UGEREVY 42

SKET:

  • Microsoft har sagt farvel til Windows 10. Det er, som når ens gamle labrador bliver aflivet – man ved godt, den var langsom, men man elskede den alligevel.
  • Det er nu kommet frem, at det er en bivirkning ved Wegovy og tilsvarende midler mod overvægt, at man kan miste synet, hvis man er uheldig. Derudover er det stadig muligt at stirre sig blind på sin badevægt.
  • Minkavlerformanden, der forhandlede erstatningen på branchens vegne, har vist sig at kunne sit kram. Indtil videre har han skaffet sig selv en erstatning på 400 millioner, som ventes at blive endnu højere, når han har talt færdig. Kunne man eventuelt foreslå staten at hyre ham igen - til den anden side af forhandlingsbordet?
  • De fleste af landets kommuner har indført røgfri arbejdstid, men det gælder ikke København. I provinsen er det kaffe, der holder kontorerne kørende. I København er det kaffe og cigaretter – både med og uden filter.
  • I anledning af kronprins Christians 20 års fødselsdag udtalte en kongehusekspert: 'Han bliver et trumfkort for kongehuset, der kommer til at samle danskerne'. Det lyder lovende i betragtning af, at vi ikke har haft noget at samles om siden håndboldherrerne vandt VM.
  • Det nye kvalitetssupermarked Alma, der skulle fylde hullet ud efter Irmas lukning, kæmper nu for at holde omsætningen oppe og tiltrække kunder. Det siger alligevel noget om danske idealer, når man savner Irma, men handler i Rema.
  • En dom for homoseksualitet kostede i 1895 Oscar Wilde to år i fængsel og et mistet lånerkort til British Library. I anledning af den store forfatters 171. fødselsdag har biblioteket genudstedt et lånerkort i hans navn. Nu mangler der bare en rykker for den bog, han glemte at aflevere, inden han kom i fængsel.
  • Siden 1994 har man i Nyborg forsøgt at mindske støjen fra den lange motorvejsstrækning, der deler byen i to. Derfor foreslår SF's borgmesterkandidat i byen helt at overdække motorvejen. Det bliver den første tunnel i Danmark, der går direkte gennem en kommunalvalgkamp.
  • En motorvejsstrækning på E45 kan nu åbne, selv om den først skulle have været færdig om syv måneder. Der er dog stadig planlagt vejarbejde de næste tre år af hensyn til traditionen.
  • Vildsvinet, der blev set gå rundt i private haver i Brabrand ved Aarhus og skudt under dramatiske omstændigheder, var ikke et vildsvin, men en tam, ungarsk uldgris på springtur. Det er første gang, nogen er blevet straffet så hårdt for at se lidt eksotisk ud i Aarhus. Politiet vil nu tilbyde efteruddannelse i forskellen på 'vild' og 'krøllet'.
* * *
LÆST:
Christian Mørk: Mine tre forældre
– et familieportræt
2021

★★★★★☆

Christian Mørk kredser om sin oplevelse af at vokse op i en utraditionel familie gennem de voksne, der på forskellige tidspunkter har udfyldt forældrerollen i hans liv. Bogen er skrevet med med stor empati og psykologisk indsigt, og sproget er præget af den lette ironi og selvironi, man genkender fra hans romaner. Christian Mørk er i stand til at balancere mellem det personlige og det universelle: historien er dybt privat, men mange vil kunne spejle sig i temaerne om svigt, tilgivelse og længslen efter at høre til. Det er både en sørgelig og livsbekræftende bog, der bevæger sig elegant mellem erindring, refleksion og fortælling og giver et billede af, hvordan kærlighed kan tage mange former, også under voldsomme vilkår. Det er en bog, der er svær at lægge fra sig – jeg strøg igennem den på ingen tid.


* * *
SET:
Mig og Annie (Annie Hall)
Amerikansk romantisk komedie, 1977

★★★★★★
Diane Keatons død i denne uge var den direkte årsag til at gense filmen for jeg-ved-ikke-hvilken-gang. Det er en film, der blev et vendepunkt for både Woody Allen som instruktør og for genren som helhed. I stedet for at følge den traditionelle romantiske fortælling får vi et ærligt, neurotisk og selvreflekterende portræt af kærlighedens op- og nedture. Filmen følger Alvy Singer, en neurotisk komiker fra New York, og hans forhold til den excentriske, frie Annie Hall – spillet med uimodståelig charme af Diane Keaton. Woody Allen bryder konstant med filmens klassiske struktur: han taler direkte til kameraet, leger med flashbacks og fantasi og lader os komme helt ind i hovedet på hovedpersonen. Det, der gør Mig og Annie tidløs, er kombinationen af humor og melankoli. Filmen er fuld af skarpe replikker, men også en dyb menneskelighed. Det er ikke bare en romantisk komedie, men et stykke filmkunst, der definerede en hel æra. Den føles stadig frisk, vittig og ægte næsten 50 år efter. Rollen som Annie Hall skaffede Diane Keaton en Oscar og blev hendes internationale gennembrud. Her viser hun en naturlighed, humor og følelsesmæssig dybde – langt væk fra de traditionelle Hollywood-stereotyper. Det usædvanlige outfit – herreskjorte, slips, vest og hat – var hendes eget tøj suppleret med genbrugsfund, og filmens stylister var ikke begejstrede. Woody Allen måtte gribe ind: 'Hun er et geni. Lad hende være.' Resultatet blev en original figur og en helt ny modestrømning.
Se sjoveste scene med Diane Keaton her


