SKET:
Bragi Ólafssson: Kæledyrene (Gæludýrin)
Roman, 2001
★★★★★☆
Det er en snes år siden, jeg læste bogen første gang, og jeg har genlæst den med stor fornøjelse. Det er en absurd roman om kontrol, passivitet og invasion fortalt med tør humor og kølig islandsk attitude. Hovedpersonen Emil vender hjem til Reykjavik efter en tur til England. Han glæder sig til fred og ro i sin lejlighed – lidt kaffe, lidt musik, lidt orden i tilværelsen. Men den ro får han ikke længe. Han får pludselig besøg af en gammel skolekammerat, Hávaður, som han egentlig helst havde været fri for at se. Emil forsøger høfligt at slippe af med ham, men han bliver hængende, begynder at bruge Emils ting, og opfører sig som om lejligheden er hans. Emil flygter ind i soveværelset og gemmer sig under sengen, hvorfra han observerer, hvordan Háváður ude i stuen tager imod gæster, taler i telefon, drikker hans vin og overtager hans kvinde. Emil bliver nærmest udvisket fra sit eget liv, som om han aldrig har eksisteret. Kort sagt en meget mærkelig roman, men stærkt underholdende.
Mare of Easttown
Amerikansk krimidrama, 7 episoder, 2021 – HBO Max
★★★★★★
I sidste uge omtalte jeg krimidramaet Task og gav serien skudsmålet 5 stjerner. Den er skrevet af Brad Ingelsby, som også er manuskriptforfatter til Mare of Easttown, og den er endnu bedre. Her følger man Mare Sheehan, en lokal betjent i en lille by i Pennsylvania, der forsøger at opklare mordet på en ung kvinde – samtidig med at hun kæmper med sit eget livs sammenbrud. Kate Winslet leverer en bemærkelsesværdig præstation som Mare. Hun er rå, troværdig og langt fra al Hollywood-glamour. Serien adskiller sig fra mange amerikanske krimier ved ikke at fokusere på store plot-twists alene, men i stedet på karakterernes psykologiske dybde og de sociale lag i et samfund, der kæmper med fattigdom, afhængighed og traumer. Den er voldsom i al sin realisme, men også rørende og ikke mindst spændende fra først til sidst. Jeg har ikke set noget bedre i år. Serien fik i øvrigt 4 Emmy'er, hvoraf den ene selvfølgelig gik til Kate Winslet.
Instruktion: Craig Zobel
Se trailer
Legenden (The Asset)
Dansk thriller, 6 episoder, 2025 – Netflix
★★★★☆☆
Serien følger den unge politiaspirant Tea, som får den farlige opgave at infiltrere et kriminelt netværk. Hun hyres af PET-bossen Folke (Nicolas Bro) til at gå undercover som juveler for at komme tæt på narkosmugleren Mirans kone, Ashley, og dermed ind i hans netværk. Undervejs tager serien fat i spørgsmål som loyalitet, identitet og svære valg, når grænserne mellem rigtigt og forkert begynder at glide. Dialogen er undertiden lidt stiv, men skuespillet er troværdigt – Nicolas Bro er altid god – og atmosfæren fungerer. Serien har et mørkt, koldt København-look med regn, grå gader og en stemning af kontrol og frygt, som passer godt til genren.
Instruktion: Samanou Acheche Sahlstrøm, Kasper Barfoed
Se trailer
Wallpaper: The Orient Express' new look platforms the finest French artisans
Maxime d’Angeac, kunstnerisk leder af Orient Expressen, fører tilsyn med den nyligt genoplivede togtjenestes tilbagevenden til skinnerne som en rullende hyldest til Art Deco og moderne håndværk.
Skuldersænkende musik til hele november



Manden fra Albertslund har min dybeste sympati, og ja, god ide: Lad ham slippe med den form for samfundstjeneste, at han skal rydde op i skilteskoven efter valget!
Og den med fodboldfædrene: Det er jo ikke engang ironi, Uffe - det er den skinbarlige sandhed 😨
Jeg har ikke selv haft et fodboldspillende barn, men har et par gange skullet hente min nevø efter fodbold og har derfor oplevet nogle af disse skrækkelige mandfolk! Og en enkelt kvinde ... min nevø stoppede af samme årsag med at spille fordi han ikke syntes det var sjovt.
Ved indgangen til årets mest kedelige måned har blogejeren med vanlig ekvilibristisk svung af det digitale kridt oplistet nogle emner. Der udvælges de sædvanlige tre til supplerende kommentering:
Da jeg tidligere på året igen kørte med Aarhus Letbane, reflekterede jeg over en passager, der så mærkelig ud. Jeg tænkte, at han (som jeg selv) skulle af ved Danmarks største hospital, men har nu ved ovennævnte oplistning fået det sande svar om hans formodede slægtskab.
Det helt særlige broderskab, der både dannes og ca. 90 minutter senere opløses ved diverse fodboldarenaer, kan (også) omskrives til: Sjældent har så mange med forskellig baggrund været samlet i så kort tid, uden at have andet tilfælles.
I min periodevise omgang med præster i forskellige anledninger har jeg aldrig oplevet en præst i præstekjole m/k benytte sig af offentlig transport/befordringsgodtgørelse. Det er menighedsrådene, der afholder en sådan udgift og det hører vist til sjældenhederne. Den ambitiøse V-minister Dahlin, By-, Land- og Kirkeministeriet formodes således at have lavet en nylig befordringsaftale med Uber desangående. 😉
Og så med nedsænkede skuldre nydes især Dancing in The Dark med den seværdige og lydvenlige canadiske Diana Krall.
@Ellen: Som dreng blev jeg som følge af gruppepres fra de andre drenge på vejen meldt ind i den lokale fodboldklub. Jeg var medlem i en uge. Siden har jeg ikke beskæftiget mig med fodbold og har aldrig overværet en hel fodboldkamp, så mit forhold til fodbold er nærmest ikke-eksisterende. Men jeg har ikke kunnet undgå at lægge mærke til den menneskelige adfærd omkring spillet :) Hvorfor drenge og mænd går så højt op i det, vil til stadighed være mig en gåde, og jeg forstår din nevø til fulde!
@Erik Hulegaard: Tak for den obligatoriske saglighed og uddybning for så vidt angår ugens begivenheder.
Vi kan hurtigt blive enige om Diana Kralls musikalske såvel som fysiske fortræffelighed, og jeg vil mene, at Elvis Costello har scoret over evne!