Henrik Nordbrandt var helt gal på den, da han forsøgte at bilde os ind, at november er årets længste måned. På papiret er februar ganske vist den korteste, men det er falsk varebetegnelse, for ingen måned føles længere, og i en tid hvor der tales om identitetskrise i ét væk, er februar det mest forsømte samtaleeemne.
Februar ved ikke rigtig, om den vil være kulminationen på vinteren, hvor kyndelmisse slår sin knude, eller om den vil være forårets spæde begyndelse, der indgyder håb om en lys og lykkelig fremtid og menneskehedens fortsatte beståen.
Dagene bliver længere, og pludselig opdager man, at det ikke længere er bælgravende mørkt, når man tager cyklen hjem klokken halv fem
Vejret i februar er en lykkepose med blandede overraskelser. Nogle dage vågner man op til frostklare morgener, hvor bilruderne er dækket af et lag is, der kræver en isskraber, en varmepistol eller en eksorcist at fjerne. Andre dage vågner man op til regn, slud og en vind, der insisterer på at blæse alt væk, inklusive ens forholdsvis gode humør. Omvendt kan man på helt særlige dage være så heldig at komme til at sidde og spise frokost i solskin. Ind imellem er februar måneden, hvor man kan opleve alle fire årstider på én dag.Det er også måneden, hvor man begynder at forstå, hvorfor vikingerne sejlede til fjernere egne. Det var næppe kun for at plyndre, men formentlig også for at finde et sted, hvor man ikke skulle have tre lag undertøj på for at hente avisen.
Men selv om måneden overordnet set er et studium i gråt, begynder februar midt i al gråheden også at give os et glimt af håb. Dagene bliver længere, og pludselig opdager man, at det ikke længere er bælgravende mørkt, når man tager cyklen hjem klokken halv fem. Det er også her, alle begynder at fantasere om sommerhus, grillpølser, sol og D-vitaminer, selv om alle inderst inde ved, at vi også godt kan regne med sne og slud i marts.
Vi kommer ikke uden om valentinsdag – en vigtig begivenhed, som vi importerede, da nogen fandt ud af, at februar manglede en markedsføringsstrategi. Men valentinsdag er og bliver et fremmedelement på disse kanter. Hvor meget romantik kan der være i luften, og hvem husker at købe stearinlys, når det regner vandret, og alle tre lag undertøj er gennemblødt? Det hænger jo ikke sammen. Men blomsterhandlerne har alligevel en fest, og restauranterne er fyldt med folk, der håber, at chokolade og rødvin kan overdøve februardepressionen.
Lad os tage godt imod februar trods alt. Den er måske årets mest udfordrende måned, men den lærer os, at overlevelse er en kunstform, som kræver stamina, optimisme og ikke mindst oceaner af kaffe. Heldigvis varer den kun 28 dage. Eller 29, når universet virkelig hader os.
* * *
Musik til hele februar
Haha - elsker den med februars manglende markedsføringsstrategi 😂 - men den har heller ikke virket her i huset ... vi tog halloween til os, men mest fordi vi i forvejen havde noget næsten tilsvarende, og fordi græskar er langt pænere at se på end roer.
Februar er god på den måde, at jeg nu kan begynde at forspire sine drivhus- og sommerplanter, og jeg derfor får en ide om, at foråret trods alt ikke er så langt væk endda.
Og så tror jeg, at foruden de tre lag undertøj, måtte man også have brug for en kærre af en slags for at hente avisen i vikingetiden 😛
..MINE drivhus- osv. 🙄
Efter gennemlæsning med et lydtapet af blogejerens musikvalg (Lisa Ekblad m.fl.) - tænkte jeg, at Fastelavn vel også var en sædvanlig februar begivenhed, men eftersom blogejeren er katteelsker og dermed ikke ville ønske, at Hannibal blev slået af tønden, var det nok årsagen.
Men, menne, men - ved en hastig gennembladning af min elektroniske kalender erfarede jeg overraskende, at fastelavn 2025 er den første søndag i marts. Det var naturligvis forklaringen!
Jeg vil gerne af alle fire hjertekamre rose blogejeren for at udpensle stemningen af februar alt inkluderet. Sidste afsnit er præcis som en laserstråle!
@Ellen: Ja, der er heldigvis formildende omstændigheder, selv i februar, men der er jo ingen grund til at overdrive dem, vel?
Med hensyn til nødvendigheden af en kærre til at hente avisen med i vikingetiden, går jeg ud fra, at du hentyder til, hvor tung en våd søndagsberlinger kan være.
@Erik Hulegaard: Jeg havde faktisk medtaget et afsnit om fastelavn, men beklageligvis måtte jeg pille det ud igen, da jeg gjorde den samme opdagelse som kommentatoren.
Jeg fandt musikledsagelse nødvendig for at bløde op på de mismodige meldinger, og der hersker nu formentlig ikke længere tvivl om, at min musiksmag er lav, men behagelig.