Sans for mord (Patience)
Britisk krimiserie, 6 episoder, 2025 – dr.dk

★★★★☆☆

En stille, klog og menneskelig krimi, der minder os om, at det kræver mod at være anderledes. Patience er en autistisk arkivmedarbejder, der hjælper politiet med at se mønstre og detaljer, ingen andre opdager. Hendes metode er observation, intuition og sans for struktur. Sammen med den kvindelige kriminalinspektør Bea danner hun et umage makkerpar, hvor tålmodighed møder temperament. Det er i deres dialog og tavshed, at serien kommer bedst til sin ret. Serien skiller sig ud, fordi den tør tage sig tid. Den handler ikke kun om at løse mordgåder, men om at forstå mennesker. Somme tider forfalder serien til klichéer, men den forsøger at vise, at forskellighed er en styrke, ikke en svaghed. Der er øjeblikke, hvor Patiences analytiske evner bliver lidt for magiske, som om hendes hjerne er en slags computer. Ella Maisy Purvis, som spiller Patience, er selv autist, og hun er fremragende i rollen.
Se trailer


Kvinden i kahyt nr. 10 (The Woman in Cabin 10)
Amerikansk-britisk psykologisk thriller, 2025 – Netflix

★★★☆☆☆

Laura er en undersøgende journalist, der tager med på jomfrurejsen på en luksusyacht for at skrive en arbejdsrelateret opgave og for at få lidt ro efter en traumatisk hændelse. En nat mener hun at have set en kvinde blive kastet over bord – men næste dag er alle ombord regnet op, ingen mangler, og ingen vil tro på hende. Som det hører sig til i genren, må hun selv grave i mysteriet, samtidig med at hendes egen sikkerhed er truet. Den skønne Keira Knightley spiller journalisten, og det kan ærgre mig, at hun ikke er mere kræsen med de roller, hun påtager sig. Alt i alt er det en underholdende thriller, især hvis man er til psykologisk spænding med et noget urealistisk twist. Den leverer præcis nok til, at man føler sig underholdt, hvis man ikke stiller alt for høje krav til originalitet. God til én-aften-streaming, men ikke oppe at ringe.
Se trailer

* * *
HØRT:
ill-advised by Bill Nighy
Podcast – Spotify
★★★★★☆

I det tidlige forår begyndte der at dukke teasere op for en podcast med den britiske skuespiller Bill Nighy, der ville udkomme om 'ganske kort tid', og hvor han ville besvare spørgsmål fra lyttere om alt mellem himmel og jord. Det har ladet vente på sig, men nu er podcasten endelig i luften. Bill Nighy er kendt som beskeden, kultiveret og lidt excentrisk – en mand, der undgår store følelsesudbrud. Han har en særlig evne til at gøre selv de mest almindelige replikker interessante gennem sin rytme, timing og sproglige finesse, og det gør han altsammen brug af her, hvor han med en stemme som sort te besvarer lytternes akavede spørgsmål, rigelig selvironi og et strejf af filosofi. Han lover ingen løsninger – kun eftertænksomhed og knastør humor. 'An invitation to squander time', som han selv udtrykker det – en invitation til at sløse med tiden. Hver episode byder på små bog- og musikanbefalinger og absurde sidespor – altsammen med en mild, britisk charme. Jeg har hørt de to episoder, der foreløbig er udkommet, og kan næsten ikke vente til den næste er klar. Ifølge planen er der en ny podcast hver uge.
Lyt her

* * *
ARTIKLER:
The Guardian: Diane Keaton: a life in pictures

The Guardian: Diane Keaton’s style: she dodged the stamp of the machine

Kategori: ,,,,,,. Bookmark permalink.

