Måske er jeg ikke verdens mest tolerante menneske, men for eksempel kan jeg nøjes med at løfte et øjenbryn, når nogen spiser en pizza med bearnaisesauce. Folk, der springer over i køen, har jeg næsten vænnet mig til, og hvis nogen taler højt i telefon i toget, er det heller ikke noget problem, for jeg bruger aldrig offentlige transportmidler. Men der er én ting, én tilsyneladende lille ting, som får mit indre sproglige forsvarsværk til at kollapse i en orkan af vantro og foragt, mens røgen står ud af ørerne på mig: når nogen siger 'et hamster'.
Et hamster! Er folk blevet fuldstændig tonedøve? Hvad blev der af danskundervisningen i underskolen, hvor verden stadig hang sammen, og hamster uden diskussion var fælleskøn?
Hvad blev der af dansk-undervisningen i underskolen, hvor verden stadig hang sammen, og hamster uden diskussion var fælleskøn?
I kassekøen forleden dag (hvor der tilfældigvis ikke var nogen, der sprang over) stod der en mor med sin lille datter foran mig. Pludselig siger datteren: 'Mor, må jeg ikke godt få et hamster?' Moderen reagerede bare med et smil uden det mindste tegn på, at hendes barn lige havde trampet på den danske retskrivningsordbog, uvidende, men med den største selvfølgelighed.Det er klart, at man til en vis grad må bære over med mindre børn, men 'et hamster' spreder sig som en grammatisk skimmelsvamp. Dårskaben hærger også i den yngre del af voksensegmentet – folk med job, hus og have siger også 'et hamster'. Et medlem af min egen familie (ikke den nærmeste!) fik for nylig fjernet alle sine visdomstænder på én gang, hvilket hun fortalte malende og hjerteskærende om. Hun afsluttede dramaet med bemærkningen: 'Bagefter lignede jeg et hamster!' Selv om jeg med min fantasi og min indre stemme prøvede at få det til at lyde naturligt, var det ikke muligt. Jeg kunne lige så godt have forsøgt mig med 'et kanin'.
Men hvorfor føles 'et hamster' som en fornærmelse mod selve sprogets sjæl? Fordi hamsteren (ikke 'hamsteret') er en skabning, man knytter sig til. Det er en lille pelsklump, der bor i et lyserødt plasticpalads med gangsystemer og et hamsterhjul, som aldrig bliver brugt om dagen, men larmer klokken tre om natten. 'Et hamster' kunne lige så godt være en datafil i et computerspil. Men som tidligere ejer af en djungarisk dværghamster kan jeg attestere, at en hamster er noget, man elsker. Noget, der får et navn og måske en Instagram-konto.
Sproget betyder noget. Det former, hvordan vi ser verden, og jeg nægter at leve i en verden, hvor man siger 'et hamster' uden at blive mødt af alvorlige, tunge blikke og en anbefaling om at bruge sin sunde fornuft. Der er ting, man ikke går på kompromis med. Ligestilling. Basale menneskerettigheder. En hamster.
"Et hamster" har jeg ikke hørt før nu. Er det mon et sjællandsk fænomen, eller er det fordi, jeg kun sjældent taler med børn og unge?
Min hyggeforargelse retter sig for tiden mest mod gradbøjning med mere og mest som i "det mest alvorlige" i stedet for "det alvorligste", men et hamster er nu med på listen.
Gennemlæsningen af blogteksten på såvel ”Fars dag” som Danmarks nationaldag (som ikke er nationaldag, men Grundlovsdag) gav anledning til to tungtvejende refleksioner.
For det første – hvor ligger ”Djungarien” henne? – Min salig absolut velbegavede moder, der i perioder af sit seniorliv også havde hamstere, ville sikkert sige ”kan det ikke være ligegyldigt!”. Men nej, geografi har altid været noget særligt for mig. Således erfarede jeg ved en mini-research om den fortidige centralasiatiske region Dzungaria. Tak for inspirationen, siger en meget dyreglad kommentator, der dog aldrig selv har besiddet ”et hamster”.
