Det er ikke, fordi jeg på nogen måde er sprogekspert. Jeg er bare så gammel, at jeg har gået i skole på et tidspunkt, hvor dansklærere var gode til dansk og gjorde sig den ulejlighed at rette elevernes sproglige og grammatiske fejl. Det har haft den – nogle vil mene uheldige – konsekvens, at jeg stejler indvendig (nej, der mangler ikke et t), når jeg støder på sprogligt klamphuggeri, og det sker oftere og oftere:
– Nej, det hedder ikke ligge mærke til. Det hedder lægge mærke til. Det hedder heller ikke lod mærke til, men lagde mærke til.
– Nej, det hedder ikke det virker til. Det hedder det virker som om eller det lader til.
– Nej, det hedder ikke syntes i nutid. Det hedder synes.
– Nej, det hedder ikke deslignende. Det hedder deslige.
– Nej, det hedder ikke han var selv uden om det. Det hedder han var selv ude om det.
– Nej, det hedder ikke en jakke, hvis den når ned til knæet. Det hedder en frakke.
– Nej, det hedder ikke at dumpe en eksamen. Det hedder at dumpe til en eksamen (og måske burde flere gøre det ...).
At sin, sit og sine stort set er blevet fortrængt af hans, hendes og deres, og næsten ingen længere kender til nutids-r, men til gengæld gladelig lader et udsagnsord i navnemåde slutte med et uvedkommende r, er ikke ulejligheden værd at beskæftige sig med. Det løb er for længst kørt.
I stedet kunne jeg give mig til at besvære mig over den hastigt accelererende, læse rytme forstyrrende sær skrivning, den overdrevne brug af engelske og amerikanske ord og vendinger i dansk og forkert anbragte kommaer, hvis teksten overhovedet indeholder kommaer. Jeg kunne også lufte min irritation over den syntetiske, uskønne ordkonstruktion fremadrettet og det invasive, politirapportagtige efterfølgende, der har udmanøvreret de gode, gamle og enkle gloser fremover/for fremtiden og bagefter.
Men jeg må hellere beherske mig, hvis jeg skal nå at blive færdig i dag. I øvrigt er alle de nævnte eksempler sandsynligvis alligevel blåstemplet inden længe, for Dansk Sprognævn arbejder tilsyneladende efter ræsonnementet: Hvis fejl gentages ofte nok, er de ikke længere fejl, men udtryk for sprogets udvikling og dynamik.
Man kunne med nogen ret spørge: Når nu jeg er klar over, at det ikke nytter det fjerneste at påpege andres sproglige fejl, kunne jeg så ikke lige så godt bare trække på skuldrene og lade stå til?
Jo!
Translate
Kategorier
- Accessories (1)
- Alder (1)
- Beklædning (6)
- Biler (1)
- Blogging (2)
- Bøger (8)
- Corona (1)
- Dagligliv (2)
- Design (1)
- Drømme og mareridt (1)
- Erindringer (8)
- Film (3)
- Genbrug (2)
- Hus og have (1)
- Intermezzo (32)
- Jul (1)
- Katte (4)
- Komedier (1)
- Kommunikation (2)
- Kulturhistorie (6)
- Levned og meninger (1)
- Mad (1)
- Musik (1)
- Mænd (1)
- Mænd og kvinder (2)
- Nostalgi (2)
- Nytår (1)
- Opera (1)
- Rejser (1)
- Skriveri (1)
- Sommer (2)
- Sprog (3)
- Tant og fjas (3)
- tv (6)
- Vind & vejr (1)
- Årstider (1)
Modne sproglige refleksioner står i kø, hvilket er naturlig for en intelligent og veluddannet moden dansk mand, der tilmed i en årrække har anvendt det danske sprog i formidlingens arenaer. Den ledsagende musik er velvalgt og kunne passende tilkobles brugen af ”stavekontrol”.
Det tekstile eksempel er næppe velkendt for den yngre generation, men med blogejerens sans for/glæde ved maskulin style nævnt som et uafviseligt eksempel.
Du må endelig ikke lade stå til! Jeg holder meget af at se ligesindede sprogentusiaster revse på livet løs.
Jeg er enig hele vejen og kan tilføje, at 'sig' o.l. ikke er helt erstattet af 'hans' o.l., for fx "de tog sine sager" er ofte både set og især hørt.