4 svar på UGEREVY 42

  1. Ellen skriver:

    Det med Alma er en klassiker. 'Alle' vil have Irma tilbage, men det er de færreste, der vil betale prisen, så det er mere idealer og snobberi, det er et udtryk for. Ganske lige som forskellen på virkeligheden og svarene i de spørgeskemaer, der går på, hvor meget man køber økologisk. Ifølge disse undersøgelser køber danskerne voldsomt mange økologiske fødevarer, men virkeligheden i supermarkederne taler om helt andre tal, som ligger langt, langt under.
    Netflix har reklameret rigtig meget for Kvinden i kahyt nr. 10. Så meget, at det nærmest har frataget mig lysten til at se den, og din beskrivelse fremmer den ikke 🙂
    Så nok hellere serien fra DR om den autistiske pige. Det er fascinerende, hvad de formår - du så sikkert DR-udsendelsen om autisterne med forskellige evner; bl.a. en, som blev ansat af Novo og klarede to mandeårs dataanalysering på tre måneder! Det var før AI ...

  2. Erik Hulegaard skriver:

    Uge 42 byder på flere interessante blogopslag. Lad mig i anledning af efterårsferien opgradere fra 3 til 4 udvalgte:

    Den umiddelbart sympatiske og begavede forfatter Christian Mørks bog bliver rost såvel i flere pressemedier, som af blogejeren. Det giver smag for at læse den, eftersom man i en fortid via anden nær familie blev bekendt med Mørk/Wold/Viby-familierne i dosserede varianter. I mine unge år var jeg en begejstret teatergænger via konceptet ”Ungdommens Teater” og Bent Mejdings ofte ”stenbukke-agtige” tilgang har altid tiltrukket en anden Stenbuk.

    Irma er ikke Alma. Det er ikke blot anderledes stavemåde, men nok især anderledes tider, der (forbløffende nok) har overrasket den på mange måder talentfulde erhvervsmand Alfred Josefsen, der i bagklogskabets ulidelige skarpe lys burde nok have holdt sig til sit ledelsesfirma Alfred AS.

    Den (formodede) Christian d. 11 har nyligt deltaget i en træningsflyvning med et F16-fly fra Skrydstrup. Der er og bliver meget militært isenkram samlet og koordineret på nævnte militærområde. Som sin onkel Joakim kunne den unge kronprins sikkert indtil videre fungere som fortællende guide. Derved var muligheden for at medvirke til at forene den danske befolkning om nødvendigheden af et kraftigt forøget dansk beredskab; subsidiært kunne Royal Run opstarte netop på samme lokation, hvis område rummer rigelig med krudt til startskudsrevolveren. Eventuelle republikanere kan fungere som vandbærere.

    Nyborg er god til at promovere sig selv med mere eller mindre tvivlsomme (fængslende) idéer. Hvis det ikke er de lokale politikeres stadige mundhuggerier, slidte (moderne!) og halvdyre havnebyggerier, så kan det anførte måske tjene til at lægge låg på mindre heldige begivenheder i hverdagen, hvor man klogest ved ankomsten fra broen bør dreje rattet mod højre og gemme sig på det veldrevne og hæderkronede hotel Nyborg Strand.

  3. Uffe Jerner skriver:

    @Ellen: Ja, jeg kan også undre mig over, at den gamle Irma-direktør ikke kunne regne ud, at det måtte gå sådan, som det ser ud til at gå med Alma – uden at det skal lyde som skadefryd. Det er ærgerligt, at danske forbrugere tilsyneladende er for nærige til, at alternativer til de ufattelig mange discounbutikker ikke kan løbe rundt. Bortset fra det har jeg aldrig syntes, at Irma kvalitetsmæssigt har kunnet leve op til hypen, men det er en anden snak ...

    Som tidligere nævnt har jeg blandede følelser med hensyn til Netflix. For det meste er det flade spændings- og actionfilm, men ind imellem får man valuta for pengene som når de fx kaster sig ud i store projekter som House of Guinness. Uanset hvad man mener om DR, kommer man ikke uden om, at der er en anden ro og autenticitet over, hvad de køber hjem og selv producerer. Den dokumentar, du nævner, var fascinerende og viste et helt andet perspektiv på intelligens end det gængse.

  4. Uffe Jerner skriver:

    @Erik Hulegaard: I Mine tre forældre tegner Christian Mørk et billede af sin stedfar Bent Mejding som både handlekraftig og omsorgsfuld, som ikke var fremtrædende karakteregenskaber hos den biologiske far af flere uforskyldte grunde. Det er i det hele taget en gribende bog.

    Pointen om Alfred Josefsen er desværre helt præcis. Overgangen fra Irma til Alma illustrerer på mange måder kløften mellem forretningsideal og forbrugerrealitet. Og nej, 'Irma er ikke Alma'!

    Forslaget om Royal Run fra Skrydstrup? En ret original og tankevækkende idé!

    Tak for en kommentar, der demonstrerer, at kultur, historie og samfundsrefleksion stadig kan gå hånd i hånd – og med et glimt i øjet oveni :)

Skriv en kommentar