Sporten kort

17 september 2025 • Uffe Jerner



Som uofficiel indehaver af danmarksmesterskabet i lænestolesidning er jeg muligvis ikke den rette til at udtale mig, men når nu ingen andre tager initiativet, hvorfor så holde sig tilbage? Sagen er, at det er et mysterium for mig, at nogle sportsudøvere undertiden er i stand til at engagere sig i det, de foretager sig, med en sammenbidthed og alvor, så man skulle tro, at det gjaldt liv eller død. Sportspræstationer er jo i bund og grund manifestationen af et sæt regler, der resulterer i en komisk menneskelig adfærd:

  • Man sparker en skindbetrukket blære fyldt med luft frem og tilbage på en mark, mens andre forsøger at forhindre en i at gøre det.
  • Man flintrer hen over et gulv, alt imens man konstant hamrer en bold ned i brædderne med håndfladen, indtil man på et tidspunkt kaster den i vejret for få den til at dale ned igen igennem en metalring, der er sat op i den anden ende af lokalet.
  • Man kører baglæns på skøjter foran en himstregims i bevægelse, mens man bearbejder isen på livet løs med en kost.
Sådan kunne man blive ved, men hvilken sportsgren tager sig egentlig mest tåbelig ud for en udenforstående (eller -siddende) iagttager? Efter mange overvejelser er jeg nået frem til, at prisen må tilfalde den sport, der går ud på, at to mennesker ved hjælp at et instrument, der er fladt i den ene ende og har et håndtag i den anden, slår et fjerbesat objekt eller en kugle af varierende materiale og størrelse frem og tilbage imellem sig over en forhindring i form af et udspændt net. Altså badminton, tennis eller bordtennis. Det er ketsjeren eller battet som forlængelse af den menneskelige arm, der afstedkommer de løftede øjenbryn hos mig. Er der andre sportsgrene, der når højere op på besynderlighedsskalaen? Detaljeret beskrivelse udbedes.

* * *
Vi lever i et land, der er besat af sport, og egentlig kan jeg være ligeglad med, hvad andre foretager sig, så længe det sker for egen regning og risiko. Men det generer mig, når købmandens flaskeautomat spørger, om jeg vil donere min pant til den lokale sportsklub, som om det er helt naturligt at finansiere andres fritidsinteresser. Nej tak. Jeg betaler heller ikke til den lokale swingerklub.

Kategori: ,. Bookmark permalink.

6 svar på Sporten kort

  1. Erik Hulegaard skriver:
    17. september 2025 kl. 08.56

    Blogejeren ville være den selvskrevne toastmaster til D(ansk) I(dræfts) F(orbunds) julefrokost. Selv den mest ”underfrankerede” læser har forstået, at sport – udøvelse eller som tilskuer – ikke har den fjerneste magnetiserende interesse.

    Denne kommentator har udøvet (på amatørbasis) forskellige sportsgrene og ikke mindst fulgt samme på stadions/haller i ind- og udland. Af hensyn blogejerens tidsforbrug og formodede velregulerede blodtryk skal man(d) undlade at eksemplificere dem; dog ”server” bloggen med forslag til en sportsgren på den selvkomponerende besynderlighedsskala.

    Derfor iler man(d) med et åbenbart eksempel på en sportsgren, der ofte – meget ofte – dyrkes af det (over-)modne publikum, nemlig golf. I samme sportsgren anvendes et begreb, der kaldes ”handicap”. For en anti-golfelsker som kommentatoren forekommer det meget naturligt, når man kan betragte den ofte modne udøver (af samtlige køn, vi opremser dem ikke her), nærmest botanisere ikke greenen, men golfspillets varianter. Fagtermer som ”bunker”, ”fairway” (ikke fairplay!) og ”birdie” er fremherskende næsten uanset vejret. Nogle udøvere elsker at snakke samtidig, andre hader verbal støj; det er næsten som i det virkelige liv, hvor det kan gøre et individ (golf-)kugleskør.

