SKET:

• I mandags kunne Ritzau rundsende nyheden om, at årets første sne var faldet. DMI bekræftede rigtigheden, og vejrværterne i tv dokumenterede den for en sikkerheds skyld med syv vejrkort, tre grafer og et live-interview med en mand, der frøs.
• En kronik i Jyllands-Posten skrevet af blandt andre Morten Messerschmidt er trukket tilbage, fordi en række politiske modstandere var fejlciteret på en injurierende måde. Avisen vil fremover samle alle faktuelle fejl i en selvstændig weekendsektion.
• I protest mod den udbredte brug af AI i musikbranchen har Paul McCartney indspillet et nummer, hvor det eneste, man kan høre, er raslen og susen fra lydstudiet. En fremtrædende støvsuger beskylder ham for plagiat. AI har tilbudt at støjreducere lydfilen.
• Den kendte makeup-artist Dennis Knudsen er blevet tiltalt for at tilbyde den tilsynsførende ved sin fornyede køreprøve penge for at lade ham bestå, men den tilsynsførende valgte i stedet at gå til politiet. Efter sigende var der tale om et beskedent beløb, der end ikke rakte til en ansigtsbehandling.
• I årevis er byrådet i Randers blevet beskyldt for at være en børnehave. Nu er samarbejdet skrevet ind i en aftale med den nyvalgte borgmester, som har en vision om, at der for fremtiden bliver mindre rift om Lego-klodserne.
• Onsdag var mændenes internationale kampdag, som har fokus på uligheder i uddannelsessystemet, mental mistrivsel, social udsathed og selvmord. De fleste mænd mødte dog ikke op, fordi de havde travlt med at skifte til vinterdæk
• Der skal afsættes 18 millioner kroner til en ny cykelsti ved den genoplivede ammunitionsfabrik 'Krudten' i Vendsyssel. Hvis noget eksploderer, er det rart at have en hurtig flugtvej.
• Et nyt studie viser, at tre procent af befolkningen er ansigtsblinde og kan ikke genkende ansigter. Dertil kommer en større procentdel, der bruger det som undskyldning for ikke at hilse på folk fra fitnesscenteret.
• Efter 37 år på skærmen stopper vejrvært Mikael Jarnvig. Det må føles som en stor frihed at kunne vågne op og vide, at man ikke længere behøver forklare hele Danmark, hvorfor det alligevel regner.
• Under den kommunale valgkamp udnævnte Københavns nye overborgmester Sisse Marie Welling en kebab fra Nørrebrogade til at være den bedste. Det er uvist, om det også gælder efter kl. 03.30, hvor bedømmelsen normalt foretages af et panel af stærkt berusede eksperter.

LÆST:
Max Frisch: Homo Faber
Roman, 1957
★★★★★★

En klassiker, jeg kan læse igen og igen, og som er til at overskue – den er kun på et par hundrede sider. Det er historien om ingenøren Walter Faber – manden, der stoler blindt på matematik, statistik og teknologien, men til gengæld ikke stoler det mindste på mennesker. Måske fordi de sjældent gør, hvad han forventer af dem. Faber er fortælleren i romanen, og han forsøger tappert at holde styr på sin verden med tørre formuleringer og nøgterne observationer. Han vil helst leve uden tilfældigheder, uden følelser, der komplicerer alt. Netop derfor bliver det næsten komisk, når han presses ud i situationer, hvor hans teknokratiske verdensbillede slår sprækker. Det er som at se en ingeniør forklare et jordskælv med en lommeregner. Det interessante ved romanen er, at Faber ikke udstilles som dum eller hjerteløs. Han er en mand, der har skabt sig et værn mod alt det uforudsigelige i livet – og som derfor betaler en pris, han først forstår langt senere. I mødet med Sabeth og Hanna – kvinderne, der både spejler og udfordrer ham – bliver han konfronteret med sider af sig selv, han ikke længere kan ignorere. Der er noget rørende ved processen: En mand, der har viet sit liv til at kontrollere verden, må indse, at han egentlig kun har kontrolleret sin egen afstand til den. Selv om romanen har næsten 70 år på bagen, føles den stadig relevant i en tid, hvor teknologisk kontrol og systemtænkning præger samfundsdebatten. Det er ikke en kritik af teknologi, men en påmindelse om, at mennesker ikke kan reduceres til sandsynligheder og kalkuler. Og måske er det derfor, romanen bliver ved med at føles relevant: fordi kampen mellem kontrol og kaos ikke kun hører 1950'erne til. Den foregår stadig.


SET:
Anatomy of Scandal
Britisk thriller, 6 episoder, 2022 – Netflix
★★★★★☆

Serien blander politisk drama, psykologisk spænding og retssalsthriller i et elegant, men intenst format. Den følger den prominente politiker James Whitehouse, hvis tilsyneladende perfekte liv styrter sammen, da en affære – og senere en voldtægtsanklage – rammer både hans karriere og familie. Den fremragende Michelle Dockery (kendt fra rollen som Lady Mary Crawley i Downton Abbey) spiller overbevisende en skarp og iskold anklager, hvis facade krakelerer undervejs af overraskende grunde, og Sienna Miller i rollen som Sophie balancerer sårbarhed og styrke, så det føles ægte og menneskeligt. Den politiske kulisse er troværdig og giver serien et britisk, aristokratisk præg, som passer til fortællingens temaer om magt, privilegier og moral. Det er en nervepirrende og aktuel Me Too-historie, men det er også en visuelt stilren serie, der bruger skift mellem nutid og fortid på en elegant måde, der udbygger karaktererne. Streamingtjenesternes serier føles ofte alt for langtrukne. Her ærgrede jeg mig lidt over, at den ikke var længere.
Instruktion: S. J. Clarkson
Se trailer


Drabschef Wisting (Wisting)
Norsk krimiserie, 5 sæsoner, 2019-2025 – dr.dk
★★★★☆☆

Mange nordiske krimier svælger i tempo og twists – Drabschef Wisting er en krimiserie med mere stilhed end støj. Larviks landskaber fungerer som seriens egen puls: køligt lys, brede horisonter og en melankoli, der aldrig overdriver. Midt i det står William Wisting, spillet med stille autoritet af Sven Nordin. Han er ikke en tv-detektiv med store armbevægelser, men en mand, der gør arbejdet ordentligt, også når ingen lægger mærke til det. Forholdet mellem Wisting og hans datter Line er et gennemgående højdepunkt: to generationer, to verdenssyn, der giver historien dybde. Relationerne betyder mindst lige så meget som opklaringen. Nogle vil nok mene, at det går for langsomt, men det er langsomheden, der er seriens styrke: en samtale, der trækker lidt for længe ud, et blik, der afslører mere end en hel sides dialog. Wisting er en sporhund af en hovedperson, der aldrig løber, men heller aldrig giver op. Serien insisterer på realisme, procedurer og tålmodighed. Den larmer ikke, men overbeviser ved at være troværdig. Jeg håber på nogle flere sæsoner.
Instruktion: Trygve Allister Diesen, Katarina Launing, Henrik Georgsson
Se trailer