- René Redzepi, grundlæggeren og indehaveren af den verdensberømte trestjernede Michelinresturant Noma, er trådt tilbage, efter at tidligere ansatte har beskyldt ham for korporlig vold. På Noma har man altid kunnet få fermenterede myrer og strandurter. Menukortet er nu udvidet med stribet flæsk og bankekød.
- På Michelinrestauranten Udtryk i København er køkkenchefen blevet fyret for at slå en tjener i ansigtet. Selv siger køkkenchefen, at der var tale om en mislykket highfive. Problemet var, at tjeneren ikke havde hånden oppe.
- Det er 150 år siden, den første forståelige telefonsamtale fandt sted. Dengang var alle imponeret over, at man kunne tale gennem en ledning. I dag er man imponeret, hvis nogen overhovedet tager telefonen.
- Et borgerforslag om klarere regler for parkeringsselskaber har rundet mere end 50.000 underskrifter og skal derfor behandles af Folketinget. Parkeringsselskaberne mener selv, at reglerne er tydelige nok. Forudsat at man har en lup og en juridisk kandidateksamen og kan stå på ét ben i vindstyrke 12.
- I Oksbøl er en jæger blevet sigtet for at have skudt en ulv uden grund. I Danmark er en ulv som bekendt et lige så sjældent syn i naturen som en ledig parkeringsplads er i København – og nu er der så én mindre.
- Det har vist sig, at tre ud af de fire egetræer, som Esbjerg Kommune havde konstateret stjålet og derfor havde politianmeldt, er blevet fældet af kommunen selv. Som at tyverianmelde sin cykel, og så opdage, at man sidder på cyklen på vej til arbejde.
- Onsdag kunne man opleve snevejr i den nordvestlige del af Algeriet, hvor sneen dækkede det karakteristiske rødlige ørkenlandskab. Snevejr i Sahara er ikke helt almindeligt – på den anden side ikke mere overraskende, end når solen skinner en uge i træk i Danmark.
- Ifølge Politiken er præster, provster og biskopper stadig 'påvirket' af at have mistet Store Bededag. Man forstår godt, det er hårdt for dem, men forhåbentlig kommer de snart videre. De er trods alt vant til at arbejde med tilgivelse.
- Som hjælp til strandede borgere har Udenrigsministeriet arrangeret en fælles nordisk busafgang fra Qatar til Saudi-Arabien lørdag klokken 7 lokal tid. Der har længe været trængsel i læskuret ved stoppestedet.
- Danmark vil frigive 1.246.000 tønder olie fra de danske nødlagre. Det skal være med til at lægge en dæmper på de stigende oliepriser. Det svarer nogenlunde til at skrue ned for varmen ved at åbne vinduet. Klima-, energi- og miljøministeren kan da heller ikke love, at priserne falder. Men han kan love, at pressen får en pressemeddelelse.
* * *
SET:
The Knick
Amerikansk hospitalsdrama, 2 sæsoner á 10 episoder, 2014-15 – HBO Max
★★★★★☆
Endnu en hospitalsserie, der denne gang foregår på The Knickerbocker Hospital i New York omkring år 1900, hvor kirurgi stadig er farlig, eksperimentel og blodig. Hovedpersonen dr. Thackeray er modelleret over virkelighedens William Halsted, en banebrydende (men kokainafhængig) kirurg. Et brutalt, fascinerende indblik i medicinens vilde vesten før antibiotika og før etiske regler.
Instruktion: Steven Soderbergh
Se trailer
F1
Amerikansk sportsdrama, 2025 – Apple+
★★★★☆☆
Brad Pitt er en aldrende racerkører, der vender tilbage til Formel 1 for at hjælpe et ungt talent og et presset team. Høj fart, rivalisering og spænding i ét. Kort sagt: Klassisk sportsfilm med spektakulære racerløb med alt, hvad man kan ønske sig af drama og halsbrækkende uheld. En lille romance mangler heller ikke.
Instruktion: Joseph Kosinski
Se trailer
Verdens bedste restaurant: Noma på kogepunktet
Dansk dokumentar, 2010 – dr.dk
★★★★☆☆
Livet bag kulisserne på Noma, hvor der arbejdes intenst og skældes ud (uden stegegaffel!) for at perfektionere retter, som nogle gange består af noget, de fleste danskere normalt ville fjerne fra haven.
En fascinerende dokumentar om ekstrem ambition og perfektionisme, og om hvor meget stress der kan ligge bag en tallerken med tre blade og en myre.
Instruktion: Christian Vorting
* * *
PLAYLISTE:
(Klik på hver enkelt titel eller hør hele listen her på Spotify )
Lydsporet
Rachel Porchman: We Had Today (fra 'One Day')
Lyden af en søndag eftermiddag, hvor man både bliver rørt og får lyst til at kigge eftertænksomt ud ad vinduet.
Den jazzede
Wynton Marsalils: When It's Sleepytime Down South
Jazz, der får dansk forår til at føles som en lun aften på en veranda med en imaginær cigar.
Den fodflyttende
The Nolans: I'm in the Mood for Dancing
Selv folk med to venstreben tror pludselig, de er med i 'Vild med dans'.
Balladen
Anjani Thomas: Blue Alert
Musikken til det øjeblik, hvor man stirrer ned i kaffen og overvejer livets store spørgsmål. Eller bare vejret.
Den nostalgiske
Dirch Passer · Ove Sprogøe: Der kommer altid en sporvogn og en pige til
Dansk livsfilosofi kogt ned til tre minutter.
