Omsider meldte Troels Lund Poulsen sig som statsministerkandidat. Det svarer til at stille op til Melodi Grand Prix med en triangel og sige: 'Jeg holder mulighederne åbne'. Ikke desto mindre kom ugens mest uventede kulturelle bidrag også fra Troels Lund, der optrådte i en valgvideo som en AI-genereret Rambo med bar overkrop og frygtindgydende biceps. I gamle dage stillede politikere sig op foran en mark eller en fabrik. Nu står de foran en grøn skærm og ligner nogen, der er på vej til at befri Jylland fra fjendtlige droner. Man ser frem til, at næste video inkluderer slowmotion, eksplosioner og en voiceover om ansvarlig økonomisk politik. Det er trods alt ikke hver dag, man ser landbrugspolitik forklædt som en afklædt Action Man.

Det er trods alt ikke hver dag, man ser landbrugspolitik forklædt som en afklædt Action Man

Ifølge Miljøministeriet er et sprøjteforbud på 'sårbare' områder både bedst og billigst. Derfor kræver SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet et totalt forbud mod sprøjtegift af en kommende regering, og Socialdemokratiet vil have sprøjteforbud uanset regering, har miljøminister Heunicke lovet. Blå blok slår fast, at rent drikkevand er vigtigt, men et sprøjteforbud – ellers tak! I princippet er fløjene er altså enige om målet, men uenige om den mellemregning, der går under betegnelsen virkeligheden.

Samtidig raser diskussionen om Socialdemokratiets formueskat. Det har fået en række erhvervsledere til at reagere, som om nogen har foreslået at opkræve pant på deres lystyachter, og direktører fra store virksomheder truer med at forlade landet. I dansk politisk dramaturgi er det en gave til statsministeren, for intet genopbygger et rødt image som en håndfuld rasende milliardærer i Berlingske, der siger, at nu flytter de altså. Hos Socialdemokratiet ruller forslagene i øvrigt ud som buffet på en konference: værsgo, her er lidt formueskat, og vi kommer snart med pension til dessert.

På højrefløjen er ambitionsniveauet i top: Liberal Alliance vil bygge mellem seks og otte atomkraftværker til over 120 milliarder kroner. For en dansker lyder det som at foreslå en bro til månen. SVM-regeringen har til gengæld allerede sagt ja tak til fransk atomsamarbejde, så måske ender vi med en løsning, hvor Danmark både er skeptisk over for atomkraft og sideløbende samarbejder om det.

De Konservative vil investere milliarder i folkeskolen og have to voksne i dansk- og matematiktimerne, Socialdemokratiet vil reducere klasserne til 14 elever, og Venstre foreslår flere timer og to lærere i klasseværelset. Nu venter vi bare på det første parti, der kræver to lærere pr. elev.

Danske reformer ligger altid lige præcis langt nok ude i fremtiden til, at ingen rigtig behøver tage stilling til dem lige nu

Moderaterne foreslog en boligskattereform, hvor man beskattes af gevinsten ved salg af bolig. Men da boligejerne begyndte at rømme sig og skule på en ubehagelig måde, skyndte sig Lars Løkke sig at tilføje, at det selvfølgelig først skulle være om otte år. Hermed fjernede han enhver tvivl om, at danske reformer altid ligger lige præcis langt nok ude i fremtiden til, at ingen rigtig behøver tage stilling til dem lige nu.

Dansk Folkeparti har valgt en mere kontant stil. Partiet kræver, at der bliver smidt flere muslimer ud af Danmark, end der bliver lukket ind. Samtidig har formand Messerschmidt sagt, at han faktisk er lidt ærgerlig over, at hans sviptur sidste år til Mar-a-Lago, hvor han tog en selfie foran Donald Trumps swimmingpool, er blevet misforstået og 'har fået en anden karakter'. En formulering, man sjældent hører i dansk politik og mere lyder som en bortforklaring efter en upassende optræden ved en firmafest.

Mens ultimatum efter ultimatum fløj gennem luften – ingen vil i regering med nogen, som vil i regering med nogen, som måske kunne finde på at tale med nogen – var ugens højdepunkt et tv-program, hvor alle partilederne skulle tilbringe et døgn sammen på Ryslinge Højskole. Der var kærlige kram, kammeratlig konversation, korsang og klaverspil. Klaveret stemte, og stemningen var god – men ingen tænkte på andet end afstemningen den 24.

Summa summarum: lidt actionfilm, lidt højskole, lidt milliardregninger og en hel del ultimatummer. Ser man det udefra, kunne man få mistanke om, at der var tale om satire. Og så var det bare endnu en helt almindelig uge i en dansk valgkamp.