsbankens direktør Emil Glückstadt skiftede palæet ud med en celle – turen gik fra Sølyst til Vestre Fængsel uden limousineservice.
Men Poul Duedahls bog er ikke bare en katalogisering af dekadence og deroute. Krigsøkonomien efterlod også mærkbare spor. På en absurd måde banede vanviddet vejen for velfærdsstaten og lagde grunden til et moderne samfund. Danmark betalte sin udlandsgæld af, småsparere begyndte at spille på børsen, og nye boligområder skød op. Kvinderne fik stemmeret, cigaretter og adgang til rattet – og Emma Gad fik travlt med at opdrage en befolkning, der havde forvekslet dannelse med dans på bordene.
Minutmillionærer er et imponerende stykke kulturhistorie spækket med billeder, der nærmest lugter af cigarer og cognac. Den er både underholdende og oplysende, og man bliver en smule klogere på, hvordan en krig, oceaner af fordærvet gullasch og grådighed kan skabe en hel ny samfundsklasse – i hvert fald for en stund. En skinnende, tåbelig parentes i danmarkshistorien.
Se endelig denne teaser for bogen
* * *
Poul Duedahls bog kan passende suppleres med DR's drama-dokumentar 1920'erne - festen der forandrede os, der koncentrerer sig om den unge børsspekulant Olaf Bigler (udførligt omtalt i Minutmillionærer) som midt i krigens kaos og den spanske syge købte en herregård og holdt en fest, der varede i otte dage.Billedet øverst er fra 1915 og viser skuespilleren Oscar Stribolt i rollen som gullaschbaron. Nordisk Film/Det Danske Filminstitut.
En randomiseret søgning på nævnte forfatter giver et interessant indtryk for enhver, der har den fornødne interesse og tålmodighed til at fordybe sig i kulturhistoriske emner:
https://poulduedahl.dk/products/minutmillionaerer-gullaschbaroner-borshajer-og-champagnepiger?srsltid=AfmBOoqrGe_9MYtfhgvrAfPZDMo6y2r7zLsTE48sA7-LOoBisbHA644i
I samme tråd tænker kommentatoren på en daværende meget kendt asseneser https://hulegaard.dk/gullaschbaronen-og-laden/
Jeg kunne tænke mig, at Plum-navnet bliver nævnt (?)
Ingen af bloggens læsere levede i den tid, men f.eks. stopfodrede min morfar (med et bogholder-bijob for slagtermestre i Kødbyen) med historier fra ”de brølende 20´ere” i min barndom. De socialt mere magre 1950´ere og start 1960´ere repræsenterede unægtelig en anden tidsalder.
IT-bobler med digitale opfindelser i nutiden genererer vanvittige opkøb og skaber nogle associationer. Det gælder for øvrigt også i visse sportsgrene (fodbold, tennis etc.) samt kryptovalutaens dunkle økonomiske racerbaner.
Blogejerens begejstring og sædvanlig velformulerede anskuelser stimulerer til nærmere studium, herunder de flerstrengede ”biveje” for emnet.
Det lyder som en interessant bog. Jeg kender selvfølgelig til gullaschbaronerne og lidt til deres virke, men ikke i en så detaljeret grad, som denne bog åbenbart afslører.
Ingen af os civiliserede mennesker kan vel på nogen måde acceptere eller gå ind for krigsførelse, men det er (desværre) en kendsgerning, at nogle af de lidt større og samfundsomvæltende opfindelser skyldes forskning og udvikling indenfor denne tvivlsomme branche - men som man så har fundet anden og bedre anvendelse for. Fire eksempler er givet i denne artikel: https://www.experimentarium.dk/opfindelser/fire-militaere-opfindelser-som-vi-ikke-kan-undvaere/
@Erik Hulegaard: Jeg fik de samme associationer til it-bobler og kryptovaluta under læsningen!
Og jo, Harald Plum er en af de flittigst omtalte personer i Minutmillionærer.
Tak for henvisningen til en spændende og grundigt researchet fortælling om Plums tømmerlade og skæbne. Det giver stof til eftertanke, at så meget historie kan være samlet i én bygning.
@Ellen: Tak for henvisningen til Experimentariums artikel om militære opfindelser. Jeg får lyst til at tilføje, at det også er militærets fortjeneste, at vi (eller nogle af os) går rundt i trenchcoats (brugt i skyttegravene under 1. vedenskrig), duffelcoats, chinos, t-shirts og meget mere – der er stof (undskyld!) til mange blogindlæg i emnet :)
Så kunne jeg få lov at skrive en kommentar, da jeg fik tid til at sætte mig ved en computer. På mobilen var der ingen kommentarfelt. Gullaschbaronerne kan jeg huske fra historietimerne i folkeskolen, men den bog lyder som en god vidensbank, hvis man vil vide mere.
@Lene: Jeg beklager, at bloggen ikke er optimeret til mobiltelefon og tablet, men det ville kræve et radikalt anderledes design – og jeg er glad for det, som det er nu.
Men tak for kommentaren. Med hensyn til bogen skulle der måske følge den advarsel med, at den næsten dokumenterer menneskelig kynisme og afstumpethed alt for godt.