Uge 11-revyen genlæses og medienostalgien forplanter sig m/u tics. Således nogle enkelte verbale tics:
HORESTA-faget har senest fået uventet (mon dog?) fokus på den kendte ret ”bankekød”, hvor røg i køkkenet er hverdag. Denne gang på de såkaldte Michelin-restauranter, hvor såvel rettens volumen som kalorieindholdet af menuerne står i skarp kontrast til såvel prisen som dækproduktets fede symbolik.
Den aktuelle auktion med løfter i forbindelse med valgkampen til FV-240326 indeholder naturligvis også Store Bededags videre skæbne. Det fastansatte personale under Kirkeministeriet kan så – i mere eller mindre nært samarbejde med menighedsrådene - i det mindste glæde sig over, at medlemskabet af den danske folkekirke (den variable kirkeskat afhængig af kommune) indbringer i nærheden af 10 mia. kroner, så altervinen og oblaterne er sikret.
Og endelig synes der nu at være håb for den stramme russiske (krigs-)økonomi, når der sker (US-)lempelser af olieproduktionen i forsøg på at stabilisere det – i forvejen – yderst volatile marked. Det giver også en hårdt tiltrængt mulighed for, at Rusland igen kan købe langt flere iransk-producerede droner til Ukraine-ekspeditionen. Cirkulær økonomi! Eller snarere stof til sommerrevyerne.
Blogejeren takkes for selekteringen af denne uges kompakte begivenheder; desværre er der rigeligt at vælge imellem og de ældre cpr-numre kan så udskifte ”sporvogn” med ”letbane” og glæde sig over hedengangne Dirch Passer og Ove Sprogøes kunstneriske kvaliteter.
@Erik Hulegaard: Tak for en kommentar, der næsten i sig selv kunne indgå i næste uges revy – måske under arbejdstitlen 'Director’s Cut'.
Det er altid betryggende, når medienostalgien ledsages af et par velplacerede verbale tics; det giver teksten den helt rigtige rytme, som når en gammel sporvogn klirrer af sted – eller en letbane glider lydløst gennem forstæderne, mens passagererne savner klirret.
Bankekød-affæren er i øvrigt et smukt eksempel på gastronomiens dialektik: Først banker man kødet, og til sidst banker gæsten hovedet let mod bordet, når regningen ankommer. Michelin-stjernerne funkler fortsat – bare ikke nødvendigvis i samme galakse som portionsstørrelsen.
Hvad angår Store Bededags mulige genindførelse, skal det blive spændende at se, om det bliver med tilbagevirkende kraft, så der kan blive til en lille uges ekstra ferie for alle.
Den globale scene leverer naturligvis også sit bidrag til revygenren: olie, droner og geopolitik i et kredsløb, der ville gøre enhver lærebog i cirkulær økonomi en smule forvirret – men til gengæld give sommerrevyforfattere stof nok til mindst tre ekstranumre og en hurtig omkvædsreprise.
Og ja, de ældre cpr-numre må fortsat holde fanen højt. Sporvognen er måske blevet til letbane, men heldigvis kører minderne stadig i fast rute mellem Dirch Passer, Ove Sprogøe og den særlige danske evne til at gøre selv verdenssituationen til en revysketch.
Tak for bidraget til ugens mentale revyforestilling – det var lige før man hørte klaverintroen.
John skal se F1 (hvis vi kan finde den andre steder end Apple+) og jeg skal se den om Noma, så tak for tip.
Jeg har altid undret mig over restaurantchefers måde at opføre sig på, og det har jo stået på i mange, mange år - tænk bare på Gordon Ramsey, hvor skrigeriet ligefrem blev hans signatur. Jeg ved dog ikke, om han også slog sine folk rent fysisk. Det er på høje tid, at de lærer at opføre sig som (de fleste) andre arbejdsgivere.
Jeg synes virkelig ikke, at det er præster, provster og biskopper, man skal have mest ondt af, hvad angår den mistede helligdag. Jeg kan som pensionist være ligeglad, men jeg husker glimrende, hvor meget vi holdt af alle forårsfridagene. Skal den genindføres, kunne den dog passende lægges i en af efterårsmånederne, for der kunne godt bruges en enkelt ikke-arbejdsdag - og da dagen jo bare var en samlingsdag, kan det være ligegyldigt hvor den rent datomæssigt ligger.
Lad dog de ulve være. Folk har så vældig travlt med biodiversitetskrisen, men når det så endelig sker noget positivt på denne front, er det også galt. Det er lige som med vindmøller og solceller: Selvfølgelig skal vi have masser af den slags. Bare ikke i nærheden af mig!
Jeg synes også det er slemt, at ørne forgiftes eller deres reder ødelægges.
@Ellen: Uanset hvor meget der bliver gjort for at udligne forskellene mellem kønnene, vil mænd nok altid være mere interesseret i biler og racerløb end kvinder :)
Restaurantcheferne er en interessant race. Det er nok sundt, at branchen langsomt opdager, at dygtige kokke ikke nødvendigvis bliver bedre af at få kastet pander efter sig og blive stukket med stegegafler.
Din idé om en efterårsversion af Store Bededag er værd at overveje: en officiel 'vi-nægter-at-acceptere-at-det-bliver-mørkt-klokken-16-dag'.
Og ulvene. Ja, vi bekymrer os om biodiversitet, men når naturen så faktisk prøver at rette lidt op på sig selv, bliver det straks en lokalpolitisk thriller.
Tak for bidraget, og god fornøjelse med Noma-dokumentaren!