For det andet - kan blogejeren være eksorbitant henrykt for, at han ikke jævnligt oplever det interiøre af offentlig transport (vælg selv type), thi det ville rykke kraftigt i hans indre velkalibrerede sproglige kompas og udfordre hans forhåbentlig velregulerede BT til maligne værdier.
@Eric: Det er muligt, at der er tale om et regionalt fænomen, men jeg er bange for, at det er en invasiv sproglig ukrudtsart, der bliver vanskelilg at bekæmpe, så hold godt øje.
Til gengæld har jeg ikke været opmærksom på den forsimplede gradbøjning, men tak for advarslen!
En hamster er en 'en'. Punktum. I mine øjne er en kompliment også kun fælleskøn, men det er (desværre) valgfrit ifølge ordbogen.
Det samme gælder dog (endnu) ikke for hamster, så vi må håbe på, at denne denne ildelydende uskik med intetkønsbetegnelsen går i sig selv igen.
Det sker dog nok ikke ...
Siger du en eller et katalog? En eller et krystal? En eller et visit? Begge køn er tilladt for alle tre, men for mig er det hhv. 'et', 'en' og 'en', der lyder rigtigt.
Jeg hører/læser efterhånden lige så tit 'et' som 'en' om både kompliment og visit, så det skifter måske til enkønnethed (sorry) om en generation eller to.
Jeg fandt en interessant artikel om sprogligt kønsskifte her: https://sproget.dk/sprogviden/artikler-fra-blade-og-tidsskrifter/sprogligt-politikens-sprogklumme/sprogligt-koensskifte/
@Erik Hulegaard: I dagens anledning overvejede jeg et øjeblik et forslag om en tilføjelse til Grundloven af et forbud, som tilsikrede, at der ikke længere herskede tvivl om hamsterens grammatiske køn.
Med hensyn til benyttelse af offentlige transportmidler er højlydte telefonsamtaler trods alt nok et mindre problem, efter hvad jeg hører fra erfarne brugere.
Da jeg i sin tid erhvervede den omtalte hamster, undersøgte også jeg, hvor Dzungaria lå, men havde lykkeligt glemt det igen, så tak for opdateringen.
@Ellen: Vi er – som det oftest er tilfældet i den slags spørgsmål – helt på linje! Når jeg hører nogen sige 'et kompliment', ophører min hjerne med at fungere i tre sekunder, men jeg må konstatere, at slaget er tabt. Det hører efterhånden til sjældenhederne, at nogen siger 'en kompliment'.
Tak for artiklen. Sproglige fagfolk er altid meget tolerante, og jeg er for det meste også gået over til at trække på skuldrene og forsøge at lade som ingenting. Men! Som det fremgår, er der stadig visse ting, jeg ikke vil finde mig i ...
På den anden side skifter folk jo køn for tiden, som det passer dem, så hvorfor skulle ordene ikke også?
Jeg holder rigtig meget af at læse jer sprogrevseres indlæg :-)
I programmet Vild med typen kom en til at sige et hamster og en anden blev forvirret over om det virkelig hed det og ikke en hamster. I Aftenshowet kom en sprogforsker frem til at der er sket en afsmitning fra et marsvin til hamster, fordi mange ikke kan kende forskel på de to dyr. Men jeg siger også en hamster. Og nu går jeg rundt og funderer over om jeg siger en visit eller et visit :-)
@Lene: Det lyder ikke helt usandsynligt, at årsagen til den grammatiske kønsforvirring på gnaverområdet skal søges i sammenblandingen af marsvin og hamstere, men i min bog er det ikke nogen formildende omstændighed. Desværre bliver jeg nok af helbredsmæssige grunde nødt til at øve mig i at lukke ørerne, når talen er om hamstere.
Jeg hjælper gerne med opklaringen, hvis du selv er i tvivl: du siger selvfølgelig 'en visit' :)