Hvis man skulle være i tvivl om sandheden i den gamle talemåde 'en ulykke kommer sjældent alene', kan man bare tage et kig ud ad vinduet, hvor valgplakaterne med smilende politikerhoveder i lygtepælene konkurrerer om opmærksomheden med groteske græskarhoveder i alle butiksvinduer og dinglende plasticskeletter foran hver eneste hoveddør. To fænomeners forening i én sæson – den ene lover fremtid, den anden leger med døden – og midt imellem befinder sagesløse borgere sig i en form for æstetisk undtagelsestilstand.
I Danmark er halloween en tradition, som har udviklet sig med samme naturlighed som palmer i Thy
Lygtepælene, som det underspillede arkitektoniske indslag i bybilledet de er, står hver aften med stoisk ro og lyser som et stille løfte om orden i mørket. Men hvert fjerde år bliver de tvunget ud i politisk tjeneste og degraderet til stativer for en parade af retoucherede ansigter og alt for hvide tandrækker, som er mere skræmmende end det mest naturtro halloween-dødningehoved Made in China. Der hænger de halshuggede politikere så i regn og blæst og lover forandring, tryghed og grøn omstilling, mens tusinder af klimabeslastende kabelstrips sørger for, at de bliver hængende.Man kan forsøge at ignorere plakaterne ved at vende ryggen til og krydse vejen. Her er det så, man snubler over et grinende græskarhoved af slagfast PC, fordi ingen længere gider have ulejligheden med selv at udhule et ægte græskar til formålet, når Harald Nyborgs kopier gør det ud for det samme og i øvrigt er meget billigere. I Danmark er halloween en tradition, som har udviklet sig med samme naturlighed som palmer i Thy.
Detailhandelen, altid på udkig efter nye påskud for at sælge slik, kager og syntetiske tekstiler, har importeret det amerikanske uhyggekoncept og transformeret det til en neonorange økonomisk fest. De kunstige græskar står linet op som små, smilende industriprodukter, mens børn i polyesterkostumer banker på døren for at true sig til vingummier. Halloween falder sammen med allehelgensaften den 31. oktober – så det er heldigvis snart overstået – men plasticspindelvæveve har skæmmet butiksvinduerne hele måneden, og man begynder at spekulere på, om julen mon bliver skubbet frem til sensommeren næste år.
Lad lygtepælene få fred, lad butikkerne afbestille græskarrene, og giv os et simpelt efterår, hvor byens farver igen kan være naturens egne
Der er noget uendelig tragisk i at se danske parcelhushaver forvandlet til små kulisser af hyggelig uhygge med gummiflagermus og edderkoppespind lavet af vat. Selv oktoberhimlen virker forlegen.Der, hvor der før var et stille efterår med gyldne blade og lidt regn, har vi nu en kombination af smilende kandidater og grinende græskar – som om folkestyret og handelsstandsforeningen har oprettet et fælles reklamebureau. Man går gennem byen som et offer for to samtidige kampagner: den ene for stemmer, den anden for salget af sukker og plastic, og man mærker en snigende længsel efter novembertågens fred.
Det er ikke, fordi jeg er imod hverken demokrati eller barnlig glæde. Et byrum fortjener bare ikke at ligne en mislykket cirkusforestilling. Jeg sætter mit kryds i næste måned ved den kommunalpolitiker, der foreslår at indføre et æstetisk karantæneprincip: Lad lygtepælene få fred, lad butikkerne afbestille græskarrene, og giv os et simpelt efterår, hvor byens farver igen kan være naturens egne.
Indtil da – og det har nok lange udsigter – må vi leve med, at demokratiet og detailhandelen deler sæson – og at begge har en forkærlighed for plastic og overeksponering.
Hørt! Og når vi så endelig har pustet ud, kommer Valentines Day i februar, endnu en importeret forbrugsstimulans.
@Eric: Tak for opbakningen. Det betyder meget ikke at være helt isoleret i sin surhed.
Min nordlige nabo hænger i lygtepæle og lignende ophængningsmuligheder lokalt, dvs i hele kommunen. Aldrig har jeg set ham så meget og trods en moden alder håber han på genvalg. Selvom han både er begavet og sympatisk, får han ikke min stemme (han ved det). Og det associerer med det ældgamle spørgsmål: Hvor meget nytter det?
På dagens tur fra Lillebælts kant til ”den fynske hovedstad” kunne det knibe med koncentrationen bag rattet, når (for) mange papbilleder i by- og landzoner skulle skimmes. Ikke nok med et papbillede, men hele serier af personportrætter i ulidelige gentagelser. Nogle af portrætterne kunne associere med græskar, men det fortrænger vi.
Uge 44/2025 genererer gys og æstetiske forstyrrelser. Glædeligvis er det snart uge 45, men ”lovløsheden" omkring valgplakater fortsætter lidt endnu.
https://www.valg.im.dk/partier-og-kandidater/valgplakater
@Erik Hulegaard: Tak for kommentaren og ikke mindst linket til det omfattende regelsæt om, hvor valgplakater ikke må hænges op – højst interessant læsning, som jeg tvivler på, at ret mange plakatopsættere er fortrolige med. Indførte man et plakatopsætningscertifikat, hvis erhvervelse forudsatte en bestået teoriprøve, ville det tynde ud i den kommunale plakatskov, valgkampen ville blive mere tålelig for vælgerne, byrummet ville lide mindre under den, og trafiksikkerheden ville øges betragteligt. Forestiller jeg mig ...
Lige vand på min mølle - hvad valgplakater angår. Halloween er jeg nok lidt mere large over for, selv om jeg er enig i, at det ofte bliver en kende overdrevet, men jeg behøver jo ikke selv at deltage. Jeg er så heldig at bo et sted uden børn inden for gåafstand, så vi slipper for tiggeriet.
Men valgplakater, altså! Jeg tror ikke et sekund på, at de gør en forskel, og hvis det blev forbudt, var alle jo igen lige.
Jeg stemmer aldrig personligt, for jeg synes de enkelte politikere danser rundt mellem partierne, så man nemt risikerer, at vedkommende man stemte på, pludselig støtter et parti man ikke sympatiserer med. Der er for meget strategi og for lidt politik, hvis du spørger mig. "Hvor kan jeg få mest magt?"
Det er dog et skrækkeligt billede, du har sat i i dag - selvfølgelig er det bevidst fra din side, men det er da lige til at give selv den mest hårdhudede coulrofobi 😲
@Ellen: Heller ikke jeg har fantasi til at forestille mig, at valgplakaterne har nogen positiv effekt. Tværtimod fratager nogle af kontrafejerne en lysten til at stemme på indehaverne. Det er ikke pænt sagt, men selvkritikken har trange kår i de kredse.
Ja, billedet er rædsomt, men mange af valgplakaterne kan snildt konkurrere :)