I forbindelse med min omtale i lørdags af dokumentaren Titanic i farver, som kan ses på dr.dk, henviste blogkollega Ellen til National Geographics dokumentar Titanic: Case Closed, hvor historikeren Tim Maltin redegør for en overraskende teori om forliset. Hans forklaring peger ikke på inkompetence hos besætningen eller dårligt udsyn, men på noget langt mere subtilt: de optiske bedrag, vejret forårsagede natten mellem den 14. og 15. april 1912.
Ifølge Maltin var atmosfæren over Nordatlanten netop denne nat usædvanlig. Kold luft lå tæt ved havoverfladen, mens et lag varmere luft befandt sig ovenover. Når det sker, kan lyset bøjes på uforudsigelige måder. Det kan få horisonten til at 'løfte sig' og skabe fatamorganaer, hvor skibe eller objekter virker højere, lavere, længere væk eller helt forsvinder i synsfeltet. For dem, der stod på Titanics udkigspost, kunne det have betydet, at isbjerget visuelt smeltede sammen med havlinjen og derfor først blev set i sidste øjeblik.
Det var muligvis ikke dårligt sømandskab, men snarere et samspil mellem kulde, varme og lys, der gjorde, at Titanic ikke så faren i tide
Maltin mener også, at de samme optiske forvrængninger spillede en afgørende rolle i forløbet mellem Titanic og det nærliggende skib Californian. Californian befandt sig sandsynligvis meget tættere på Titanic, end officererne ombord troede, men på grund af luftforholdene virkede Titanic både mindre og fjernere. Det kan forklare, hvorfor Californian ikke reagerede på Titanics nødraketter. Lysene så måske ikke ud som nødsignaler set fra Californian, men snarere som rutinemæssige skibsraketter ude i horisonten.Hvor mange tidligere analyser har fokuseret på menneskelige fejl – for høj fart gennem et isfelt, manglende kikkert eller dårlig krisehåndtering – mener Maltin med andre ord, at forklaringen skal søges i naturfænomener. Det var muligvis ikke dårligt sømandskab, men snarere et samspil mellem kulde, varme og lys, der gjorde, at Titanic ikke så faren i tide, og at Californian misforstod situationens alvor.
Nogle forskere mener dog stadig, at menneskelige faktorer har spillet en central rolle, men Maltins forklaring er blevet modtaget som en interessant og teknisk plausibel mulighed, der kan kaste nyt lys – bogstaveligt talt – over en tragedie, som ellers har været minutiøst undersøgt i over et århundrede.
Titanic: Case Closed er en tankevækkende dokumentar, som bringer ny energi til et af historiens mest undersøgte skibsforlis. Den er især interessant for dem, der allerede kender den grundlæggende historie og søger dybere forståelse af, hvad der kan være sket i minutterne op til kollisionen med isbjerget.
Tim Maltin uddyber sin teori i det omfattende interview The Truth Behind Titanic's Last Few Moments.
Tak til Ellen for begge links.
Tænk, at du allerede har orket at se dem begge.
Tak for omtalen - hvis det ellers tilkommer mig at takke ...
Da emnet tilsyneladende fascinerer dig en smule, har du sikkert opdaget, at en søgning på 'Tim Maltin YouTube Titanic' giver en del hit - bl.a. et ikke helt så langt klip (37 min.), hvor han sidder og løbende kommenterer sandhedsværdien af brudstykker af storfilmen, mens de vises.
https://www.youtube.com/watch?v=2nPP24CDBrE
Og nu skal jeg nok lade være med at blande mig mere.
Håber jeg ...
Refractions, som snød Californian, kan iagttages også ved danske kyster, især hvis forskellen på luft- og vandtemperatur er stor. Når først man har fået øje for det, ser man det ofte, og det er lidt sjovt at se, hvordan fx et stort skib synes at svæve et godt stykke over stedet, hvor himmel og hav mødes.
@Ellen: Ingen årsag – og jo, jeg bemærkede klippet på 37 minutter, som jeg vil gemme til senere.
Jeg har aldrig før hørt om refractions eller erfaret fænomenet det selv – men jeg er som bekendt heller ikke et naturbarn :)