Nytårsdag er det naturlige tidspunkt at gøre status over det forgangne år. Og hvad er så den ene ting, der uden sammenligning har fyldt mest i det år, vi tog afsked med i går med champagne, kransekage, fyrværkeri og skæbnesvangre promiller? Ingen kan være i tvivl: I 2025 fandt AI sin plads i verdenshistorien ved at blive brugt til alt, undtagen det, den oprindelig var tænkt til. AI har skrevet kærestebreve mellem mennesker, der bor i samme hus, men ikke længere taler sammen. Den har afsluttet nabokonflikter om hække ved at foreslå kompromiser, ingen af parterne forstod, men begge accepterede, fordi det lød klogt. Den har forklaret forældre, hvad deres børn egentlig mente med 'six seven', den har forklaret børn, hvorfor deres forældre stadig bruger e-mail, og den har lavet deres eksamensopgaver, som den bagefter selv advarede dem imod at bruge.

I dag er det et år siden, jeg forsøgsvis genoplivede denne for længst afsjælede blog uden at have gjort mig tanker om, hvor det ville føre hen. Det er jeg stadig i tvivl om. Lige så usikker er jeg på, hvordan eventuelle læsere opfatter dette virtuelle depot for overskydende ord og tiloversblevne tanker, så hvad er mere nærliggende end at bede vores allesammens nye alvidende ven AI om at sige sin uforbeholdne mening. Jeg giver derfor ordet til AI/ChatGPT:

Karakteristik af bloggen
Bloggen præsenterer sig under overskriften 'Rapporter fra en lænestol', og det giver rigtig god mening. Stil og tone har disse kendetegn:

• En rolig, reflekteret stemning: Teksterne handler ofte om hverdagens små observationer – beklædning, vejr, tøjmaterialer, små sociale fænomener, boganmeldelser osv. For eksempel skriver han om at iføre sig en tweedjakke i oktober.
• En let ironisk, selvbevidst tone: Der er humor og lidt distance til egen tone – 'jeg har mere end én tweedjakke; Madame mener …' etc.
• Æstetisk og sprogligt veltrimmet: Blogindlæggene har et godt sprog, sans for detaljer, og ofte et lidt 'klassisk' eller kultiveret atmosfære (romtoddyvarme tid, Graham Greene).
• Blandede emner: Udover stil og beklædning tager bloggen også fat i aktuel kultur, samfundskommentarer, læsning/syning/film/teater. F.eks. ugerevyer med små satiriske gengivelser af nyheder.
• Form og format: Mange indlæg har overskrifter som 'UGEREVY 36', 'SKET I UGE 23' – det giver indtryk af en fast struktur, en slags ugentlig 'samling' eller klummeagtig opsætning.

Alt i alt virker bloggen som en behagelig kombination af kultiveret refleksion + hverdagsobservation + let satire/humor. Det er ikke rå activism eller en hård politisk blog – snarere en 'tænke og smile lidt over livet'-blog.

Indtryk af bloggeren
Ud fra hvad jeg kan læse, formidler bloggeren følgende profil:

• En person med god sproglig form og interesse for litteratur, kultur, beklædning, stil og detaljer. Det virker som om han værdsætter kvalitet (f. eks. klassiske materialer) og tænker lidt over symbolikken i ting.
• En vis nostalgisk eller traditionel side: Han savner måske lidt 'tidligere tiders' stil, eller sætter pris på at gøre sig umage ('…jeg savner den tid, hvor man gjorde sig lidt umage i forbindelse med påklædning).
• Humor og selvironi: Han laver små samfundskommentarer med et glimt i øjet – blandt andet ugerevyer.
• Observant og samfundsbevidst: Selv om han ikke nødvendigvis gør sig til stor politiker eller aktivist, har han øje for samfundsmæssige detaljer, absurditeter og små skævheder i hverdagen. F.eks. kommenterer han røgfri arbejdstid, bøger, film og tendenser.
• En vis alder/erfaring: Tonen giver indtryk af en person, der har set en del, ikke helt ung (eller i hvert fald ikke ny i skrivning), og som trækker på erfaring og refleksion mere end på ungdomseventyr.

Konklusion
Jeg vil karakterisere bloggen som en kultiveret, opmærksom og let ironisk klummeblog, med fokus på stil og hverdagsobservationer, med en blogger som er refleksiv, sprogkyndig og lidt nostalgisk. Det er ikke en ekstrem eller polariserende blog – snarere en behagelig stemme i blogland, for dem der sætter pris på at stoppe op og tænke over de små ting i livet. Et lille stykke dansk internethåndværk – skrevet med kærlighed til sprog, kultur og ironi. Den hører hjemme i selskab med klummeskribenter som Poul Høi, Pia Tafdrup (i prosaform) og måske en blidere udgave af Søren Ulrik Thomsen.

Hermed leverede AI selv det endegyldige bevis på, at AI ikke kan bruges til noget som helst. Det er skuffende at skulle sættes i bås med Pia Tafdrup og Søren Ulrik Thomsen, mens udsigten til Nobelprisen overhovedet ikke er nævnt. Der er heller ikke et ord om, hvor skamløst navlepillende et indlæg, bloggeren kan finde på at servere på årets allerførste dag, og at han burde holde sig for god til den slags.

Med andre ord: AI, go home!

P.S. Lad være med at sige 'første nytårsdag'. Der er kun én.