Nutids-r-reglen, som jo i virkeligheden er uhyre simpel, har så længe været ignoreret, at dagens dansklærere heller ikke kender/har lært den, og således slipper fejl igennem i undervisningsmaterialet. Eksempel (set i en sproggruppe på FB):
"Sæt streg under det rigtige ord i følgende sætning: 'Der køre/kørre mange biler her hver dag'".
Der blev jeg ærlig talt en smule rystet og ville helt klart omgående have kontaktet læreren, hvis det havde været mit barns bog.
Jeg ville have forsvoret, at jeg ville ende som gammel sprogrevser. Men det er sgu svært ikke at blive det, når man skal lægge øje og øre til nutidens lemfældige omgang med modersmålet. Er man i tvivl, så se dansk tv.
Fruen i huset har ligefrem udviklet en yndlingsaversion. Det gælder det forkvaklede udtryk 'at gå ad helvedes' til - ja, med -s til slut. Det er lige før hun ønsker, at de går ad helvede til. Men så heldig er hun nok ikke.
Som fhv. dansklærer vil jeg afholde mig fra andre eksempler. Men de er legio, som man siger. Værst er det, at min optimisme i forhold til sprogets udvikling gør, at jeg nærmest opfatter det som en afvikling. At vi alle, hvis ikke manden med leen når at slå til inden, ender som udøvere af en anglo-amerikansk dialekt.
@Erik Hulegaard: En af de skavanker, der plejer at følge med alderdommen, er ganske rigtigt irritation over sprogligt sjusk. På den baggrund må jeg desværre erkende, at alderdommen for mit vedkommende indtraf allerede i teenagealderen ...
@Ellen: Jeg vidste, at jeg kunne regne med dig, og jeg er sikker på, at vi kunne få en uges tid til at gå med at opregne eksempler på sproglige viderværdigheder. Underholdningsværdien skal man ikke kimse ad, men vi kommer til at gå Don Quijote i bedene, hvis vi tror, at vi kan standse den generelle sproglige deroute ved at slå folk oven i hovedet med Retskrivningsordbogen. Men heldigvis kan man da altid forsøge at holde sin egen sti ren :-)
@capac: 'Ad helvedes til' er også på min hadeliste! Når sprogbevidstheden hos flertallet af befolkningen er så lav, må det skyldes mangelfuld danskundervisning, og der er ikke noget at gøre ved det, så længe det ikke bliver prioriteret i grundskolen. Men det provokerer mig for alvor – og jeg kan se, at vi enige – at professionelle kommunikatorer i trykte og elektroniske medier, der har sproget som arbejdsredskab og får løn for at formulere sig, i alt for mange tilfælde er jammerligt funderet. De har et enormt publikum og en medfølgende autoritet, som får folk til at tro, at deres behandling af sproget er den korrekte. Det er jo nærmest undergravende virksomhed, og de skulle skamme sig!
"mangelfuld danskundervisning". Vi kunne ikke være mere enig. Min egen teori siger, at danskundervisningen i folkeskolen gik fløjten med almendannelsens ideal. Almendannelsens svagheder ufortalt, så sikrede den dog et vist minumum af fælles dannelse, f. eks. inden for danskfaget med hensyn til både litteratur og sprog.
Og når først det går galt i folkeskolen, så følger det med op i ungdomsuddannelserne og videre til de videregående uddannelser, herunder journalistfaget.
I den forbindelse en lille sjov og tankevækkende oplevelse, jeg havde. For mange år siden var jeg så heldig at tage den journalistiske Tillægsuddannelse på højskolen i Århus. Vi havde to garvede lærere fra mit gamle institut for nordisk sprog og litteratur på universitetet. Og den ældste af dem, afdøde Hans Veirup, gjorde os opmærksom på, at vi på det halve år, vi fik, havde meget mere sprogundervisning end dem på den ordinære uddannelse på fire år. Og en sådan underprioritering vil selvfølgelig sætte nogle spor i journalisternes praksis også.
@capac: Tak for supplementet. Fra en ven, der underviser i biokemi på universitetet, ved jeg, at det ikke kun er sprogundervisningen, der skranter. Her har man måttet oprette særlige indslusningshold for nye studerende for at få dem op på det niveau i fysik og kemi, de burde være på, da de forlod gymnasiet. Vi styrer mod afgrunden ...