  2. Uffe Jerner skriver:
    17. september 2025 kl. 17.55

    @Erik Hulegaard: Mange tak for bidraget! Man(d) kunne jo mene, at golf snarere er en form for avanceret spadseretur, hvor man kun afbrydes af en vis irritabel trang til at mase små, uskyldige hvide kugler hen mod et hul, der altid gemmer sig langt, langt væk – som en slags sportens fata morgana. Udstyret er der dog ikke sparet på: jern, køller og puttere, der i hænderne på den entusiastiske amatør forvandles til en kombination af dirigentstok og spyd fra stenalderen.

    For den udenforstående fremstår golfbanen mest af alt som et velplejet grønt landskab, hvor voksne mennesker går rundt med opspilede blikke og udtrykker stor begejstring over at have bevæget sig to meter tættere på hullet – dog med den uundgåelige konsekvens, at bolden næste gang havner i en 'bunker' altså en lille sandkasse, hvor de (med påtaget tålmodighed) igen må lege barndommens skovl-og-spand-leg, men i dyrere fritidstøj.

    Og dog – fascinationen ved sporten lever. For hvor ellers kan man i al offentlighed kombinere naturromantik, regelrytteri og den velkendte sociale disciplin: kunsten at holde masken, mens ens makker misser et put, der kunne have været udført af selv en søvnig søndagsskoleelev?

  3. Ellen skriver:
    18. september 2025 kl. 10.49

    Hahaha 😂 - vi har tydeligvis den samme tilgang til sport! Dog må jeg indrømme, at som ung syntes jeg, at atletik var sjovt - sikkert fordi jeg dengang var ret god til især højdespring.
    På besynderlighedsskalaen ligger din nævnte curling virkelig højt for mit vedkommende - jeg synes det er direkte latterligt når man ser det, men det skal man nok vogte sig for at sige højt.
    Uanset vores mening om tingene, er det trods alt kun positivt, at unge mennesker går op i sport (uanset hvilken) i stedet for at hænge ud på steder hvor de slet ikke burde være.
    I går hørte jeg for første gang om en 'disciplin', der sagtens kunne kandidere til en topplacering i gruppen for latterlighed: At slå smut! Overskriften lød: "VM i smut ramt af skandale: Deltagerne snød med slebne sten". 🙄
    Og der er VM, EM og sandelig også DM i at slå smut. Slå lige den!

  4. Uffe Jerner skriver:
    18. september 2025 kl. 15.11

    Ja, man skal nok passe på med at kalde curling latterligt, hvis man ikke vil risikere at blive jagtet af en vred hær bevæbnet med koste.

    Jeg var ikke klar over, at smutslåning var en officiel idrætsgren, så tak for oplysningen. At slå smut som konkurrence er alligevel et nyt niveau. Konklusionen må være, at hvis der er noget at konkurrere om, så opfinder man et mesterskab. Specialslebne sten er åbenbart smutslåningens udgave af doping, og næste gang der er VM i smut, kan man vel forvente slowmotion-replays og en kommentator, der råber: 'Den ramte hele syv gange, og der var endda modvind fra venstre – kom så, Danmark!'

  5. Eric skriver:
    19. september 2025 kl. 11.52

    Vi er nogenlunde enige i vores syn på sport. Jeg er tolerant, for så vidt udøverne ikke generer mig eller laver andre ulykker. Sådan minder det lidt om religion: Jeg har intet imod Jehovas Vidner, blot de holder fingrene fra min dørklokke. På sportens latterlighedsskala rangerer synkronsvømning højt for mit vedkommende.

  6. Uffe Jerner skriver:
    19. september 2025 kl. 19.56

    @Eric: Tak for at minde om sporten, hvor mennesker friviligt ifører sig næseklemmer, vandfast makeup og badehætter og kaster sig ud i en vandballet, Disney kunne have koreograferet for ænder! Det er på én gang kunst, sport og komedie, og det eneste sted, man kan kombinere akrobatik, dans og overlevelsesinstinkt og stadig se glamourøs ud, når man dukker op til overfladen. Mon ikke synkronsvømning topper listen?

Skriv en kommentar